Imperiet // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Imperiet

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Ravn og Møffe. 7. selvstændige bind

Genre: Krimi

Udgivet: 9. oktober 2021

Antal sider: 309

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:

Ravn kontaktes af advokat Miriam Østergaard, der vil hyre ham til en helt speciel sag: Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner. Snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en blodig magtkamp om kontrollen over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner – en kamp, der truer med at styrte Saxenholm-familien i grus og Ravn og Miriam i graven. 

*****************************

7. selvstændige bind om Thomas Ravnsholt, der bor på sin båd i Christianshavn havn, sammen med sin bulldog Møffe. Møffe er ved at være en ældre herre, og har det bedst med at sove det meste af tiden. Spise gør han heller ikke. Så Ravn, skal virkelig tage sig sammen for at tage til dyrlæge med sin bedste ven, og se hvad der sker.

Ravn arbejder på Havodderen, sammen med sin gamle ven. Og det passer ham egentlig ganske fint, og så kan han også lige få en tår over tørsten. Egentlig skulle han bare være der til Johnson var kommet sig, men de arbejder godt side om side.

Ved siden af hans båd, bor hans gode venner Eduardo og Belinda, sammen med deres nyfødte søn.

Miriam – som vi også mødte i bind 6, er tilbage, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kunne godt lide hende, og havde håbet på at vi så mere til hende. Og det tror jeg helt sikkert også Ravn er 😉 Hun hyrer Ravn ind, til en sag, hvor han skal hjælpe i en lidt prekær sag, der helst ikke skal ud i offentligheden. Familien Saxenholm’s ene datter er blevet kidnappet, og det hele skal foregå i ro og fordragelighed. Sagen er nemlig den, at hun har været kidnappet før, og her var det hende selv der havde stået for den “happening”, så familien er overbeviste om, at det er det samme som sidst. Og søskende har det jo med at bekrige hinanden.

“Jeg skal holde Dem og Deres gode venner på Christianshavn beskæftiget med civile søgsmål. Vi kender Deres omgangskreds indgående. Jeg skal sørge for, at De mister Deres båd, Deres skrammelkasse af en bil, selv Deres havneplads får jeg inddraget. Jeg skal sørge for, at samme skæbne overgår Deres røde journalist-ven og hans kone. Jeg skal se til, at bevillingen bliver taget fra det værtshus, som De frekventerer, og at ejeren ender på gaden. Hvad angår Deres veninde med antikvariatet, så helmer jeg ikke, før hun er blevet smidt ud sammen med Tolstoj, Cartland og Camus. Og når De til sidst selv sidder på torvet sammen med de andre fulderikker, vil jeg komme forbi og hilse på med politiet. Alene for at sikre mig, at Deres kræftramte køter bliver kørt til aflivning. Det er sådan jeg arbejder. Hverken jeg eller nogen af mine medarbejdere har behov for at slå nogen ihjel. Vi bruger loven til at gøre arbejdet for os. Også den beskidte del. Deri ligger vores privilegie.” “Bravo,” sagde Ravn bistert og klappede i hænderne. “Jeg var lige ved at trygle dig om at skåne os, indtil du sagde det om min hund. Hvad får dig i øvrigt til at tro, at det her kan stoppe mig? Tror du, at min motivation er blevet mindre, fordi du går efter mig og mine venner?” Han trådte et skridt nærmere. “Jeg er pletten på din silkeskjorte, der aldrig går væk. Jeg er stenen i dine dyre designerstøvler, som bliver ved med at gnave. Igennem strømpen, igennem din fodsål, igennem kødet, og når jeg engang når til din knogle, så gnaver jeg mig videre ind til marven. Sidste gang vi mødtes, kaldte du mig en spøgelsesjæger, men du tager fejl, jeg jagter kun de skyldige.” 

Og der er det med Ravn – han giver ikke op. Selvom han trænges op i en krog eller to, kæmper han videre. Jeg kan li’ det. Vi møder også hans gamle makker fra politiet, Mikkel, som synes han blander sig i lidt vel rigelige sager. Men til gengæld synes jeg politiet glimrer ved deres fravær. Det er det eneste jeg lige kommer til at tænke undervejs. Hvor er egentlig politiet? Ravn og Miriam, samt familien Saxenholm, er meget alene om det her, og da politiet bliver indblandet, synes jeg stadig ikke rigtigt de gør deres arbejde godt nok 😉

“Hannibal vrængede af sin bror, mens han hældte mere gin op i sit glas. “Må man nu heller ikke brug neger-ordet længere? Christianes kæreste er sgu da sort som kul. Det er et faktum, hvilket der ikke er noget galt i. Men!” Han stillede flasken på bordet og så rundt på dem alle sammen. “Hvis det røvhul har myrdet min søster og hendes ufødte barn, så skal han fandme ikke slippe godt fra det!” Han rettede på jakken og tog en tår af sin drink. “Derfor stemmer jeg for, at vi hyrer privat-filuren.” Han pegede på Ravn med glasset. “Tror du ikke godt, at du kan finde ham? Er det ikke sådan noget, du gør?” “Jeg tænker, at det vil være muligt, jo.” 

Katz Krefeld skriver som altid godt. Han har gode beskrivelser med, og hans persongalleri er herligt (for de flestes vedkommende 😉 ) Jeg har savnet både Eduardo, Møffe, Ravn og Johnson, så man føler lidt man kommer hjem til familie igen. Dejligt. Og jeg var underholdt fra side 1, og lagde ikke bogen fra mig før jeg var færdig. Så ved man at Katz Krefeld har ramt hovedet på sømmet igen. Well done! Og jeg er glad for, vi slet ikke er færdig med Ravn endnu.

Der er 4 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥ til Imperiet. Og nu har der jo lige være krimimesse i Horsens i sidste weekend, og samme dag udkom Imperiet. Derfor var vi nogle bloggere der var inviteret til reception af forlaget i anledning af bogudgivelsen. Møffekage, bobler, kaffe, guldballoner og en dejlig goodiebag fik vi her. Michael var også at finde på messen hele lørdag, men der var så lange signeringskøer, at jeg ikke nåede det. Jeg troede jo bare jeg kunne få min bog signeret om søndagen, men altså – der er jo noget med at Michael er med i Vild med Dans… Så han kom slet ikke søndag, han skulle nemlig træne. Well – det går nok 😉 Min Imperiet var signeret, det var en lidt ældre model, som jeg var citeret udenpå – og vi ved jo alle sammen, at de bøger skal man købe og eje, og det er bare sjovt hvis de også er signeret.Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.