Mørkt Bedrag // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Boganmeldelse

Reklame / Anmeldereksemplar

Titel: Mørkt Bedrag

Originaltitel: Verity

Forfatter: Colleen Hoover

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Genre: Romantisk Thriller

Udgivet: 11. Juni 2020

Antal sider: 340

Læst som: Papirbog modtaget af forlaget.

 Colleen Hoover, Mørkt bedrag, anmeldelse af mørkt bedrag, Colleen Hoover anmeldelse, Verity, Lindhardt og Ringhof, romantisk thriller, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Lowens karriere som forfatter halter, men en dag får hun et vildt jobtilbud. Hun skal færdiggøre de kommende bøger i en planlagt serie af bestsellerforfatter Verity Crawford. Ifølge Veritys mand, Jeremy, kan Verity ikke længere selv skrive. Lowen accepterer og tilbringer et par uger i familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og planlægge arbejdet med bøgerne. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity skriver om sit ægteskab og de rædselsvækkende hændelser, der ødelagde familien for altid. Skal Lowen vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet? Vil det kun splitte familien yderligere, hvis han kender sandheden? Og hvad er der egentlig sket med Verity? 

*********************************

Da Lowen’s karriere hænger i en tynd tråd, bliver hun reddet af Jeremy. Manden til en meget kendt forfatter, der har brug for at hun skriver resten af bøgerne i den serie hun er startet med.. Verity kan ikke selv, og snart finder Lowen ud af hvorfor.

Familien har været ude for flere tragiske hændelser, og hele huset udstråler sorg. Lowen flytter ind, for at kunne tilgå alle Verity’s noter i hendes kontor.

“Jeg går ind på kontoret og lukker døren. Jeg hiver resten af manuskriptet frem og begynder at læse. Jeg bliver nødt til at vide, hvordan det slutter, om det overhovedet har en slutning. For jeg er nu nået til et sted, hvor jeg synes, jeg er nødt til at vise manuskriptet her til Jeremy. Han skal vide, at han havde ret, når han følte, at de aldrig var forbundne. For han kendte hende ikke rigtigt. Der er noget galt i huset her, og indtil han nærer lige så meget mistro til kvinden ovenpå, som jeg gør, har jeg på fornemmelsen, at noget andet kommer til at ske. Det er bare et spørgsmål om tid. Når alt kommer til alt, er det et hus fuld af Evindelige. Næste tragedie burde for længst være indtruffet.”

Lowen ser mærkelige ting rundt omkring i huset, men ved ikke om hun faktisk SER det, eller bare tror hun gør. Det er skræmmende. Ligeledes er det ret skræmmende da Lowen finder udkastet til en biografi Verity var igang med at skrive. Hun ved først ikke om hun kan stole på det hun læser. Men hun lærer også både Verity og Jeremy rigtig godt at kende på den måde.

Fuldstændig fantastisk bog. Nogle gange sidder man med åben mund, fordi man simpelthen ikke tror at man har læst rigtigt. Den er lidt skræmmende, men ikke mere end jeg godt kunne holde det ud 😉 Det flyder ikke med blod eller mord, eller folk der er låst inde i frysere 😉 Men man føler thriller-aspektet. Den er ond, og frygtindgydende. Der er kærlighed. Til mennesker, til skrivning. Bøger. Om skam og skyld (er det ok at have disse følelser?) Og ny kærlighed. For selvfølgelig kan Lowen og Jeremy ikke undgå at komme tæt på hinanden under processen. Men er de følelser ok, eller totalt forbudte. Den handler om, hvor langt man er villig til at gå i kærlighedens navn.

“Han har ikke barberet sig i nogle dage, så hans skægstubbe er blevet kraftigere. Det klæder ham godt, men jeg tror ikke, meget kunne klæde ham dårligt. Jeg læner mig frem over Veritys skrivebord og lader hagen falde ned i hånden. Jeg fortryder øjeblikkeligt at have bevæget mig, for Jeremy bemærker det. Han vender hovedet og kigger på mig gennem vinduet. Jeg har lyst til at vende mig væk, tvinge mig til at se travl ud, men nu, hvor jeg læner mig frem over bordet og støtter hovedet på hånden, er det åbenlyst, at jeg har stirret på ham. Det ville se værre ud, hvis jeg på nuværende tidspunkt forsøgte at skjule det, så jeg smiler bare til ham. Han gengælder ikke smilet, men ser ikke væk. Vi holder øjenkontakten i adskillige sekunder, og jeg mærker, hvordan hans stirren hvirvler alting op inden i mig. Det får mig til at spekulere på, om det gør noget ved ham, når jeg kigger på ham. Han tager en langsom indånding, rejser sig så fra stolen og går væk, over mod broen. Da han når derhen, samler han sin hammer op og begynder at flå i de få tilbageværende stykker træ. Han havde formentlig behov for et øjebliks fred, uden at blive forstyrret af Crew eller Verity, eller en sygeplejerske eller mig. Jeg har brug for en Xanax.”

Alle fans af Colleen Hoover skal læse Mørkt Bedrag. Selvom den karakteriseres som en romantisk thriller, er der alle de elementer med, som du kender fra Colleen’s bøger. Bare tilsat “lidt” spænding 😉 Og så slutter den fuldstændig vanvittigt! (Spoiler alert…) Men helt seriøst… Jeg har SÅ mange spørgsmål. Kan vi ikke lave en COHO session? så jeg kan få min nysgerrighed stillet 😉 Det er på en måde lidt foruroligende 😉 at en af mine yndlings forfattere ud i romantiske kærlighedsbøger, kan skrive SÅ mørkt….

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Mørkt Bedrag, jeg lagde nærmest ikke bogen fra mig, imens jeg læste. Colleen Hoover, Mørkt bedrag, anmeldelse af mørkt bedrag, Colleen Hoover anmeldelse, Verity, Lindhardt og Ringhof, romantisk thriller, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Min bedste fjende // Boganmeldelse // Sally Thorne

Boganmeldelse

Reklame/Anmeldereksemplar

Titel: Min bedste fjende

Originaltitel: The Hating Game

Forfatter: Sally Thorne

Forlag: People’s Press

Genre: Kærlighed

Antal sider: 394

Udgivet: 28. maj 2020

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

 Min bedste fjende, Sally Thorne, People’s Press, Anmeldelse af Min bedste fjende, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, Bookreview The Hating Game, The Hating Gamekrummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Lucy og Joshua er rivaler. De er kollegaer på forlaget Bexley & Gamin, hvor de arbejder som assistenter for firmaets to direktører, og da en forfremmelse bliver stillet én af dem i udsigt, begynder en ihærdig kamp om chefernes gunst. Men efterhånden som jagten på forfremmelsen skrider frem, og de gradvist lærer hinanden bedre at kende, bliver det sværere og sværere for dem at være konkurrenter… For hader de nu også hinanden så meget, som de selv tror? 

********************************************

Joshua og Lucy sidder i samme kontor – og de kan stirre på hinanden hele dagen. De har hver deres chef, men arbejder med det samme. Deres 2 firmaer har fusioneret, og en del blev opsagt, bl.a. Lucy’s bedste veninde. Fra dag 1 har Lucy forsøgt at blive venner med Joshua, men han er som en lukket bog, og de bruger mest tid på at stirre på hinanden. Joshua har en lille bog, hvor han hver eneste dag sætter en masse mærker. Lucy ved ikke hvad de betyder, men er ret sikker på, at det har noget med hende at gøre.

“Nu er vi igang med en Stirrekonkurrence. Jeg bør nævne, at det endelige mål for alle vores lege, spil og konkurrencer, er at få den anden til at smile eller græde. Noget i den stil. Jeg finder ud af det, når jeg vinder. Jeg begik en fejl, da jeg først mødte Joshua: Jeg smilede til ham. Mit allergladeste og største smil, og mine øjne strålede af dum optimisme og tro på, at den her fusion ikke var det værste, der nogensinde kunne overgå mig. Hans øjne scannede mig fra top til tå. Jeg er kun en tooghalvtreds, så det tog ikke så lang tid. Derefter kiggede han ud ad vinduet. Han smilede ikke tilbage, og på en eller anden måde føler jeg, at han har båret mit smil rundt i sin brystlomme lige siden. Han fører. Efter vores indledende dårlige start tog det os kun et par uger at overgive os til vores gensidige fjendtlighed. Som vand, der drypper ned i et badekar – før eller siden begynder det at løbe over.”

Selvom de hader hinanden, har de en “banter” dagligt, som får mig til at grine, og smile. Indimellem krummer jeg tæer, og får en lille tåre i øjenkrogen. De gør det godt, og de har den samme form for humor og går egentlig ret godt i spænd. Hvis de da bare ikke hadede hinanden så meget. Men gør de nu også det?

“Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at han er grim. Han burde være en lavstammet, fed trold med løbende øjne. En haltende, pukkelrygget vanskabning. Med vorter og bumser. Gule tænder og løgånde. Men det er han ikke. Han er rimelig meget præcis det modsatte. Endnu et bevis på, at der ikke er nogen retfærdighed til i verden.”

Lucy bliver, som en tjeneste, lokket med på en weekend med Joshua’s familie, hvor hun skal forestille at være hans “kæreste”. Joshua er ikke glad for sin familie, i særdeleshed sin far, og Lucy forstår hvorfor. Det bliver en begivenhedsrig weekend på mange planer.

“Jeg kunne godt komme igennem den her weekend, hvis ikke hans hænder var så smukke. Eller hvis ikke hans hud duftede så dejligt. Mine øjne tager på en lille vandretur. Neonbelysningen får alle andre til at se blege og usunde ud, inklusive mig, men han stråler på en eller anden måde af livskraft. Jeg lægger mærke til et svagt drys fregner henover hans næse. Jeg må have haft mine hadbriller på under det meste af vores arbejdsforhold, for jeg har helt ærligt aldrig set så lækker en mand i levende live. Alt ved ham er dejligt. Han drypper praktisk talt af kvalitet og luksus, og alting er så fuldkommen rigtigt. Hver eneste del af ham er perfekt skabt og vedligeholdt. Jeg kan ikke fatte, at jeg har spildt al den tid på ikke at beundre ham. “Du er som en smuk væddeløbshest.” Jeg sukker, en lille smule omtåget. Jeg skulle have forsøgt at få noget søvn i nat. Han blinker. “Tak. Dit blodsukker er virkelig nede at vende. Du er helt hvid i hovedet.””

Fans af Sophie Kinsella vil elske Min bedste fjende. Hun er humoristisk, Har svar på tiltale, blander både søde hemmeligheder og store planer. Bogen er relatérbar, og jeg føler (indimellem) at jeg er (eller kunne være) Lucy. Kan praktisk talt mærke hende og Joshua’s Stirrekonkurrencer. Jeg har lyst til at dykke ned i Joshua’s lille bog, og se de mærker han sætter. Jeg kan føle Lucy’s 152 cm., som var hun 180 høj. Hun er sådan én man har lyst til at være. Og Joshua er sådan én man har lyst til at møde. Sally Thorne skriver fantastisk, og gør dig selv den tjeneste at læse den, du vil ikke fortryde. Nu har jeg jo lige læst og anmeldt Hvis bare du var min af Mhairi McFarlane, og det er i samme kategori, og jeg finder mange paralleller mellem de 2 bøger og forfattere.

Der er naturligvis 5 krummehjerter ud af 5. ❤❤❤❤❤ til Min bedste fjende, og jeg håber at høre mere til Sally Thorne i fremtiden. Jeg kan se hun ihvertfald har skrevet en bog mere, som ikke er udkommet på dansk. Den kunne jeg godt finde på at læse på engelsk. Jeg er sikker på der er lige så meget humor og søde hemmeligheder i den. (Better yet – jeg har netop opdaget den er som lydbog på Mofibo 🎧)

OG så har jeg hørt at Min bedste fjende skal filmatiseres… Jeg er klar 🤩 Min bedste fjende, Sally Thorne, People’s Press, Anmeldelse af Min bedste fjende, anmeldelse, boganmeldelse, bookreview, Bookreview The Hating Game, The Hating Gamekrummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Hvis bare du var min // Boganmeldelse // Mhairi McFarlane

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hvis bare du var min

Forfatter: Mhairi McFarlane

Forlag: Harper Collins

Genre: Kærlighed

Udgivet: 2. juni 2020

Antal sider: 399

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget. 


 Mhairi McFarlane, Hvis bare du var min, Harper Collins, Harper Collins Nordic, anmelselse af Hvis bare du var min, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,


Fra bagsideteksten:

Den om Laurie – selvstændig roman. Laurie og Jamie har den perfekte kontorromance (Som de aftalte reglerne for via mail) Alle kan se, at de er vildt forelskede ( men samtlige billeder er opstillede) Dette må være den helt store kærlighed (bortset fra at de faker det hele). 

Da hendes partner gennem mere end et årti pludselig forlader hende til fordel for en anden kvinde, er Laurie efterladt rystet – især fordi de arbejder i det samme advokatfirma, og hun skal se ham hver dag. Hendes engang så perfekte liv er i ruiner, og tanken om at date igen i Tinder-æraen er frygtindgydende. Da nyheden om hendes ekskærestes gravide kæreste når hendes ører, er det ikke en mulighed at tage ydmygelsen liggende ned. Et tilfældigt møde i en defekt elevator med kontorets playboy åbner dog op for nye muligheder. Jamie Carter tror ikke på kærlighed, men han har brug for en respektabel og stabil kæreste til at imponere cheferne. Laurie vil have en hot ny mand for at give sladdertaskerne noget andet at snakke om. Da planen er lagt, begynder Laurie og Jamie at fremvise deres nye status som par til deres venners og kollegers overraskelse – og misundelse. Men det viser sig hurtigt, at der er en hårfin grænse mellem at lade, som om man er forelsket, og så rent faktisk falde for sin charmerende, flotte og uægte kæreste…

***********************************************

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget om handlingen denne gang, jeg synes bagsideteksten viser det udemærket. Mand slår op med kvinde. Kvinde føler sig forsmået. Finder hot mand, der kan spille ny kæreste. Kærlighed opstår ud af det blå – ish. Bare læn dig tilbage og nyd bogen, jeg anbefaler den på det kraftigste. Der kommer alligevel lige et par citater, hvor man får lidt en fornemmelse af det hele.

“Skulle de forsøge sig med en kejtet samtale? Hun håbede det ikke. Hun gemte munden bag frakkens høje krave og stirrede ned på sine artige laksko med rem og holdt godt fast med en hånd om skuldertaskens hank for at signalere, at hun bestemt ikke forventede det. Da hendes blik flakkede til siden, så hun, at Jamie var iført en noget iøjnefaldende, koksgrå trenchcoat, og at han var opslugt af sin telefon og spejlede hendes eget kropssprog. De bumpede en etage ned i stilhed, indtil en høj, mekanisk skrabende lyd overraskede Laurie. Jamie Carter trak brynene sammen. Der var en kort tavshed, og så skete det igen. Krrrrrrbmmmmpfff, en hylende lyd af metal mod metal, som fik dem til fysisk at bide tænderne sammen. Elevatoren rystede og gik i stå med samme slingrende fornemmelse, som når en fulderik vælter. Så kom der nogle få, meget lidt lovende, hakkende, klikkende, snurrende lyde, som om elevatoren diskuterede med sig selv, hvad der var sket. Dernæst: intet.”

Fedt persongalleri. Man kommer lynhurtigt til at hade Laurie’s x-kæreste, og falder med et brag for hendes nye hotte falske kæreste. Hvis der var en film jeg godt gad se filmatiseret – så var det denne. Det ville være luksus.

“Hendes chauffør, Jamal, så nysgerrigt på hende i bakspejlet og sagde: “Skal du til prisoverrækkelse?” Laurie gøs. Ja, årets mest tossede dulle. Hun ville gerne have undværet at blive gjort opmærksom på, at hun lignede Shirley Bassey, og mumlede “niks” i en så bestemt tone, at han ikke stillede flere spørgsmål. Jamal sagde ikke noget, men tænkte tydeligvis: Storsnudet diva på vej til prisfest. Lauries mave vendte og snoede sig, da hun gik ind på brasseriet i stueetagen og spejdede efter Jamie. Ansigter drejede i hendes regning, og Laurie følte, at hun burde gå med et skilt, hvor der stod: Jeg er ikke kendt fra tv eller sammen med en fodboldspiller, drik nu bare jeres manhattans. Hun kom i tanke om Emilys ord: “En stor del af at få opmærksomhed handler om, at man udstråler, at man vil have opmærksomhed,” og hun mærkede, at det var sandt. Hendes tøj og hendes makeup befalede: Se på mig. Indeni hylede hun. Lad være.”  (Det synes jeg ligesom lidt… jeg kender fra mig selv 🙈🙄)

Endnu en bog af Mhairi McFarlane som jeg har grinet mig igennem. Ja, indimellem var det faktisk så tårerne flød ned ad kinderne. Jeg elsker hendes humor, vi er så meget like this XX. Sjov, men samtidigt alvorlig. Emner kommer og går, hvor man både får lidt indsigt i en svær verden, men sekundet efter griner man alligevel igen, fordi der er så meget humor med i hendes bøger. Jeg tror jeg har fået mig en ny yndlingsforfatter udi kærlighedens vildveje.

“”Kan jeg godt kigge nu?” sagde Laurie med en dramatisk hvisken. “Nej, jeg dansker nøgendans, det gør jeg hver nat,” svarede Jamie. Laurie skælvede af latter. Det var tiltrængt og nødvendigt, og det lettede spændingen. “Dine forældre er fantastiske,” sagde Laurie. “Åh, tak. De kunne også godt lide dig. Du ligner åbenbart en ung Marsha Hunt. Jeg ved ikke, hvem hun er.” Mick Jagger gik i seng med hende.” ” Det indsnævrer ikke ligefrem feltet, vel?” “Og det siger du!” “Åh, for f….. Jeg er træt af, at alle opfatter mig som Nordvestenglands store trussetyv.” “Så skal du stjæle færre trusser. Vær den ikketrussestjælende mand, du gerne vil se i verden.” “Pfft. Jeg er selektiv.” “Så må du selektere færre.” “Det her land … det bliver snart uovligt at være menneske af hankøn.”

Jeg behøver vidst ikke at skrive, at jeg er vild med hendes skrivestil, og at der naturligvis er 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥ til Hvis bare du var min. Jeg håber snart der kommer mere af samme slags. Just – go read peeps ❤ Mhairi McFarlane, Hvis bare du var min, Harper Collins, Harper Collins Nordic, anmelselse af Hvis bare du var min, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Tour de chambre // Boganmeldelse // Tine Høeg

 Boganmeldelse

Reklame

Titel: Tour de chambre

Forfatter: Tine Høeg

Forlag: Gutkind

Genre: Roman

Antal sider: 324

Udgivet: 27. maj 2020

Læst som: Papirbog. Modtaget af forlaget.

 Tine Høeg, Gutkind, Forlaget Gutkind, Tour de chambre, anmeldelse af Tour de chambre, Roman, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, (Læg evt. mærke til, at jeg farvekoordinerer mine post-its 😉 )

Fra bagsideteksten:

“Asta modtager en invitation til en mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. Dengang boede de på samme kollegium, og August var kæreste med Astas bedste veninde Mai. Nu skriver Asta på en roman, men invitationen griber forstyrrende ind. Den får fortid og nutid til at flette sig ind i hinanden. Fester, længsler og vaklen vækkes til live, sammen med dét Asta aldrig har kunnet fortælle Mai. Tour de chambre er en roman om venskab, forelskelse og død – og om begæret efter at skrive og skabe. Et begær, der har sin egen vilje.”

************************************

Jeg har lidt svært ved at sige hvad jeg tænker. Derfor har den også ligget lidt og kigget 😉 på bordet. Jeg var på den ene side fuldstændig fanget, og kunne ikke slippe den. Læste den på en enkelt aften. Hele tiden måtte jeg lige læse videre. Og sætningerne ender og starter samme sted, så man lige pludselig er i en helt anden tid. Et andet sted. Svært at navigere i, samtidigt med at det er fuldstændig tidsopslugende. Og man mærker det. Helt ind i hjertet!

“vi er kun mig og en lille ældre dame

vi triller rundt med hver vores vogn

kanelknækbrødet er på tilbud, hvor heldig kan man være

jeg tager tre pakker

udvælger en hvidvin, det føles voksent 

liebfraumilch

jeg falder over en rød keramikskål på en rodehylde, den er pæn og billig

de har jo alt hvad hjertet begærer i den her butik

håndsæbe, saltstænger

ved kassen er der problemer med bonapparatet

ét sekund siger den unge fyr.”

Der er ingen punktummer i bogen. Der er mest “bare” sætninger – 2 ad gangen, nogle gange 3. Eller blot en enkelt.

Asta fortæller hele vejen igennem bogen. Om livet. Kærligheden. Om at møde nye mennesker. Om forelskelse, venskab og fester. Hemmeligheder og om tab. Livet på kollegiet. Om de vildeste fester – Tour de chambre, hvor hvert værelse har en bestemt genre, og så turnerer man rundt og er med i festen.

Jeg synes Tine Høeg skriver fantastisk. Det er poetisk. Det er fængende. Det er anderledes og det er altopslugende.

Den får 4 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥ Simpelthen fordi jeg var så opslugt. Men den får ikke det sidste, fordi jeg stadig går og ruger over den. Måske er jeg simpelthen bare ikke helt “klog nok” 😉 til at forstå mig på den. Tine Høeg, Gutkind, Forlaget Gutkind, Tour de chambre, anmeldelse af Tour de chambre, Roman, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Hævnen // Boganmeldelse // Inger Wolf

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hævnen

Forfatter: Inger Wolf

Forlag: Peoples Press

Serie: Pyromanen 3. 

Genre: Krimi

Udgivet: 22. juni 2020

Antal sider: 364

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget.  Inger Wolf, Pyromanen, Hævnen, Klara Larsson, Sebastian Vinther, Mofibo-original, Peoples Press, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Fra bagsideteksten:

I den lille Nordsvenske by Lycksele begås en sen nat et brutalt dobbeltdrab på et forældrepar. Samtidig forsvinder et af familiens tre børn, den 8-årige Veronica. Datteren viser sig at have en slående lighed med Klara Larsson – en anden 8-årig pige, som forsvandt for 30 år siden. Hun dukkede op igen et år senere, men hendes bortfører med elefanthuen blev aldrig fundet, så nu kontakter politiet Klara for at undersøge, om der er flere lighedspunkter mellem de to sager. Klara har i mange år boet i Danmark, hvor hun er brandefterforsker hos Østjyllands Politi, men hun har slet ikke lyst til at blive konfronteret med sin fortid. Alligevel ender hun med at give efter og sammen med kæresten og kollegaen, Sebastian Vinther, rejse tilbage til barndomsbyen. For måske kan hun ved samme lejlighed få opklaret, hvem der har sendt hende anonyme breve fra Lycksele. Men da endnu en pige bortføres, stiger presset på Klara for at finde gerningsmanden og samtidig løse gåden om sin egen fortid. 

*******************************************

Før jeg gik i gang med bogen her, havde jeg læst og lyttet til de 2 forgående bøger på Mofibo (Sorger og Giften.) Serien er nemlig skabt som en Mofibo-original, et samarbejde mellem Mofibo og People’s Press – som er udkommet på Mofibo først. Men denne gang udkom bogen som papirudgave og på Mofibo på samme tid.

Det er de første bøger jeg læser af Inger Wolf, men det er bestemt ikke de sidste. Bogen udkom samme dag, som jeg faktisk skulle have været til bloggermøde med Inger Wolf på Horsens bibliotek. Det er et nystartet koncept, hvor vi i Jylland forsøger at samle en håndfuld bogbloggere, så vi kan netværke og hjælpe hinanden. For det er nemlig det gode blandt bogbloggere i Danmark – der er ikke rigtig noget konkurrence, smålighed og jalousi. Vi vil hinanden, og vi støtter og bakker hinanden op. Det er jeg helt vild med.

Desværre endte det med at min yngste søns translokation blev rykket til netop denne dag, og det var jo i særdeleshed vigtigere, så derfor deltog jeg ikke. Jeg nåede lige flokken i 25 min. efter de var færdige med at spise. Så hyggeligt endelig lige at få hilst på dem igen. Det er rigtig længe siden sidst, især pga. den her coronatingest…

Klara har lovet sig selv, at hun ikke skal tilbage til Lycksele. Nogensinde. Men alligevel siger hun ja, da hun kan komme op og hjælpe politiet med at finde en forsvunden 8-årig pige. Måske er der nogle lighedspunkter fra hendes egen forsvinding? Og pigen ligner til forveksling hende selv i den alder. Gad vide om det er det bortføreren går efter. Men kan det virkelig være den samme, eller er der en copycat? Så mange år efter? Klara finder det mærkeligt, og derfor bliver det også lidt interessant. Klara og Sebastian tager afsted, og der går da heller ikke længe, inden de (igen) går deres egne veje, og spørger sig for i lokalsamfundet. Klara opdager også ting om sig selv, og er glad for hun er taget afsted. Der er også en lille spirende kærlighed mellem de 2 som har rumsteret lidt i de 2 forgående bøger, så det var også spændende at læse om. Jeg kan godt lide når der både er krimi og kærlighed i samme bog.

“Mens han viftede med politiskiltet, kunne han allerede høre den skideballe, han ville få, når politichefen hørte, at han stadig udspurgte folk i hans distrikt. Der ville sikkert ikke gå længe, inden han havde Mortensen i røret. Men de skulle i forvejen stå skoleret for episoden med Lusen, og Dahlén var sikkert heller ikke begejstret for, at de ikke med det samme havde henledt hans opmærksomhed på Ove Ludvigsson eller for den sags skyld sendt Benjamins tegninger til ham, så hvor meget værre kunne det blive?”  

Indimellem var jeg virkelig irriteret på Sebastian. Magen til nysgerrige rad, skal man da lede længe efter. 😉 Han har indimellem ikke rigtig situationsfornemmelse for hvordan Klara har det. Men på den anden side, blev jeg også rimelig træt af Klara nogle gange. At hun da ikke nogle gange bare lige kunne… Nå ja – det må du selv læse om 😉 Jeg vil ikke spoile for meget. 😉

“”Og huskede du så gerningsmanden?” Hvem han var?” “Nej, han havde elefanthue på hele tiden.” “Men du så noget?” “Ja. Noget.” “Som hvad?” “Jeg huskede… et mørkt rum uden lyde. Og at jeg ikke turde bevæge mig. Og at jeg var bedøvet. Men jeg er bare så sindssygt træt, Sebastian. Jeg har ikke lyst til at tale om det lige nu. Kan det ikke vente til lidt senere? I aften måske? Efter en god middag på hotellet?” Han bed sig i læben. Hun lukkede ham ude igen. Var det virkelig så svært at tale med ham om det?”

Inger skriver godt og fængende. Hun formår at skildre personkarakteristikkerne så man på ingen måde er i tvivl om, hvordan de ser ud, og tit ved man også hvad deres næste træk er, før man læser det. Nu hjælper det måske også, at jeg har læst alle 3 lige i rap, så jeg har dem fuldstændig inde under huden. Jeg synes det har været fantastisk igennem de 3 bøger, at vi har været i både Danmark, Norge og Sverige. <3

Der er mange snirklede veje på vej mod slutningen af bogen. Og jeg bliver overrasket undervejs. Plottet er velgennemtænkt og anderledes.

Jeg giver bogen 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥  Jeg har været fanget hele vejen igennem, og nærmest ikke kunne lade den ligge. Når jeg gik på arbejde havde jeg sæson 1 eller 2 i ørene, og når jeg kom hjem læste jeg. Én af de ting jeg elsker ved Mofibo! At man kan gøre begge dele, og at systemet bare finder derhen hvor man var sidst – uanset om man læser eller lytter. Jeg blev ret hurtigt fanget af konceptet Klara Larsson og Sebastian Vinther. Så alle 3 har fået en samlet vurdering på 5 hjerter. Inger Wolf, Pyromanen, Hævnen, Klara Larsson, Sebastian Vinther, Mofibo-original, Peoples Press, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.