Grønlænderen // Boganmeldelse // Marianne Monteau

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Grønlænderen

Forfatter: Marianne Monteau

Forlag: Grønningen 1

Serie: Lucy Kiehl – 4. bind

Genre: Krimi

Antal sider: 377

Udgivet: 6. januar 2021

Lyttet på Mofibo

Grønlænderen, M. Monteau, Marianne Monteau, anmeldelse af Grønlænderen, Lucy Kiehl, En Lucy Kiehl-krimi, Grønlænderen af Marianne Monteau, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Temperaturen tager dyk under frysepunktet langt ind i april måned det år, og på en af de iskolde forårsnætter finder man det maltrakterede lig af en ung grønlandsk mand i en baggård på Vesterbro i København. Politiassistent Lucy Kiehl er kun lige raskmeldt efter en sag, der for hende endte i et fald ned ad en kældertrappe, da billedet af den spinkle unge mand dukker op på storskærmen i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi. Lucy og kollegerne når tættere og tættere ind på livet af Vesterbros lyssky eksistenser, mens hun forsøger at tie dét ihjel, som hun tror er senfølgerne efter sit kraniebrud. Symptomerne bliver kun værre, da der dukker mystiske beskeder op under gennemgangen af forældrenes ting i barndomshjemmet i Aarhus. Fortidens hemmeligeheder og løgne får vidtrækkende konsekvenser for Lucy, men også for de implicerede i sagen om den unge grænlænder. Det viser sig, at den unge mand ikke kun er en junkie, der er blevet offer for de sædvanlige pengeproblemer. Hans korte liv med opvæksten i Albertslund er flettet ind i et omfattende net af menneskelig elendighed, der skriver sig tilbage til de små klasser i folkeskolen. 

*********************************

4. bog i Marianne Monteau’s serie om Lucy Kiehl.  Jeg startede jo med Mit navn er Viktor, som fik 4 flotte hjerter hos mig. Jeg har stadig ikke fået læst/hørt de 2 første i serien, men garvede krimifolk, siger også at de er lidt mere blodige end de næste 😉 Så måske skal jeg bare holde mig til fremtidige bøger fra Monteau 😉

Lucy er stadig tilknyttet Københavns Politi, og bor ved en kollega. Han skal snart have sin sag taget op, før han må arbejde igen. Lucy skal også rydde op i sine forældres hus i Århus, sammen med sin søster, og her gør hun nogle mærkværdige fund, og det viser sig at være en større opgave end først antaget.

“Det skulle være en overraskelse, havde Blik sagt, men Ask forstod ikke helt hvorfor. De mødtes ellers altid henne ved krudttårnet. I virkeligheden var det vist et fyrtårn. Eller resterne af det, og et fyrtårn var det måske heller ikke, for der var ikke noget vand i nærheden, men det var sjovt at forestille sig, og det var et perfekt sted at mødes, for der kom aldrig nogen, udover dem selv. “I aften klokken ti. Nr. 48. Gå ind når I kommer, jeg skal vise Jer noget.” Han havde kunnet se på de andre, at  de også fandt det underligt, men Bliks ord var lov. Blik var deres anfører. Ham, der fik ideérne. Ham der regnede alting ud. Ham, de alle tre så op til.”

Igen flotte og virkelig gode personkarakteristikker. Jeg har hørt bogen på Mofibo denne gang, og det gør det selvfølgelig en anelse anderledes. Hvordan oplæseren lige får fortalt om personerne, men jeg kunne fint følge med. Jeg synes der er enormt mange mennesker med i denne historie, og der kan det knibe lidt med min hukommelse, men det er jo bare mig personligt.

“Han så vinden lege med den tynde skjorte, hvordan den ruskede i det lange røde hår, og hvordan bølgernes skumsprøjt omsluttede hendes ben. Han så, hvordan hun med blikket stift rettet mod det åbne hav gik et skridt nærmere kanten. Hvordan hun tog ét skridt til og så ét mere. Idet han satte i løb, tog hun sit sidste skridt. Ikke et hop, ikke et spring, bare et enkelt skridt på vej ud i ingenting. Og så var hun væk.”

Da politiet begynder at grave i den myrdede mands fortid, finder de spor tilbage til folkeskolen, hvor han var med i en drengebande der hærgede. Og alt er ikke som det lige ser ud, der er mere bag, end man lige tror. Og det er især her, i fortiden, at jeg skal holde tungen lige i munden, for at få alle personerne med.

“”Nu har jeg jo kendt Arne en del længere tid, end I har, og mellem os, så er han altså hårdt spændt for lige for tiden.” Weekenden var lagt bag dem, en ny uge skudt i gang, og de gloede alle sammen på Alice, som var hun faldet ned fra månen. “Jeg mener det,” blev Alice ved. “Kan I ikke bare for én gangs skyld lade være med at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad han siger?” Hun drejede låget af termokanden med en hidsig bevægelse, men tavsheden omkring bordet tvang hende til at fortsætte: “Jeg ved godt, at han har været lidt af en kværulant på det sidste. Sådan, brok for brokkens skyld, men det har heller ikke været nemt. Anders, der blev sygemeldt og nu er på pension, tunge sager, som vi ikke har været ret mange om at løse, flytningen, som… ja, det bliver jo en omstilling for os alle, for vi ender vel også med at flytte. Og så alt det med dig, Nick.” Hun så anklagende på Nick.”

Lucy Kiehl er lige blevet raskmeldt efter sit kraniebrud, da sagen finder vej til Københavns Politi, hvor hun straks er på sagen. Og det, selvom hun faktisk ikke er helt frisk. Hun døjer nemlig med en voldsom hovedpine, og er ofte tæt på at besvime, men det forsøger hun at fortrænge for sig selv, og skjule for sin omverden.

“Det gav et sug i Lucys mellemgulv, og som så ofte i den seneste tid begyndte det at sortne for hendes øjne. Hun lænede sig op ad den kolde rude, lukkede øjnene og trak vejret så roligt, hun kunne. Og uden hun lagde mærke til det, holdt bilen pludselig stille. Nick var drejet ind på en parkeringsplads foran et flyttefirma, slukkede motoren og tog mobilen fra Lucy. “Hey, Joan, Lucy blev lige lidt dårlig, det er derfor, hun ikke siger noget.” Han lænede sig over mod Lucy og rykkede let i hendes skulder. Langsomt kom hun til sig selv, rystede let på hovedet og fik mobilen tilbage.”

Der er heldigvis masser af små historier i selve historien, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Og også at vi følger med i andre end blot Lucy’s liv.

Igen er Mariannes stil med at bygge op og på, hele vejen igennem bogen, fremragende. Når man tror at det ikke kan blive “værre” får spændingen lige et nyk opad igen. Hun skifter mellem fortid og nutid på fornemmeste vis. “En bog om ungdommens drømme og værste mareridt og om svigtene fra dem, der burde passe på os.”

Der er 4 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️ til Grønlænderen. Super spændende bog, med et plot som jeg ikke havde gættet.Grønlænderen, M. Monteau, Marianne Monteau, anmeldelse af Grønlænderen, Lucy Kiehl, En Lucy Kiehl-krimi, Grønlænderen af Marianne Monteau, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Når børn og unge får angst // Boganmeldelse // Peter Lund Madsen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Når børn og unge får angst

Forfatter: Peter Lund Madsen

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Genre: Børn, unge og angst

Antal sider: 224

Udgivet: 27. april 2021

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.

Når børn og unge får angst, angst hos børn, angst hos unge, Peter Lund Madsen, anmeldelse af når børn og unge får angst, Lindhardt og Ringhof, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Hvad er angst? Hvor kommer den fra? Hvad sker der i hjernen og i kroppen, når angsten kommer buldrende? Hvordan tackler man bedst angsten?

Psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen besvarer med hjælp fra en række eksperter de vigtigste spørgsmål om angst – med særlig fokus på børn og unge. Desuden fortæller både børn, unge og voksne deres egne historier: om mødet med angsten, om skolevægring og om forskellige former for behandling og terapi. Det er naturligt at føle angst, men når den tager overhånd, kan den være invaliderende. Heldigvis er der håb, for jo mere vi ved om angst, jo bedre bliver vi også til at hjælpe de angstramte og deres familier.

*********************************

Det er et stykke tid tilbage, da jeg første gang hører den kære Lotte fra Lindhardt og Ringhof, tale om at der kommer en bog om børn, unge og angst, og at hun har fået fat i Peter Lund Madsen til at skrive om det. Min første tanke er – Dén skal jeg læse! Og jeg har tænkt på bogen lige siden, så stor var min glæde da den landede i min postkasse. Men den lå på bordet i en rum tid, for jeg vidste godt, at når jeg først tog hul på den, ville jeg ikke stoppe før jeg var færdig. Og jeg vidste også godt, at den måske ville blive hård at læse, det synes jeg ofte det kan blive når det handler om noget med psyke. Og jeg havde ret mht. begge dele. Så jeg læste den i et ryk på min altan i solskin. Efter jeg havde været på job, og været hjemme og sove. Resten af dagen, rumsterede den i hovedet, og jeg måtte lige ud på et ekstra lille gåtur (uden musik eller lydbog), for lige at klare hovedet, og se om jeg kunne få det hele “samlet lidt”.

Bogen henvender sig til alle, synes jeg. Er du forælder til et ungt menneske med angst, kan du få klarhed over nogle ting, og se at I ikke er alene, men at systemet kan være hårdt at tumle med. Er du voksen med angst, kan du sikkert nikke genkendende til flere ting. Er du ung, vil du få en masse ud af det, både at du ikke er alene, men der er også historier heri, med unge mennesker der fortæller hvordan de har det med deres angst. Og selvom det er en bog der mest handler om når børn og unge får angst, har jeg lært en del. Og især nogle ting, som jeg selv har kæmpet med, men som giver fuldstændig mening for mig nu, efter jeg har læst den.

“Mange af de psykiatriske diagnoser er meget rummelige. Kasserne er altså store og rummelige. To mennesker med diagnosen skizofreni vil altid være meget forskellige, mange gange også i den måde, hvorpå sygdommen viser sig. Den ene kan leve et upåfaldende liv, den anden være invalideret i svær grad. Psykiatriske diagnoser er menneskeskabte konstruktioner, det er ikke noget, man er. Man er ikke skizofrem. Man er et menneske, der oven i alt det andet, man er, har nogle symptomer, der gør, at man passer ned i den menneskeskabte kasse, hvorpå der står “skizofreni”. Der er mange mennesker, der føler sig stigmatiseret, fordi de har fået en psykiatrisk diagnose. Der findes endog dem, som kan finde på at se ned på mennesker med en psykiatrisk diagnose, og nogle er direkte bange for dem. Der er ikke grund til hverken det ene eller det andet. Nogle af os har en fysisk diagnose, andre af os har en psykiatrisk, men det ændrer ikke på, hvem man er som menneske. Man ER ikke sin fysiske eller sin psykiatriske diagnose.”

Vi hører forældre fortælle om, hvordan de har hjulpet deres børn, eller unge menneske med angst. Om hvordan nogle har siddet udenfor skolen en hel dag, så barnet har kunne holde ud at være i skole. Hvis ikke der var en mor udenfor i bilen, kunne de ikke være i skole.

“Er man i tvivl om, hvorvidt et ben er brækket eller ej, kan man tage røntgenbilleder, og hvis undersøgelsen bliver udført korrekt, er man ikke længere i tvivl. Det er dog langtfra altid så hurtigt og nemt at stille diagnoser, men ved de fleste fysiske sygdomme kan man diagnosticere ved at lytte til patientens symptomklager, observere og foretage relevante undersøgelser. Sådan er det næsten aldrig ved psykiatriske sygdomme. Man kan ikke tage en blodprøve for at finde ud af, om en person lider af angst. Man kan ikke diagnosticere skizofreni, depression eller ADHD ud fra en skanning af hjernen.”

Der er lægefaglige udtryk og kapitler, som man godt kan springe let henover, hvis det bliver for langhåret, og så læse de kapitler der giver god mening for lige præcis DIG. De historier der er både i  løbet af bogen, men især også til slut, er nogle du kan læse hvis du har mod på det, men især kan det være at det minder om det du – eller dit barn har prøvet/oplevet – og her kan man måske få en aha-oplevelse, at tage med i rygsækken videre. Ydermere tror jeg det er en bog du kan finde frem igen på et senere tidspunkt, og genlæse, eller måske blot læse nogle af kapitlerne igen, hvis de på det tidspunkt giver mere mening.

“Vi fødes ind i verden med noget, som er genetisk bestemt, og som ikke umiddelbart lader sig forklare. Dette forhold er vigtigt at huske på. Historisk set har der været perioder, hvor vores opfattelse af menneskesindets funktionsmåde var meget logisk og firkantet. Man troede, at alting altid gik op, at der var en psykologisk forklaring på alt. Havde man svært ved at finde en kæreste, var man genert, eller var man alt for hidsig, så kunne det alt sammen forklares med hændelser og psykoligiske mønstre, som havde udspillet sig i barndommen. Det var ren årsag og virkning. Det medfødte element, det genetiske, den ukendte faktor, blev ikke regnet med i ligningen. Ud fra denne anskuelse har man forstået angst som et symptom på “noget bagvedliggende.” 

Jeg har selv angst. Og det er ikke mere end ca. 15 år siden jeg opdagede det, i en alder af 29-ish. Jeg har altid haft det, men da jeg var barn og ung, var det ikke så udbredt at det var “okay” at have angst. I dag er det langt mere “normalt” og de fleste ved hvad det er, eller har hørt om det. Jeg har dog ikke en angstdiagnose, til gengæld har jeg både ADD, For lavt stofskifte og Stressbetinget depression. Og det er da mere end rigeligt. Ved at have læst bogen, ved jeg, at jeg både har Agorafobi, Socialfobi og Enkelfobi. Jeg er blevet klogere på mig selv. Og jeg er blevet klogere på, hvordan andre med angst har det (eller kan have det), og jeg håber at jeg på den måde, kan agere korrekt, hvis jeg en dag står overfor en person der måske har angst. Jeg kender en del med angst, både unge og voksne, men alle har det jo forskelligt, og det er svært at sætte folk i kasser (og det skal man heller ikke…).

“Lider man for eksempel af voldsomme panikangstanfald, er det helt naturligt, hvis man frygter at få et anfald, når man befinder sig “ubeskyttet”, blandt frermmede mennesker, langt hjemmefra. Man afholder sig fra at gå i supermarkedet, man undgår busser, tog og andre steder med mange mennesker, man kommer mindre og mindre ud, og til sidst er man fange i sit eget hjem. Den angst, der i sig selv er ganske ufarlig, er nu fangevogter i et fængsel med stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder. Det er ikke angsten i sig selv. Det er det, angsten afholder os fra at gøre, undgåelsesadfærden, som er blevet problemet.”

Dét at have en psykiatrisk diagnose, kan indimellem være svært. “Det er svært når ens ydre, ikke afspejler det indre” – at være syg på indersiden, men se frisk ud på ydersiden. Det er ligsom bare lidt “nemmere” at have et brækket ben. Folk kan se det. Folk forstår det. Folk accepterer, uden spørgsmål. Da jeg i sin tid blev diagnosticeret med stressbetinget depression, var det et tabu. Jeg var flov. Jeg var naturligvis også ked af det. Men mest af alt flov. Og jeg var også glad… fordi det jeg fejlede var “rigtigt”, selvom folk ikke kunne se at altid smilende mig var syg, så havde jeg en rigtig og valid diagnose. I dag er jeg ikke flov over at indrømme at jeg er syg. Jeg er fleksjobber, og arbejder kun 4 timer om dagen, og har fri hver onsdag. Og det er sådan det er! Alle mine kollegaer ved det, og tager hensyn. I langt de fleste dage er jeg bare mig, der går tidligere hjem end de andre, fordi jeg skal hjem og sove. Men når det bliver svært, er de der også. De ser mig, de lytter, de støtter og hjælper hvis de kan. For det er nemlig helt ok. Og det er helt ok at jeg også er glad! Men det lærte jeg først for 4-5 år siden – at det faktisk var ok at jeg var glad, selvom jeg var syg. For hvis du er syg – så er du derhjemme. Du går ikke på café med dine veninder, du rejser ikke på ferie, du laver ikke sjove opslag på facebook, eller bruger din tid på instagram. MEN VED I HVAD? Det gør man! De dage man kan… For I ser mig sjældent i dårlige perioder, eller de dage hvor jeg er for træt til bare at smile. Men jeg er blevet bedre til det, især på instagram, for her ser folk mig også – de ved jeg er syg, og livet er ikke et glansbillede. Men vigtigst af alt – DU ER IKKE ALENE. Og dét er vigtigt at huske.

“Angstens faste greb i vores tilværelse, betyder også, at angst optræder som et ledsagesymptom til mange psykiatriske lidelser. Det er blandt patienter med depression, skizofreni eller mani, at jeg har oplevet de mest hjerteskærende angstplagede mennesker. Der er også rent fysiske sygdomme, som f.eks. visse stofskiftelidelser (…) og forskellige former for hjernesygdomme, som kan medføre angst. Det er kun, hvis andre fysiske og psykiatriske forklaringer kan udelukkes at angstsymptomer, hvis de er stærke nok, vil kvalificere til en angstdiagnose.”

Jeg synes egentlig det er svært at give denne bog hjerter. Måske fordi det føles for vigtigt?  Men jeg var fanget hele vejen, og synes han skriver i et sprog hvor vi alle kan være med, han er god til at forklare og jeg synes at idéen med at både børn, unge og voksne samt pårørende fortæller deres historie, er god. Det er en konstruktiv bog, der giver dig fif og viser at vi KAN hjælpe, hvis vi hjælper hinanden, viser forståelse og husker på, at vi ikke alle er ens. Og at vi alle er gode nok. Så den får alligevel 5 hjerter fra mig ❤️❤️❤️❤️❤️. En bog, hvor jeg har sat den vildeste mængde post-its, fordi jeg synes det hele er vigtigt, og havde lyst til at dele en masse med Jer. Men jeg tror faktisk det er lettest hvis I bare selv læser 😘

Når børn og unge får angst, angst hos børn, angst hos unge, Peter Lund Madsen, anmeldelse af når børn og unge får angst, Lindhardt og Ringhof, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Hvorfor nu // Boganmeldelse // Carey Heywood

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hvorfor nu?

Forfatter: Carey Heywood

Forlag: Palatium Books

Originaltitel: Why now?

Serie: Kærlighedsgåder, 1. del.

Genre: Kærlighed

Udgivet: April 2021

Antal sider: 292

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.

Hvorfor nu, Carey Heywood, Hvorfor nu?, Why now, Kærlighedsgåder del 1, Kærlighedsgåder, Carey Heywood anmeldelse, Anmeldelse af Hvorfor nu, Review, anmeldelse, Palatium, Palatium.dk, Palatium books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende. Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. De er begge singler og går ofte i byen sammen. En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. Og det har Kacey uforsigtigt indviliget i. Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjæpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu? 

*************************************

Da Kacey vågner op efter en våd bytur med Reilly, bliver dagen endnu værre, da hun finder ud af, at hun i nattens løb har lovet at gifte sig med en af sine rigtig gode venner. En fyr som er god som dagen er lang, men som hun ellers ikke har nogen følelser for. Men et løfte er et løfte, ikke?

“Men Jake… Sammen med Jake har jeg ingen anelse om, hvordan mit liv vil blive. Hvis han bliver i byen, som han sagde, at han måske ville, så aner jeg ikke, hvad han vil leve af. Ville han blive afhængig af mig? Ville han flytte ind i Reillys og min lejlighed? Jeg ved det ikke. Det jeg ved er, at da han kyssede mig, fyldte det mig ikke med længsel på samme måde som Heaths kys. Nej, Jakes kys tændte mig som en tændstik og satte alle gløderne i mig i brand. Det var ikke et kys; det var et inferno. Skal jeg risikere alt med en mand, der godt nok kan få mit hjerte til at banke hurtigere, men også kan smadre det i en million stykker? Eller skal jeg tage den sikre rute med en mand, som jeg er sikker på aldrig ville såre mig?”

Kacey har været forelsket i sin veninde Reillys bror Jake, altid. Det er ingen hemmelighed, og hele byen ved det, og gør nar af hende. Hun har efterhånden vænnet sig til det, og hun håber lidt, at hendes forlovelse med Heath vil ændre det. Èn ting er at hun har forlovet sig med Heath – men det er jo mest fake. Det er simpelthen for at hans mor kan nå at se ham blive gift og være lykkelig. Men det er stadig fake… Men han er en god mand, og hun ved han aldrig vil såre hende. Hun kan godt.

Men så… kommer Jake pludselig hjem fra boreplatformen, som han har arbejdet på i et par år. Han arbejder derude for at kunne tjene så mange penge, at han kan få sat sit barndomshjem i stand, og klar til salg. Jake og Reilly mistede deres forældre, og endte op med en kæmpe gæld, så Jake har betalt for Reillys uddannelse, og betaler af på huslånet. Han glæder sig til han har tjent nok, og kan komme videre i sit eget liv. Han får dog en kæmpe overraskelse da han er retur.

For pludselig er lille Kacey blevet voksen og forlovet. Og ikke bare forlovet – men med en af hans bedste venner. Og hvornår blev hun pludselig til en voksen og meget smuk kvinde?

“Der er slet ikke noget underligt i at sidde her… alene… sammen med den fyr, jeg var forelsket i mere end halvdelen af mit liv. Nope, jeg kan sagtens klare det her. Det er slet ikke noget særligt. Teenager-mig ville have fået hjertekvababbelse over at spise noget, Jake havde rørt ved. Eftersom mit hjerte kun lige sprang et enkelt slag over, da han tilbød mig en pomfrit, er jeg tydeligvis nået langt siden da. Faktisk gør hans nærhed intet ved mig overhovedet. Han kunne være hvem som helst, der sad ved siden af mig. han kunne sågar have været en fuldkommen fremmed. Bortset fra… hvorfor skal han absolut dufte så godt?”

Vi skifter pow mellem Kacey og Jake, hvilket gør spændingen super. Så vi får Jakes frustration samtidigt med Kaceys. Man skal hele tiden lige læse næste kapitel, så man ved hvad der sker. Heath og Jake er rigtig gode venner, og dét, at Kacey nu er forlovet med ham, gør ting ved Jake. Det her med at egentlig ville han måske ikke have Kacey – men der er ihvertfald ikke andre der skal! Så nu må han lige komme lidt ind i kampen! (Lyder det bekendt? Jeg har været der for ganske nyligt 😉 og det er virkelig frustrerende… 🙄🤪)

“Der er mange tiltrækkende mænd i vores by, men Jake og Heath er i en liga for sig. Kan det virkelig være sådan, at de begge to kan lide mig? Heath har gjort det klart, at han kan. Viser Jake kun interesse, fordi jeg teknisk set endelig er optaget nu? Jeg minder mig selv om, at jeg ikke var særlig optaget, da jeg viklede min tunge sammen med hans for lidt siden. Hvorfor kyssede han mig?”

Der er både kærlighed og venskab, og alle de gnidninger der kan være i begge. Der er kærlighedssorg, frustrationer og tårer – masser af tårer faktisk. Men den er hjertevarm, hyggelig og spændende.

Noget af historien foregår i Danmark, da en af Jakes venner fra boreplatformen bor her. Og der bliver jeg en lille smule… underlig? Heywood skriver bl.a. om skoleuniformer – det er meget få steder i DK der bliver brugt skoleuniformer – og det virker ikke til at han skulle have gået på en kostskole. Deres efternavn virker mere Norsk eller Svensk. Det kan der selvfølgelig være en mening med? Men Sonderveik? Det havde virket bedre, hvis de havde heddet Jensen eller Sørensen 😆  Forældrene hedder Ingrid og Alexander, og det er 2 udemærkede  og helt fine navne, synes bare ikke de passer til alderen her 😅 Men sønnen hedder Erik, så jeg ved ikke. OG jeg ved at det her er at gå i AAAALT for små sko, men det er simpelthen det eneste jeg har imod denne bog 😉 Og ville blot nævne det, fordi det for mig ikke helt passer ind. Havde de boet i Norge, havde jeg forstået det bedre 😉

5 ud af 5 hjerter ❤❤❤❤❤ til Hvorfor nu? Den spænding der er hele vejen igennem bogen, gør et eller andet ved mig. For det her – det tror jeg mange af os har prøvet. Hvilken vej skal man gå? Skal man følge sit hjerte, eller sin hjerne. Hvad vil man opnå? En kort lykkerus, der får dig helt op i skyerne, eller tage en mere sikker vej, gøre det fornuftige, og det som helt sikkert ikke opnår fyrværkeri? Jeg elsker Carey Heywood’s skrivestil. Hun gør alle karaktererne levende, og man føler det kunne være en selv (i 20’erne, måske 😉 ) og det gør at man lever sig helt ind i rollerne, og faktisk føler man er i hovedet på Kacey. Man forstår hende, og er med i både glæder og sorger.Hvorfor nu, Carey Heywood, Hvorfor nu?, Why now, Kærlighedsgåder del 1, Kærlighedsgåder, Carey Heywood anmeldelse, Anmeldelse af Hvorfor nu, Review, anmeldelse, Palatium, Palatium.dk, Palatium books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg – jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder intressant og i tråd med bloggens temaer. 

Efterhånden mulighed for sol // Boganmeldelse // Michael Enggaard

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Efterhånden mulighed for sol

Forfatter: Michael Enggaard

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 2. marts 2021

Antal sider: 448 / ca. 11 timer på lydbog (hurtigere hvis man skruer op for hastigheden 😉 ) 

Hørt på Mofibo.

 Efterhånden mulighed for sol, Michael Enggaard, Politikens Forlag, Anmeldelse af Michael Enggaard, Svækling, Roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.

Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af. En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen i Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne. 

Efterhånden mulighed for sol er en fortælling om tilfældets magt og bøvlet med at finde sig til rette i tilværelsen. Om at flytte til en større by som ung med ønsket om at opdage livet. Og om mange år senere at se tilbage på et specifikt forår, der måske ændrede alt.

***********************************

Dagligdagens tristesse for Julie, der sørger for at hendes søster har det godt, og behage hende, fordi det er nemmest. At arbejde på en motorvejsrestaurant, og se hvordan folk er, at kunne se forskel på folk, og hvorfor de kommer netop her op spiser.

“Er du der? spurgte hun. “Ja,” forsikrede Molly. “Skulle bare friskes lidt op. “Selvfølgelig, vi går roligt frem. Det lover jeg,” sagde Julie. Hun viste hende for en god ordens skyld luftfotoet, og Molly nikkede. Det var dér de skulle hen. Julie fandt ruteplanen frem. “Vi kan tage bilen, eller vi kan tage bussen. I bil kontrollerer vi det meste selv og er kun os. Med bussen har jeg mere tid til dig, men vi kan ikke styre, hvem der stiger på, og præcis hvornår vi kører,” sagde Julie. “Bilen,” sagde Molly. “Sikker?” “Næ, men det er den, jeg vælger.” Julie nikkede og satte fingeren på kortet, hvor turen skulle begynde. “Hvilket tal ligger du på ved tanken om at gå ud og sætte dig i bilen for at køre mod centret?” “2-3 stykker.” “Flot,” sagde Julie. “Og tanken om at gå ind i selve Føtex?” “9-10. Det kan jeg slet ikke,” svarede Molly. “Ikke nu, det kommer du til.” Gennemgangen gik ud på, at Molly skulle angive sit frygtniveau på en skala fra 1 til 10. 1 betød harmoni, 10 betød panisk angst. Ved at gennemgå turen punkt for punkt kunne de sammen identificere smertepunkterne og udfordre dem. Når Molly havde klaret mindre udfordringer, ville hun vokse sig stærkere. Begyndte man på det rigtige trin, kunne man nå hele vejen.” 

Og også dagligdagens tristesse for Tom, der arbejder på en billardsalon, og forsøger at behage chefen. Ser alt det billard i tv han kan, og vi hører hvorfor han er så optaget af det. Forsøger at tage sig af Irene, som også ser mange andre, og ofte er med på salonen. Irene har han kendt siden tiden i Aarhus, og hun er en af dem som altid siger sin mening. Uden omsvøb. Tom føler ikke han kan efterlade hende, de ses så ofte som muligt. Det er da Toms søn, pludselig begynder at interessere sig for spolebåndene fra hans tid i Aarhus, og lytter til dem, at han også selv begynder at lytte igen, og faktisk kan mærke han savner Julie og deres tid sammen i Aarhus. Men på samme tid kommer han tættere på Mikkel, og de bruger rigtig mange timer på at lytte til spolebåndene.

“I entreen afslørede knirkende gulvbrædder aktivitet. En eller anden var ved at iføre sig sine røde sko og luske hjem. Kort efter stod Mikkel i rummet med hænderne gemt i hættetrøjens lomme. “Hej far,” sagde han og satte sig i sofaen. “Hvem var det?” “Ronnie ser godt ud i dag.” Han daskede sønnen på skulderen. “”Hvem var det?” “Louise.” “Det er sent, hun går. Hvis hun er på din alder.” “Hun går i 1.g…. Hvorfor spiller Ronnie den lyserøde, når han kan tage den grønne?” “Du går efter de ældre damer.” Sønnen rejste sig og gik, men var snart tilbage med en skål havregryn. Han havde smidt trøjen et sted på vejen og sad nu i en t-shirt. Tom undersøgte ham med øjnene og nåede sin vanlige konklusion. Mikkel måtte være byens mest ranglede 15-årige.”

Julie og Tom begynder at skrive sammen lidt oftere, og går over til email, da det er lettest. De fortæller hvordan det er gået siden, og om hver deres dagligdag.

“Kære Tom,

Du modtager sikkert aldrig dette brev, men jeg har brug for at nedfælde mine tanker, og det er rart at tænke på en modtager. Hvorfor dig? Du fæstnede dig i mig, minderne om vores tid sammen betyder noget for mig. Du er selvfølgelig komplet uvidende om det, en kendsgerning, der siger alt om mit liv. Jeg lever i en slags isolation med min søster, som du aldrig mødte, men må have hørt en masse om. Jeg har ifhærdigt, men med skiftende held, forsøgt at fortrænge “hændelsen,” og jeg agter heller ikke at komme ind på den her…”

Vi skifter mellem at være i nutiden og tilbage til 1994. Samtidigt med at vi også skifter pow mellem Tom og Julie, og får deres breve til hinanden.

“Lampen lyste rødt med sin formanende påmindelse: “On Air.” I studiet, på den anden side af ruden og den lydtætte dør, stod Irene med hovedtelefoner i sit store hår. Hun mimede og flyttede fødderne i nogenlunde takt til musikken. Hun var en af få studieværter i hele landet, der havde frihed til selv at bestemme, hvilke numre hun ville spille. Nu kørte udsendelsens sidste. De færreste ville have valgt Fielfraz’ “Naked”, alene af den grund, at de færreste var bekendt med bandets eksistens. Irene mente, at det var en fejl. Hun klikkede sig på og talte over nummerets afslutning. “Ja, den danske musikbranche serverer meget lort, men der er håb endnu. Her var det Fielfraz med Claus Hempler i front. Havde han haft modet til at synge på dansk, var det endnu bedre. Og det kommer en dag, tror jeg.”” 

Historien tager på et tidspunkt en drejning, som jeg ikke havde set, men som giver super god mening.

Det er en stille og rolig roman, hvor der ikke sker det helt store. Det vil sige – som de fleste nok har det. Men den er fyldt med underfundig humor og fik mig til at grine flere gange. Og så er der noget over det, at det er ca. samtidigt med at jeg selv var ung, og oplevede en masse af de samme ting. For vi havde kun radioen (sådan rigtigt 🙂 ) hvor vi optog de gode sange på bånd, mens vi håbede at de ikke speakede ind over musikken, som vi havde ventet flere timer på at høre. Der er flere der har skrevet om bogen, at de især husker Fielfraz, som Enggaard skriver om, og at det bringer dem tilbage til dengang. Det som faldt mig ind, var Dizzy Mizz Lizzy. Dét er lyden af ungdom for mig. Det er lyden af veninder, sommerhus, vin, øl, stå på hænder på græsplænen, sommerkys, havdyp, Juelsminde Havnefest, dans på Circle og sommerferikæreste. Og hver eneste gang jeg lytter til deres musik, føler jeg at jeg er 17 år igen. Men jeg husker også Fielfraz, det er bare ikke helt det samme for mig.

“”De bliver ikke fede af mig”, mumlede Irene ud i lokalet. “Hvem?” spurgte HP. “Dizzy Mizz Lizzy. Led Zeppelin tilsat lidt flødebollerock og et drys grunge.”” 

Der er 4 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤ til Efterhånden mulighed for sol. Det er den første af Michael Enggaards bøger jeg læser, men det bliver helt bestemt ikke den sidste. Han er god til at beskrive både personer og miljø, og man mærker hurtigt forskellen på dem alle, og jeg føler nogle gange at jeg selv er med på radion der i 1994. En herlig roman om ungdommens spontanitet og leben, krydret med dagligdagen når man bliver en smule ældre. Enggaards debutroman Svækling, udkom i 2017. Efterhånden mulighed for sol, Michael Enggaard, Politikens Forlag, Anmeldelse af Michael Enggaard, Svækling, Roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget i gave fra forlaget. Jeg bliver hverken bedt om, eller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Den ægte vare // Boganmeldelse // Erin Watt

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den ægte vare

Forfatter: Erin Watt

Forlag: Flamingo

Genre: Kærlighed / venskab / familie

Udgivet: December 2020

Antal sider: 375 / lydbog ca. 11 timer.

Lyttet Mofibo 

Den ægte vare, Erin watt, Elle Kennedy, Jen Frederick, When it’s real, kærlighed, fake boyfriend, anmeldelse af Den ægte vare, Erin Watt anmeldelse, anmeldelse, Flamingo, flamingo books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefalFra bagsideteksten:

Mød Oakley Ford, verdensberømt popsanger, en teenagestjerne med millioner af kvindelige fans… og en rastløs ballademager. På overfladen har han alt, men hans privatliv ligger i ruiner, han er løbet tør for musikalsk inspiration, og paparazzierne har en fest over hans udskejelser. Oakleys pladeselskab beslutter sig for, at det er tid til en intervention, og de er klar med en løsning: en makeover af hans image, fuldendt af en falsk kæreste, der kan overbevise hele verden om, at Oakley har slået sig til ro.

Når 17-årige Vaughn Bennett ikke arbejder som tjener, passer hun sine mindre søskende, og hun er lige præcis den “almindelige pige”, som Oakleys image så desperat har brug for. Vaughns familie sidder hårdt i det økonomisk, så hun indvilliger modstræbende i at spille hans kæreste. Og hvad så hvis Oakley er opblæst og øretæveindbydende – det er jo ikke, fordi de kommer til at falde for hinanden for alvor… vel?

*********************************

Oakley er bare en af de der popstjerner, som alle piger falder for. De har plakater på væggene, deres mobilcovers er med ham på, han bliver lyttet til 24/7, og de falder alle sammen i stimer over ham. Men han har mistet pusten. Han kan slet ikke finde sit musikalske jeg, og er gået helt i stå. Så da hans manager finder Vaughn til ham, ved han faktisk ikke helt hvad han skal tænke. Okay, han kan da godt gå med til det. Igen. For han har netop fake-datet før – men det gik ikke så godt. Han blev udskammet, da de slog op, fordi alle var rasende på ham. Men han kan da godt give det et forsøg.

“Et eller andet sted på nettet vil billederne få overskriften: Oakley Ford har hænderne fulde på natklub. Er han allerede på vej væk fra den nye kæreste? Heldigvis er det hurtigt overstået og så er vi på vej ud til de ventende biler. “W bliver vildt jaloux, når han hører om vores aften,” siger Carrie. Vaughn, som går ved siden af mig, bliver anspændt. En kvalmende tanke melder sig. Forestillede hun sig, at det var W der kyssede hende? Da hun lænede sig op ad mig på klubben, tænkte hun så, at det var W? Da hun lagde min hånd mod sin talje, var det så i tankerne W, der lagde hånden der? Jeg havde ingen planer om at kysse Vaughn igen i aften. Claudia har sikkert allerede fået et flip over det første. Men Vaughn skal altså ikke køre herfra uden at vide præcis, hvem det er, der kysser hende. Det er ikke hendes wannebe, hueklædte hipster-kæreste. Det er mig. Oak Ford. “Hey.” Jeg får fat i hende, før hun når at sætte sig ind ved siden af Kiki. “Nå ja, vi skal tage afsked i fuld offentlighed.” Hun skubber lidt hår væk fra ansigtet. Bag os kan jeg høre kameraerne klikke. Blitzlys oplyser hendes ansigt hvert halve sekund. Hun ruller med øjnene, hvilket kun gør mig endnu mere rasende. “Smil til kameraerne, baby. Det er jo dit job, ikke?” “Jeg er ikke din baby,” knurrer hun. “Jo, i år er du.” Der kommer et vredt glimt i hendes øjne. Alle de varme følelser, der opstod i garderoben, bliver skyllet ud i toilettet nu,men jeg kan alligevel ikke holde min åndssvage kæft. Hver gang jeg åbner munden, lukker jeg lort ud. “Kys mig, som om du ikke kan få nok af mig.” Jeg lader min hånd glide gennem hendes hår og får hendes hoved lagt lidt på skrå. “Så er vinklen bedre. Og med tunge denne gang. ” Med min mund få millimeter fra hendes standser jeg bevægelsen. “Og hvad hedder jeg så, baby?” Nu er der forvirring i hendes blik. “Oakley Ford.” Jeg bliver vildt glad. “Det er mig.””

Vaughn ved udemærket godt hvem Oakley er, men hun er ihverfald…  ikke en af hans største fans. Hun bor med sin søster og mindre søskende, arbejder og tager sig af dem alle sammen. De sidder hårdt i det, da de har mistet deres forældre, og må klare sig igennem som de kan. Så da hun får tilbudet om at være Oakleys fake kæreste, er hun lidt i tvivl. For de kan virkelig godt bruge pengene. Men hun har faktisk allerede en kæreste. En rigtig kæreste, som hun er ret glad for. Og problemet er, at hun skal skrive under på en klausul, og IKKE må nævne at det er et fake forhold de har. Så hun skal helt reelt slå op med sin ægte kæreste. Og date en som hun ikke bryder sig synderligt meget om.

“Når man føler sig inspireret, kan der ske noget på et splitsekund. Mens jeg venter på Vaughn, får jeg hurtigt kradset en masse tekst ned. Jeg sletter en hel del igen, men får nogle linjer sat sammen til noget, der ligner en sang, som jeg viser til K. Jeg trommer nogle beats mod bordkanten, mens han overvejer teksten. “Hmm, ikke så tosset.” Han nynner et par akkorder. “Måske lidt op i tempo i C-stykket. Sådan her…” Han lægger notesblokken fra sig på konsollen og demonstrerer. Jeg synger første vers til den rytme, og det lyder perfekt. Vi smiler til hinanden. Vi har fået godt gang i gryderne, og resultatet er det rene guf. At samarbejde med ham, er præcis, som jeg havde forestillet mig. Han får mig til at føle mig godt tilpas, selv når han stiller nærgående spørgsmål. Som for eksempel da han spurgte, hvornår jeg sidst er blevet bevæget af en sang, en hvilken som helst sang. Han fortæller mig personlige ting, også om sine fiaskoer, og hans mod gør mig modigere.”

Og ja… det er ikke let, og går heller ikke så godt. Eks-kæresten er jaloux. Og det bliver Oakley faktisk også… For selvom Vaughn ikke må se sin (nu) ekskæreste, så ses de i starten lidt i smug, men selvfølgelig kun for at tale om deres brud.

Det går naturligvis som det går med det her med fake-kæresteri, og selvom det er åbenlyst helt fra starten, så er sådan en kærligheds histore jo altid skøn at læse. Og der sker mange spændende og uforudsigelige ting undervejs <3

Ved du egentlig godt at Erin Watt er to forfattere der skriver sammen under pseudonym? Det er fantastiske Elle Kennedy og Jen Frederick, som begge er til New Adult, erotik og romance. Og deres samarbejde kom i stand, efter Jen læste med og gav feedback på Off-Campus serien.

Og jeg er vild med deres skrivestil. Jeg har ikke læst noget af Jen Frederick endnu, men jeg kan søge bøgerne frem på engelsk, så jeg må da kaste mig ud i det. Men derimod er alle Elle Kennedy´s bøger blevet slugt råt herhjemme. Også gerne på engelsk, det betyder intet.

Der er 4 hjerter ud af 5  ❤❤❤❤ til Den ægte vare. Jeg synes det var forvirrende at der hele tiden blev læst twitter beskeder op, mens jeg lyttede til bogen. Det er ikke fordi de ikke er vigtige i forhold til alt det vi hører, og som de begge kan se andre skriver om dem. Men jeg synes det blev for meget. Om det havde været anderledes, hvis jeg havde læst bogen istedet for at lytte, kan jeg ikke sige, men jeg tænker måske jeg kunne ha sprunget en del af det over. Jeg kan til gengæld rigtig godt lide, at vi får det hele fra begge deres pow, det gør historien mere levende. Når det så er sagt, så er bogen både sød, romantisk, hyggelig og en rigtig kærestehistorie. Og hvis du er Elle Kenndy eller Erin Watt-fan, må du absolut også kaste dig ud i denne.Den ægte vare, Erin watt, Elle Kennedy, Jen Frederick, When it’s real, kærlighed, fake boyfriend, anmeldelse af Den ægte vare, Erin Watt anmeldelse, anmeldelse, Flamingo, flamingo books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefalBogen er modtaget mhp. anmeldelse, men det er altid min uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.