Den nittende ø // Boganmeldelse // Thomas Bagger

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den nittende ø

Forfatter: Thomas Bagger

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: 2. del i Task Force 14 og bl.a.Lucas Stage

Udgivet: 1. april 2022

Antal sider: 384

Læst som: Lyttet på Mofibo

Fra bagsideteksten:

“I en lille bygd på Færøerne bliver fire præster fundet i en pøl af deres eget blod. Præsterne er i fuldt ornat, og umiddelbart ville det ligne et kollektivt selvmord, hvis ikke det var, fordi en femte præst, der også var til stede den nat, drabene fandt sted, er sporløst forsvundet. Som repræsentant for specialenheden Task Force 14 sendes Lucas Stage derop sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen for at assistere det lokale politi. Sidsel er født og opvokset på Færøerne, men har ikke sat sine ben deroppe, siden hun som 13-årig flyttede til Danmark med sin mor og væk fra sin far og sin tvillingebror, Hjalti. Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for Gud. 

******************

Den nittende ø, er en selvstændig fortsættelse af Manden i tre dele, Som handler om både Lucas Stage og David Flugt. I Den nittende ø, følger vi Lucas Stage. Jeg vil klart anbefale at man læser dem begge, for at kende så meget som muligt til dem.

{INFO: Færøerne er en øgruppe, bestående af 18 klippeøer, der er adskilt af smalle passager og fjorde. Dr vulkanske øer ligger i Nordatlanten ved 62º nord og 6º47 ‘vest – det vil sige ca. halvvejs mellem Skotland og Island. Øernes samlede areal 1.399 kvadratkilometer, hvoraf 274.000 af dem er maritim zone. Befolkningen på Færøerne er næsten 50.000. Øgruppens overordnede længde fra nord til syd er 113 kilometer og 75 kilometer fra øst til vest.}

Vi starter med at møde Hjalti, der er gift med Sara. Da de er på vej i seng, ser Sara at der er lys i kirken, og da Hjalti har en nøgle, må han hen og se hvad der sker. Her mødes han af et frygteligt syn, da flere præster ligger døde.

Første gang vi møder Sidsel, er da hun slår op med sin kæreste, hvorefter hun kort efter bliver bedt om at tage til Færøerne sammen med Lucas Stage. Hun nægter, og vil på ingen måde tilbage til Færøerne, hverken for at se sin familie, eller hjælpe i en sag. Sidsel, der før hed Eivør, tog et pæredansk navn, da hun flyttede med sin mor til Danmark, og forlod både Færøerne, sin far og sin bror Hjalti. Hun har en stor uforløst sorg, som vi lærer at kende henad vejen.

“Er du allerede i tøjet?” sagde han og snittede melonen i både. “Jeg havde lagt en T-shirt til dig på sengen. Så du den ikke?” “Jeg så den.” “Og du har sko på?” Han fumlede med kaffekapslen, før den kom ned i hullet. Nespresso-maskinen gispede efter vejret, og en velduft af kaffe erobrede de skrå stråler af morgensol. “Simon?” “Jeg håber du er sulten. Der er mad til en hær.” Han skar skrællen af melonbådene. Frugtkødet lignede blege, slimede snegle. “Simon, er du sød at se på mig?” “Efter morgenmaden tænkte jeg, at vi-” “Simon!” Han lagde kniven på skærebrættet. Vingerne var allerede knækket i hans øjne, da han mødte hendes blik. Han var så flot med sit lyse skæg, de pjuskede hårtotter, den firkantede brystkasse fra tiden som konkurrencesvømmer og så selvfølgelig hans store hvide tænder, der kunne lyse af latter på en måde, så hun blev rundtosset.” “Så det er dét?” sagde han med en udtrørret stemme. “Jeg skal ikke se dig igen?” “Det behøver ikke at være sådan.” “Og alligevel er det sådan, det er.” “Simon…” “Jeg stoppede aldrig med at tro på os, Sidsel. Uanset hvor tit jeg så din frygt for at lukke mig ind.”

Bogen kan læses på mange måder, jeg lærte nemlig, da vi holdt online bloggermøde, at der er nogle ting som jeg ikke havde opdaget undervejs, og som – hvis jeg havde vidst det – måske havde ændret betydningen af nogle ting undervejs. Bagger er nemlig stærkt inspireret af Peter Pan, som han siger er en misforstået Disney figur. Han er ikke den søde dreng, men derimod en der kidnapper børn og tager dem med til ønskeøen – og når de så ikke gider lege det han vil lege, flyver han selv til et andet sted, og lader dem vente. Ydermere skal de altid forblive børn.

Det videreføres direkte til Lucas Stage, der er ren energi, ikke kender til hverken grænser, hæmninger eller følelser. Han griner ikke hvis noget er sjovt – han griner fordi andre gør det – og så må det jo være sjovt. Han rykker sig ikke og udvikler sig igennem bogen, som f.eks. Sidsel gør. Præcis som Peter Pan . og Sidsel er hans Wendy. Han er et usympatisk menneske, og man ved ikke helt hvad man synes om ham – jo, han har været igennem meget, og det tænker man på undervejs, så “man forstår det godt lidt”. Og det kan være svært med de der hovedpersoner der måske ikke opfører sig helt efter bogen, for skal man egentlig kunne lide dem, eller er det okay at hade dem en lille bitte smule?

“Sjurdur brugte kun sin hjertne til at holde ørerne adskilt.” 

Vi hopper i tid, og hører om Lucas’ opvækst, og får bidder af hvad han har oplevet igennem barndommen. Bogen foregår i Bibilbæltet, der er et meget religiøst område på Færøerne, og der sker meget i bogen som i bibelsk forstand, ikke hører hjemme, og som sætter flere tanker i gang. Og den lille ø det foregår på, har blot ca. 100 indbyggere.

“Lucas trommede bunden af tuschen mod sin håndflade. Han havde gjort flittig brug af sit Godt Tænkt-smil, lyttet til de færøske betjentes kluntede indspark uden at afbryde og endda brugt et par procenters tålmodighed på at lade deres insisterende medfølelse over for Andreas’ tab fylde i samtalen. Men Lucas var færdig med at prøve. For det var ikke dem. Det var ham. HANS holdning, der var defensiv. Disse færøske betjente var i hans øjne som en grødklat af uduelighed, der bredte sig ud over gulvet med foruroligende hast. Skiftet fra nedkørte får til massedrab på lokale præster havde sat dem i baglås. Som at trække en flok børn ud af soppebassinet og kyle dem midt ud i Atlanterhavet. Springet var for stort. De var for uerfarne. For unge af sind. Han prøvede at fange et af deres blikke. Uden held. Og det var hans anden bekymring. Var han en uvelkommen sandhedsprofet? For disse kristne færinger var det her ikke bare en drabssag. Det var et nyt perspektiv. Et skifte i moral. Kunne de acceptere den hypotese, at fem præster måske havde dræbt hinanden i en blodrus? Fattede de, at alting allerede var permanent forandret? At det var tid til at sparke døre ind, stille de hårde spørgsmål og måske i sidste ende finde svar, som knuste deres verdensbillede? Lucas tvivlede.”

Pageturner, plottwist, og uforudsigelighed er ord der kommer væltende, når jeg skal beskrive bogen. Jeg synes ihvertfald ikke jeg havde set hvordan bogen endte. Heldigvis kommer der flere i rækken af bøger om Task Force 14. Med stor sandsynlighed endda 6 i alt ♥ Og Thomas Bagger har løftet sløret for, at bog nr. 3, har David Flugt i hovedrollen, og at den starter på samme tidspunkt som Den nittende Ø. Bagger elsker selv krimigenren – gåderne – det er det der skal opklares der er spændende. Han har plantet navne i bog nr. 2, som vi ikke tror skal “bruges”, men det har han planer om senere 😉

“Færingens usikkerhed var tilbage, og for en gangs skyld følte Lucas sig ikke generet af den. Der var noget ved hytten, den afsides beliggenhed, det lille sorte vindue, en følelse af liv, hvor det ikke burde findes, som gjorde, at han selv sænkede stemmen. “Vi ved ikke, om hytten tilhører Heralv. og vi ved ikke, hvem eller hvro mange der eventuelt gemmer sig derinde.” “Men?” Lucas trak sit våben. “Er du bevæbnet?” Hjalti nikkede skråt på hovedet. “Jeg har en termoflaske. I stål.”  “Til at anholde en fyr, der har dræbt fire fuldvoksne mænd.” 

Og slutningen… For bare lige at vende den hurtigt… Djeeezzz.. For en cliffhanger 😱

Der er 4 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥ til 2. del i Task Force 14. Thomas har en helt særlig evne til at lege med ordene og næsten gøre dem til poesi. Og også denne gang har anmeldelsen været lidt længe undervejs, fordi bogen har krævet stor koncentration. Personkarakteristikker og omgivelser er så godt beskrevet, at man føler man selv er med, og ved præcis hvordan der ser ud på Færøerne, og hvordan både Hjalti, Sidsel og præsterne ser ud. Og specielt dialogerne er noget af det Bagger mestrer på smukkeste vis.

Og det her med at jeg ikke har opdaget referencerne til Peter Pan, gør at jeg nogle gange tror jeg ikke er helt klog nok til Baggers bøger 😉😂 Men jeg tror ikke det er alle der fanger den.

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg har ikke en aftale med Mofibo i øjeblikket, og betaler selv.