Browser Kategori

BOGANMELDELSER

BOGANMELDELSER

Transformer // Linda P // Boganmeldelse

6. september 2018
Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer,

Reklame


Titel: Transformer

Forfatter: Linda P.

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 6. september 2018

Antal sider: 224

Læst som: Bog modtaget af forlaget. 


Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Bogen om Linda P. Det er en bog jeg gerne har villet læse i temmelig mange år.

Jeg har altid været vild med Linda P. Der er få standup komikere jeg bryder mig om (og rigtig mange som jeg bestemt ikke bryder mig om…) Linda P. er en af dem jeg har fulgt helt fra starten. Mens jeg så det sidste show på tv, tudede jeg det meste af tiden. Det var så hårdt at høre om hvordan hun havde levet sit liv, og kunne føle det helt ind i knoglerne.

Bogen har hun skrevet i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard, der er uddannet journalist.

Linda fortæller åbenhjertigt og helt frit om hvordan hun voksede om med en far, som sagde til hende at han aldrig skulle ha haft en datter. Derfor prøver Linda at opføre sig som den søn han nok hellere ville have haft. Om hvordan hun var der indimellem i weekenderne mens han var fuld og bare sad i sin egen verden.

“”Petersen, måske er det også en rimeligt stor mundfuld at lave solo-show, tv og så lige feste igennem og ha’ en skattegæld på et par millioner at bekymre sig om oven i hatten. Måske skulle du bare leve et helt almindeligt borgerligt liv?” “Jeg kan godt høre, hvad du siger, morfar, men jeg nægter at blive et borgerdyr. Ku’ du lige se det for dig? Linda P. som kantinedame i en sportshal. Nul.””

Linda blev udlært maler, og faldt for en af svendene. Hun var igennem mange år, udsat for at alle omkring hende sagde til hende at hun var til piger. Det var Linda ikke, men jo mere de sagde det til hende, begyndte hun til sidst at tro på det. Og da hun “først prøvede det af”, måtte hun da indrømme at det sgu nok var meget godt.

Vi følger hendes valg i livet. Om at leve livet fra dag til dag. Skaffe stoffer, sprut og damer. At leve som hun havde lyst, og at kysse dem hun gad kysse. Om venner og veninder. Dem der bakker op, er der for dig når du har brug for det. Og dem der ikke er. Om svære valg. Om hendes far, hendes mor og hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret far. Lindas liv i overhalingsbanen.

Jeg elsker, at bogen er skrevet som Linda taler. Jeg har igennem hele bogen ikke været i tvivl om, at det er Lindas ord der er skrevet ned. Hun har humoren med hele vejen, selvom det nogle gange var hårdt at læse. Men at hun bruger humor når det er extra hårdt, er jo sådan vi kender Linda P. Hun taler som en havnearbejder som min oldemor ville ha sagt. Og jeg tror egentlig det er derfor jeg altid har været vild med hende, hun siger hvad hun mener – om alt – og hun taler lige ud af posen. Og giver sig selv et gok i nøden med mikrofonen.

“”Hov, la’ nu vær med at ta’ dens mad,” Udbryder jeg, da en andrik tackler en ælling og snupper det brød, det danske velfærdssamfund mener er godt for mig at give til søens fugle. Fucking lorteænder. De er også pisseligeglade med mig. De har det så let. Når jeg ikke har mere mad til dem, så skrider de sikkert bare, tænker jeg. Og ganske rigtigt. 10 min. senere bliver jeg såret og afvist af en and. Flere ænder faktisk. Det er helt ad helvede til.”

Allerede da hun var barn øvede hun sig på at lære ting udenad, sange eller jokes fra De Nattergale eller Ørkenens Sønner. Fordi hun blev mobbet i skolen, sidder hun meget alene hjemme og elsker at være kreativ og optage bånd, hvor hun snakker. Sammen med en ven optræder de i ungdomsklubben med 2 sange af Cæsar, “Den lange Hr. Jensen” og “Nå, nå, nå, hva’ så”. Ingen af børnene fatter hvad det handler om, mens alle de voksne har svært ved at holde masken. Allerede her får hun en fornemmelse af, hvad der får folk til at grine. Måske handler det også lidt om, at hun ikke er vant til at få den opmærksomhed fra sin far, som hun sådan længes efter.

“Det kan virke lidt paradoksalt, at en genert pige som mig skulle have hovedrollen, men sagen er, at mens jeg er lidt usikker i sociale sammenhænge, så er jeg god til at optræde. Når det ikke længere er mig selv, som er på spil, kan jeg godt lide opmærksomheden. Da jeg øver mig på rollen hjemme i vores stue med min mor som publikum, lægger jeg en lort (selvølgelig ikke en rigtig lort) i Klods-Hans’ træsko, og slår mig selv i hovedet med skoen og kigger forventningsfuldt på min mor. Hun skriger af grin. Det er fantastisk. Senere tager jeg den gimmick med, så når jeg på scenen laver en joke, hvor et eller andet er tilpas dumt, så gokker jeg mig selv i nødden med mikrofonen for at understrege, hvor åndsvagt det er.” 

Vi hører om hendes nedtur, og om hvad der sker, da hun bryder sammen på Skanderborg Festivalen i 2013,  da hendes krop siger fra. At hun tager sit liv og sit misbrug op til revision. Hele hendes udvikling og omkostningerne ved at tabe sig selv af syne. Men vi hører også om hvordan hun kommer op igen. Hvem der hjælper, hvad der hjælper og hvordan hun klarer tilværelsen. Om samtaler med hendes afdøde far. Om at forsøge at genfinde troen på sig selv, og slutte fred med sin fortid.

“Men jeg bliver ikke rolig. Jeg er knækket. Det er gået galt. Jeg er blevet indhentet. Mine ben forvandler sig til gelé, og jeg falder bagover. Jeg mærker den bløde træflis og ser de grønne bøgeblade som et flimrende virvar, mens en gigantisk angst skyller ind over mig. I min hjerne lyder et uendeligt skrig: “Du tabte, Linda P!” Jeg ligger på jorden og hyler usammenhængende. “Ingen må se mig. Ikke sådan her. Min skulder er brækket. Det gør ondt. Der er så grønt deroppe. Ingen må se mig,” Skriger jeg.”

D. 18. september tager Linda på tour med sit seneste show – “Linda Ps talkshow – med bl.a. talk og show”.  Og det gad jeg egentlig godt se, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har aldrig set hende live – men set alle hendes shows på tv. Og så håber jeg lidt at hun måske kommer til Bogforum i år. Jeg ville rigtig gerne ha signeret min bog – og måske fortælle hende at jeg synes hun er den sejeste! Måske give hende et kram hvis hun trænger?

“Jeg har lyst til at blive gift. Lige nu i hvert fald. Jeg har levet mit liv impulsivt de seneste fire år. Hvis jeg vil drikke, drikker jeg. Hvis jeg vil knalde, knalder jeg. Og når nu fruen gerne vil giftes, ja, så gifter jeg mig sgu da. Sandheden er nok snarere, at vi er komet til et punkt, hvor vi enten skal få os en hundehvalp, adoptere et barn fra Afrika, blive gift eller gå hver til sit.”

Jeg er enormt glad over at have læst denne historie. (Altså glad er måske ikke den rigtige betegnelse – men beæret over at få lov? Glad på Lindas vegne, over at hun har udgivet det her, måske kan hun hjælpe andre? Jeg håber det har været godt for hende selv, at komme det hele igennem, at slutte fred? At hun kan komme videre?) At vide mere bag kvinden Linda P. Jeg har altid været fascineret af hende, men med tanke på hvad hun har oplevet og været igennem, synes jeg det er helt fantastisk at se hvor hun er nu. Sådan Linda! Thumbs up herfra. Jeg har ikke fulgt så meget med i sladderbladene, så jeg har ikke helt vidst, hvordan hun egentlig har haft det. Jeg har været lige ved at tude flere gange mens jeg har læst. Men jeg har også haft et smil på læben. Fordi jeg lige præcis kan se Linda for mig, og høre hende sige det hele i bogen. Men også fordi den indimellem ramte lidt hårdt. Det at være ked af det, og nedtrykt. At føle sig alene. Dét kender jeg godt.

Først når man finder ind til sit inderste jeg, og ved hvad og hvem man er – kan man være sig selv. Linda skriver det med lidt andre ord, men sådan tror jeg at der er en der engang har sagt. 😉 Ellers har jeg lige skrevet det.. 😉 Velbekomme.

Bogen er smukt illustreret. Billede af den meget smukke og fotogene Linda med flyvsk hår og sommerfulge der basker. Jeg synes egentlig den betegner bogen ganske glimrende. Bagerst i bogen er der lidt private billeder, hvor Linda fortæller hvor de er fra. Det er et hyggeligt pust. Bogen er mat i det, men sommerfuglene giver liv, fordi de er blanke. Transformer skifter farve fra hvid til mørk lilla, imens Linda P står knivskarpt i hvidt. Jeg er vild med den. Møz in da face <3

5 ud af 5 hjerter herfra.Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg finder interessant og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. 

BOGANMELDELSER

Lupus // Boganmeldelse + bloggermøde // Jens Henrik Jensen

5. september 2018
Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture,

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Lupus

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Oxen – 4. bind

Udgivet: 6. Septemebr

Antal sider: 300 sider.

Læst som: Bog, modtaget af Forlaget.


Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Onsdag d. 29. august, var jeg sammen med andre krimibloggere inviteret af Jens Henrik Jensen og Politikens Forlag, til en hyggelig eftermiddag på Skovmøllen. Vi startede med kaffe, og afsluttede med middag og massevis af billeder. Men den obligatoriske selfie fik jeg ikke – så den må jeg have til bogforum sidst i oktober i stedet for 😉 Og maden var fuldstændig fortræffelig. Siger det bare..Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Faktisk har Jens Henrik Jensen jo skrevet flere triologier, både omkring Oxen, men også hans tidligere bøger om Nina Portland og Kazanski. Men da De Frosne Flammer var udkommet, var Jens Henrik Jensen ikke færdig med Oxen, og derfor har han skrevet den 4. bog med ham i hovedrollen. Det er en selvstændig fortsættelse, og om der kommer en 5. ved han ikke på nuværende tidspunkt. Og som Jens Henrik siger, så skal man ikke skrive en 4’er fordi folk kan lide Oxen, man skal kun fortsætte hvis man har noget at fortælle ( og det har han i hvertfald i Lupus..). De tidligere bøger har han afsluttet i tide, der var historierne færdige, sådan havde han det ikke med Oxen.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, (Billede taget af Maria Bruun Fanø.)

Den bedste del ved en ny bogudgivelse, synes han er netop denne del, hvor han møder bloggere og læsere. Kan tale med dem om hvad han går og laver, hvordan han arbejder og høre hvad vi synes om bogen.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Skovmøllen har en speciel plads i Jens Henrik Jensens hjerte – her var han ofte som barn, og derudover går han mange ture i området, og især ved vandet tæt ved Skovmøllen. Går han i stå midt i en bog, hjælper det ham, og giver ham ro, og klarhed at blive luftet igennem. Han har løst mange gåder i bøgerne ved at gå ture i omegnen. Han blev spurgt ind til hvor meget Oxen der er i ham selv, og til det svarer han, at det nok er mest at de begge er glad for naturen, og at han også er glad for at være alene en gang imellem. Og så er hans yndlingsdyr også en ulv (sammen med tigeren).  Mens han er i skriveprocessen, lever han sig ind i historien hele døgnet, og kan derfor sagtens glemme alt omkring sig selv – f.eks. at køre forbi sin egen indkørsel på vej hjem, fordi han lige er midt i at få nogle ting sat på plads i hovedet.

Han tager godt 2 år om at skrive en ny bog, og betegner sig selv som en af de mere langsomme krimiforfattere, og derfor læser han ikke meget selv, da det kan virke forstyrrende for hans egen skriveprocess. Men her i sommer har han læst Jørn Lier Horst, og er lige nu igang med Kastanjemanden.Er det tjekket eller hvad… At få en ny t-shirt som ikke hele Danmark kan købe – det tror jeg nok det er  <3 De fleste forfattere vil jo gerne have at deres navn pryder forsiden af deres nye bog. Her har Jens Henrik Jensen gået i den anden grøft – her er hans navn og bogens titel sort som bogen – men blank i forhold til den sorte del. Til gengæld er OXEN præget med store gule bogstaver – og lidt ru i overfladen – ligesom de ulvepoter der også er der. Gul betyder mange steder fare, og derfor synes han det passede perfekt. Denne er anderledes end de andre bøger i serien – fordi den er selvstændig.Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Hans bøger om Oxen er solgt til filmatisering. Det går lidt langsomt fremad, og på nuværende tidspunkt ved han ikke helt hvor det lander. Han kunne godt ønske sig at det blev til en tv-serie, istedet for en enkelt spillefilm. Man kan gå mere i dybden i en serie, og det ville jo være perfekt med 4 sæsoner – én til hver bog. Desuden er bøgerne solgt til Tyskland, hvor Jens Henrik nu skal på bogturné.


Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Oxen er tilbage. Godt nok var serien om Niels Oxen planlagt som triologi, så dette er en selvstændig fortsættelse. Men Jens Henrik Jensen var ikke færdig med Oxen’s historie, så derfor kom nr. 4 til. Om der kommer en 5.? Det er der ingen der ved på nuværende tidspunkt. De fleste forfattere har ofte en idé om hvad de skal når de er færdige med den bog de er igang med. Sådan er det ikke for Jens Henrik. Når han er færdig har han levet sig fuldstændig ind i historien og er træt. Så næste skridt kommer først senere.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Oxen tager sønnen Magnus med på vinterferie, for at lære ham bedre at kende, og gøre noget andet end deres “evindelige zoo-ture”. Han vil gerne lære Magnus bedre at kende, og synes det er en glimrende idé at tage ham med på tur til Jylland.

“Well, ugler… Apropos din interesse for vores genindvandrede rovdyr … Vidste du, at “ugler i mosen” i virkeligheden er en afledning af et gammelt dansk udtryk for noget suspekt, noget alarmerende, nemlig “ulve i mosen”? Læste det forleden i forbindelse med alt det hurlumhej om et muligt nyt kuld. En gang imellem kan man jo ikke tilegne sig viden gennem medierne, den at der konstant er ulve i mosen. Hvordan en ulv med tiden kan blive til en ugle, er mig fortsat en gåde, soldat.” Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, (En rigtig ulvefælde, som en af de andre bloggere havde med).

Mossman vil have ham til at undersøge en gård i Jylland, hvor en person savnes. Det er tæt på der hvor han boede mens han var på dambruget. Manden han leder efter har været forsvundet et par måneder, og ingen ved hvor han er. Da han og Magnus kommer til gården, overrasker de en tyv, som Oxen får jaget bort, til stor beundring for Magnus. På gården finder Oxen en avisartikel. En artikel der handler om Margrethe Franck.

“Åh, man kan vel stadig manøvrere rundt i systemet, klikkede Mossman. Det handler om tjenester, Oxen. Debet og kridit. Der var engang en amerikansk dramatiker, Wilson Mizner. Han sagde noget klogt: “Vær god ved dem, du møder på vejen op. Du møder dem igen på vejen ned.” 

Og så er Franck’s fortid pludselig i spil, og en spændende historie udspiller sig. Og hvad er egentlig Mossman? Ven eller fjende? Kan vi lide ham, eller ikke?

Samtidigt med denne historie, er vi tilbage i 1963, og læser om en ung pige, der cykler hjem fra en julefest, hvor hun bliver forfulgt af en bil.

Og vi får historien om Idris. Om selvtægt og magt.

Oxen møder nogle lokale folk der har et lille tilholdssted “Poppelgården”, hvor de drikker en lille øl i ny og næ, og taler om hvad der sker i området. Først vil de slet ikke kigge på Oxen, og de synes bare han er et forstyrrende element. Men da de finder ud af hvem han er – Jægeren der har modtaget Danmarks heltemedalje – er han pludselig velkommen. Her møder vi både Smed, Fede, Gammel Thor, Mini, Møller og Beton.

“Sig mig… er det DIG? Ham der jægersoldaten, der var eftersøgt for mord – men blev renset til sidst? Der er sgu da kun én Niels Oxen, ikke? Det ER dig.”

Vi er på Harrild Hede, hvor der er set ulve, og hvis det er noget Oxen gerne vil , så er det at se en levende ulv på tæt hold. Men at der både findes ulve i dyre og menneskeform havde han ikke set komme.

I de tidligere bøger, synes jeg der har været rigtig mange personer med, som jeg har haft svært ved at holde styr på. Det er gået meget bedre denne her gang. Jeg har ikke haft svært ved at kende personerne igen, og der har ikke været for mange med i bogen. Det er hyggeligt at læse serier, hvor man føler man kender personerne i bogen, og det var et hyggeligt gensyn med de fleste 😉 Den er fantastisk skrevet, godt sprog, og mange små historier der bliver samlet til en perfekt bog, og cirklen bliver sluttet. Men for min del kunne der sagtens komme en 5’er med Oxen 😉 Jeg vil da gerne se hvad Oxen finder på, når han finder ud af Vangede.. 😀

De tidligere bøger har kun fået 4 hjerter herfra. Men denne er anderledes skruet sammen, og jeg kommer ikke til at kede mig undervejs. Der er nyt på alle fronter i hvert kapitel, og dét kan jeg godt lide.

5 ud af 5 hjerter herfra til Lupus. Tillykke Jens Henrik Jensen – det er en fandens god bog!Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger,


Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. 


 

BOGANMELDELSER

De ustraffede // Boganmeldelse // Øbro og Tornbjerg

24. august 2018
De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  De ustraffede

Forfatter: Øbro og Tornbjerg

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Kriminalpsykolog Katrine Wraa

Udgivet: 15. August 2018

Antal sider: 352

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. 


De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar5. bind i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa. I princippet kan man godt starte sin læsning om Wraa her, der er ikke, som sådan, noget der indikerer at man ikke vil forstå bogen, hvis ikke man har læst de andre. Men jeg er nu glad for at have baggrunden. Den første Katrine Wraa bog jeg læste – var faktisk en lydbog 😉 Skrig under vand hørte jeg en sommer vi kørte til Italien – hvor jeg kunne have en øredut i det ene øre, og samtidigt høre lidt efter hvad der skete på bagsædet – og kunne høre lydbog på stranden, mens drengene badede. Men generelt er jeg mest til at læse bøger – enten i papirform eller som e-bog.

“”Hvad skal vi lede efter?” Det ved jeg ikke.” “Jamen, så gør vi det.”” 😉

Katrine er alene med sin lille datter Edith. Hendes mand Jens, døde mens hun ventede hende. Hun bor i sit elskede sommerhus, og nyder ferien, friheden, stranden og den friske luft omkring dem.

“”Om jeg er fit for fight? Næ, ærlig talt. Jeg har en kronisk oplevelse af at have trænet kampsport med en AKS’ er i to timer på tom mave. Eller at være blevet åreladet.” “Vil du hellere lade en anden tage ledelsen?” “Aldrig i livet! Jeg er jo patetisk at høre på med al den selvmedlidenhed. Jeg lyder som min svigermor. Det er kun godt jeg får et spark i røven.”” 

Hun må imidlertid afbryde sin ferie før tid, for at tage ind og arbejde, da en sag bliver lidt mere omfattende end først antaget. Et tilsyneladende selvmord, er måske et godt veltilrettlagt mord, på en mand der ikke er blevet straffet for den voldtægt han har begået. Pludselig er der tråde længere tilbage i tiden, og pludselig synes sagen helt uoverskuelig.

“”Så der er plads til en svipser?” sagde Anne Mi. “Man bliver ikke født som en kynisk dræber, sagde Katrine. “De har haft en vej derhen. Også mændene”. “Krænkerens tilblivelse”, sagde Anne Mi. “Det lyder som en bogtitel”, sagde Nathan. “Måske skulle I to skrive den?” “

De kæmper en kamp med tiden, mens flere selvmord dukker op. De kan ikke se hvad der har startet det, og hvor det bringer dem hen næste gang.

“”Det er folk der er syge i roen der gør den slags”, sagde Naja. “Ah, tak, nu forstår jeg det meget bedre, sagde Oscar.” “Skulle det være en anden gang.”

Imens forsøger Katrine i sit private liv, sig med en date med en fyr hun har mødt på nettet. Hendes gode veninde og arbejdskollega Anne Mi, introducerer hende nemlig til netdating, og Katrine gør forsøget, efter lange overvejelser. Men allerede inden hun når at sætte sig ned, aner hun at det er en dårlig idé.

“Umiddelbart attraktiv, men der var noget ved ham som instinktivt fik hende til at ville vende omkring og gå med det samme. Men var det ikke for brutalt? For hurtigt? Hun besluttede sig for at tale lidt med ham, tage det som en oplevelse og hurtigst muligt smyge sig ud af miseren igen.”

Vi følger både Katrine og “en ukendt” igennem bogen, det er først når vi når langt over halvvejs, at vi pludselig ved hvem det er der er den “ukendte”. Den sidste 3. del af bogen speeder tingene op, og her kan man næsten ikke lægge den fra sig igen.

Jeg synes bogen sætter flere forskellige tanker igang hos mig. Der er meget psykologi involveret. Og noget af det måtte jeg springe let henover, mens andet satte sig fast. Og så kan man mene hvad man vil om det, men for mig var der til tider lidt for meget fagsnak involveret. Noget som jeg i grunden ikke rigtigt havde brug for at vide, for at læse og forstå bog og plot. Det bliver for tæt pakket til mit hoved, og jeg blev derfor nødt til at skøjte let henover noget af det. Ikke at det har betydet noget for min læsning, det synes jeg ikke det har. Men jeg læser for at blive underholdt, ikke for at vide alt om hvad der foregår i de her mænds hjerner 😉

Jeg blev til tider meget rørt, over at læse hvad de her piger har gennemgået, jeg ved godt at det her er fiktion, og ikke er sket i virkeligheden. Men det SKER jo i virkeligheden, og det kommer bare lidt tæt på, når jeg læser. Og så tænker jeg at der er meget rigtigt i bogen. Der er alt for mange der ikke får anmeldt voldtægt – og især hvis det er med deres partner. Og det får det ærlig talt til at krible overalt på mig.

“Jeg har faktisk ofte tænkt at det er et under at der ikke er flere der hævner sig.” 

God bog, med et godt plot. Dog får jeg allerede på de første sider lidt en fornemmelse af, at det hele passer umanerligt godt sammen. At Emma netop bliver ansat hos politiet lige da de får den største sag om voldtægt af kvinder ind – hendes speciale. Og ret hurtigt aner man også hvor det vil gå henad med Katrines date. Måske har jeg bare læst for mange krimier? Og bliver lidt forudindtaget? Det hele skal jo hænge sammen, for at der bliver en god bog. Og det hænger sammen – jeg tænker bare at det indimellem var lidt for påfaldende.. Men det er bare min mening. Og hvis du har læst om Katrine Wraa før, skal du helt sikkert også læse denne.

4 ud af 5 hjerter til De ustraffede.De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.

BOGANMELDELSER

OS // Boganmeldelse // Elle Kennedy og Sarina Bowen

18. august 2018
Elle Kennedy og Sarina Bowen, Os, Os af Elle Kennedy og Sarina Bowen, Flamingo, Flamingo books, Krummes Krummelurer, Anbefaling, Boganmeldelse, Anmeldelse, Bøger der forfører, Ham, Wes og Jamie,

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  Os

Forfatter: Elle Kennedy & Sarina Bowen

Forlag: Flamingo Books

Genre: New adult, Kærlighed, sex (M/M), venskab, college.

Serie: Nr. 2. Den første hedder HAM.

Udgivet: August 2018

Antal sider: 286

Læst som: Paperback, modtaget af forlaget. 


Elle Kennedy og Sarina Bowen, Os, Os af Elle Kennedy og Sarina Bowen, Flamingo, Flamingo books, Krummes Krummelurer, Anbefaling, Boganmeldelse, Anmeldelse, Bøger der forfører, Ham, Wes og Jamie, Bog nr. 2 i serien om Ryan og Jamie. Den første hedder HAM – læs anmeldelsen her.

Disse 2 bøger hører sammen, det er ganske utænkeligt at man læser den ene uden også at læse den anden. Så hvis ikke du har været indenom HAM – skal du gøre det først.Elle Kennedy & Sarina Bowen, Elle Kennedy, Sarina Bowen, Os, College AU, Flamingo, Flamingo Books, Anmeldelse, Boganmeldelse, Ryan Wesley, Ran, Wes, Jamie, Jamie Canning, Canning, Ishockey, Ham, Krumme anbefaler, Bøger der forfører, Bogameldelse, Ryan og Jamie er flyttet sammen. Set udefra, er de bare roomies, der bor i den samme lejlighed – de har endda indrettet det extra værelse med en seng til Jamie, hvis nogle bliver for nysgerrige. De har endelig erkendt, at de ikke vil undvære hinanden, men Ryan er ikke klar til at “lade bomben springe” om at han er homoseksuel, og i et forhold med en anden fyr. Han vil gerne lige have lov til at være den unge stjernespiller på det hold han spiller på i et år, inden han afslører det. Han vil ikke være den nye homo-spiller.

“Og så er det, at det går op for mig for omtrent 117. gang på 24 timer, hvor højt jeg elsker Wes. At ligge her helt tæt ind mod hans nøgne krop og tale om min karrierekatastrofe er verdens bedste terapi. Der er en grund til, at jeg stoler på ham. Det kan godt være, vi ikke altid ser ens på problemerne, men han er faktisk virkelig skarp. 

Da en af Ryan’s medspillere flytter ind i samme bygning som dem, er de pænt trætte af det. Det de havde set som deres helle, deres sted – privat og alene – er pludselig blevet invaderet – og de ved ikke hvornår han har tænkt sig at dukke op. For han dukker op! På alle tidspunkter af døgnet.

Jamie synes det er hårdt, at de skal spille roomies, når det han allerhelst vil er, at vise alle sin kærlighed til Wes. Han har endelig erkendt at han er biseksuel, og hans familie har taget det super, og elsker Wes. Men de må leve i det skjulte.

“Jeg kan mærke hans ånde mod mit kindben, da han læner sig frem for forsigtigt at barbere mig. Vandet er varmt, og det samme er hans hænder. At blive barberet i en barbersalon var noget, mænd plejede at gøre i gamle dage, men nu ved jeg, at den proces er sært intim. Mit ansigt er så modtageligt for Wes’ berøringer. Jeg nyder, hvordan hans ledige hånd lægger sig om min kæbe, når han lader tommelfingeren stryge hen over min kind for at tjekke sit arbejde.” (Var der andre der pludselig fik lyst til en barbering af Wes?) 😉

Canning har lidt problemer med en af sine kollegaer. Han er virkelig slem til at slænge om sig med ord som er virkelig krænkende. De arbejder trods alt med børn. Han har forsøgt at sige det til ham. Han har talt med chefen om det – men intet hjælper.

Forskellige omstændigheder gør, at Wes og Jamie pludselig er opdaget. Hvordan det sker, kan jeg naturligvis ikke fortælle, 😉 blot at det overrasker både dem selv, og alle andre. Og pludselig betyder det ikke længere noget hvem der ved hvad, og hvorfor. Men Wes er naturligvis bekymret for, hvordan hans holdkammerater tager den nye information. Og deres fans. Vil de buhe ham ud af arenaen?

“Jeg siger ingenting. Jeg tager fat om hans albue og puffer ham over mod en af de tre båse. Jeg skubber ham praktisk tagt derind og smækker døren i bag os. Så presser jeg ham op mod den bulede metalvæg og kysser ham. Hårdt. Han tager fat om mit ansigt med to våde hænder og gengælder kysset med lige så stor voldsomhed. Han skyder tungen ind i min mund og er nærmest ved at give mig blå mærker på læberne. Det er et vredt kys. Jeg hører mig selv brumme overrasket og forpint. Misforstå mig nu ikke – det er allerhelvedes frækt. Men vi er ikke rigtigt vrede kys-typerne, Jamie og mig. Vi er mere sådan “hiv bukserne af ham, og kild ham i røven, til vi triller ud af sengen af grin” typerne.” 

Og helt til slut, er det så at jeg tænker – mon der kan være en 3’er?

Endnu en bog som jeg bare slugte. Begge bøger i denne serie, var læst i løbet af 2 dage. Jeg håber virkelig at Elle Kennedy og Sarina Bowen har tænkt sig at skrive flere bøger i denne genre. Man skal vide, at der er masser af kærlighed og sex – og at det altså er mellem 2 fyre. Så hvis du ikke er til det, skal du nok ikke læse dem – men vid, at du går glip af en fantastisk kærlighedshistorie. Der er for få af disse historier ude i verden, så det er så smukt når de endelig er der. I ved, hvis I kender mig, at jeg var (var?.. er.. eller 😉 )  vild med SKAM – og i særdeleshed sæson 3 med Isak og Even. Og jeg ved ikke hvad det er det gør ved mig, når det er 2 gutter der viser deres kærlighed og den måde de føler hinanden på. Det er i hvertfald bare ikke de samme følelser det vækker i mig, når det er en kvinde og en mand. En kærlighedshistorie når det er smukkest. 5 hjerter ud af 5 fra mig. <3 Elle Kennedy og Sarina Bowen, Os, Os af Elle Kennedy og Sarina Bowen, Flamingo, Flamingo books, Krummes Krummelurer, Anbefaling, Boganmeldelse, Anmeldelse, Bøger der forfører, Ham, Wes og Jamie,


Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg synes passer ind i bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.

BOGANMELDELSER

Jeg finder dig // Boganmeldelse// Pernilla Ericson

14. august 2018
Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk, Jeg finder dig

Reklame


Boganmeldelse


Forfatter: Pernilla Ericson

Titel: Jeg finder dig

Forlag: Harper Collins

Serie: Nr. 2 i Erlagruppen. Nr. 1 – Sporene vi efterlader os, kan du læse anmeldelse af her. 

Genre: Krimi

Udgivet: Februar 2018

Antal sider: 346

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. 


Jeg finder dig, Pernilla Ericson, Pernilla Ericson Jeg finder dig, Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Edith, Aminah, Bog nr. 2 i serien om Erlagruppen. Den hemmelige gruppe der blev stiftet for at hjælpe politiet i efterforskningen af Grønne Linje mordene. Liv, Rickard og Aminah der blev headhuntet af den pensionerede professor i kriminologi. Man kan godt starte her, men det vil jeg fraråde. Man får godt nok et lille resumé, men jeg synes at man skal gøre sig selv den tjeneste, at få hele historien med. For den 1’er der… den var vild. (Anmeldelse her..)Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk, Jeg finder digRickard er flygtet ud af landet, og ingen ved hvor han er. I Sverige vil han være i livsfare, efter han gav oplysninger til politiet som kan fælde landets største fusker. Det var ikke let for ham at forlade Sverige – eller ivhertfald ikke let for ham at forlade nogle af dem der stadig bor i Sverige. Liv og Rickard var blevet rigtig glade for hinanden, og det gør ham meget ondt, at han ikke kan holde kontakten med hende. Han har kun et menneske han kalder for familie, én person der har hans telefonnummer – og en dag får han en frygtelig besked, og han bliver nødt til at tage tilbage.

“Medierne havde ikke mistet interessen for politikvinden Liv Kaspi efter den brutale opklaring af sagen med Grønne Linje-mændene et år tidligere, men der var stadig meget, som blev holdt skjult for journalisternes blikke. De vidste ikke noget om, at en pensioneret professer i kriminologi havde iværksat sin egen undersøgelse af en serie bestialske voldtægter langs den grønne tunnelbanelinje. At hun havde ført Liv sammen med det lsende hackertalent Aminah og underverdenens problemknuser Rickard.”

Men er det sikkert? Vil nogle kunne genkende ham? Hvad med Liv, skal han opsøge hende?

Rickard ender selvfølgelig med at tage til Sverige, og her sker der en masse på meget kort tid, som jeg ikke vil røbe 😉 Men ihvertfald bliver Erlagruppen genindkaldt, og skal hjælpe Rickard med at fortælle politiet den korrekte historie – der stadig kan fælde Devic, men lade Rickard gå fri, da det er for farligt at lade ham komme til retssagen.

“Rickard Falke var ingen nybegynder. Rygterne sagde om ham, at der ike fandtes det, han ikke kunne levere, hvis bare der var penge til det, og at hans netværk var kæmpemæssigt.”

En lejemorder skal gøre det af med Rickard. Og han kæmper om sit liv, mere end 1 gang. Men det er hæsblæsende krimi, patroner der flyder frit, mord, kærlighed, venskab og bad-ass cup-skills 😉

“De rundede en stor bygning med sådan et heftigt sving, at dækkene hvinede, og det føltes et kort øjeblik, som om lastbilens ene side lettede fra jorden. Pludselig havde de metalhegnet, som omgav byggepladsen, foran sig, lastbilen krængede, da de ramte en bræddestabel på vejen, og så bragede de lige igennem hegnet, som blev mejet ned under de kraftige hjul. Lastbilen rystede og strittede imod, da de kørte over et ujævnt stykke med græs.” 

Jeg var ikke helt så opslugt af denne her, som jeg var af nr. 1. Især til sidst, er det lidt som om, det hele sker sådan lidt – hov så gør vi lige sådan her, for det er hurtigst og lettest-agtigt. MEN, mega godt plot stadigvæk, og jeg elsker Liv, Rickard, Aminah og Edith. Og jeg er stadig vild med den måde Pernilla skriver på. Men hun mistede mig lidt til sidst. Bog nr. 3 udkommer vidst om ikke så længe, (er udkommet i Sverige) og den skal jeg helt sikkert også læse. Der er desværre kun 4 ud af 5 hjerter til denne. (Jeg hader når det sker – undskyld.. 😉 )Jeg finder dig, Pernilla Ericson, Pernilla Ericson Jeg finder dig, Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Edith, Aminah,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. 

BOGANMELDELSER

Ham // Boganmeldelse / Elle Kennedy & Sarina Bowen

11. august 2018
Elle Kennedy & Sarina Bowen, Elle Kennedy, Sarina Bowen, Os, College AU, Flamingo, Flamingo Books, Anmeldelse, Boganmeldelse, Ryan Wesley, Ran, Wes, Jamie, Jamie Canning, Canning, Ishockey, Ham, Krumme anbefaler, Bøger der forfører, Bogameldelse,

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Ham

Forfatter: Elle Kennedy & Sarina Bowen

ForlagFlamingo

Genre: New adult, kærlighed, sex (m/m,) venskab, ishockey

Serie: Ham er nr. 1 – Os er nr. 2. 

Udgivet: 10/8-18. 

Antal sider: 305 sider 

Læst som: Paperback modtaget fra forlaget. 


Elle Kennedy & Sarina Bowen, Elle Kennedy, Sarina Bowen, Os, College AU, Flamingo, Flamingo Books, Anmeldelse, Boganmeldelse, Ryan Wesley, Ran, Wes, Jamie, Jamie Canning, Canning, Ishockey, Ham, Krumme anbefaler, Bøger der forfører, Bogameldelse, Det er 2 bøger der udkommer med kort mellemrum. Jeg overvejede at anmelde dem i én anmeldelse, da det er helt utænkeligt at man læser den ene uden også at læse den anden. De hører sammen. Færdig! Men jeg ombestemte mig.. Så der er ingen spøjler af bog nr. 2 her. Elle Kennedy & Sarina Bowen, Elle Kennedy, Sarina Bowen, Os, College AU, Flamingo, Flamingo Books, Anmeldelse, Boganmeldelse, Ryan Wesley, Ran, Wes, Jamie, Jamie Canning, Canning, Ishockey, Ham, Krumme anbefaler, Bøger der forfører, Bogameldelse, Dem der kender mig, ved at jeg er vild med SKAM – og at sæson 3 med Isak og Even er min all times favorite… Og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set den sæson, og nogle afsnit endnu flere gange.. NÅ – det jeg ville sige med det, er bare at det der med 2 fyre sammen. Det kan jeg ret godt li. Yes – så er det sagt. ( jeg kan ikke gøre for det – men jeg ved at JEG IKKE ER ALENE..) Så da jeg modtog disse 2 bøger, og kunne læse mig frem til at Wes er helt skudt i sin bedste kammerat Jamie – var jeg selvfølgelig solgt.

“Begær er ren kemi. Og i et biokemifag, jeg havde engang, lærte vi, at al kemi bare er elektricitet. Vi er alle sammen bare små bobler af ladede atomer, der går rundt og bumper ind i hinanden. Men mine elektroner kom helt ud af kontrol ved mødet med hans i aften. Partikler kolliderede.”

Jamie og Wes har kendt hinanden siden de mødtes på Ishockeylejr som børn. De var bedste venner, men så kun hinanden om sommeren. Resten af året lavede de sjov med hinanden, ved at sende en æske med nogle hadegaver – kun for sjov. Men pludselig var det hele slut. Det sidste år de så hinanden som 18-årige, lavede de nemlig et væddemål, og Wes er sikker på han gik alt for langt, så han cuttede forbindelsen til Jamie. Og Jamie forstår det overhovedet ikke, han havde på ingen måde set det komme

“Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad Wes tænker lige nu. Han havde lyst til mig – det kunne jeg mærke. Men han stoppede, fordi det ville ødelægge vores venskab. Og det er den samme mand, som knalder fremmede, han har mødt gennem en app.” 

De spiller begge stadig ishockey, og nu skal de møde hinanden – måske i finalen. De er begge vildt nervøse over at skulle møde den anden igen. Wes er til fyre, og har endelig erkendt det overfor sig selv, sin familie og omgangskreds, og han har været forelsket i Jamie altid. Han har altid vidst at han ikke var til piger. Han er bange for at han blev lidt for kæk, dengang, og har ikke villet tage kontakt til Jamie igen, så i 4 år har de ikke set hinanden. For Jamie er ikke til fyre. Han kan godt lide damer.

“Orange og sorte farver fra et andet holds jakker. De er på vej ind gennem de samme svingdøre, vi lige er gået igenem, mens de skubber til hinanden og opfører sig som en flok testosteronbefængte køtere. Det er alt sammen meget genkendeligt. Og så begynder rummet at snurre en lille smule rundt, da jeg får øje på et hoved med askeblondt hår. Jeg har ikke brug for andet end et hurtigt glimt at hans ansigt for at genkende hans smil. Fuck mig. Jamie Canning skal bo her på hotellet.”

Jamie ser frem til at han skal møde Wes, for nu kan han måske endelig få at vide, hvorfor kontakten røg.

“”Åh. Tak, fordi jeg skulle straffes for din uærlighed. En dom på 4 år. Jeg begyndte på college, hvor jeg ikke kendte et øje, mens jeg spekulerede på, hvordan jeg havde været sådan en lorteven.” Fuck. “Undskyld” mumler jeg. Det lyder ikke af nok. Hverken for ham eller mig. Jamie sparker til en skraldespand. “Jeg har brug for et bad.” Min forræderiske pik melder sig straks frivilligt til at gå med, men jeg holder min kæft, da vi passerer den sidste blok og går op ad trappen. Det her gik ikke som jeg havde forventet. Det værste, jeg havde forestillet mig, var, at Jamie ville vige tilbage i afsky over min homoseksualitet og beskylde mig for at have været manipulerende.” 

Jamie har de sidste mange år været tilbage på deres gamle camp, og undervist de unge gutter i ishockey – og i alle årene har træneren forsøgt at få Wes til at komme også. Lige præcis i år, siger han ja – og de 2 tidligere bedste venner, skal selvfølgelig bo på værelse sammen. Præcis som i gamle dage.

“”Jeg hader sommer.”  Jeg kan ikke lade være med at grine. Man skulle tro, at en, der er nødt til at deale med de kolde, canadiske vintre halvdelen af året, ville byde varmen velkommen. “Hvorfor det?” “Fordi den altid slutter. Sommer er en total narefisse – den slutter altid.”

“Så så man lige mig være huslig. Jeg er på en måde ret vild med det.”

Det er skiftevis Jamie og Wes der er hovedpersonen i bøgerne, og det giver et fedt flow. Man må lige læse lidt mere. Og begge bøger blev da også læst på i alt 2 dage.. (Og jeg gider godt ha en 3’er 😉 )

Hvis du giver dig i kast med bøgerne (GØR DET..) Så skal du være forberedt på sex. Love on top, bj.’s, og gaylove – ud over det hele. Den overlader ikke meget til fantasien. Og kærlighed. Masser af kærlighed og kys. Og virkelig gode venner.

Der er helt naturligt 😉 5 hjerter ud af 5 fra mig. Jeg elsker den. Jeg elsker Elle Kennedy – det ved I også, hvis I har læst mine anmeldelser – og det bliver ikke værre af, at Sarina Bowen er med inde over. Jeg siger det bare. Jeg håber virkelig der kommer mere fra de 2. Næste anmeldelse (af OS) kommer lige om lidt 😉 Stay tuned. 😀Elle Kennedy & Sarina Bowen, Elle Kennedy, Sarina Bowen, Os, College AU, Flamingo, Flamingo Books, Anmeldelse, Boganmeldelse, Ryan Wesley, Ran, Wes, Jamie, Jamie Canning, Canning, Ishockey, Ham, Krumme anbefaler, Bøger der forfører, Bogameldelse,


Bøgerne er modtaget til anmeldelse. Jeg er ikke blevet bedt om at læse disse bøger, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg finder interessant og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. 

BOGANMELDELSER

Sporene vi efterlader os //Boganmeldelse//Pernilla Ericson

8. august 2018
Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk, Jeg finder dig

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Sporene vi efterlader os

Forfatter: Pernilla Ericson

Forlag: Harper Collins Nordic

Genre: Krimi

Serie:  Nr. 1. i serien om Erlagruppen 

Udgivet: Januar 2017

Antal sider: 364

Læst som: Papirbog, modtaget fra forlaget.


Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk, Jeg finder dig, Liv er på tvungen orlov, mens en intern efterforskning er i gang. Hun headhuntes, sammen med Aminah og Rickard af Edith, til en sag om at finde dem der hærger ved den grønne metrolinie. Der sker overfald på kvinder, og ingen kan finde noget at arbejde videre med. Erlagruppen etableres.

Edith – en pensioneret professor i kriminologi, har iværksat sin egen undersøgelse af en serie bastialske voldtægter langs med den grønne metrolinje. Hun har headhuntet Rickard – fordi der ikke er noget han ikke kan skaffe – han er underverdenens problemknuser;) Og Aminah – fordi hun er et lysende hackertalent, Men ingen er usynlig – heller ikke Aminah, og Edith har fundet dem alle 3. Liv bliver af sine chefer kaldt en lysende begavelse. Men er også anset for at være en besværlig betjent, der har det med at kæfte op, og som ofte(st) går sine egne veje.

Deres efterforskning kommer rundt i de dybeste afkroge af både internettet og den virkelige verden. Der er ikke den ting Aminah ikke kan finde på internettet. Hvis du har bevæget dig rundt – kan hun finde dig. De finder ud af, at dem de har med at gøre, har planlagt det meget nøje, det er ikke tilfældighedernes spil de er oppe imod. De forsøger at finde nålen i høstakken. Det bliver en kamp mod tiden. De overvåger en masse forskellige mennesker, og arbejder i døgndrift. De forsøger at hjælpe, der hvor politiet er gået i stå.

Virkelig spændende krimi, der tangerer over mod thriller. Forfriskende sprog, og ting jeg ikke har læst om før. Pernilla er noget for sig – der er gang i den fra side 1, og der er ikke en kedelig side iblandt. Så fedt.

Jeg mødte kort Pernilla til krimimessen i Horsens 2018, da min veninde skulle interviewe hende – jeg kunne desværre ikke være med, da jeg havde et andet arrangement – så jeg nåede kun at tage billeder af dem, og høre det første. Men allerede inden da, havde Maria sagt at de her bøger – dem SKULLE jeg læse. Og når hun siger sådan – så plejer det at være rigtigt, og jeg blev ikke skuffet.Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk, Jeg finder digDer er 5 hjerter ud af 5 til Sporene vi efterlader (Eller 5 blodklatter..). Jeg var fanget fra side 1, og til den allersidste side. Og jeg forventer at vi hører meget mere fra Pernilla Ericson – heldigvis er jeg allerede godt igang med bog nr. 2 – Jeg finder dig. Og endnu mere heldigvis 😉 ved jeg, at hun også har færdiggjort bog nr. 3 om Erlagruppen. Sådan Pernilla – stærk debutroman. Jeg finder dig, Pernilla Ericson, Sporene vi efterlader os, Anmeldelse af Sporene vi efterlader os, Pernilla Ericson Sporene vi efterlader os, Harper Collins, Harper Collins Nordic, Krumme anmelder, Krummes Krummelurer, Erlagruppen, Liv Kaspi, Rickard, Aminah, Edith, Krimi, Anmeldereksemplar, Svensk,


Bøgerne er modtaget fra forlaget. Jeg er ikke blevet bedt om, ej heller betalt for, at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg finder passer ind i bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg.