Døden i kurbadet // Boganmeldelse // Anna Grue

Undergravet // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Undergravet

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Mofibo Original / People’s 

Serie: 2. del i serien med Signe Brask

Genre: Krimi

Udgivet: 31. maj 2021, i bogformat. 20. maj på Mofibo

Antal sider: 324

Læst som: Lyttet og læst på Mofibo

Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid. 

**********************************’

Det er anden del om Signe Brask, og jeg har (endnu) ikke læst den første bog. Det forhindrede mig ikke i at blive opslugt af denne så snart jeg gik i gang. Og jeg har planer om at jeg vil læse del 1 også, for at have mere med i “bagagen” til den dag bog nr. 3 kommer 😉 For det er der heldigvis planer om. Det fik vi at vide i dag til et online bloggermøde med Lone Theils og forlaget. Heldigvis, for sikke da en slutning vi fik her…

“Signe lyste på cyklen, mens hun grublede. “Det her ligner noget, en flugtbilist kan være skyld i. Han påkører hende i mørket. Måske duede hendes cykellygter ikke. Bilisten skifter kanal på radioen. Og pludselig er hun der midt på kørebanen. Bam! Hun er død på stedet. Bilisten husker nu, at det nok var en dårlig idé at drikke de sidste tre elefantbajere. Han forvandler sig til flugtbilist og gemmer cyklen. Her er så øde, at man snildt kan nå væk, inden nogen opdager, hvad der er sket.” Hun tog et par latexhandsker op af jakkelommen, hvor hun altid havde en pose liggende til uforudsete situationer, og testede det røde baglys, der stadig sad fast på bagskærmen. Det virkede. Så meget for den teori.”

Jeg har ikke læst en eneste af Lone Theil’s bøger, som jeg ikke med det samme blev opslugt af, og det samme var selvfølgelig gældende for denne. Hun forstår at få læseren fanget fra side 1, og der er altid lige et eller andet i kapitlet der gør, at man lige skal have bare ét mere.. og så…. kører det bare derudaf.

Der er lidt Brask i Lone der selv er fra Vestjylland, og derfor syntes hun det var spændende at skrive om det område. Og det særlige med Vestjylland formår hun at få med i bogen. At de godt kan være lidt sammenbidte udadtil, men ret lune når man lærer dem at kende. Også dét at der er den stærke vind – træerne “vælter”, men bagved har de den største krone. Der er altid blæst i Vestjylland, og vælter man, kan man ligeså godt rejse sig op igen 😉 Vestjyder siger meget, med meget få ord. Lone Theils mener, at man nok altid har lidt af sig selv med i de personer man skriver om.

Og det gælder om at kende sine personer i bogen godt. Både det vigtige og det mindre vigtige. F.eks. Hvordan hun er vokset op. Hvad hendes livret er. Hvilke holdninger har hun. Så er det lettere at forstå hvad der sker, når historien engang imellem skriver sig selv. Og det er ikke altid forfatteren er helt enig i, hvad der sker i bogen.

Spændende og levende personkarakteristikker. Gode beskrivelser af omgivelser og bygninger, så man ligeså godt selv kunne have været der. Bogen er oprindeligt skrevet til lydbog som en Mofibo Original, men for Lone er der ikke forskel på hvordan hun skriver dialogerne. Dialoger er vigtige – der må ikke være for meget, og ikke for lidt. Og nu har jeg jo både lyttet og læst, og jeg finder ikke noget der ikke er perfekt. Det er Laura Drasbæk der har indtalt, og hende har jeg lyttet til en del gange efterhånden, og jeg tror faktisk hun er min yndlings oplæser.

Signe Brask kommer tilbage til Vestjylland, selvom hun egentlig havde forsvoret ikke at komme tilbage. Hun hører mere om sin fortid, og Wartow hører vi også mere til heri. Wartow er den der chef der ikke kan udstå Lone. De kendte hinanden på Politiskolen, men noget gik galt dengang, og det ligger stadig som en mur omkring dem. Og at han nu er blevet chef, er faktisk ikke noget der huer Signe.

Præstens kone forsvinder, og den store jagt går ind på at finde hende igen. Undervejs kommer der hemmeligheder frem, både nutidige og noget fra fortiden.

“De gule firkanter af lys skinnede over mod kirken og fortalte Signe, at selv om hun måske lidt havde håbet at finde huset tomt, så var Harry Frandsen eller nogen i hans familie hjemme. Der var ingen vej udenom, ingen nemme løsninger. Hun tog en dyb indånding, steg ud af bilen og gik op mod det røde murstenshus, og op ad de tre granittrappetrin og trykkede på ringeklokken. Den hvæsede ad hende som for at håne hendes rystende hænder. Så gik døren op med et snuptag, og Harry Frandsen stod foran hende. En høj, alvorligt udseende mand med bølget, gråt hår og alvorlige hornbriller, der så ud, som om de ikke var blevet skiftet ud siden engang i 1960’erne. Han så spørgende på hende. “Hvad drejer det sig om?” “Er du Harry Frandsen?” spurgte hun dumt, selv om hun godt kendte svaret. “Ja, det er mig. Hvad drejer det sig om?” Hun sank det spyt, hun ikke havde i munden. “Goddag, morfar.”

Da Lone skulle studere det Vestjyske lidt mere, var hun heldig at komme med en betjent på patrulje, og rundt og se med hans øjne, og også selve politistationen. Manden hedder Dennis, som politimanden i bogen også hedder. Men Lone lover 😉 at det kun er navnet de to har til fælles.

“Hun fik et lille spor af noget sødligt og hengemt, inden det forsvandt igen. Hun vendte sig mod Dennis. “Har du en strip med?” Han rystede på hovedet, og hun havde svært ved at styre sin irritation. “Hvad er der med dig og de strips? Hvorfor har du ikke bare nogle liggende i bilen?” “Jeg har ikke haft brug for dem i alle de år, jeg har været her,” forsvarede han sig. Hun pegede på den mørkerøde plet med lyskeglen. “Okay. Se på den plet her. Kan du se med det blotte øje, om det er blod?” Han rystede på hovedet. “Næh.” “Hvordan har du så tænkt dig at vi sulle kunne afgøre, om det er blod? Om der er foregået en forbrydelse?” “Altså, jeg plejer jo ikke at tage de beslutninger. Jeg ringer til personfarlig, hvis der er noget, der ligger over min lønramme.” gled han af.” 

For sikke da en redelighed at være vidne til. Signe Brask kan næsten ikke holde ud, at det hele foregår i så langsomt et tempo. Ingenting kan han, andet end at drikke kaffe, og forsinke hele processen.

Om vold mod kvinder. Kærlighed på godt og ondt, om hemmeligheder og uforløste drømme. Og en hel del om kirke og menighed. Og om rapmusik i kirken og pastagudstjenester 😉 Og om at Signe oplever den store kærlighed, men har en del med i bagagen, og ikke helt ved hvordan hun skal begå sig.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til del 2 i serien om Signe Brask. Det er en pageturner, jeg lagde den simepelthen ikke væk før jeg var færdig. Og hurra for Mofibo i den forbindelse, så jeg kunne læse hjemme i stolen, og lytte mens jeg kørte bil og gik tur.Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Døden i kurbadet // Boganmeldelse // Anna Grue