Gladiator // Boganmeldelse // Jens Henrik Jensen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Gladiator

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: OXEN. Selvstændigt bind, nr. 5 i serien om jægersoldaten Niels Oxen.

Genre: Krimi

Udgivet: 1. september 2021

Antal sider: 500

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da en snigskytte dræber en gruppe krigsveteraner i en afsides shelterlejr, må PET bede den tidligere jægersoldat Niels Oxen om hjælp. Oxen siger ja til at assistere sin gamle makker Margrethe Franck, men efterforskningen viser sig at være yderst vanskelig: Snitskytten har formentlig meget mere på samvittigheden, og en ung kvindelig betjent krydser konstant deres spor på mystisk vis. Tilmed har PET – uvist af hvilken grund – mørkelagt dele af sagen. For PET er den højtdekorerede Oxen den rette at sende ud i ingenmandsland i jagten på de skyldige. For Oxen selv, bliver det en skæbnesvanger opgave, da han står ansigt til ansigt med døden. 

5. bind i serien om den højt dekorerede jægersoldat Niels Oxen. Man vil helt klart få mest ud af at læse fra starten – altså triologien De hængte hunde, De mørke mænd, og de frosne flammer, samt det 4. bind Lupus. Hvis du trykker HER, kan du læse mine anmeldelser af bøgerne. Her står også en hel del mere om Niels Oxen, end jeg har skrevet her. Man må næsten have baggrundshistorien, for at kunne følge rigtigt med. Men altså – at have en serie på 5 bind til gode, er altså heller ikke helt skidt 😉  OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Mossmann er blevet sendt til Skagen på malekursus af fruen. Han er ikke imponeret, og glæder sig til han kan komme hjem igen. Han bliver heldigvis hvervet, og glæder sig over at han, på trods af at han er gået på pension, stadig kan bruges. Han får selvfølgelig hentet Oxen ind, og sammen med Margrethe Franck går de, uden at vide det, en voldsom og vanskelig tid i møde. En flok krigsveteraner er blevet skudt flere steder i landet, og måske hænger det sammen med nogle andre sager, og dem skal de finde hoved og hale i. Lad jagten begynde… Og denne gang kommer Oxen helt derud hvor det er for sent at bede om hjælp, og hjælp har han brug for nu –  mere end han plejer. Han er hevet helt ind i PET, hvor han skal hjælpe med opklaringen, og det er spændende, og han er nysgerrig 😉 Der er underfundig jysk humor undervejs, der gør at man, selvom den er mørk og voldsom, indimellem lige letter på smilet.

Vi møder en gammel kending i Gladiator, da Jens Henrik Jensen tager et smut forbi Nina Portland også, som er med i de første bøger han skrev. (Jeg har ikke læst de første bøger, men har hørt de er vanvittigt gode!) Det er altid lidt sjovt når tingene kulminerer på den måde, så har du læst Økseskibet, Kulmanden og Spøgelsesfangen, får du lidt at smile af her.

“Mit navn er Niels Oxen, for helvede! Min søn hedder Magnus.”

Vi møder både kendte og nye ansigter her, og jeg er især meget facineret af den unge Finnsen, der først er med i det skjulte, men sidenhen bliver en vigtig brik i puslespillet. Franck er jo bare den hun er, og Mossmann er sit gode gamle jeg. Der skiftes mellem at fortælle fra Oxens side, en “ukendt”, Mossmann, Franck og Finnsen. Det gør historien spændende på flere planer, da man hører tanker fra dem alle, og man undres over, og sætter især mange spørgsmålstegn til, hvem den “ukendte” er. Man har en rigtig fin fornemmelse af hvordan alle ser ud, da der er rigtig gode personskildringer. Men også områder, huse og rum, er fint beskrevet, og jeg ser en film inde i mit hoved mens jeg læser.

“De sad dér, på få meters afstand, tilskuerne. Repræsentanterne fra dyreriget gloede på dem, tavse og fulde af forventninger om at se blodet flyde. På forreste række sad hyænen mellem gnuen og flodhesten. Helt til højre sad mandrillen, lidt for sig selv. På anden række sad vortesvinet, zebraen og leoparden….”

Bogen er anderledes, på mange områder, da man ikke altid ved om det er virkelighed, eller drømme der flakser rundt. Og her sidder man lidt med vidtåbne øjne, og næsten ryster på hovedet. Vi bevæger os ned i Underverdenen, og her sker der ting, som man bider negle af…

“Nej. Han kunne ikke fortælle hende, hvordan hans instinkter havde drevet ham helt herop. Hvordan hans rygmarvsreaktion var at søge dækning langs en mur. Der var en hårfin grænse mellem flashbacks, paranoia og virkelighed. Og han anede ikke, i hvilken af de tre zoner han lige havde befundet sig.”

Holy smoking Jesus… 😨 Den bog er fuldstændig uden sammenligning. Der bygges et scenarie op henad vejen, og man kan knapt trække vejret imens. Man føler hele tiden, at lige pludselig, kan det hele bare falde og smadre sammen. De sidste kapitler læses uden at kunne tage øjnene væk fra bogen. De bliver kortere og kortere, kapitlerne, og man vender siderne før man næsten er til ende.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Gladiator. De første 3 bøger jeg læste, fik “kun” 4 hjerter, hvorimod den seneste – Lupus – og ISÆR Gladiator, bare sprænger skalaen for mig. Well done! Jeg håber på mindst én mere ♥ jeg ved dog der går en rum tid, for med den research bøgerne kræver, er de ikke færdige på 0.5. Men vi venter gerne. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Manden i tre dele // Boganmeldelse // Thomas Bagger

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Manden i tre dele

Forfatter: Thomas Bagger

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie:  1. bog om Lucas Stage og David Flugt

Udgivet: 28. juni 2021

Antal sider: 380

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget

Thomas Bagger, Politikens Forlag, Manden i tre dele, Lucas Stage, David Flugt, Sønderjylland, Task Force 14, Krimi, Thomas Bagger krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

På et fredet voldanlæg i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en pressening og beskyttet af en dyreskræmmer. Forvirringen er total, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Voldanlægget har i årtier gemt på en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed. To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes til København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade marklandskaber kaster lange skygger. 

****************************

Thomas Bagger er et nyt ansigt hos Politikens Forlag, men han har allerede 3 bøger der er udgivet, læst og anmeldt. De er helt sikkert et kig værd, hvis han, for dig, er et nyt bekendtskab. Se anmeldelserne her.

Super Star, Den Permanente, Grav, Thomas Bagger, Politikens Forlag, Manden i tre dele, Lucas Stage, David Flugt, Sønderjylland, Task Force 14, Krimi, Thomas Bagger krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Navnet der er ridset ind i den døde ældre mand på volden, er efternavnet på drabschefen hos Politiet i Esbjerg. Et navn alle kender. Et navn på en meget stor familie i Esbjerg. Derfor bliver der indkaldt kollegaer fra Task Force 14, da William Grandberg anses for inhabil.

Uhyggen kommer krybende stille og roligt i Manden i tre dele. Og personer man tror man kender, skifter pludselig karaktér. Men Bagger vil gerne skrive en krimi hvor man som læser tager noget med sig. At man føler sig mærket. Og dét må jeg sige at man helt sikkert gør.

“Skitseblokke i høje stabler havde invaderet værelserne, trappetrinnene, ja selv vindueskarmene. David havde bladret i nogle af dem, og i de hektiske blyantstreger set en mands forstand, der langsomt faldt fra hinanden. Onklens ensomhed havde ramt et punkt, hvor den havde forvandlet sig til maniske motiver af mystiske, kønsløse kroppe, tegnet med hengivenhed og besættelse, indtil motiverne, blok efter blok, var en forsøgt gengivelse af det forrige motiv, der aldrig helt lykkedes og i stedet blev et gribende vidnesbyrd om en mand, hvis sind havde sat en fælde for sig selv.”

Før bogen udkom, var vi til online bloggermøde med Thomas Bagger, Politikens Forlag, samt influenceren Mette Marie Lei Lange (Ja, hun er gift med Jon Lange, som bl.a. er eminent som lydbogsindtaler). Vi studsede lidt over hvad hun skulle til mødet. Men hun er fra Sønderjylland, hvor bogen foregår, så allerede helt i starten da Thomas begyndte på bogen, og de talte sammen om den, blev de enige om at vi skulle høre lidt om det hele. For hun kendte Smøl Vold, og alle i Sønderjylland kender hinanden.

Inden da, havde vi også mødt Thomas og Forlaget til en helt almindelig hyggelig snak om, hvordan bogen er blevet til, og hvilke overvejelser han har gjort sig undervejs. Thomas Bagger, Politikens Forlag, Manden i tre dele, Lucas Stage, David Flugt, Sønderjylland, Task Force 14, Krimi, Thomas Bagger krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

“Nogle gange forstår vi først meningen af noget, vi har lært, mange år efter at vi har lært det.”

I bogen bliver der lagt stor vægt på Sønderjylland, men jeg føler, at bogen kunne være foregået alle andre steder i Jylland. Godt nok siges det, at Sønderjyderne er et specielt folkefærd, men for mig er det ikke så vigtigt, som jeg synes det bliver gjort til. Vi er også en lille afstikker udenlands, og jeg må bare sige, at hele plottet hænger virkelig godt sammen, men du skal holde tungen lige i munden.

“Pilen med den blå kvast havde han tømt for det oprindelige stof og erstattet med M99: et semi-syntetisk opioid 3.000 gange mere potent end Morfin. Kom dette stof ind i blodbanen, blev al snak om hjertefrekvens eller vejrtrækning ligegyldig. Én dråbe, ét liv.” 

Bogen er for mig, som læser, en lille smule svær. Den krævede stor koncentration, og det er også derfor anmeldelsen har været så længe undervejs. Den synes jeg nemlig også har været svær at skrive.

Der springes i tid i bogen, og i starten kunne jeg ikke helt holde styr på det hele, både de mange forskellige personer, men også fordi historien foregår på mange planer – eller mange steder. Og især det med at den springer i tid, gør at jeg ikke helt kunne følge med. Men da jeg endelig fangede ideén med det hele, hænger det hele selvfølgelig sammen og vi slutter med pomp og pragt, med den vildeste cliffhanger.

En bog om skadelig kærlighed og giftig loyalitet.

Thomas Bagger skriver fantastisk, medrivende og er meget poetisk i sine beskrivelser. Gode og spændende personkarakteristikker, og jeg har haft nævnt for Thomas at han er god til at finde på lidt specielle navne, der fænger, og som altid passer ind i historien. Og jeg kan faktisk ikke lade være med at blive lidt imponeret 😉 over det. Der var dog et enkelt navn, han kæmpede med i 8 mdr. før det var på plads. Og det synes jeg viser ret godt, at han ikke gør noget halvt. Hans beskivelser af omgivelser er også fantastisk, og han er ret ferm til at holde virkelig godt liv i dialogerne, hele vejen igennem.

Heldigvis har corona været god ved os på én måde… Tiden har nemlig givet Thomas Bagger mulighed for at skrive en masse, og derved er bog nr. 2 i rækken næsten færdig. Så det er bare at sætte sig tilbage og vente.. Jeg er klar.

Thomas Bagger er måske ny for mange, men jeg er sikker på, at han er på vej helt op af stigen i det danske krimilandskab. Der er 4 ud af 5 hjerter til Manden i tre dele ♥♥♥♥.Thomas Bagger, Politikens Forlag, Manden i tre dele, Lucas Stage, David Flugt, Sønderjylland, Task Force 14, Krimi, Thomas Bagger krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

 

Jeg er Sarons rose // Boganmeldelse // Jakob Melander

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Jeg er Sarons rose

Forfatter: Jakob Melander

Forlag: People’s Press

Serie: Nr. 1 i triologien om Christian Porsing og Sigga Freitag

Genre: Krimi

Udgivet: 18. juni 2021

Antal sider: 470

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget

People’s Press, Forlaget People’s, Jakob Melander, Jeg er Sarons Rose, Christian Porsing og Sigga Freitag, Sigga Freitag, Christian Porsing, en Jakob Melander krimi, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet oerbeviste om, at det er en practical joke, men ikke politiassistent Christian porsing. Uden assistance fra sine kolleger må han vende sig mod tysk politis tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp. I kraft af sin opvækst nær en tidligere koncentrationslejr er Sigga en plaget sjæl med en “næse” for det, hun kalder mentale spor efter menneskelig lidelse. Efter en særlig voldsom sag har hun forladt tysk politi og rejser nu rundt og holder foredrag om sin specielle metode. Christian overværer hendes foredrag på Københavns Universitet. Han er skeptisk, men må langsomt indse, at Siggas metode vækker genklang i ham selv. Og da endnu et skelet med grævlingekranie dukker op, begynder en efterforskning, der vil ryste Christian i hans grundvold og forandre både ham og Sigga for altid.

************************

Jeg er Sarons rose, er første del ud af 3, i en helt ny krimiserie med makkerparret politiassistenten Christian Porsing og den tyske profiler Sigga Freitag. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme – hvis ikke du bliver hooked, så ved jeg ikke hvad jeg skal sige… 😉 (og det sker ikke så tit 😉 )

“”Så har Jyden sgu fået det, som han vil have det, hva’?” Jeg var tilbage på PF3, hvor PC tog imod mig i det grå elementkøkken med IKEA-kopper og et laminatbord oversået med ridser efter de mange franskbrødsskiver, der var blevet skåret direkte på bordpladen. PC’s ansigt lignede en artiskok på kanten af et epileptisk anfald. “Så må vi andre jo bare håbe, at du kan klare den denne gang.” “Godmorgen, PC.” Der var ingen grund til at begynde dagen med at give ham det skænderi, han så åbenlyst fiskede efter, men jeg kunne ikke dy mig for at give lidt igen: “Der er rigtignok én, der har fået det forkerte ben ud af sengen, hva’?” PC skulede og hældte kaffe op. Han var i uniform i dag, lyseblå skjorte og mørkeblå bukser. Var han dresset op, fordi politidirektøren skulle komme? Hvorfor Henning Kamper i det hele taget havde givet mig sagen,  havde jeg brugt det meste af morgenen på at spekulere over. Uden at finde et svar.

Siden Christian blev pillet ned i retten, mens kolleger kiggede på, har han haft det lidt stramt på arbejde. Han fik lavet en ransagningskendelse uden at have fået det godkendt. Det var hans ansvar. Nu blev alle de involverede i sagen løsladt istedet for. Der havde siden da, været kold luft omkring ham på Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Han var i “bad standing”, og fik bla. rutineopgaver, som de normalt gav aspiranterne. Men han passede sig selv, og vidste at det var fornuftigt at holde hovedet lavt, og ikke vække opsigt.

“”Hvad satan, er det ikke Jyden?” råbte han. Højt, naturligvis, til ære for samtlige tilstedeværende, både kolleger og uromagere. “Hvem har fået den åndssvage idé at ringe til dig? De voksne HAR klaret ærterne.”  

Men da han fastholder at der er tale om grove mord, da de finder skeletter, som PC (og de andre), blot mener er grove drengestreger, ender det med at han bliver “taget til nåde” og bliver gjort til efterforskningsleder på sagen. Uden særlig meget hjælp fra de der kolleger.

Og uden hjælp fra dem, ser han sig nødsaget til at kontakte den tyske profiler Sigga Freitag. Hun holder foredrag rundt om i verden, efter hun er stoppet ved politiet. Han opsøger hende (første gang) lige efter et foredrag hun har holdt i København. Hvilket han ikke rigtigt får noget ud af. Christian er meget standhaftig for at få hende i tale, og det lykkes også til sidst. Med Siggas særegne kompetence ud i at “føle” ting der er sket, og Christians ukuelige gåpåmod og hans villighed til at lære, lykkes det de to at få et samarbejde igang, som ingen havde set komme. Christian er meget nysgerrig på det Sigga kan, og håber at han selv kan lære det. Det er Sigga ikke sikker på han kan eller bør.

Vi følger også med fra en ukendt person, der kan høre Sigga og Christians tlf.samtaler, undervejs i forløbet, og her kan man jo allerede gætte med på, hvem det kan være.

“SF: Jeg kan ikke fortælle dig, hvad I skal gøre, Christian. Men I tager fejl. Og jo før I indser det, jo før finder I den rigtige drabsmand. I er nødt til at skynde Jer. Ham her, han stopper ikke.  CP: Sigga! SF: Hør efter! I har fat i den forkerte. Tal med hans familie, skolelærere, gamle naboer. Jeg lover dig, når I har været igennem hans fortid, finder I intet af det, jeg netop har nævnt.”

Der flyver mange tanker igennem hovedet, hele vejen igennem bogen. Og jeg synes det var svært at “gætte med” denne gang. For det kunne være – alle? Eller ingen?

I starten synes jeg egentlig Christian var en smule træls, på den måde han hele tiden skulle konfrontere Sigga. Men på et tidspunkt syntes jeg til gengæld hun var mega irriterrende, fordi hun hele tiden forsvandt 😉 Så da de endelig forstod at nærme sig hinanden, og turde stole på at den anden var “god nok”, så blev jeg bare vild med dem begge to. Og de rummer begge mere end det man  lige tror. Bogen er skrevet i jeg-form, og det gør at man kommer helt ind under huden på Christian. Sigga virker sky og en smule vranten, og det er hun måske nok også for dem der ikke kender hende, og for dem hun ikke bryder sig om 😉 Men når man hører mere om hende, forstår man godt hvorfor hun agerer som hun gør. Og ja, så gemmer hun på mere end hvad øjet lige ser.

“Helt tæt på så hun træt og udkørt ud. Poserne under øjnene trådte frem bag solbrillerne, huden var porcelænshvid og knastør. Det var lige før, det dryssede fra hende, når hun drejede hovedet. Spadsereturen fra flyet og gennem terminalen havde givet hende ene smule farve i kinderne, men ellers lignede hun den spøgelsesagtige kvinde, jeg havde taget afsked med herude for lidt over en uge siden. Jeg tilbød at tage den ene af hendes kufferter, men hun rystede på hovedet. “Er du ok?” prøvede jeg. “Du ser ud, som…” Sigga verfede mig af, trak rullekufferterne efter sig med en påtaget energisk bevægelse og pløjede sig tværs gennem ankomsthallen. “Jeg bryder mig bare ikke om at flyve.” Noget blinkede bag de farvede brilleglas, og et øjeblik forsvandt det fortinnede fra hendes blik. Jeg tror, at jeg forstod: de mange mennesker, at sidde skulder ved skulder i flere timer i en aflang blikdåse flere kilometer oppe i luften uden mulighed for at komme væk. Selv den forholdsvis korte tur fra Sankt Petersborg til Købhenhavn, måtte have været en prøvelse.” 

Mange og fine personskarakteristikker, men der bliver aldrig for mange, så jeg ikke kan finde rundt i dem. Der sker rigtig mange ting, og vi kommer vidt omkring. Men med Jakobs malende beskrivelser bliver det aldrig kedeligt eller overfladisk. Det hele samles til sidst, som et helt perfekt puslespil.

Hvis du kun skal læse få udvalgte krimier denne sommer, så vælg Jeg er Sarons rose, som én af dem. Du bliver ikke skuffet.

Bogen er en Mofibo Originals, og derfor skrevet til lydbogsmediet. Men den er her altså også i en “helt alm. bog”. Så er du mere til lyd, end læse, kan du høre den på Mofibo. Eller – ja, der kan du selvfølgelig også læse den 😉

5 ud af 5 Krummehjerter ♥♥♥♥♥ til Jakob Melander for denne skræmmende, blodige og altopslugende krimi, som er noget mere barsk, end Jakobs krimier plejer at være. Men det er ikke en dårlig ting. Slet ikke. Jeg glæder mig til nr, 2 udkommer, og til at lære både Sigga og Christian bedre at kende.People’s Press, Forlaget People’s, Jakob Melander, Jeg er Sarons Rose, Christian Porsing og Sigga Freitag, Sigga Freitag, Christian Porsing, en Jakob Melander krimi, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Opløst // Boganmeldelse // Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Opløst

Forfatter: Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Udgivet: 16. juni 2021. Kommer også på lydbog samme dag, indtalt af Dan Schlosser.

Antal sider: 330

Læst som: Bog, modtaget af forlaget Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte, en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på den lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning. Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense, modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte kun har været savnet få timer. Næste morgen er hun imidlertidig stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at der kan være tale om en forbrydelse. De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste der forsvinder. En intens kamp mod tiden udspiller sig for Liam og Dea, som må se sig fanget i et spil, hvor mennesker dør en pinefuld død, uden politiet kan gøre andet end at se magtesløst til. 

**********************

 Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Se lige hvad der kom sammen med bogen – en vandflaske (Som vi ikke måtte drikke…) Men som indeholdt en seddel, når man kiggede rigtig godt efter. Jeg har sagt det før, vi bloggere elsker når der gøres lidt ekstra ud af det, og får os lidt op i omdrejninger, allerede inden vi har åbnet bogen. Og jeg siger også lige igen – det påvirker på ingen måde min karakter af bogen 😉

Mærk dig mine ord 😉 Det er ikke sidste gang du støder på dette nye krimimakkerpar! Sara Blædel har altid skrevet alene, og har forsvoret at hun skulle andet. Det vidste Mads heldigvis ikke, da han skrev om sin idé til Sara. Mærkeligt nok, så faldt hun pladask for hans idé, og så begyndte OPLØST! Med Sara på Sjælland, og Mads i Tommerup på Fyn, har de haft mange snakke foran computeren, med telefonen ved siden af, og det har fungeret rigtig godt synes de begge.

Jeg var inviteret af forlaget til at møde disse to herlige mennesker en torsdag eftermiddag. Desværre havde jeg allerede lavet planer, så jeg måtte springe over. Heldigvis ved jeg at de begge kommer til krimimessen, så jeg får lejlighed til en lille signatur i min bog til den tid. Og jeg har også mødt dem begge før. Men det er bare altid hyggeligt med de her bloggermøder. Ikke nok med at man møder forfatterne, så ser man også de dejlige folk fra forlaget, og de andre skønne bloggere, som man kommer til at holde uendelig meget af ❤️ Og det er bare så længe siden der har været bloggermøder der ikke var på computeren 😉 Men man får en anden viden til sådan et arrangement. Man kommer bagom bogen, med på deres første ideér, deres tanker på deres vej i bogen, og føler deres kærlighed til bogen og dens karakterer. Og man har mulighed for at stille dem spørgsmål, hvis man har tænkt over noget mens man har læst bogen.

“Da pressemødet sluttede, var ingen i kongeriget Danmark i tvivl om, at Odense Politi ledte efter en sort Golf. Dybbøl havde insisteret på, at samtlige print fra overvågningsbåndene blev vist i tv. Hver en detalje var blevet fremhævet, ridsen nederst på venstre dør og den lille bule i kofangeren lige over anhængertrækket. Efter pressemødet fulgte Dea efter Liam ind i det store møderum, hvor sagen efterhånden fyldte alle vægge og borde. “Det er sgu da altid noget, at hun ikke brugte ordet “koransagen” over for pressen.” Ministeren? så dum er hun trods alt ikke,” sagde Liam. Politiet og ministeriet lever i vidt forskellige verdener, men vi er dog enige om at holde kæft, når en sag lugter lidt af terror.” “Her lugter ikke af terror,” sagde Dea og så rundt på sagen, der fyldte væggene. “Men hvad fanden lugter her så af?” Liam nikkede sammenbidt. Der lugtede faktisk lidt af bacon og kaffe nede fra deres kantine.” 

Folk forsvinder i den lille by Tommerup. Én efter én. Der er ingen forklaring, der er ingen sammenhæng, man kan ikke se et mønster. I det lille lokalsamfund, begynder folk at holde sig indendøre, af frygt for at det er dem der skal forsvinde næste gang. Det der gør denne sag anderledes og aldeles modbydelig er, at det er “helt almindelige personer” der forsvinder fra deres “helt almindelige dagligdag”. Da den første person forsvinder, tager politiet det ikke så tungt, for folk forsvinder frivilligt på daglig basis. Men denne ægtemand er ikke i tvivl, hun ville aldrig forlade sine børn. Men så forsvinder den næste… og politiet kæmper en intens kamp mod tiden, da først de får de første ledetråde.

“Det går sgu da næsten ikke an at være så skarp?” udbrød Dea og lød næsten imponeret. “Indsigten i vores arbejde – og hvordan vedkommende gemmer sig for os – ligger i hvert fald på niveau med en garvet rocker,” sagde betjenten med et lille grin.” 

For mig, med min hjerne der ikke kan kapere for meget på samme tid, var der lidt for mange mennesker med. Men jeg har hørt andre sige, at det ikke var et problem for dem. Jeg tror også at det, at mange af dem der er med er ældre, og har navne der er “lidt gammeldags”, gjorde det svært at skelne hvem der er far, hvem der er søn, og hvem der hører til hvem. Men det er jo bare mig! MEN det store persongalleri samt områder er virkelig godt beskrevet. Og alt hvad der sker i bogen er i malende beskrivelser, og det er her uhyggen kryber ind under huden.

“Hvad sker der, hvis troen på Gud er stærkere end troen på mennesker.”

Det er ingen hemmelighed at jeg har læst alle Sara Blædels bøger, og vil fortsætte med det. Jeg har mødt Mads et par gange på krimimessen, og snust lidt til hans bøger, som jeg endnu har til gode – de står dog i bogreolen – aka flyttekasser lige p.t 😉 . Deres samarbejde er virkelig fedt! Det må være svært at skrive sammen når man er vant til at skrive alene, og når det er med en man ikke kender så godt. Men det får man på intet tidspunkt at føle i bogen. Den smelter sammen og er en helhed fra først til sidst. Den er grusom, vanvittig, og så nærværende og “dagligdags”, at man nogle gange lige kigger sig over skulderen, hvis man går i skumringen 🙈 (Hurra for sommer lige nu 😉 ) På trods af det manglende hjernesamarbejde 😉 var jeg fanget fra start til slut, og var fuldstændig vild med den.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Opløst. Glæder mig allerede til den næste.  Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Undergravet // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Undergravet

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Mofibo Original / People’s 

Serie: 2. del i serien med Signe Brask

Genre: Krimi

Udgivet: 31. maj 2021, i bogformat. 20. maj på Mofibo

Antal sider: 324

Læst som: Lyttet og læst på Mofibo

Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid. 

**********************************’

Det er anden del om Signe Brask, og jeg har (endnu) ikke læst den første bog. Det forhindrede mig ikke i at blive opslugt af denne så snart jeg gik i gang. Og jeg har planer om at jeg vil læse del 1 også, for at have mere med i “bagagen” til den dag bog nr. 3 kommer 😉 For det er der heldigvis planer om. Det fik vi at vide i dag til et online bloggermøde med Lone Theils og forlaget. Heldigvis, for sikke da en slutning vi fik her…

“Signe lyste på cyklen, mens hun grublede. “Det her ligner noget, en flugtbilist kan være skyld i. Han påkører hende i mørket. Måske duede hendes cykellygter ikke. Bilisten skifter kanal på radioen. Og pludselig er hun der midt på kørebanen. Bam! Hun er død på stedet. Bilisten husker nu, at det nok var en dårlig idé at drikke de sidste tre elefantbajere. Han forvandler sig til flugtbilist og gemmer cyklen. Her er så øde, at man snildt kan nå væk, inden nogen opdager, hvad der er sket.” Hun tog et par latexhandsker op af jakkelommen, hvor hun altid havde en pose liggende til uforudsete situationer, og testede det røde baglys, der stadig sad fast på bagskærmen. Det virkede. Så meget for den teori.”

Jeg har ikke læst en eneste af Lone Theil’s bøger, som jeg ikke med det samme blev opslugt af, og det samme var selvfølgelig gældende for denne. Hun forstår at få læseren fanget fra side 1, og der er altid lige et eller andet i kapitlet der gør, at man lige skal have bare ét mere.. og så…. kører det bare derudaf.

Der er lidt Brask i Lone der selv er fra Vestjylland, og derfor syntes hun det var spændende at skrive om det område. Og det særlige med Vestjylland formår hun at få med i bogen. At de godt kan være lidt sammenbidte udadtil, men ret lune når man lærer dem at kende. Også dét at der er den stærke vind – træerne “vælter”, men bagved har de den største krone. Der er altid blæst i Vestjylland, og vælter man, kan man ligeså godt rejse sig op igen 😉 Vestjyder siger meget, med meget få ord. Lone Theils mener, at man nok altid har lidt af sig selv med i de personer man skriver om.

Og det gælder om at kende sine personer i bogen godt. Både det vigtige og det mindre vigtige. F.eks. Hvordan hun er vokset op. Hvad hendes livret er. Hvilke holdninger har hun. Så er det lettere at forstå hvad der sker, når historien engang imellem skriver sig selv. Og det er ikke altid forfatteren er helt enig i, hvad der sker i bogen.

Spændende og levende personkarakteristikker. Gode beskrivelser af omgivelser og bygninger, så man ligeså godt selv kunne have været der. Bogen er oprindeligt skrevet til lydbog som en Mofibo Original, men for Lone er der ikke forskel på hvordan hun skriver dialogerne. Dialoger er vigtige – der må ikke være for meget, og ikke for lidt. Og nu har jeg jo både lyttet og læst, og jeg finder ikke noget der ikke er perfekt. Det er Laura Drasbæk der har indtalt, og hende har jeg lyttet til en del gange efterhånden, og jeg tror faktisk hun er min yndlings oplæser.

Signe Brask kommer tilbage til Vestjylland, selvom hun egentlig havde forsvoret ikke at komme tilbage. Hun hører mere om sin fortid, og Wartow hører vi også mere til heri. Wartow er den der chef der ikke kan udstå Lone. De kendte hinanden på Politiskolen, men noget gik galt dengang, og det ligger stadig som en mur omkring dem. Og at han nu er blevet chef, er faktisk ikke noget der huer Signe.

Præstens kone forsvinder, og den store jagt går ind på at finde hende igen. Undervejs kommer der hemmeligheder frem, både nutidige og noget fra fortiden.

“De gule firkanter af lys skinnede over mod kirken og fortalte Signe, at selv om hun måske lidt havde håbet at finde huset tomt, så var Harry Frandsen eller nogen i hans familie hjemme. Der var ingen vej udenom, ingen nemme løsninger. Hun tog en dyb indånding, steg ud af bilen og gik op mod det røde murstenshus, og op ad de tre granittrappetrin og trykkede på ringeklokken. Den hvæsede ad hende som for at håne hendes rystende hænder. Så gik døren op med et snuptag, og Harry Frandsen stod foran hende. En høj, alvorligt udseende mand med bølget, gråt hår og alvorlige hornbriller, der så ud, som om de ikke var blevet skiftet ud siden engang i 1960’erne. Han så spørgende på hende. “Hvad drejer det sig om?” “Er du Harry Frandsen?” spurgte hun dumt, selv om hun godt kendte svaret. “Ja, det er mig. Hvad drejer det sig om?” Hun sank det spyt, hun ikke havde i munden. “Goddag, morfar.”

Da Lone skulle studere det Vestjyske lidt mere, var hun heldig at komme med en betjent på patrulje, og rundt og se med hans øjne, og også selve politistationen. Manden hedder Dennis, som politimanden i bogen også hedder. Men Lone lover 😉 at det kun er navnet de to har til fælles.

“Hun fik et lille spor af noget sødligt og hengemt, inden det forsvandt igen. Hun vendte sig mod Dennis. “Har du en strip med?” Han rystede på hovedet, og hun havde svært ved at styre sin irritation. “Hvad er der med dig og de strips? Hvorfor har du ikke bare nogle liggende i bilen?” “Jeg har ikke haft brug for dem i alle de år, jeg har været her,” forsvarede han sig. Hun pegede på den mørkerøde plet med lyskeglen. “Okay. Se på den plet her. Kan du se med det blotte øje, om det er blod?” Han rystede på hovedet. “Næh.” “Hvordan har du så tænkt dig at vi sulle kunne afgøre, om det er blod? Om der er foregået en forbrydelse?” “Altså, jeg plejer jo ikke at tage de beslutninger. Jeg ringer til personfarlig, hvis der er noget, der ligger over min lønramme.” gled han af.” 

For sikke da en redelighed at være vidne til. Signe Brask kan næsten ikke holde ud, at det hele foregår i så langsomt et tempo. Ingenting kan han, andet end at drikke kaffe, og forsinke hele processen.

Om vold mod kvinder. Kærlighed på godt og ondt, om hemmeligheder og uforløste drømme. Og en hel del om kirke og menighed. Og om rapmusik i kirken og pastagudstjenester 😉 Og om at Signe oplever den store kærlighed, men har en del med i bagagen, og ikke helt ved hvordan hun skal begå sig.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til del 2 i serien om Signe Brask. Det er en pageturner, jeg lagde den simepelthen ikke væk før jeg var færdig. Og hurra for Mofibo i den forbindelse, så jeg kunne læse hjemme i stolen, og lytte mens jeg kørte bil og gik tur.Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.