Efterhånden mulighed for sol // Boganmeldelse // Michael Enggaard

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Efterhånden mulighed for sol

Forfatter: Michael Enggaard

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 2. marts 2021

Antal sider: 448 / ca. 11 timer på lydbog (hurtigere hvis man skruer op for hastigheden 😉 ) 

Hørt på Mofibo.

 Efterhånden mulighed for sol, Michael Enggaard, Politikens Forlag, Anmeldelse af Michael Enggaard, Svækling, Roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.

Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af. En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen i Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne. 

Efterhånden mulighed for sol er en fortælling om tilfældets magt og bøvlet med at finde sig til rette i tilværelsen. Om at flytte til en større by som ung med ønsket om at opdage livet. Og om mange år senere at se tilbage på et specifikt forår, der måske ændrede alt.

***********************************

Dagligdagens tristesse for Julie, der sørger for at hendes søster har det godt, og behage hende, fordi det er nemmest. At arbejde på en motorvejsrestaurant, og se hvordan folk er, at kunne se forskel på folk, og hvorfor de kommer netop her op spiser.

“Er du der? spurgte hun. “Ja,” forsikrede Molly. “Skulle bare friskes lidt op. “Selvfølgelig, vi går roligt frem. Det lover jeg,” sagde Julie. Hun viste hende for en god ordens skyld luftfotoet, og Molly nikkede. Det var dér de skulle hen. Julie fandt ruteplanen frem. “Vi kan tage bilen, eller vi kan tage bussen. I bil kontrollerer vi det meste selv og er kun os. Med bussen har jeg mere tid til dig, men vi kan ikke styre, hvem der stiger på, og præcis hvornår vi kører,” sagde Julie. “Bilen,” sagde Molly. “Sikker?” “Næ, men det er den, jeg vælger.” Julie nikkede og satte fingeren på kortet, hvor turen skulle begynde. “Hvilket tal ligger du på ved tanken om at gå ud og sætte dig i bilen for at køre mod centret?” “2-3 stykker.” “Flot,” sagde Julie. “Og tanken om at gå ind i selve Føtex?” “9-10. Det kan jeg slet ikke,” svarede Molly. “Ikke nu, det kommer du til.” Gennemgangen gik ud på, at Molly skulle angive sit frygtniveau på en skala fra 1 til 10. 1 betød harmoni, 10 betød panisk angst. Ved at gennemgå turen punkt for punkt kunne de sammen identificere smertepunkterne og udfordre dem. Når Molly havde klaret mindre udfordringer, ville hun vokse sig stærkere. Begyndte man på det rigtige trin, kunne man nå hele vejen.” 

Og også dagligdagens tristesse for Tom, der arbejder på en billardsalon, og forsøger at behage chefen. Ser alt det billard i tv han kan, og vi hører hvorfor han er så optaget af det. Forsøger at tage sig af Irene, som også ser mange andre, og ofte er med på salonen. Irene har han kendt siden tiden i Aarhus, og hun er en af dem som altid siger sin mening. Uden omsvøb. Tom føler ikke han kan efterlade hende, de ses så ofte som muligt. Det er da Toms søn, pludselig begynder at interessere sig for spolebåndene fra hans tid i Aarhus, og lytter til dem, at han også selv begynder at lytte igen, og faktisk kan mærke han savner Julie og deres tid sammen i Aarhus. Men på samme tid kommer han tættere på Mikkel, og de bruger rigtig mange timer på at lytte til spolebåndene.

“I entreen afslørede knirkende gulvbrædder aktivitet. En eller anden var ved at iføre sig sine røde sko og luske hjem. Kort efter stod Mikkel i rummet med hænderne gemt i hættetrøjens lomme. “Hej far,” sagde han og satte sig i sofaen. “Hvem var det?” “Ronnie ser godt ud i dag.” Han daskede sønnen på skulderen. “”Hvem var det?” “Louise.” “Det er sent, hun går. Hvis hun er på din alder.” “Hun går i 1.g…. Hvorfor spiller Ronnie den lyserøde, når han kan tage den grønne?” “Du går efter de ældre damer.” Sønnen rejste sig og gik, men var snart tilbage med en skål havregryn. Han havde smidt trøjen et sted på vejen og sad nu i en t-shirt. Tom undersøgte ham med øjnene og nåede sin vanlige konklusion. Mikkel måtte være byens mest ranglede 15-årige.”

Julie og Tom begynder at skrive sammen lidt oftere, og går over til email, da det er lettest. De fortæller hvordan det er gået siden, og om hver deres dagligdag.

“Kære Tom,

Du modtager sikkert aldrig dette brev, men jeg har brug for at nedfælde mine tanker, og det er rart at tænke på en modtager. Hvorfor dig? Du fæstnede dig i mig, minderne om vores tid sammen betyder noget for mig. Du er selvfølgelig komplet uvidende om det, en kendsgerning, der siger alt om mit liv. Jeg lever i en slags isolation med min søster, som du aldrig mødte, men må have hørt en masse om. Jeg har ifhærdigt, men med skiftende held, forsøgt at fortrænge “hændelsen,” og jeg agter heller ikke at komme ind på den her…”

Vi skifter mellem at være i nutiden og tilbage til 1994. Samtidigt med at vi også skifter pow mellem Tom og Julie, og får deres breve til hinanden.

“Lampen lyste rødt med sin formanende påmindelse: “On Air.” I studiet, på den anden side af ruden og den lydtætte dør, stod Irene med hovedtelefoner i sit store hår. Hun mimede og flyttede fødderne i nogenlunde takt til musikken. Hun var en af få studieværter i hele landet, der havde frihed til selv at bestemme, hvilke numre hun ville spille. Nu kørte udsendelsens sidste. De færreste ville have valgt Fielfraz’ “Naked”, alene af den grund, at de færreste var bekendt med bandets eksistens. Irene mente, at det var en fejl. Hun klikkede sig på og talte over nummerets afslutning. “Ja, den danske musikbranche serverer meget lort, men der er håb endnu. Her var det Fielfraz med Claus Hempler i front. Havde han haft modet til at synge på dansk, var det endnu bedre. Og det kommer en dag, tror jeg.”” 

Historien tager på et tidspunkt en drejning, som jeg ikke havde set, men som giver super god mening.

Det er en stille og rolig roman, hvor der ikke sker det helt store. Det vil sige – som de fleste nok har det. Men den er fyldt med underfundig humor og fik mig til at grine flere gange. Og så er der noget over det, at det er ca. samtidigt med at jeg selv var ung, og oplevede en masse af de samme ting. For vi havde kun radioen (sådan rigtigt 🙂 ) hvor vi optog de gode sange på bånd, mens vi håbede at de ikke speakede ind over musikken, som vi havde ventet flere timer på at høre. Der er flere der har skrevet om bogen, at de især husker Fielfraz, som Enggaard skriver om, og at det bringer dem tilbage til dengang. Det som faldt mig ind, var Dizzy Mizz Lizzy. Dét er lyden af ungdom for mig. Det er lyden af veninder, sommerhus, vin, øl, stå på hænder på græsplænen, sommerkys, havdyp, Juelsminde Havnefest, dans på Circle og sommerferikæreste. Og hver eneste gang jeg lytter til deres musik, føler jeg at jeg er 17 år igen. Men jeg husker også Fielfraz, det er bare ikke helt det samme for mig.

“”De bliver ikke fede af mig”, mumlede Irene ud i lokalet. “Hvem?” spurgte HP. “Dizzy Mizz Lizzy. Led Zeppelin tilsat lidt flødebollerock og et drys grunge.”” 

Der er 4 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤ til Efterhånden mulighed for sol. Det er den første af Michael Enggaards bøger jeg læser, men det bliver helt bestemt ikke den sidste. Han er god til at beskrive både personer og miljø, og man mærker hurtigt forskellen på dem alle, og jeg føler nogle gange at jeg selv er med på radion der i 1994. En herlig roman om ungdommens spontanitet og leben, krydret med dagligdagen når man bliver en smule ældre. Enggaards debutroman Svækling, udkom i 2017. Efterhånden mulighed for sol, Michael Enggaard, Politikens Forlag, Anmeldelse af Michael Enggaard, Svækling, Roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget i gave fra forlaget. Jeg bliver hverken bedt om, eller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Den ægte vare // Boganmeldelse // Erin Watt

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den ægte vare

Forfatter: Erin Watt

Forlag: Flamingo

Genre: Kærlighed / venskab / familie

Udgivet: December 2020

Antal sider: 375 / lydbog ca. 11 timer.

Lyttet Mofibo 

Den ægte vare, Erin watt, Elle Kennedy, Jen Frederick, When it’s real, kærlighed, fake boyfriend, anmeldelse af Den ægte vare, Erin Watt anmeldelse, anmeldelse, Flamingo, flamingo books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefalFra bagsideteksten:

Mød Oakley Ford, verdensberømt popsanger, en teenagestjerne med millioner af kvindelige fans… og en rastløs ballademager. På overfladen har han alt, men hans privatliv ligger i ruiner, han er løbet tør for musikalsk inspiration, og paparazzierne har en fest over hans udskejelser. Oakleys pladeselskab beslutter sig for, at det er tid til en intervention, og de er klar med en løsning: en makeover af hans image, fuldendt af en falsk kæreste, der kan overbevise hele verden om, at Oakley har slået sig til ro.

Når 17-årige Vaughn Bennett ikke arbejder som tjener, passer hun sine mindre søskende, og hun er lige præcis den “almindelige pige”, som Oakleys image så desperat har brug for. Vaughns familie sidder hårdt i det økonomisk, så hun indvilliger modstræbende i at spille hans kæreste. Og hvad så hvis Oakley er opblæst og øretæveindbydende – det er jo ikke, fordi de kommer til at falde for hinanden for alvor… vel?

*********************************

Oakley er bare en af de der popstjerner, som alle piger falder for. De har plakater på væggene, deres mobilcovers er med ham på, han bliver lyttet til 24/7, og de falder alle sammen i stimer over ham. Men han har mistet pusten. Han kan slet ikke finde sit musikalske jeg, og er gået helt i stå. Så da hans manager finder Vaughn til ham, ved han faktisk ikke helt hvad han skal tænke. Okay, han kan da godt gå med til det. Igen. For han har netop fake-datet før – men det gik ikke så godt. Han blev udskammet, da de slog op, fordi alle var rasende på ham. Men han kan da godt give det et forsøg.

“Et eller andet sted på nettet vil billederne få overskriften: Oakley Ford har hænderne fulde på natklub. Er han allerede på vej væk fra den nye kæreste? Heldigvis er det hurtigt overstået og så er vi på vej ud til de ventende biler. “W bliver vildt jaloux, når han hører om vores aften,” siger Carrie. Vaughn, som går ved siden af mig, bliver anspændt. En kvalmende tanke melder sig. Forestillede hun sig, at det var W der kyssede hende? Da hun lænede sig op ad mig på klubben, tænkte hun så, at det var W? Da hun lagde min hånd mod sin talje, var det så i tankerne W, der lagde hånden der? Jeg havde ingen planer om at kysse Vaughn igen i aften. Claudia har sikkert allerede fået et flip over det første. Men Vaughn skal altså ikke køre herfra uden at vide præcis, hvem det er, der kysser hende. Det er ikke hendes wannebe, hueklædte hipster-kæreste. Det er mig. Oak Ford. “Hey.” Jeg får fat i hende, før hun når at sætte sig ind ved siden af Kiki. “Nå ja, vi skal tage afsked i fuld offentlighed.” Hun skubber lidt hår væk fra ansigtet. Bag os kan jeg høre kameraerne klikke. Blitzlys oplyser hendes ansigt hvert halve sekund. Hun ruller med øjnene, hvilket kun gør mig endnu mere rasende. “Smil til kameraerne, baby. Det er jo dit job, ikke?” “Jeg er ikke din baby,” knurrer hun. “Jo, i år er du.” Der kommer et vredt glimt i hendes øjne. Alle de varme følelser, der opstod i garderoben, bliver skyllet ud i toilettet nu,men jeg kan alligevel ikke holde min åndssvage kæft. Hver gang jeg åbner munden, lukker jeg lort ud. “Kys mig, som om du ikke kan få nok af mig.” Jeg lader min hånd glide gennem hendes hår og får hendes hoved lagt lidt på skrå. “Så er vinklen bedre. Og med tunge denne gang. ” Med min mund få millimeter fra hendes standser jeg bevægelsen. “Og hvad hedder jeg så, baby?” Nu er der forvirring i hendes blik. “Oakley Ford.” Jeg bliver vildt glad. “Det er mig.””

Vaughn ved udemærket godt hvem Oakley er, men hun er ihverfald…  ikke en af hans største fans. Hun bor med sin søster og mindre søskende, arbejder og tager sig af dem alle sammen. De sidder hårdt i det, da de har mistet deres forældre, og må klare sig igennem som de kan. Så da hun får tilbudet om at være Oakleys fake kæreste, er hun lidt i tvivl. For de kan virkelig godt bruge pengene. Men hun har faktisk allerede en kæreste. En rigtig kæreste, som hun er ret glad for. Og problemet er, at hun skal skrive under på en klausul, og IKKE må nævne at det er et fake forhold de har. Så hun skal helt reelt slå op med sin ægte kæreste. Og date en som hun ikke bryder sig synderligt meget om.

“Når man føler sig inspireret, kan der ske noget på et splitsekund. Mens jeg venter på Vaughn, får jeg hurtigt kradset en masse tekst ned. Jeg sletter en hel del igen, men får nogle linjer sat sammen til noget, der ligner en sang, som jeg viser til K. Jeg trommer nogle beats mod bordkanten, mens han overvejer teksten. “Hmm, ikke så tosset.” Han nynner et par akkorder. “Måske lidt op i tempo i C-stykket. Sådan her…” Han lægger notesblokken fra sig på konsollen og demonstrerer. Jeg synger første vers til den rytme, og det lyder perfekt. Vi smiler til hinanden. Vi har fået godt gang i gryderne, og resultatet er det rene guf. At samarbejde med ham, er præcis, som jeg havde forestillet mig. Han får mig til at føle mig godt tilpas, selv når han stiller nærgående spørgsmål. Som for eksempel da han spurgte, hvornår jeg sidst er blevet bevæget af en sang, en hvilken som helst sang. Han fortæller mig personlige ting, også om sine fiaskoer, og hans mod gør mig modigere.”

Og ja… det er ikke let, og går heller ikke så godt. Eks-kæresten er jaloux. Og det bliver Oakley faktisk også… For selvom Vaughn ikke må se sin (nu) ekskæreste, så ses de i starten lidt i smug, men selvfølgelig kun for at tale om deres brud.

Det går naturligvis som det går med det her med fake-kæresteri, og selvom det er åbenlyst helt fra starten, så er sådan en kærligheds histore jo altid skøn at læse. Og der sker mange spændende og uforudsigelige ting undervejs <3

Ved du egentlig godt at Erin Watt er to forfattere der skriver sammen under pseudonym? Det er fantastiske Elle Kennedy og Jen Frederick, som begge er til New Adult, erotik og romance. Og deres samarbejde kom i stand, efter Jen læste med og gav feedback på Off-Campus serien.

Og jeg er vild med deres skrivestil. Jeg har ikke læst noget af Jen Frederick endnu, men jeg kan søge bøgerne frem på engelsk, så jeg må da kaste mig ud i det. Men derimod er alle Elle Kennedy´s bøger blevet slugt råt herhjemme. Også gerne på engelsk, det betyder intet.

Der er 4 hjerter ud af 5  ❤❤❤❤ til Den ægte vare. Jeg synes det var forvirrende at der hele tiden blev læst twitter beskeder op, mens jeg lyttede til bogen. Det er ikke fordi de ikke er vigtige i forhold til alt det vi hører, og som de begge kan se andre skriver om dem. Men jeg synes det blev for meget. Om det havde været anderledes, hvis jeg havde læst bogen istedet for at lytte, kan jeg ikke sige, men jeg tænker måske jeg kunne ha sprunget en del af det over. Jeg kan til gengæld rigtig godt lide, at vi får det hele fra begge deres pow, det gør historien mere levende. Når det så er sagt, så er bogen både sød, romantisk, hyggelig og en rigtig kærestehistorie. Og hvis du er Elle Kenndy eller Erin Watt-fan, må du absolut også kaste dig ud i denne.Den ægte vare, Erin watt, Elle Kennedy, Jen Frederick, When it’s real, kærlighed, fake boyfriend, anmeldelse af Den ægte vare, Erin Watt anmeldelse, anmeldelse, Flamingo, flamingo books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefalBogen er modtaget mhp. anmeldelse, men det er altid min uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Noget for noget // Boganmeldelse // Sophie Kinsella

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Noget for noget

Forfatter: Sophie Kinsella

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed, familie, venskab, NA

Udgivet: 2021

Antal sider: 407

Læst som: Modtaget bogen fra forlaget, men lyttet på Mofibo.Noget for noget, Sophie Kinsella, I owe you one, Anmeldelse af Noget for noget, Sophie Kinsella anmeldelse, Flamingo, flamingo books, , krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Problemet med mig er, at jeg ikke kan give slip på tingene. Når jeg spotter et problem, får jeg lyst til at fikse det. Det er ikke for ingenting, at jeg har fået kælenavnet Fixie. Da en lækker fyr på en café spørger Fixie Farr, om hunvil holde øje med hans computer, redder hun den mirakuløst fra en total katastrofe. Som tak, lover ejeren Sebastian, hende en tjeneste, som Fixie selvfølgelig ikke har tænkt sig at indløse. Eller … det har hun i hvert fald ikke, før hendes gamle crush desperat har brug for hjælp, og Fixies eneste valg er at opsøge Sebastian. Det skulle kun have været den ene tjeneste, men én bliver hurtigt til flere, og hun hvirvles ind i Sebastians liv gennem alt fra små ærinder til store livsbeslutninger. Det efterlader Fixie med mange nye følelser og et svært valg. Skal hun lade sig styre af sine forpligtelser, eller tør hun for første gang tage springet, stå op for sig selv og kæmpe for det, hun føler for Sebastian?

Fixie er en fixer. Hun har altid fixet alt. Hvis hun ser noget der ikke virker, fixer hun det. Ser hun nogen der har brug for hjælp, så fixer hun det. Og det er ligegyldigt om det er familien, hendes veninder, eller i princippet fremmede mennesker.

Fixie har været håbløst forelsket i sin brors bedste ven, Ryan, altid. Lige siden hun var 10 og han 15, har hun ventet på den dag, hvor han indså at de var meant to be. Da han kommer hjem efter at have boet i L.A., er hun sikker på at nu er det nu. Han virker ihvertfald interesseret.

“”Hvordan har du haft det?” Han læner sig tilbage på stolen og lader blikket glide ned over mig på en måde, der engang ville have fået mig til at smelte fuldstændig. “Jeg havde håbet, at du måske ville ringe til mig.” Havde han håbet, at jeg måske ville ringe til ham? Jeg åbner munden med cirka seks forskellige rasende svar på læberne og stopper så mig selv. Du skal ikke indlade dig med ham, Fixie. Det er det, han er ude på. “Gå,” gentager jeg. “Bare gå.” “Jeg går nu!” Han løfter hænderne og ser ud til at more sig. “Men lav lige en kaffe til mig først.” Lave kaffe til ham! Har han spist søn? “Gå! Skrid! Forsvind!” “Åh, jeg tog noget tyggegummi i din taske,” tilføjer han og peget på min indkøbstaske, der hænger på en stol. “Det har du ikke noget imod, vel?” “GÅ!” siger jeg, og nu er jeg virkelig rasende. Jeg ser mig vildt omkring, får øje på kosten, som står op ad væggen, og tager den. “Gå! Ud” Jeg begynder at stikke til ham og prøver at få ham til at gå. “Ud!” “Fixie, hvor er du hysterisk morsom,” siger han og rejser sig omsider. “Vi ses, skattepige.” Skattepige.. Dét er dråben. Med kosten løftet som en lanse gør jeg et voldsomt udfald mod ham, understøttet af en form for krigsråb, og det giver et helt sæt i ham, så overrasket bliver han, hvorefter han halvt går, halvt løber, mens jeg støder til ham med kosteskaftet.” 

Fixie arbejder, sammen med sin mor, i familiens forretning, som hendes nu afdøde far har startet i tidernes morgen. Hendes storesøster arbejder i princippet også i forretningen, men det er yderst sjældent hun er i butikken, da hun har mere travlt med yoga og hvad der lige passer hende bedst. Hendes storebror er stor i slaget, og holder mange forretningsmiddage, og overvejer hvad nyt de kan tage ind i forretningen = så han er der også yderst sjældent. Men Fixie fixer – de ved det, og hun klager ikke.

Da hendes mor får muligheden for at besøge sin søster i Spanien, er det magtpåliggende for hende, at hendes børn hjælpes ad med butikken. Fixie er der selvfølgelig, men ingen tænker egentligt at hun kan tage vare på den alene. Deres onkel, vil også være til stede så meget han kan. Fixie tror ikke så meget på sig selv, så hun siger næsten altid bare ja, og amen, og lader andre  tage styringen. Men denne gang sætter hun hælene i, da det hele bliver for meget. Både hendes søster og bror har nemlig store og vilde planer med forretningen.

En dag hun er på café, redder hun bogstavelig talt en anden mands computer i sidste sekund. Han er lækker. Sød. Flink. Lige Fixie´s type. Han ender med at give hende sit kort, og siger at hun altid kan ringe, han skylder hende en tjeneste. Og her starter så alt det sjove 😉

“”Perfekt.” Han sætter visitkortet fast på kaffemanchetten med hårspændet. “Det er mig. Sebastian Marlowe.” “Og jeg hedder Fixie Farr,” svarer jeg. “Fixie.” Han nikker alvorligt og rækker hånden frem. “Goddag.” Vi giver hinanden hånden, hvorefter Sebastian rækker kaffemanchetgældsbeviset frem. “Vil du ikke nok tage den. Jeg mener det.” “Det kan jeg se.” Det trækker lidt i mine mundvige. “Hvis jeg får brug for nogle ´fremsynede investeringsmuligheder´, så kontakter jeg dig.” Mit tonefald er lidt drillende, men det reagerer han ikke på – faktisk lyser hans grønne øjne op. “Ja! Det må du endelig gøre! Hvis det er tilfældet, kan vi aftale et møde. Jeg vil hjertens gerne give dig nogle råd.” “Det er ikke tilfældet.” Jeg kan ikke lade være med at afbryde ham. “Langt fra. Men tak for tilbuddet.” Pludselig ser det ud til at gå op for ham, at jeg drillede, og han smiler til mig. “Jamen, så noget, som du faktisk har brug for.” Han står stadig og rækker kaffemanchetten hen mod mig, og til sidst tager jeg den. “Okay. Tak.” For at føje ham lægger jeg kaffemanchetten ned i min taske og klapper på den. “Sådan. Der ligger den trygt og godt. Og nu må jeg se at komme videre. Jeg skal hjem til en familiesammenkomst.” “Du tror, jeg ikke mener det,” siger han og følger mig med blikket, da jeg tager mi kop. “Men det gør jeg. Jeg står i gæld til dig, Fixie Farr. Husk dert.” “Det skal jeg nok!” Jeg sender ham et sidste, muntert smil uden at mene et ord af, hvad jeg siger. “Helt sikkert. Det skal jeg nok!””

5 hjerter ud af 5 💜💜💜💜💜til Kinsella. Er man først fanget i Kinsellas spind, tror jeg der skal meget til, for at man ikke er vild med hendes bøger. Helt generelt. Om at tro på sig selv, kærlighed, venskab og familie.Noget for noget, Sophie Kinsella, I owe you one, Anmeldelse af Noget for noget, Sophie Kinsella anmeldelse, Flamingo, flamingo books, , krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Den pige jeg var //Boganmeldelse// Ginger Scott

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den pige jeg var

Forfatter: Ginger Scott

Forlag: Palatium Books

Serie: 3. del i McConnell-triologien

Genre: Kærlighed, venskab, ya

Udgivet: 18. november 2020

Antal sider: 380

Læst som: Modtaget af forlaget, men hørt på Mofibo

Den pige jeg var, Ginger Scott, boganmeldelse af Den pige jeg var, McConnell-triologien, Ya, kærlighed, venskab, anmeldelse af McConnell-triologien, Grib mig, Dig og alt derefter, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

I morgen vil hun vende tilbage til at være pigen i en hjemmelavet film, der er optaget og delt på nettet mod hendes vilje og med en arrogant, selvcentreret ekskæreste. I aften vil hun nyde, at der faktisk findes søde fyre. Og måske vil hun nyde, at hun er småforelsket – småforelsket i en fyr, som hun under ingen omstændigheder vil komme sammen med i virkeligheden – men alligevel småforelsket. 18-årige Paige Owens har altid været egoistisk og hjerteløs og kun datet fyre, der kunne forbedre hendes position. Men hun sætter alt på spil for at hjælpe sin søster. Og da hun møder den fire år ældre Houston Orr, der er hendes diametrale modsætning og altid sætter hensynet til andre før sig selv, må Paige til at vælge, hvem hun vil være – og om hun tør lukke kærligheden ind i sit hjerte med alt, hvad det fører med sig.

*********************************’

Den pige jeg var, er 3. del i McConnell-triologien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uagfhængigt af hinanden. Grib mig er 1. del, og Dig og alt derefter er nr. 2. MEN – sidst i Den pige jeg var, fortæller Ginger Scott at der kommer en del 4. Nemlig en spin-off der handler om Casey, der er Houston’s bedste ven, og hans drømmepige – Den er ikke oversat endnu, men hedder In your dreams.

“”Ja, jeg er totalt forvirret,” siger Cass og ryster på hovedet. Hun føler sig lidt beruset. Jeg er misundelig. “Jeg troede, at du og Chandra var sådan her…” hun holder fingrene op, krydser dem og siger en klikkende lyd. “Du ved… tætte.” “Vi har aldrig været tætte, Cass. Ikke rigtig,” siger jeg. “Fuck det. I var tætte nok til, at du kunne fortælle hende personlige ting om mig,” bider hun. Hun har virkelig forsøgt at tilgive mig, men sommetider kommer det bare ud. Jeg ville ønske, at hun ikke hele tiden prøvede. Hvis jeg er sur på nogen, lader jeg det hele komme ud. Og når jeg så er færdig, er jeg sød mod dem igen. Det er ikke mig at gøre noget halvt. Jeg er varm eller kold. Det er tåbeligt at være lunken.”

Bogen fortælles fra både Paige og Houston’s synsvinkel. Jeg kan godt lide bøger hvor de skifter, så vi har hver deres historie, der blandes sammen. Man hører ligesom det hele fra 2 forskellige – der er jo altid 2 sider af en sag 😉

“Jeg lagde også mærke til hans navneskilt sidste gang. Jeg kan godt lide navnet. Det var derfor, jeg lagde mærke til det – ikke fordi han er høj, bredskuldret og har mørkt hår, der falder ud over toppen af hans solskærm, og grønne øjne, der praktisk talt gløder under skyggen. Jeg kan godt lide navnet. Det er det hele.”

Vi kender Paige fra de to forgående bøger, hvor hun blot er biperson. Men vi kender hende som kold, hård og ikke til at bide skeer med. Men når vi lærer hende bedre at kende, opdager vi at det nok mest er facade. Paige forsøger at rette op på alle de ting hun har budt sin søster de seneste år. Men det ender desværre med at hun bliver frosset helt ud af hendes “veninder” i Delta House. Hun ved godt at det hun gør er forkert, men hun kan alligevel ikke lade være.

“Min krop skælver, og mine fingerspidser og tæer er følelsesløse, blodet har forladt dem, og jeg føler mig hjælpeløs – svag. “Åh! Åh! Åh!” hører jeg igen. De laver sexlyde, og jeg ved hvorfor. Hele min krop brænder,  min hjerne er rasende, og mit hjerte er dødt. De har set den – de har set den! Hvilket betyder, at den er derude, et sted, hvor folk kan se den.”

Houston studerer samtidig med at han arbejder i en købmandsbutik. Han arbejder faktisk mere end han studerer, og har ofte svært ved at få det hele til at hænge sammen. Men der er en god grund til det, og den får vi lidt efter lidt. Men den her butik han arbejder i, er altså præcis stedet de mødes første gang. De mødes bogstavelig talt over en sandwich – smak! 😍  (Hjerteøjne 😉 )  Men Paige har en kæreste. Med et kæmpe stort ego. Og det er ham der bestemmer…

“Jeg kan mærke kraften i hans blik, da jeg vender mig om for at gå. Mit hjerte sparker løs inde i brystkassen i forventning om at høre hans stemme. Jo nærmere jeg kommer til døren, des stærkere er følelsen. Jeg er nærmest nået udenfor, da jeg mærker hans hånd på min skulder. Jeg snurrer rundt, parat til at gå løs på ham – min indre ild blafrer. “Du fortjener bedre,” siger han, før jeg kan nå at åbne munden for at sige noget. Hans blik er direkte, og det standser mig, om end kun et øjeblik. “Andet har jeg ikke at sige. Jeg synes bare, du skulle vide det. Du. Fortjener. Bedre.” Han har et alvorligt udtryk i ansigtet. Jeg overvejer et øjeblik, om han flirter. Men det føles ikke som nogen scorereplik. Houston – at han er her i dag, hans ord – det føles mere som en redningsaktion. Jeg smiler, måske en smule indigneret, før jeg vender mig om og går ud ad døren. Da jeg kommer rundt om hjørnet, trækker jeg tasken højere op på armen og knuger sandwichen og isteen ind til brystet, mens jeg lader hånden glide ned over det kølige sted på min hud, hvor Houston rørte ved mig for nogle sekunder siden.”

Der er 4 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤ til Den pige jeg var. Jeg kan rigtig godt lide Ginger Scott’s skrivestil, der blandes med både humor og seriøsitet. Hun kommer igennem nogle svære emner i disse 3 bøger. Bl.a. Sclerose, handicap, skoleskyderi og tab. Men fordi hun formår at krydre det hele med en solid omgang humor, bliver det ikke så hårdt at læse om. Hun har gode og præcise personskildringer og gode beskrivelser af områder og ting der sker. De 2 første bøger i serien har jeg også slugt – lyttet til på Mofibo, men altså ikke anmeldt. Det betyder ikke at de er dårlige!!! Det var bare nogle jeg lyttede til og nød, uden at skulle tænke på citater, eller handling 😉 Det er nemlig også rart engang imellem. Men læs endelig dem alle 3.Den pige jeg var, Ginger Scott, boganmeldelse af Den pige jeg var, McConnell-triologien, Ya, kærlighed, venskab, anmeldelse af McConnell-triologien, Grib mig, Dig og alt derefter, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Hævnens lyst // Boganmeldelse // Rikke Thorup

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hævnens lyst

Forfatter: Rikke Thorup

Forlag: Mellemgaard

Genre: Krimi

Udgivet: 11. december 2020

Antal sider: 405

Læst som: Lyttet på Mofibo

 Rikke Thorup, Hævnens lyst, Rikke Thorup Hævnens lyst, boganmeldelse Hævnens Lyst, anmeldelse af Hævnens lyst, Mellemgaard, Forlaget Mellemgaard, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

I en lille by nord for Aarhus lever den unge Lea Maagård under kummerlige forhold med forældre, der ernærer ved at sælge deres datter til sexlystne mænd. Et barndomshjem, hvor kærlighed og tryghed er det sidste, man får at føle. Hver dag og nat er en lang kamp for denunge piges overlevelse, til hun en dag får nok. Hun forsvinder sporløst, men forældrene melder hende aldrig savnet. Mange år senere i samme område begynder en række brutale mord og blodige overfald, som varsler en uventet drejning for det lille idylliske samfund, og sandhederne står i kø for at komme frem. Dette bliver en hæsblæsende sag for drabsafdelingen i Aarhus. Med efterforskningsleder Andreas Larsen i spidsen bliver det starten i en vanvittig jagt i opklaringen af flere gamle henlagte mysterier, der pludselig vælter op til overfladen. Alle frygtindgydende motiver peger alle i retning af den tidligere forsvundne pig? Men er hun tilbage?

********************************

Jeg blev kontaktet af forfatteren, om jeg havde lyst til at læse hendes bog. Ret ofte siger jeg nej tak, simpelthen fordi jeg ikke kan sige, hvornår jeg får tid til at læse og anmelde. Men på den anden side, er jeg også ofte tilbøjelig til at sige ja tak, fordi jeg gerne vil hjælpe en ny forfatter godt på vej. Og det er en forfatters “baby” vi har i hænderne. Det betyder noget.

Jeg var startet på bogen i januar, men nåede ikke så langt, før jeg måtte lægge den igen. Den fangede mig slet ikke. Jeg blev noget intimideret af starten, fordi vi her hører om den unge Lea, der bliver misbrugt af mænd hver eneste nat. Det var en hård start, og jeg tænkte at det kunne jeg simpelthen ikke holde til hele bogen igennem. Den lå en tid, men den spøgte stadig i mit hoved. Så besluttede jeg at give den endnu et forsøg, men nu som lydbog. Og vi var da heller ikke mere end et par kapitler inde, før den havde fanget min interesse. For heldigvis er det kun i starten vi hører det her penslet helt ud. (Jeg er normalt ikke sart!) Det ved Rikke godt, for det har vi skrevet sammen om 😉

“Så skete det! Den velkendte knirkende lyd fra de halvrådne gamle trappetrin op til loftrummet hørtes. Hun fulgte lyden og mærkede angsten tiltage. Skridtene blev lydløse, og hun vidste, fodtrinene var nået til det ildelugtende lodne gulvtæppe. Tæppet, der var genbrugt fra naboens hus og ikke engang kunne nå helt ud til loftets kanter, men vippede op langs siderne og lod fugt og skimmel gemme sig under det. Her boede hun på sit fjortende år og havde aldrig prøvet andet. Små insisterende dryp fra dråber, der havde fundet vej ned gennem de gamle tagsten og halvrådne lægter, afslørede sig selv. En mandeskikkelse kom langsomt til syne i skæret fra gårdlampens svage lys, der strakte sig højt fra den mudrede gårdsplads, hvor vinterens mange regnfulde dage for længst havde overtaget magten. Hun kunne lugte ham, og snart ville hun kunne mærke ham. Skikkelsen bøjede sig ned over hende, og den dårlige ånde omsluttede hendes ansigt i det ret så kolde rum. Dunsten af cigaretter og en udefinerbar blanding af surt og stærkt åndede ud fra hans svælg, og han hviskede hæst i hendes øre. “Bliv liggende roligt, og slap helt af, og gør som jeg siger, så skal jeg være sød ved dig.” 

Men så tager bogen fart, og vi er med i efterforskningen af nogle brutale mord der bliver begået i et område, hvor de myrdede bor tæt på hinanden. Vi følger både med fra Politiefterforskeren Andreas, politiassistent Lisbeth Ejby, Politiassistent Gundersen (En smart i en fart-type, der er for lækker til de fleste, hvis han skal sige det selv 😉 ) og hen omkring Retsmedicineren. Og det er både privatliv og arbejdsrelateret, hvilket fungerer godt.

“Den store, smukke sneklædte glaskuppel tonede frem i morgenlyset forude. Stine satte cyklen fra sig i stativet og gik mod personaleindgangen for at låse sig ind. Scanneren bippede, og døren gik op med et klik, og hun stampede med et par hårde tramp sneen af sine gamle støvler. Trak huen af og kørte en hånd gennem det let svedige nakkehår, imens duften af kaffe hilste hende i møde. “Godmorgen, Stine,” bød flere kolleger hende velkommen, da hun trådte ind i kantinens køkken. Hendes blik scannede flygtigt gennem rummet, hvor hun hurtigt spottede ham. Alexander, den lækre mørkhårede kollega med de dybe, brune øjne, sad ved et bord for sig selv. Foroverbøjet, med en hue trukket godt ned over ørerne og albuerne hvilende på bordkanten, hang han ind over en bog. Tydeligvis langt væk. “Godmorgen,” forsøgte Stine forsigtigt for ikke at forskrække ham. De skønneste dybe mørkebrune øjne så op fra bogen, direkte ind i hendes, og hans ansigt indrammedes om et bredt smil. “Stinepigen, der var du jo. Godmorgen, min ven.”Alexander klappede bogen i.”

Samtidig følger vi den unge Stine der arbejder 2 forskellige steder samtidig med at hun studerer biologi. Hun er glad for sit liv og det lille hyggelige kolonihavehus som hun har arvet. Hun arbejder bl.a. i Botanisk have, hvilket egentlig er hendes drømmejob. Hun er glad for sin chef, og bliver virkelig glad for en sød kollega. De bliver forelskede, og forsøger at få det hele til at gå op. Men kan hun stole på Alexander? Hun vil så gerne lukke ham helt ind, men hun har haft en lidt dårlig barndom, og har ikke mange mennesker i sit liv som hun helt stoler på.

“Du må være Stine. Jeg hedder Jørgen. Jeg er Alexanders far. Hyggeligt at hilse på dig. Jeg har hørt en del om dig,” blinkede han og trak en stol ud fra bordet og satte sig i hjørnet. “I arbejder sammen, hører jeg?” “Ja, vi arbejder sammen i Botanisk Have,” kom det genert fra Stine. Hun mærkede roen lægge sig stille og roligt i kroppen i takt med hendes hjerteslag og følte sig hurtigt ganske tryg i selskabet. Alexanders forældre var virkelig søde. Nu forstod hun pludselig, hvad en familie var. En rigtig familie. Sådan en tryg en af slagsen. Hun rettede sig op, stadigt med fingrene trygt sammenflettet i Alexanders, og forsøgte på naturlig vis at fortsætte samtalen med Alexanders far. Han smilede stadig mod hende med rolige, anerkendende øjne. “Jeg arbejder også i en helsekostbutik et par dage om ugen for at supplere og tjene ekstra til mit studie. Jeg læser biologi som enkeltfag på HF, og jeg skal til eksamen til sommer.” 

Hun bliver langsomt trukket ind i efterforskningen på de brutale mord i sit gamle kvarter.

“Andreas kunne høre, hvordan Lisbeth ihærdigt bladrede rundt i papirbunkerne på skrivebordet. Efterhånden var der så meget at holde styr på, at hun ikke huskede nogensinde før at have haft så meget at koordinere gennem alle sine år på gården. “Og så lige en sidste ting, Larsen, vi har fået go fra dommervagten til aflytning af Jytte Andersens bolig. Der er observatører på stedet, som afventer at kunne give grønt lys til, at teknikerne kan montere. Men umiddelbart virker det til, at hun ikke har tænkt sig at forlade hjemmet, men vi håber, det lader sig gøre i løbet af dagen.” “Super, Ejby, godt arbejde, vi ses inden længe, PG og jeg er på vej retur mod gården. Vi skal have sat en efterlysning i gang på Camilla. Hendes mor skulle gerne have fremsendt et billede på kontaktmailen, som vi kan anvende offentligt i efterlysningen. Det gælder alle medier, vil du lige tjekke op på, om der allerede ligger noget i boksen og få sat det i gang, tak?”

Jeg kan godt lide Rikke Thorup’s måde at skrive på. Det er et flydende sprog, og hun har gode beskrivelser af både områder og personkarakteristikker. Der er en hel del folk med i bogen, og her skulle jeg lige holde tungen lige i munden, så jeg kunne huske de forskellige folk fra hinanden. Især fordi nogle af dem både bliver kaldt deres rigtige navn og nogle gange deres forkortelser eller kælenavn. Men det er herlige folk, og de fleste kommer man til at holde af. Der er flere historier i historien, hvilket virker fint, og der bliver bundet sløjfe på det hele til sidst, også det man ikke lige umiddelbart tænker har en betydning for sagen.

Og man tænker egentlig tidligt i bogen, at man har regnet den ud… men opdager så at det havde man ikke lige alligevel 😉 Plot twist, når det er bedst.

Og så skal man huske, at det altid er en god idé at give en bog en chance, også selvom den måske ikke lige fanger på bagsiden, forsiden eller i det første kapitel. Jeg er ihvertfald glad for at jeg gav bogen en ekstra chance. Men de fleste kender nok det med, at de ikke lige falder for en bog ved første øjekast? 😉

Der er faktisk 4 hjerter ud af 5  ❤❤❤❤ til Hævnens lyst. God og velskrevet krimi og en virkelig fin debut til Rikke Thorup. Så selvom bogen og jeg kom dårligt fra start, blev jeg virkelig fanget ind.  Rikke Thorup, Hævnens lyst, Rikke Thorup Hævnens lyst, boganmeldelse Hævnens Lyst, anmeldelse af Hævnens lyst, Mellemgaard, Forlaget Mellemgaard, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Krummehjerter,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.