Browser Kategori

Boganmeldelse

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Nattens Sanger // Boganmeldelse // Christina Bonde

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Nattens Sanger

Består af 3 bøger, her samlet i én. Besat + Skæbne + Følelse. 

Forfatter: Christina Bonde

Forlag: Mellemgaard

Genre: Fantasy

Udgivet: 2014

Antal sider: 640 sider.

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af Forlaget Mellemgaard. 


Victoria forelsker sig hovedkuls i den rige og smukke godsejer Lucas. Og før hun ved af det, befinder hun sig i en verden, hun kun har læst om. En verden som hun ikke har alt for meget til overs for. En verden som hun frygter.

Men Lucas er hendes store kærlighed, og hun vil følge ham i tykt og tyndt.

Hun havner hurtigt i en gammel intern stridighed, der kan koste hende livet. Men hun er interesseret i denne mystiske verden, og ønsker at lære mere. At lære alt. Hun vil bare være tæt på Lucas. Koste hvad det vil.

Der er fjender overalt, og det er svært at vide hvem hun kan stole på. Og hvor langt vil hun gå ?


Det er en bog om vampyrer. Det er fantasy.

Hvis du er til fantasy, skal du helt sikkert læse denne bog, for så er du klar til en verden med vampyrer. Christina Bonde skriver spændende, og det er faktisk meget lærerigt at læse om disse vampyrer hun skriver om. Hvis man er nysgerrig, bliver man guidet, og fortalt det man har brug for at vide.

Jeg er ikke til vampyrer. Jeg er vidst slet ikke til fantasy. Men så lærte jeg det.

Jeg havde længe gået og kigget på de her 3 bøger fra Christina Bonde, og haft stor lyst til at læse dem.

Jeg har kæmpet mig igennem den første del af bogen, og blev næsten færdig med “Besat”. Men jeg må altså kapitulere, og sige at det ikke er mig. Det fanger mig ikke. Og jeg tror simpelthen det er fordi jeg slet ikke kan overskue at der er en anden verden. At der skulle være en verden hvor vampyrer eksisterer. Der er hele tiden noget andet der fanger mig. Noget andet der er mere spændende. Og jeg synes faktisk det er irriterrende, for jeg hader at give op. Men her mødte jeg min overmand. Jeg kan ikke læse om vampyrer. Bum.

MEN – hvis DU kan læse om vampyrer, er jeg sikker på at denne her er noget for dig.


Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Jeg skriver om det jeg finder interessant, og som jeg synes passer ind i bloggens tema. Det er altid min helt ærlige mening du får. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

PAPA // Boganmeldelse // Jesper Stein

Reklame.


Boganmeldelse


Titel: PAPA

Forfatter: Jesper Stein

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 8. Juni 2017

Genre: Krimi

Serie: Axel Steen – 5

Antal sider: 411 sider.

Læst som: Papirbog / anmeldelse for Politikens Forlag.


Sidste onsdag var jeg en tur i København, til en hyggelig dag med Jesper Stein og Politikens Forlag. Vi blev vist rundt i Botanisk Have, og hørte hvordan Jesper Stein havde brugt haven i sin nye bog PAPA. Vi fik kaffe i haven, og en rigtig god snak vedr. Axel Steen, Jesper Stein, og hvordan fremtiden ser ud. Vi sluttede dagen af med en lækker anretning på SULT. Maria og jeg skulle desværre skynde os rigtig meget til toget, så vi blev ikke så længe. Men det vi nåede af dagen, var virkelig rigtig rigtig hyggelig. At vi så mødte Jesper Stein i Kongens Have på vej mod Botanisk Have, og fik fortalt ham (før vi havde hilst på ham. Overhovedet… At det jo altså ikke var der vi skulle mødes, og om han kendte vejen…. (Really ??? – til Botanisk Have, hvor bogen foregår…. :O )) Var noget af det vi grinte mest af, på vejen hjem i toget 😉  Men han endte med at hilse pænt på de 2 jydetosser, og viste os vejen.

NU til bogen.

Axel Steen er tilbage. Woow – med masser af nyheder, spændende gangsterbekendtskaber, knas i kærligheden, børn, hverdag og som undercover spion. 

Vi følger 3 forskellige historier. Axel’s, Cecilie’s og Vicki’s. 

Scenen starter ud med at Emma fortæller Axel noget om hverdagen hjemme hos hendes mor, som Axel bliver nødt til at konfrontere Cecilie med – med det samme. Også selvom han egentlig lover Emma at holde tæt med det. 

Herefter går vi med det samme igang med den ene af de 2 historier der kører samtidigt.

I København er der blevet begået et boksrøveri af værste slags. Ingen har opdaget noget, alarmen er gået flere gange i løbet af weekenden. Der har været vagter i banken hver gang. Som til sidst, i samarbejde med banken, slukker for alarmen.. Og røverne stikker af med indholdet af diverse bokse. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre ? Hvad har de taget ? Hvorfor? Gik de efter noget specielt ? Er der overhovedet system i det ? 

Det er vicepolitikommisær Vicki Thomsen, der kommer til at lede efterforskningen. Meget imod hendes mandlige kollegaer. Der er rav i den alle steder. Og bl.a. Mørk gør alt, for at hun skal klokke i det. Men Wagner stiller op for Vicki.  

Hele vejen igennem har Vicki problemer med nogle af de mandlige kollegaer, og hun aner til sidst ikke hvem hun kan stole på. Folk forsvinder, og dukker op på de mærkeligeste tidspunkter, og de særeste steder. Vicki opdager heldigvis hurtigt spor, som hendes mandlige kollegaer har overset.

Ingen ved hvad der præcist var i boksene, men de finder hurtigt ud af at der er en forbindelse til det russiske kriminelle miljø. Men også, at der er folk i PET f.eks. der har en hemmelig boks i banken..

“Ja, der var tre personer, der besøgte deres boks mere end én gang i ugen op til. Jeg mener da bestemt, at I har tjekket dem. Jeg har ikke rapporten her, men jeg finder den.”

“Vil du det? Og  vil du samtidig undersøge, hvem der har modtaget den hos os? Og hvem der har givet Jer det indtryk, at vi har tjekket de tre boksejere?”

Vi lægger hårdt ud,  midt i en mission på et hotel, hvor Axel og Khalid forsøger at bluffe sig igennem en stor operation. Allerede her bliver Axel faktisk en smule forelsket i Judith.. 

“Og for den rigtige kriminelle var der kun én ting der talte. Og den havde ingen gud, nationalitet eller hudfarve. Den var sin egen gud. Lave dem. Flere og flere. Penge. Mange. Mange penge.”

Axel, som går under dæknavnet Hans Hauser, har igennem ½ år været udstationeret i Holland, for at implementere sig, og blive kendt i det lokale miljø. For at møde de rigtige mennesker. For at blive kendt med de rigtige. At vise han er til at stole på. Stiller de rigtige spørgsmål, til de rigtige mennesker, og viser sig de rigtige steder. Han er blevet undercoveragent i PET, og infiltrerer kriminelle miljøer. 

Han synes det er hårdt. Indimellem må han jo lige hjem om en tur, og være sammen med Emma. Og det er så vigtigt, at der ikke er nogle af hans nye “venner” der opdager når han tager afsted. 

“Stoisk ro og tændvæske” 

På sin videre færden møder Axel også en virkelig sød pige imellem disse gangstere. Han kan ikke rigtigt finde ud af hende, men hun er interesseret, og de har en god kemi. Hun er søster til en af de kriminelle han arbejder med. Men det er farligt, når han er undercover. Hvad hvis han pludselig kommer til at sige noget han ikke skulle ha sagt… Og har han overhovedet en mulighed for at få hende, når operationen er slut ? 

Vi hører også om hvordan det går med Axel’s ekskone Cecilie, der nu er sammen med Jens Jessen. Eller var sammen med JJ. For hun har sagt fra. Hun har fundet en anden. Og det er han ikke glad for. Eller enig i… (JJ)

Til gengæld er Vicki interesseret i Jens Jessen. 

Man begynder at nærme sig, og kan fornemme at de 2 sager hænger sammen, men man mangler stadig at komme helt ind til kernen.

Slutningen kan man ikke regne sig frem til. Det er en slutning man ikke kan gætte sig frem til. Det er en slutning der gør – at man har lyst til at (SlåPåJesperStein) blive en anelse muggen ! (For at sige det mildt…) Og det ved Jesper Stein godt 😉 Vi har nemlig fortalt ham det. Og så lægger den helt klart op til en 6’er med Axel Steen. Absolut spænding til det sidste. Og de sidste 100 sider, læser nærmest sig selv.

Jeg har svært ved at der er så mange forskellige personer med, der hedder noget så forskelligt. Danske navne på danskerne, udenlandske på de udenlandske, ville være lettere for mig at forstå. Jeg får dem let blandet sammen. En anden gang vil jeg, fra starten, lave min egen lille liste med navnene, så jeg kan holde styr på dem. For det gør, for mig, at jeg mister koncentrationen lidt undervejs.

I forvejen har jeg jo rigtig mange sedler igang imens jeg læser en bog 😉 Her er jeg lige igang med at koordinere lidt, inden vores aftale i Botanisk Have. 

Virkelig spændende krimi, med en masse gode plot i. Og Jesper Stein skriver som sædvanlig super godt, og har styr på sine facts. 

Det var ydermere rigtig hyggeligt at blive vist rundt i Botanisk Have, så vi lige kunne få rundet historien godt af og se hvor det hele var foregået.  Jeg er vild med Axel Steen. Og hvis du er Axel Steen fan, må du ikke snyde dig for denne spændende krimi. 

Og så er det jo faktisk sådan, at bokskuppet har fundt sted. ! Læs evt. mere om det på Jesper Stein – forfatter’s facebookside. 

Krimien får 5 ud af 5 hjerter. Den er spændende, plottet er perfekt, detaljerne er med. Man venter bare på den næste Axel Steen krimi. Den får 5 hjerter – OGSÅ selvom jeg tabte pusten undervejs. Det er udelukkende fordi jeg ikke kan have så mange forskellige personer i mit hoved på én gang. 


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens tema. Det er altid min helt ærlige mening du får. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Alt eller intet // Nicola Yoon

 


Boganmeldelse


Titel: Alt Eller Intet

Forfatter: Nicola Yoon

Forlag: Carlsen

Genre: Ungdom. Sicklit /Sonar (Kunne du lide  En flænge i himlen af John Green ?) 

Udgivet: 26. Januar 2017

Antal sider: 320 som bog.

Læst som: E-bog fra E-reolen. 


Madeline Whittier har en sjælden sygdom, der gør at hun ikke kan komme udenfor. Hun er næsten 18 år, men hun kender ikke verden. Hun ved ikke hvordan frisk luft føles. Hvordan det er at træde på græsset. Hvordan solen føles mod huden. 

Hvis hun går udenfor kan hun dø. Hun er allergisk overfor alt. 

“Hun ignorerer lyden. Et par minutter senere lyder endnu et klik, denne gang højere. Jeg sænker bogen og lytter. Tredje, fjerde og femte klik kommer lige efter hinanden. Noget rammer mit vindue. Hagl?”

Hendes mor er læge, og har altid passet Madeline selv, med hjælp fra en fast sygeplejerske der kommer hver dag. Alle der kommer, skal igennem en sluse før de lukkes ind i huset. Der kommer nærmest ingen. Mor, sygeplejerske, og en enkelt gang imellem en af hendes lærere, der skal se hvordan hun laver nogle skoleprojekter. For hun bliver naturligvis også undervist over nettet. 

En dag flytter der nogle nye naboer ind, og Maddie er selvfølgelig nysgerrig på, hvem der bor der. Det er en far, mor og 2 børn. En dreng og en pige. 

De 2 – drengen og pigen – kommer over med en velkomstkage fra deres mor. Men de bliver naturligvis ikke lukket ind. For hvordan skulle det kunne lade sig gøre ? Både de, og kagen kan jo være forurenet med alverdens ting. 

Maddie begynder at føre regnskab over naboernes dage, hvornår de står op, hvornår de kører, hvornår de kommer hjem, osv. For ærlig talt, så har hun ikke så meget at give sig til.

“Olly’s vindue står vidt åbent, persiennerne er oppe, og lyset i hans værelse er slukket. Bundtkagen, der er umulig at destruere, står i hans vindueskarm med store, runde øjne, der stirrer direkte på mig. Kagen ryster og vipper forover, som om den vurderer, hvor langt der er ned. Den retter sig op og ryster lidt mere. Jeg forsøger at få øje på Olly i det mørklagte værelse, da kagen springer fra vindueskarmen og styrter til jorden. Jeg gisper. Begik kagen selvmord ?”

Maddie læser rigtig mange bøger i sit helt hvide og sterile værelse. Hun skriver dagbøger, og holder nøje øje med alt der sker. 

“Jeg har læst mange flere bøger end dig. Uanset hvor mange du har læst. Jeg har læst flere. Tro mig. Jeg har haft god tid. På mit hvide værelse, mod mine hvide vægge på mine skinnende hvide hylder, er bogryggene den eneste farve. Alle bøgerne er nye og i hård indbinding. Ingen brugte paperbacks fulde af bakterier til mig. “

Efter noget tid begynder hun at korrespondere med nabofyren Olly, og det bruger de virkelig meget tid på. Men han kan jo ikke besøge hende. Eller kan han ? 

De ender med at få lov til at mødes, uden Maddie’s mor ved det. Sygeplejersken Carla hjælper dem til at mødes i Maddie’s udestue, men de må for guds skyld ikke røre hinanden. Og det kan selvfølgelig ikke undgåes at de forelsker sig hovedkuls i hinanden. Én gang bliver til flere, og pludselig finder mor ud af det. Ikke nok med det… En dag da Olly’s far, igen, er voldelig, går det udover Olly, og Maddie tænker slet ikke. Hun løber bare… Ud af huset, over til Olly. Det er først da hun står derovre, at hun bemærker hvad hun har gjort. 

Hendes mor bliver rædsselsslagen, og får hende hurtigt hevet med indenfor igen. Maddie er ked af det, og lover selvfølgelig at det aldrig skal ske igen. 

Men hvorfor egentlig ? Er det bedre at leve livet fuldt ud, eller leve et liv hvor der ikke er kærlighed til stede ? Bare at være ?

Maddie har en plan, og hun skal bruge Olly’s hjælp. De tager til Hawaii, hvor Maddie altid har ønsket sig at komme hen. Og selvfølgelig bliver Maddie syg…

Fuldstændig fantastisk bog, der var læst på et døgn. Man kommer helt ned i følelsernes vold, og kan mærke hvordan Maddie har det. Tænk sig, at man aldrig har mærket frisk luft, hørt fuglene synge, eller vandet der risler i bækken. Tænk sig, at man aldrig kan få lov at blive forelsket i den person man møder. Eller – det kan man jo godt, men.. At være indespærret 24/7 med sin mor og sygeplejerske. Utrolig spændende bog, der ikke ender hvor man tror den gør. 

Den røg direkte ind på en 1. plads på New York Time’s bestsellerliste, og jeg forstår godt hvorfor. I disse dage lander den til og med i de danske biografer. Jeg skal ind og se den. Skal du med ? 

Du kan finde den her hos Saxo, hvis du har lyst.

Wow – det er ikke den sidste bog af Nicola Yoon jeg læser ihvertfald. Der er 5 hjerter fra mig til Alt eller intet.

Bogen har jeg lånt fra e-reolen. Jeg deler med Jer, fordi jeg synes den er rigtig god. Jeg har ingen aftaler med nogen, og jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge, jeg gør det fordi jeg kan lide det. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse // Brændt // Brittainy C. Cherry


Boganmeldelse


Titel: Brændt

Forfatter: Brittainy C. Cherry

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed, venskab, forelskelse, sorg.

Serie: Elements 2. Elements indeholder 2 selvstændige bøger. Åndeløs og Brændt.

Udkommer: 24. Maj 2017

Antal sider: 294 som bog. 

Læst som: Papirbog for FlamingoBooks.dk


Brændt, er Brittainy’s 2. selvstændige bog i Elements serien. Dvs. at de kan læses helt uafhængig af hinanden, og i den rækkefølge man har lyst til. Der er ikke nogle gengangere med i bøgerne.

Brændt, bør sælges incl. en æske kleenex. Man skal være meget hårdhudet, hvis ikke man har behov for dem undervejs ihvertfald. Indtil flere gange. 

Alyssa og Louie, mødes første gang i supermarkedet hvor Alyssa arbejder, og Louie handler. Louie har ikke penge nok til at købe de aller vigtigste fornødenheder, og det kan Alyssa ikke have med at gøre. Hun falder for ham med det samme, og de bliver hurtigt rigtig gode venner.

Louie’s mor er afhængig af stoffer, og hans far er meget villig til at sælge dem til hende, så Louie har aldrig haft en normal familie at vokse op i. Han er vant til at klare sig selv, og lærte ret tidligt at lave mad.

Louie har en storebror, der er heldig at have en anden far. Kellan har været der meget, både for Louie og deres mor. Kommer med mad til dem, og lidt penge når det virkelig brænder på. Kellan har en kæreste der hedder Erika, som er storesøster til Alyssa…

Alyssa bor alene med hendes mor. Hun arbejder hele tiden, og har ikke rigtigt tid til Alyssa. Alyssa er vanvittig god til at spille klaver, men hendes mor kommer aldrig til hendes koncerter. Alyssa’s far er ikke i nærheden, og hun savner ham virkelig meget.

 

“Den her er til dig”.

Hvad er det?”

“En dokumentarfilm, jeg har lavet, mens jeg var i Iowa.”

“Hvad?” Spurgte jeg. “Hvad handler den om ?”

“Os” Svarede han helt genert. “Den hedder Opture og nedture i lys lue. Der er et svar på hver eneste besked, du nogensinde har lagt, på den. 1.090 svar. Plus et par øjeblikke indimellem.”

 

Med personerne på plads, sker der rigtig mange ting i begge familier. Alyssa og Louie bliver hinandens allerbedste venner, selvom der ikke rigtigt er nogen der forstår hvorfor. For de har jo intet tilfælles. Louie er udfarende, vred og lidt af en rod. Alyssa er den blide og dygtige elev, der arbejder i fritiden, og er god til at spille klaver. 

Men det er bare sådan det ser ud, for Alyssa og Louie har mere til fælles end det lige ser ud til. Og de ender naturligvis også med at forelske sig i hinanden. Men så sker der pludselig noget, hvorefter de ikke ser hinanden i rigtig lang tid. Og  bl.a. her får man altså brug for de der kleenex…

 

“Sandheden eller en løgn”? spurgte jeg.

“En løgn”, hviskede hun.

“Jeg retter blomsten i dit hår”, sagde jeg, og strøg krøllerne bag hendes øre. “Og spørg mig så igen.”

“Hvad laver du”? Spurgte hun, mens jeg rykkede mine læber lidt tættere på hendes.

“Sandheden eller en løgn?”

“Sandheden”.

“Jeg kan ikke holde op med at tænke på dig,” fortalte jeg hende. “Ikke bare nu,  jeg mener hele tiden. Morgen, eftermiddag, aften, du er hele tiden i mine tanker. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at kysse dig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at kysse dig langsomt. Og det SKAL være langsomt. For jo langsommere det er, jo længere vil det vare. Og jeg vil gerne have, at det varer lang tid.”



Bogen springer lidt frem og tilbage. Nutid – hos Alyssa, Louie, Kellan og Erika. Fortid hos Louie. Og tilbage igen. Det giver et super godt indblik i alle karaktererne, uden at man mister fokus. Man kan mærke alle personerne i bogen, helt ind til benet, og det er på intet tidspunkt svært at følge med i, hvor man er, og hvem der skrives om.

Den handler om kærlighed og venskab. Om at finde sin soulmate, om familie og relationer. Om at stå ved den man er, imod alle odds. 

Jeg synes hun skriver helt fantastisk, og jeg glæder mig til at læse mere fra hendes hånd. Hun formår at få alle følelserne med ind i bogen, og de ryger lige i hjertet. Det er hele følelsesregisteret man er igennem. Jeg elsker det. Bare lidt flere af dem tak 😀 

Bogen får selvfølgelig 5 ud af 5 hjerter hos Krummes Krummelurer. 


Bogen er modtaget til anmeldelse for Flamingo Books. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse // Kærlighed for Voksne // Anna Ekberg


Boganmeldelse


Titel: Kærlighed For Voksne

Forfatter: Anna Ekberg (aka A.J. Kazinski – Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich)

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Kærlighed/Spændingsroman

Udgivet: 2. Maj 2017

Antal sider: 384

Læst som: Papirbog for Politikens Forlag


Fredag var jeg et lille smut i Århus. Jeg var, af Politikens Forlag, inviteret til frokostmøde med forfatterne bag bogen “Kærlighed for Voksne”. Forfatteren er Anna Ekberg. Men bag det navn, gemmer der sig et par herrer. Nemlig Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. Måske kender du dem bedre under navnet A.J. Kazinski ? Det er nemlig også dem 😉 Det fik vi en lille snak om, over en lækker omgang tapas på Bådcafe, ved Tangkrogen. (På brædtet ligger der mad til 3… jeg spiste ikke sådan en platte selv, selvom de fiskefrikadeller, var bedre end nogen andre, jeg før har smagt..)De fortalte om hvordan de skriver, hvordan de deler opgaverne imellem sig, og hvorfor de egentlig skriver under andre navne end deres egne. Vi var 10 bloggere med, og det er bare altid hyggeligt når jeg er afsted med Politiken. Det er både hyggeligt, og afslappende, lærerigt og rigtig sjovt. Så vi fik et par timer til at gå med at høre anekdoter om deres karriere, der, bogmæssigt, går tilbage til 2010, hvor den første Bentzon krimi, Den sidste gode mand, udkom under navnet A.J. Kazinski. Der er indtil videre 5 bøger om Bentzon.

Hvordan er bogen blevet til ? Hvor får de idéerne fra ? Kan de have gang i mere end en bog ad gangen ? (Okay det var så mig der spurgte om det 😉 ) Hvordan skriver de? Hvor skriver de? Hvorfor har de valgt et kvindenavn som alias ? …

Under navnet Anna Ekberg, er der tidligere udkommet Den hemmelige kvinde, i 2016.

Ydermere har de skrevet En hellig alliance fra 2013 og Forfølgerne fra 2014. Normalt er jeg jo ikke den der siger alt for meget i større forsamlinger, (13 er “større” for mig 🙂 ) og slet ikke, hvis ikke jeg kender særligt mange. MEN – jeg havde et enkelt spørgsmål til herrerne i jakkesæt. Noget om en telefon, der pludselig dukker op. MEN – den kan vi tage en anden dag, hvis du opdager det 😉 

Efter hyggelig snak, lækker mad og mange grin, fik vi vores bøger signerede. Og godt nok havde jeg fået en autograf i min bog, inden jeg modtog den 😉 Men jeg blev nødt til at have en mere, når nu jeg mødte dem personligt, så de smed lige en krusedulle og en hilsen mere i min bog. Altså, jeg mener bare – de var der jo. Ligesom.. Men hey – se lige der… det er min kuglepen den orange der 😉 Nu ved jeg hvem der har den. Tsk tsk.. 😉 Herefter var der tid til fotografering, og det var altså også ret skægt 😉 Jeg smider lige et par stykker, for at I kan få fornemmelsen. Først går det meget godt, men så skal Anders lige tjekke – han synes nemlig det ser ud som om der er en der er ved at falde over bord 😉 (Og altså – det er jo ikke fordi jeg synes det var sjovt, hvis der virkelig var nogen der var ved at falde over bord.. men.) (Billederne er taget af skønne Maria med hendes I-phone7 – sådan en må jeg altså eje…)


NU til bogen, jeg tænker at det måske er derfor du kigger forbi 😉 

”Mænd gifter sig med kvinder i håbet om at de aldrig ændrer sig.

Kvinder gifter sig med mænd i håbet om at de ændrer sig.

I sidste ende bliver de begge skuffede…” H.M. Harwood.

Christian er gift med Leonora. De har det hele. Masser af penge, lækkert hus, og Christian har eget firma.

De kan endelig slappe af, Johan, deres søn, er endelig fri af lang tids sygdom.

De har været gift i 20 år, og nu skal de bare hygge sig og slappe af.

Leonora var professionel violinist, men da Johan blev syg, ofrede hun alt for ham, så hun går hjemme og passer huset, og vasker bilen (ret ofte).

Christian har dog en lille affære med sin kollega, og han har svært ved at vælge mellem hende og konen. Og hvad er det egentlig Leonora ser ? Og 

”Som chef er Christian vant til at tage beslutninger. Du er fyret, du kan blive, den slags. Men Leonora. Tanken om at vælge hende fra. Hans hustru, hans livsvidne gennem mere end 20 år, Johans mor. Den kvinde der mere end noget andet menneske har været ved Johans side, støttet ham, hjulpet ham i hans kamp mod den værste modstander. Tanken om at se hende i øjnene… det er som at skære en del af sig selv af, blive til en anden. Hvem er denne anden ? En egoist ? Eller bare et menneske der insisterer på kærligheden?”

Da Christian beslutter sig for at han vil skilles fra Leonora, går hun helt i opløsning, og stiller ham et ultimatum. Så han beslutter at han vil forsøge at finde nogle der kan hjælpe hende. Han tjekker hendes facebookprofil, for at finde nogle af hendes gamle veninder.

Da han tager ud for at besøge hendes barndomsveninde, følger Leonora med. Det opdager Christian ikke. Men Leonora har ingen idé om, hvorfor Christian opsøger hendes fortid.

Bogen starter med det allermest uhyggelige – men vi ved ikke det hele. Det er en fed måde at starte på, så man (tror man) ved hvad den ender med. Og så går historien i gang bagefter.

Og man ved ikke helt hvordan man skal forholde sig til karaktererne i bogen. Er han den man forestiller sig ? Er Leonora ? Og hvad er det lige vi skal med Holger og datteren ? Hvem er fjenden ? Kan man stole på nogen ? 

Bogen skifter mellem at være Christian og Leonora der fortæller, og hører den pensionerede politimand Holger, fortælle sin datter om netop denne historie.

Holger og hans afdøde kone Karen, havde et helt perfekt ægteskab, og det er som om det er kontrasten til Christian og Leonoras ægteskab.

”Hvad skal man gøre hvis kærligheden dør ? Det burde man aftale ved kærlighedens begyndelse”

Det er slet ikke så dårligt et råd, Holger her kommer med. For man kan ikke tænke nogle logiske tanker, der er ok, hvis kærligheden går hen og dør.

”Men kærlighed forandrer sig, årene med det samme menneske forandrer kærligheden. Fra den første forelskelse til… venskab ? Respekt ? Praktik ? Måske en blanding af det hele ? Tilsat lidt elskov der med tiden bliver sværere og sværere, noget man til sidst dropper. Er det kærlighedens naturlige historie ?”

”Det er bare 3 ord. Jeg vil skilles. Men ligesom Jeg elsker dig, er det 3 ord der kan føre til katastrofer, starte krige og ændre verden.”

Der er så mange citater i denne bog, at jeg har haft svært ved at vælge et enkelt eller 2.

Jeg synes bogen er super spændende, og rammende. For det er da nogle af de tanker vi alle sammen går med. Hvad hvis kærligheden dør ? Hvad gør man ? Hvordan kommer man videre ?

Bogen slutter jo på ingen måde som man havde regnet med.

Jeg er vild med stilen, som bogen er skrevet i. Den er spændende. Utilregnelig 😉 (På den gode måde). Nytænkende. Nervepirrende. Den er sørgelig. Og på ingen måde svær at læse. Jeg synes Anders og Jakob formår at få så mange fine detaljer med, så man kan nikke genkendende til rigtig meget. De fanger nerven. De fanger kærligheden der foregår mellem voksne. Både i medgang og modgang. Jeg synes jeg skal et lille stykke ind, før jeg lige er med, men så er man også fanget, og vil bare lige læse en enkelt side mere. Men SÅ, er man fanget, og bliver nødt til at læse et kapitel mere 😉 Og så foregår den i Vejle – tæt på hvor jeg bor, og det gør altså også et eller andet ved mig. At jeg næsten kan mærke hvor det sker. Og så siger de at der er “fede ord i Vejle” <3 😉

Bogen får helt klart 5 hjerter fra mig. Jeg er fanget i Christian og Leonora’s spind. Eller af Anders og Jacob’s ord. 


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg tjener ingen penge på at blogge, og bliver ikke bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg blogger om det jeg synes passer ind i bloggens tema. Jeg gør det fordi jeg har lyst. Fordi jeg ikke kan lade være at læse og skrive. Og så deler jeg det med Jer.

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Åndeløs // Brittainy C. Cherry

 


Boganmeldelse


Titel: Åndeløs

Forfatter: Brittainy C. Cherry

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed / Romantik / Sorg

Serie: Elements 1

Udgivet: 18. April 2017

Antal sider: 450 på min Iphone

Læst som: E-bog på min Iphone for Flamingobooks.dk


Elizabeth har mistet sin højt elskede mand, og Emma sin kærlige og omsorgsfulde far. Efter et år i sorg hos sin mor, vender Elizabeth endelig retur til sit og Emmas hjem. Et hjem de nu skal lære at være i, uden Steven. Haven er groet til, og der har ikke været nogen i huset siden de forlod det.

Lige ankommet til byen, forsøger Elizabeth at bremse for en hund, der løber lige ud foran bilen på vejen. Ejeren bliver rasende – men ender med at tage imod tilbuddet om at blive kørt til dyrehospitalet. Her vandrer han hvileløst rundt, indtil han finder ud af om hunden er ok. Han ser herrens ud. Ligner mest af alt en hjemløs. Bare tæer, langt hår, og skæg som en vildmand. Elizabeth tilbyder at betale for for hundens pleje – men får ikke så meget som et tak til gengæld.

Hjemme i huset, venter Emma’s farmor og farfar på at tage imod dem. De er glade for at de er tilbage, og vil hjælpe med alt det de får brug for. Og Elizabeth er mere glad for at se dem, end hun lige regnede med. Nu er hun hjemme. Det er deres hjem. Hendes og Emma’s.


“Da en hånd landede oven på min, netop som jeg skulle til at trække i snoren igen, fór jeg forskrækket sammen.

“Stop” skændte Tristan på mig. Hans øjenbryn stødte sammen, og hans øjne var fyldt med irritation. “Hvad fanden er det du laver?”

Jeg rynkede panden og stirrede på hans mund. “Jeg slår græs.”

“Du slår ikke græs.”

“Jo, jeg gør.”

“Nej, det gør du ikke.”

“Hvad er det så, jeg gør?”  Spurgte jeg. 

“Du vækker kraftedeme hele verden.” Knurrede han.

“Jeg er sikker på, at folk i England allerede var oppe.”

“Bare hold mund.” 

Hmm. Så han var åbenbart hverken morgen-, eftermiddags- eller aftenmenneske. Han skubbede plæneklipperen væk fra mig.

“Hvad laver du?” Spurgte jeg.

“Slår dit græs, så du for fanden holder op med at vække hele verden minus England.” 


Stevens gamle ven kommer også forbi og tilbyder at slå græsset, og være der for Elizabeth. Emma er lykkelig for at se sin gudfar igen, og det samme er Elizabeth.

Og selvom hun godt ved at huset ser forfærdelig ud, og græsset er højere end det halve rækværk Steven ikke nåede at blive færdig med, ser naboens grund endnu værre ud. Det er helt forfærdelig, og Elizabeth er overbevist om, at der ikke bor nogen i huset.

Men hun bliver overrasket…

Det er en bog om sorg. Og kærlighed. Savn. Tilgivelse. Venskab. Nære relationer. Hjælpsomhed. Og alt det indimellem. Om at finde sig selv. Om at finde hjem, selvom det hjem man kendte, er væk. Den største sorg af alle. Og hvordan man kommer videre.

Bogen skifter imellem at høre om Elizabeth og Steven, og et par som vi ikke har mødt (i starten) – man hører hvordan de begge kommer ud for en ulykke, og hvor stor en sorg de bærer på.

Brittainy skriver forrygende, og den var rigtig let at læse, og man går ikke i stå. Det kører bare. På et tidspunkt lige før slutningen, tænker jeg godt nok, at det bliver lige lovligt kliché – men så overrasker den alligevel til sidst, og bliver anderledes igen. Jeg er helt klart vild med den, og glæder mig allerede til den næste. For JA – der kommer flere i bøger i serien Elements. Det er ikke om de samme personer, men jeg håber skrivestilen er ligesådan, for den er jeg vild med. Den næste hedder Brændt, og handler om venskab og forelskelse. Om at finde sin soulmate. Skal du være med ? Jeg skal <3

Hvis du er til kærlighed, passion, tiltrækning og stor hjertesorg, må du ikke snyde dig selv for denne hjertevarme bog.

Brittainy formår at skrive til vores hjerter, og Åndeløs udkommer i 14 lande.

5 hjerter ud af 5 fra Krumme. <3

E-bogen er tilsendt til anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Det er mine ord, og du får altid min helt ærlige, og uforbeholdne mening. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Flosset // Cecelia Ahern


Boganmeldelse


Titel: Flosset

Forfatter: Cecelia Ahern

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 7. April 2017

Antal sider: 343

Læst som: Indbundet bog, for Politikens Forlag


Celestine er perfekt. Hun har et perfekt liv. Perfekt familie. Og en perfekt kæreste, der hedder Art. Art’s far står i spidsen for byens korstog, hvor alle der ikke er perfekte bliver brændemærket og sat i bås.

Det er Dommer Crevan, der bestemmer. Det er ham der er loven i byen. Hvis man gør noget der strider mod Lavet’s regler, bliver man smidt i en form for fængsel, indtil sagen kommer for, og Dommeren dømmer om man er Flosset eller ej. Er man Flosset, bliver man for det første brændemærket med et F – Der er forskellige steder på kroppen man bliver brændt, alt efter hvad man dømmes for. For det andet skal man altid gå med et rødt bånd om armen med et tydeligt F. Derudover må man ikke skjule de brændmærker man har som er fuldt synlige.

“Bosco, kaldet dommer Crevan af alle andre end Art og mig, er overdommer i en komité ved navn Lavet. Lavet, der oprindeligt blev stiftet som en midlertidig offentlig undersøgelseskommision, der skulle slå ned på fejlagtige handlinger, er nu en permanent anordning, som tager sig af undersøgelserne af individer der beskyldes for at være Flossede. De Flossede er almindelige borgere, som har begået moralske eller etiske fejl.”

Ingen må hjælpe en Flosset. En Flosset får en angiver tilknyttet. En person der skal holde øje med, om man spiser efter den diæt der er udstukket for en Flosset – Familien må ikke spise det samme ! Man skal være i sit eget hus inden kl. 23 – ellers bliver familien til den Flossede, straffet.  En angiver må til enhver tid gennemrode en Flosset’s værelse/hus. En Flosset bliver mere eller mindre frosset ud af alle. Hver dag kommer angiveren til den Flossedes hus, for at tage prøver, og lave en løgnedetektortest .Celestine er perfekt! Indtil en dag, hvor hun ikke længere er det, og forsøger at hjælpe en Flosset, der er i knibe. En ældre mand der er skidt tilpas, og ikke kan få et sted at sidde i bussen. For 2 ikke Flossede har taget de 2 pladser som tilhører de Flossede. Han hoster fælt, og de 2 damer ænser ham ikke. For han er jo ikke en af dem. Celestine ved jo godt hun ikke må hjælpe ham, så hun forsøger at henvende sig til damerne, for at få dem til at flytte sig. Det går ikke som planlagt. Hun bliver selvfølgelig fanget, og kommer for dommeren. Hun håber at han ser på hende med andre øjne, end han ser på andre. Det er jo Art’s far.

“Men de går ikke hen til ham. Det er mig de er kommet for at hente. Og så tager de mig med.”

I en celle ved siden af Celestine, er der en ung fyr, der også venter på at komme for en dommer. Han er vred og arrig, og har åbenbart set sig sur på Celestine, selvom hun ikke har en idé om, hvorfor.

Celestine bliver dømt. Og fra nu af, kan hun ikke stole på nogen. Ingen som helst. Ikke engang hendes søster, der er begyndt at snige sig ud om natten.

Hun tager igen i skole, da hendes brandmærker er helet. Men der er ikke særlig rart at være. Og ikke alle lærerne vil undervise hende.

Celestine er perfekt. Og er det nu så galt det hun har gjort ? Celestine har altid heppet på Lavet, men nu bliver hun i tvivl.

Kan hun stole på nogen ? Hvorfor er der ingen der kontakter hende, med de oplysninger de har ? Hvorfor kommer Art ikke ? Hvem er fyren i den anden celle ?

Det er en helt vildt god bog, der er en pageturner fra side 1. Man lever sig virkelig ind i Celestines verden, og mærker hvordan hun har det. Cecelia Ahern skriver vanvittig godt og dragende. Og hun får alle følelser med. Nu er det så bare, at jeg håber så meget, at der kommer en opfølger til denne. For hold nu op, det har jeg brug for. Jeg synes at den minder mig en smule om Hunger Games – ikke i handling. Men på en den måde det er bygget op på. Og jeg er vild med Hunger Games. På den måde at det er en verden, vi ikke rigtigt kan sætte os ind i. En verden vi ikke kender.

Den får helt klart 5 hjerter ud af 5 fra mig. Læs den. Bare læs den, man kan ikke undgå at leve sig vildt ind i den.


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg har heller ikke modtaget penge – jeg tjener ingen penge på at blogge. Det er altid min helt ærlige, og uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg kan lide, og som passer ind i bloggens tema. 

RELATEREDE INDLÆG