Jeg er Sarons rose // Boganmeldelse // Jakob Melander

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Jeg er Sarons rose

Forfatter: Jakob Melander

Forlag: People’s Press

Serie: Nr. 1 i triologien om Christian Porsing og Sigga Freitag

Genre: Krimi

Udgivet: 18. juni 2021

Antal sider: 470

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget

Fra bagsideteksten:

Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet oerbeviste om, at det er en practical joke, men ikke politiassistent Christian porsing. Uden assistance fra sine kolleger må han vende sig mod tysk politis tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp. I kraft af sin opvækst nær en tidligere koncentrationslejr er Sigga en plaget sjæl med en “næse” for det, hun kalder mentale spor efter menneskelig lidelse. Efter en særlig voldsom sag har hun forladt tysk politi og rejser nu rundt og holder foredrag om sin specielle metode. Christian overværer hendes foredrag på Københavns Universitet. Han er skeptisk, men må langsomt indse, at Siggas metode vækker genklang i ham selv. Og da endnu et skelet med grævlingekranie dukker op, begynder en efterforskning, der vil ryste Christian i hans grundvold og forandre både ham og Sigga for altid.

************************

Jeg er Sarons rose, er første del ud af 3, i en helt ny krimiserie med makkerparret politiassistenten Christian Porsing og den tyske profiler Sigga Freitag. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme – hvis ikke du bliver hooked, så ved jeg ikke hvad jeg skal sige… 😉 (og det sker ikke så tit 😉 )

“”Så har Jyden sgu fået det, som han vil have det, hva’?” Jeg var tilbage på PF3, hvor PC tog imod mig i det grå elementkøkken med IKEA-kopper og et laminatbord oversået med ridser efter de mange franskbrødsskiver, der var blevet skåret direkte på bordpladen. PC’s ansigt lignede en artiskok på kanten af et epileptisk anfald. “Så må vi andre jo bare håbe, at du kan klare den denne gang.” “Godmorgen, PC.” Der var ingen grund til at begynde dagen med at give ham det skænderi, han så åbenlyst fiskede efter, men jeg kunne ikke dy mig for at give lidt igen: “Der er rigtignok én, der har fået det forkerte ben ud af sengen, hva’?” PC skulede og hældte kaffe op. Han var i uniform i dag, lyseblå skjorte og mørkeblå bukser. Var han dresset op, fordi politidirektøren skulle komme? Hvorfor Henning Kamper i det hele taget havde givet mig sagen,  havde jeg brugt det meste af morgenen på at spekulere over. Uden at finde et svar.

Siden Christian blev pillet ned i retten, mens kolleger kiggede på, har han haft det lidt stramt på arbejde. Han fik lavet en ransagningskendelse uden at have fået det godkendt. Det var hans ansvar. Nu blev alle de involverede i sagen løsladt istedet for. Der havde siden da, været kold luft omkring ham på Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Han var i “bad standing”, og fik bla. rutineopgaver, som de normalt gav aspiranterne. Men han passede sig selv, og vidste at det var fornuftigt at holde hovedet lavt, og ikke vække opsigt.

“”Hvad satan, er det ikke Jyden?” råbte han. Højt, naturligvis, til ære for samtlige tilstedeværende, både kolleger og uromagere. “Hvem har fået den åndssvage idé at ringe til dig? De voksne HAR klaret ærterne.”  

Men da han fastholder at der er tale om grove mord, da de finder skeletter, som PC (og de andre), blot mener er grove drengestreger, ender det med at han bliver “taget til nåde” og bliver gjort til efterforskningsleder på sagen. Uden særlig meget hjælp fra de der kolleger.

Og uden hjælp fra dem, ser han sig nødsaget til at kontakte den tyske profiler Sigga Freitag. Hun holder foredrag rundt om i verden, efter hun er stoppet ved politiet. Han opsøger hende (første gang) lige efter et foredrag hun har holdt i København. Hvilket han ikke rigtigt får noget ud af. Christian er meget standhaftig for at få hende i tale, og det lykkes også til sidst. Med Siggas særegne kompetence ud i at “føle” ting der er sket, og Christians ukuelige gåpåmod og hans villighed til at lære, lykkes det de to at få et samarbejde igang, som ingen havde set komme. Christian er meget nysgerrig på det Sigga kan, og håber at han selv kan lære det. Det er Sigga ikke sikker på han kan eller bør.

Vi følger også med fra en ukendt person, der kan høre Sigga og Christians tlf.samtaler, undervejs i forløbet, og her kan man jo allerede gætte med på, hvem det kan være.

“SF: Jeg kan ikke fortælle dig, hvad I skal gøre, Christian. Men I tager fejl. Og jo før I indser det, jo før finder I den rigtige drabsmand. I er nødt til at skynde Jer. Ham her, han stopper ikke.  CP: Sigga! SF: Hør efter! I har fat i den forkerte. Tal med hans familie, skolelærere, gamle naboer. Jeg lover dig, når I har været igennem hans fortid, finder I intet af det, jeg netop har nævnt.”

Der flyver mange tanker igennem hovedet, hele vejen igennem bogen. Og jeg synes det var svært at “gætte med” denne gang. For det kunne være – alle? Eller ingen?

I starten synes jeg egentlig Christian var en smule træls, på den måde han hele tiden skulle konfrontere Sigga. Men på et tidspunkt syntes jeg til gengæld hun var mega irriterrende, fordi hun hele tiden forsvandt 😉 Så da de endelig forstod at nærme sig hinanden, og turde stole på at den anden var “god nok”, så blev jeg bare vild med dem begge to. Og de rummer begge mere end det man  lige tror. Bogen er skrevet i jeg-form, og det gør at man kommer helt ind under huden på Christian. Sigga virker sky og en smule vranten, og det er hun måske nok også for dem der ikke kender hende, og for dem hun ikke bryder sig om 😉 Men når man hører mere om hende, forstår man godt hvorfor hun agerer som hun gør. Og ja, så gemmer hun på mere end hvad øjet lige ser.

“Helt tæt på så hun træt og udkørt ud. Poserne under øjnene trådte frem bag solbrillerne, huden var porcelænshvid og knastør. Det var lige før, det dryssede fra hende, når hun drejede hovedet. Spadsereturen fra flyet og gennem terminalen havde givet hende ene smule farve i kinderne, men ellers lignede hun den spøgelsesagtige kvinde, jeg havde taget afsked med herude for lidt over en uge siden. Jeg tilbød at tage den ene af hendes kufferter, men hun rystede på hovedet. “Er du ok?” prøvede jeg. “Du ser ud, som…” Sigga verfede mig af, trak rullekufferterne efter sig med en påtaget energisk bevægelse og pløjede sig tværs gennem ankomsthallen. “Jeg bryder mig bare ikke om at flyve.” Noget blinkede bag de farvede brilleglas, og et øjeblik forsvandt det fortinnede fra hendes blik. Jeg tror, at jeg forstod: de mange mennesker, at sidde skulder ved skulder i flere timer i en aflang blikdåse flere kilometer oppe i luften uden mulighed for at komme væk. Selv den forholdsvis korte tur fra Sankt Petersborg til Købhenhavn, måtte have været en prøvelse.” 

Mange og fine personskarakteristikker, men der bliver aldrig for mange, så jeg ikke kan finde rundt i dem. Der sker rigtig mange ting, og vi kommer vidt omkring. Men med Jakobs malende beskrivelser bliver det aldrig kedeligt eller overfladisk. Det hele samles til sidst, som et helt perfekt puslespil.

Hvis du kun skal læse få udvalgte krimier denne sommer, så vælg Jeg er Sarons rose, som én af dem. Du bliver ikke skuffet.

Bogen er en Mofibo Originals, og derfor skrevet til lydbogsmediet. Men den er her altså også i en “helt alm. bog”. Så er du mere til lyd, end læse, kan du høre den på Mofibo. Eller – ja, der kan du selvfølgelig også læse den 😉

5 ud af 5 Krummehjerter ♥♥♥♥♥ til Jakob Melander for denne skræmmende, blodige og altopslugende krimi, som er noget mere barsk, end Jakobs krimier plejer at være. Men det er ikke en dårlig ting. Slet ikke. Jeg glæder mig til nr, 2 udkommer, og til at lære både Sigga og Christian bedre at kende.Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.