
De hængte hunde, er en krimi med mange personer indblandet. Jeg skulle ret langt ind i bogen, før jeg begyndte at fange det helt. Men da jeg så var fanget, var den også rigtig god. Vi følger Niels Oxen, som er en traumeramt krigsveteran, der lever af at samle flasker og spise mad fra containerne ved supermarkederne. Han har voldsomme drømme fra sin tid i diverse krige, og for at forsøge at få lidt fred, tager han sammen med sin hund til Nordjylland, og slår lejr i Rold Skov. Han vandrer på må og få, og kommer forbi et stort slot, som han kigger nærmere på. Men lige pludselig er han mistænkt for drabet på slotsherren. Der dukker hurtigt nogen...