Rampen // Boganmeldelse // Jesper Stein

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Rampen

Forfatter: Jesper Stein

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 12. november 2020

Antal sider: 336

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget. 

Rampen, Jesper Stein, Politikens Forlag, Roman, Biografi, Rampen af Jesper Stein, Axel Steen, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer familiens liv radikalt og sætter sit præg på dem alle i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortiden og finde fred med forældrene og sig selv.

************************************

De fleste kender nok bedst Stein som forfatter til serien om Axel Steen. Den hårde, godt brugte, alkoholiske politimand, der skal helt ned i sumpen, gang på gang, før han altid formår at hive sig selv op igen. Jeg er svært glad for Axel Steen, og det er en karakter jeg nyder at læse hver gang der kommer en ny bog. Axel Steen bliver aldrig skånet, og jeg har altid haft et billede af Stein i hovedet når jeg har læst bøgerne. Nu ved vi, at Jesper Stein trækker på personlige erfaringer, og så gør det pludselig lidt mere ondt, at tænke på. Rampen er fiktion, som i videst muligt omfang bygger på virkeligheden. Det er Jespers historie baseret på, hvad han husker, hvad han forestiller sig, og et omfattende researcharbejde.

Hovedparten af bogen foregår i Risskov i årene 1981-83, men vi hører også om forældrenes opvækst, og frem til deres død.

Det er mest Jespers unge år vi hører om ham fra, ellers er det meget koncentreret omkring forældrene. Og selvfølgelig hvordan han takler det hele. Vi får et lille kig ind til Jespers “nutid.”

“I år på scenen på Kampnagel skal jeg læse et stykke op fra Aisha fra en drukscene på taget af 8-tallet, hvor Axel Steen efter lang tids ædruelighed falder i. “Han åbnede en flaske russisk vodka. Gad ikke engang lugte til den. Satte den for munden og smagte, huden på ryggen rejste sig fra vævet, og det isnede fra lænden til issen. Så fyldte han hele munden og drak. Han stønnede af glæde og sagde “ahhhh” tre gange. Kroppen kuldegøs… Det var sjette gang på næsten to år, han drak. Det var jo ikke noget, men det var selvfølgelig forkert. Til forskel fra gamle dage havde han det under kontrol. Helt og aldeles. Det fortalte han sig selv, men han vidste, det var løgn. Hver slurk han sank, var en mundfuld katastrofe. Han drak igen og mærkede varmen skylle gennem kroppen, de frydefulde stik af smerte i ryggen, små nåle borede sig ind i huden på ham, og han vred sig af glæde, og følte sprutten brænde i sin tomme mavesæk.”  Jeg kan høre i hver stavelse, at det er skrevet af en alkoholiker. Ingen anden ville kunne lægge sådan en kærlighed i beskrivelsen af vodkaens fysiske virkning, roen og selvbedraget, det psykiske velvære, der følger efter.” 

Jespers forældre bliver skilt, da hans far, Finn, vælger at gå fra kone og 2 børn, for at leve sammen med en elev. En elev han længe har haft et forhold til, et forhold som Jesper kom hjem og fandt ud af. Vi hører om en lykkelig familie indtil da, for Jesper og hans bror Peter, har nogle gode år, indtil forældrene bliver skilt. Herefter er 17-årige Jesper nærmest eneansvarlig for sin mor, der bedøver sig med piller og sprut. Vi hører om ulykkelig kærlighed, had, ny forelskelse. Men mest om det kæmpe had hun har til Finn. Jesper lægger ører til, han lytter, snakker og prøver. Men det er som om hun kun vil høre det hun vil høre. Og det er svært for Jesper at blive ved med at komme med nyt. De har et meget nært forhold, måske også lidt for nært.

“Jeg sætter mig tæt på min mors seng, tager hendes hånd under dynen og holder den, den er urolig, den klemmer om min. Er det reflekser? Eller der der en rest af hendes bevidsthed der fornemmer, at jeg er her? Jeg tænker på hendes svigt, hendes egocentri, hendes dominans og på, at jeg alligevel har følt mig set og elsket, jeg tænker på, hvor vigtigt det er, at man vokser op med en oplevelse af, at man betyder alt for sin mor eller far. Jeg er en skramlet blikspand med svært forenelige væsker, usikkerhed og angst, selvtillid; ømhed og omsorg, selvdestruktion; kærlighed og troen på, at det hele ender godt, det hele flyder sammen i en blanding, som er mig. En blanding, hun har rørt op.”

Han forsøger at leve sit ungdomsliv, men har svært ved at navigere i det, og der sker en masse omkring ham. Her er det også både med venner, kærester, og nogenlunde alm. ungdom. Men også Jesper har noget at kæmpe med, allerede som ung, og han får afprøvet nogle grænser.

Jesper besøger sin far en gang om ugen, hvor de spiser sammen, og det er fra Finn, Jesper har sin kærlighed til litteraturen. De taler om bøger de elsker, og det at de kan deles om dette, tror jeg gør, at de har så godt og nært et forhold. Vi hører også om Finn og hans unge kone. Deres forhold er meget op og ned, og også her hører Jesper en del, men det er lidt på en anden måde. For Finn lukker dem ikke helt ind i det helligste, og fortæller ikke alt. Også Finn kæmper med et stort alkoholforbrug, men jeg synes langt henad vejen at Finn er et positivt menneske.

“Sæt dig nu her, min dreng. Vil du ikke have et glas?” “Jeg vil ikke have dit forpulede glas. Klokken er halv tolv om formiddagen. Hvor meget har du drukket?” “Jeg har drukket kaffe, simpelthen. Det er den skinbarlige sandhed.” Han vrider sig som en ål på krog. Vifter med hånden hen mod glasset, som om det er den hellige gral, der pludselig har åbenbaret sig for ham, synker en bøvs.” Ja, og så har jeg lige åbnet kartonen der fordi du skulle komme, og vi skulle spise frokost. Et glas, ikke andet.”

På intet tidspunkt i bogen, skriver Jesper Stein for at få medlidenhed. Det er en historie hvor alt kommer frem, og man er med i både det gode og det dårlige, helt fra start til slut. Jeg ved, Jesper har brugt år på at se billeder, besøge og tale med folk fra fortiden og på at researche. Og jeg er sikker på, at det har været ekstremt hårdt mens det har stået på, men det må også være svært at se det hele få vinger nu med udgivelsen.

Heller ikke Jespers eget liv, har været let. Og han fortæller hudløst ærligt, om bl.a. hans mange drukture og skilsmisse. Og at hans opvækst har slået kæmpe skår i alle involverede, er der ingen tvivl om.

Virkelig gribende bog. Jeg har holdt mange pauser undervejs, men jeg var fanget fra side 1. Side 1 var også her, man allerede fik en knude i maven, og vidste at dét her, det blev hård læsning. Det havde jeg hørt det ville være – og det var fuldstændig korrekt. Men det er med Jespers genkendelige skrivemåde, en skrivemåde der bare altid fanger mig. Det er selvfølgelig “sjovere” at læse om Axel Steen, fordi vi ved han er fiktiv, men at han kan skrive, er der ingen tvivl om.

Der er 5 krummehjerter til Rampen ❤❤❤❤❤. Det her er en af de anmeldelser jeg har haft svært ved at skrive, og helt sådan har jeg aldrig haft det før. Men jeg var fuldstændig opslugt af bogen, så det er ikke fordi jeg ikke har følt noget. Jeg tror bare der kører alt for meget rundt oppe i mit hoved, og måske har den ikke helt bundfældet sig endnu. Den er tankevækkende, gribende, hudløst ærlig og jeg må indrømme, at tårerne væltede ud på en af de sidste sider. Præcis samme sted som Jesper selv beskriver at han græder. Da han endelig giver los. Stærk bog Hr. Stein. ❤Rampen, Jesper Stein, Politikens Forlag, Roman, Biografi, Rampen af Jesper Stein, Axel Steen, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen.

Den Tavse Enke // Boganmeldelse // Sara Blædel

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den tavse enke

Forfatter: Sara Blædel

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Louise Rick – nr. 11

Genre: Krimi

Udgivet: 6. november 2020

Antal sider: 393

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget

 Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Louise Rick er efter en længere orlov tilbage på arbejde som leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13, da Fyns Politi tilkalder assistance. En kvindelig kroejer på Tåsinge er blevet dræbt, og politiet  er på bar bund. En grundig gennemsøgning af kroens førstesal, hvor den dræbte boede, afslører en uventet detalje, som kaster politiets efterforskning i en helt uventet retning. 
Meget mod sin vilje er Louise nødt til at kontakte Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. De to har ikke set hinanden, siden de skiltes på en strand i Thailand, hvor deres forhold sluttede. 
For første gang nogensinde virker Camilla Lind ikke særlig interesseret i drabssagen, da Louise ringer for at spørge hende til råds. Til gengæld vækkes Camillas interesse af en sag om en ung fyr, der døde på Tåsinge et halvt år tidligere. Gennem sin journalistiske tilgang til den historie kommer hun i besiddelse af oplysninger, som Louise ikke ved noget om, og som har store omkostninger for de involverede personer. 
Louise og Camilla bliver begge dybt engagerede i sagen, og da de til sidst står i en svær og sårbar situation, finder de ud af, hvor godt det er at gøre tingene sammen. 

*****************************

Så var Louise Rick tilbage. Den 11. bog, og man når lige at tænke, om hende der Rick, snart kan holde til mere, kan hun da blive blandet ind i mere end hun allerede er?

“Jeg kender ikke ét eneste af navnene på den her liste,” rasede Louise Rick og smed papiret hen over bordet til Søren Velin. “Vi har talt om den her nye rejseenhed i halvanden måned. Vi har planlagt, talt op ad stolper og ned af vægge. Vi har været enige. Men hvad fanden hjælper det med al den forberedelse, når du alligevel bare skraber nogle rester sammen fra de forskellige politikredse og kalder dem mit nye hold?” 

Denne gang som leder af en helt ny rejseenhed – P13. For Louise er det hendes drømmejob, og en erstatning for det gamle Rejsehold. Det bliver dog en anderledes start, da hun føler hun får alle de politifolk, som ingen andre lige har brug for – det var ikke det hun lige havde regnet med, og derfor er hun allerede en smule fornærmet inden hun møder dem. Heldigvis viser det sig hurtigt, at de ikke er helt så forfærdelige som hun først frygter.

“Louise blev mere og mere begejstret for Lisa Lindén, som trods sine unoder med at knalde røret på, når hun havde fået sagt, hvad hun ville, tænkte selvstændigt og rykkede.”

Hun bliver kastet hovedkuls ud i jobbet på Tåsinge, hvor en kvindelig kroejer findes dræbt i køkkenet. 1/2 år tidligere er hendes mand død, og umiddelbart er hun elsket og holdt af, af alle.

Da politiet dukker op og får gennemsøgt kroen, står det pludselig klart, at ikke alt er som det burde, for det ser umiddelbart ud til at der har boet et barn på et lille værelse i den private del af kroen. Men hvor er barnet? Og hvis er det? For parret havde ikke selv fået børn.

Derfor bliver Louise nødt til at kontakte Eik fra Eftersøgningsafdelingen. Det huer hende ikke rigtigt, for de to er slet ikke på talefod, efter Louise afbrød deres fælles ferie i Thailand, fordi Eik pludselig trak sit frieri tilbage.

“Louise trak brevpapiret ud og lagde kuverten fra sig på sofabordet, mens hun fornemmede en anspændt trækning i sit ansigt. Hun forsøgte at slappe af,  fremstå neutral og ikke lade sig påvirke af det, hun skulle til at fortælle. Alligevel flyttede hun sig lidt frem i lænestolen og så med det samme, at Helene reagerede på hendes usikkerhed.” 

Desværre er hendes hjerte en hel del i København, da der sker noget uforudsigeligt, så selvom hun ikke kan være til stede fysisk, ville hun ønske hun kunne. Men hun imponeres i den grad over Jonas, der tager førertrøjen på, og viser at han er ret så selvstændig. Det viser os også en meget sårbar Louise Rick, og jeg håber hun får vendt skuden til vi (forhåbentlig?) møder hende i bog nr. 12 😉 Så hun igen kan være den bad-ass cop som vi kender hende. Og jeg glæder mig også til at blive genforenet med Louise’s nye hold.

“Louise lod sig omfavne og indsnusede lugten af græs, træ og skov i hans fleecetrøje. Hun havde nettop rettet sig op for at træde et skridt tilbage, da hun fik øjenkontakt med Eik. Han var kommet rundt om hjørnet fra gavlen og stod nu bag Jack.” 

Camilla har trukket stikket. Hun har fået Frederik hjem “fast” fra England, og Markus har, synes hun, lidt for ofte har for mange gæster 😉 Hun har brug for et pusterum, og er derfor taget hjem til sin far for at lade op og spille yatzy. Det betyder at hun på ingen måde har fulgt med i noget som helst, og faktisk ikke rigtigt har lyst til at hjælpe sin veninde. Men pludselig øjner hun alligevel en historie, der kan sætte fut under hende.

“Et øjeblik lukkede hun øjnene og blev klar over, hvor meget hun ønskede, at hendes første efterforskning i den nye afdeling ville blive en succes. En opklaring, hun ville være stolt af og glæde sig over at fortælle om. Noget, andre ville bemærke. Og noget, politicheferne ville skrive sig bag øret, men faktum var, at hun ikke havde styr på en skid, og slet ikke nu, hvor Eik var kommet til. Hun bandede over sig selv, forsøgte at tage sig sammen og skulle lige til at gå i gang med en længere tirade om, hvor uduelig hun var, da hun hørte Eiks stemme udenfor og lidt efter hans faste fodtrin over gulvet”

Det er dog ikke kun mordet på enken fra kroen, der pryder siderne i bogen. Flere hemmeligheder og sandheder kommer på bordet, og der er mange tråde at følge op på. Det bliver dog aldrig uholdbart, og jeg synes der er en rød tråd hele vejen igennem. Jeg er vild med Camilla og Louise’s måde at kommunikere på, der viser at de kender hinanden ud og ind, også selvom der kan gå tid imellem de rigtigt får talt sammen. Der er et godt flow igennem bogen, og hemmelighederne og mysterierne bliver bare ved med at blive tryllet frem.

Man når hele følelsesregisteret igennem denne gang, både på godt og ondt, så måske skal du ikke løbe for langt væk fra kleenex.

Fantastisk velskrevet krimi fra Sara Blædel. Jeg synes lige jeg skulle igang, før jeg rigtigt var med, men så var der også fart over feltet. Der er et kæmpe persongalleri denne gang, og jeg havde til tider lidt svært ved at huske dem fra hinanden. Men det gør på ingen måde bogen dårligere for mig, de er alle en vigtig brik i spillet.

Der er 5 Krummelurerhjerter ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5, til Sara Blædel for Den tavse enke. Super velskrevet, spændende og med et tema der altid bør være fuld fokus på. Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Og så fik vi jo lige det sejeste merch med i vores bloggerpakke. Jeg er vild med når forlagene gør noget særligt ud af en ny bog, men jeg skal dog lige, for god ordens skyld, nævne 😉 at det ingen som helst påvirkning har på min anmeldelse, eller holdning og mening til bogen.  Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Nattens Udyr // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Nattens Udyr

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Cecilie Mars – del 2. Læs anmeldelse af bind 1 – Mørket kalder her. 

Genre: Krimi

Udgivet: 30. oktober 2020

Antal sider: 360

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.

 Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof, Nattens Udyr, anmeldelse af Nattens Udyr, Cecilie Mars, En Cecilie Mars krimi, Mørket Kalder, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Når du ser dem komme, er det for sent… En række bastialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder. I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber hurtigt nye fjender. Pludselig er Cecilie muligt bytte og trofæ for en brutal vrede. 

*****************************************

Jeg kan love Jer for, at der var en hel skare af krimibloggere der jublede meget højt, da Michael Katz Krefeldt bekendtgjorde, at der kom en ny bog med Cecilie Mars. Krefeld havde nemlig sagt, at Mørket kalder var en selvstændig bog, også selvom vi plagede ham en hel del 😉 Så ja – jeg har glædet mig siden jeg fik at vide vi fik en mere. Michael var alligevel ikke helt færdig med Cecilie Mars, der var mere i hende der måtte ud.

“Serien af venstre-jabs blev fulgt op af et perfekt højre-hook, der ramte XL Bobs kæbe rent. Cecilie tog fat om kampsportsdukkens nakke og sendte et par solide knæspark op i hans ansigt. Tessa rappede uforsonligt fra anlægget, mens Cecilie hamrede løs. Cecilie slap sit greb om Bob og betragtede forpustet dukken, der svirpede frem og tilbage på sin fod. Hendes sports-bh og shorts var våde af sved efter den intense træning, og hun hev efter vejret. Da hun havde sundet sig, vendte hun sig om mod sofabrodet og satte sig på hug for at indtage sin sidste bane coke. Bogstavelig talt. Hun ville gå på rehab, lovede hun sig selv, vel vidende, at det var bullshit. Hun havde brug for hvert et gram til at udholde verden. Til at finde sig i alt det lort, omgivelserne sendte mod hende. Ikke mindst Karstensen, hvis job hun nemt kunne løse, selv i en cokerus.” 

Vi bevæger os ret meget rundt på “The Dark Net” – men uden at det på noget tidspunkt bliver firkantet eller fortællende. Det passer ind i historien, og vi får ikke flere oplysninger end dem vi har brug for. Det mørke net gemmer på så mange grusomheder, at man bliver forpustet bare ved tanken. En gruppe mænd hader kvinder mere end de fleste, og de forsøger at ramme nogle af dem. De har fundet på deres eget sprog, og egne navne.  De er nærmest som en sekt. Det er Stacy’er, Becky’er der helst vil ses med Chads – med alfahannerne. Der er ikke plads til de “normale” mænd, føler de. Det er skabt af modige gentlemen mod feministerne. Dem der påtvang dem et sexløst liv alene pga. deres genetiske lavere beskaffenhed. Ret meget i tidens ånd, selvom det her er langt værre adfærd.

Enhjørninge bliver aldrig mere det samme…🦄🦄🦄

“Cecilie bankede på døren og trådte ind sammen med Troels. Det overraskede hende, at Karstensen ikke var alene. Han sad for enden af konferencebordet i selskab med en yngre mand og en kvinde. Karstensen bad Cecilie og Troels om at tage plads, hvorefter han præsenterede manden som Palle Hjort fra politidirektørens kontor og kvinden som Birgitte Lund fra Rigspolitiets pressetjeneste. “Hvad er der sket? Er Peter Lundin flygtet? sagde Cecilie og smilte. Der kom ingen smil retur. “Jeg er glad for, at du har bevaret din humoristiske sans, Cecilie. Min mangler fuldstændig, svarede Karstensen.” 

Cecilie gør måske nok hvad der passer hende. Men hun er ikke ond. Hun har et godt hjerte, og passer på sin makker. Hun bakker op, og tager gerne skraldet for andre. Desuden har hun altid en kvik bemærkning klar. Hun er rå som få, men vil egentlig de fleste det godt. Og så vil hun så gerne have at der er roligt derude i ghettoen hvor hun bor, og hvor banderne bekriger hinanden på daglig basis.

“Med andre ord en nøgle, som vi ikke kan bruge til en skid. Jeg er færdig”. “Rolig nu. Jeg tænker, at vi bliver klogere, hvis vi parrer nøglen med indholdet på ClickBarts harddiske, som jeg har kopieret hertil,” sagde han og bankede på computeren. Cecilie nikkede energisk. “Fedt, Ismail! Se at få gang i alt  dit voodoo-shit!” “Nu er min familie fra Pakistan, så det er ikke vanvittig meget voodoo, jeg har fået lært mig.”” Ismail tastede løs på sit keybord. “Så noget Islam-shit,” sagde Cecilie og smilte.

Der er et meget hårdt sprog, vulgært faktisk – og en hård tone hele vejen igennem bogen. Det skal man lige vænne sig til, men jeg synes, at jo længere man kommer, finder man ud af at det bare er jargonen, også selvom det er lidt voldsomt. Det passer bare ind i bogen.

“Pis og fuck, tænkte hun. Hun var færdig. Fucking færdig nu. Lorte-John havde endelig indhentet hende. Hun satte sig ind i Golfen og startede bilen. Hun så ned i tasken med de løse papirer med de mange navne på. Hun var nødt til at komme op med en plan og advare dem. I det samme bankede den kraftige betjent på ruden. Cecilie gassede op og kørte ud af Teglholms Allé.” 

Og så blev jeg måske (som Cecilie?) lidt småforelsket i Jeremy… The bad guy.. Som også kunne være følsom, men som især gemte på hemmeligheder.

“Det eneste jeg har været, er fucking blind. Hvilket jeg må lære at leve med.” 

Cecilie’s nye makker Troels, virker på mig (indimellem) lidt som et “skvat” – ej, det er hårdt sagt, men han tager måske nok en enkelt dum beslutning 😉 i ny og næ.. Men jeg kom til at holde af ham alligevel – især da han tør sige Cecilie imod.

“Folk kører ikke optimalt i dag, sagde Troels diplomatisk, mens han knugede om armlænet.” 

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Nattens Udyr. Jeg var fanget fra start til slut. Det er jo ingen hemmelighed at Michael Katz Krefeld skriver fantastisk, så det behøver jeg ikke gå i detaljer med 😉 Her har han endnu engang begået en krimi der er SÅ meget anderledes end det vi (eller ihvertfald jeg) er vant til. En kvindelig politikommissær, der er lidt uden for lands lov og ret. En kvindelig politimand der gør som det passer hende, også selvom det er ulovligt. Og hvordan er det så lige? For vi har mødt mange mænd der er præcis som Cecilie – afdankede alkoholikere, der både lyver, tager stoffer og selv begår kriminalitet. Men Cecilie er kvinde med nogle af de træk – tilgiver vi hende? Eller synes vi hun er for meget? Hun er bare helt sin egen, og hun venter ikke på at få lov – hun handler på egen hånd. Og nogle gange får hun “lidt” slag for det. Men hun rejser sig altid op igen, og vender gerne den anden kind til, hvis det bliver nødvendigt.

Sådan Michael – det var lige den Cecilie vi havde savnet. Og endnu bedre – der er en 3’er i vente 🙏🏻  og det er virkelig rart – for den slutning… var ikke som forventet 😉 Min umiddelbare kommentar (til mig selv…) var : Holy guaca-f*cking moly…😱

Dagen før udgivelse, var jeg så heldig at deltage i online bloggermøde med Michael Katz Krefeld, forlaget og en god håndfuld krimiblogger-kollegaer. Det var iført den hættetrøje som vi fik tilsendt sammen med bogen. En lækker sort hoodie, som var adgangskrav for deltagelse. Så der sad vi så – hele banden, og lignede en hel bande 😉 Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof, Nattens Udyr, anmeldelse af Nattens Udyr, Cecilie Mars, En Cecilie Mars krimi, Mørket Kalder, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Mig der går all-in på farvekoordineringen 😉 ^^

Det er altid dejligt at høre forfatterens egne ord omkring bogen, tanker og hvad han selv synes. Ydermere er det også altid givtigt at høre de andre bloggere, hvad de mener om bogen, og hører de spørgsmål de sidder og gemmer på. Det gør nogle gange at man får et andet syn på nogle ting. Denne gang var jeg nysgerrig på en ting. Michael nævner nemlig en “øko-café” i Horsens, og jeg måtte selvfølgelig vide om den findes i virkeligheden 😉 Det gør den dog ikke – men det er ren krimikærlighed til Horsens og Krimimessen.Online bloggermøde, bloggermøde, Michael Katz Krefeld, Lindhardt og Ringhof, Nattens Udyr, anmeldelse af Nattens Udyr, Cecilie Mars, En Cecilie Mars krimi, Mørket Kalder, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive denne anmeldelse, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Blå, blå efterårsbølger // Boganmeldelse // Christoffer Holst

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Blå, blå efterårsbølger

Forfatter: Christoffer Holst

Forlag: Flamingo

Serie: Cilla Storm – 2. del.

Genre: Krimi og kærlighed

Udgivet: September 2020

Antal sider: 232

Læst som: Bog, modtaget af forlaget

 Christoffer Holst, Flamingo, Flamingo books, kærlighed, krimi, En Cilla Storm-krimi, Cilla Storm, Blå blå efterårsbølger, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Det er blevet efterår, og Cilla Storm arbejder som kriminalreporter. Hun bor hos sin bedste ven og drikker ofte vin sammen med Rosie, den ældre dame, som hun mødte på Bullholmen. Men hendes forhold til den charmerende politimand Adam er stadig ikke helt afklaret. Hvorfor har han så svært ved at bestemme sig? På det nye job får Cilla til opgave at grave i, hvad der skete med societystjernen Laila Damm, som forsvandt sporløst i 1988. Sporene leder Cilla til Stockholms skærgård. Sideløbende rejser skuespilleren Ellen Svensson til Nordirland for at tage sig af sine forældres dødsbo. Der finder hun noget, der får hende til at vende tilbage til Sverige i al hast. På et koldt og vindomblæst Bullholmen krydser Cillas og Ellas veje, og sammen begynder de at afdække øens mørke fortid. 

*********************************************

Jeg havde glædet mig til at læse mere om Cilla og Rosie – jeg synes deres forhold er super fedt, og givende for begge parter. Og selvfølgelig også om at læse mere om Adam og Cilla. Adam er nok lidt typisk mand… kan ikke rigtigt bestemme sig for hvad han stiller op med Cilla. Eller måske tænker han bare ikke over det, på helt samme måde som Cilla? Cilla vil gerne have en afklaring! Hvad er de? Er de noget? Eller spiser de bare sammen en gang imellem. Hun vil gerne at deres “forhold” tager skridtet videre, hun vil gerne have at de er kærester.. Hvorfor kan han ikke indse det… 😉 (Ohhh the joy of single-ness 😉 been there, done that 😉 )

“”Men det er jo lige det. Det er jo ikke noget forhold, vi dater jo knap nok. Vi gør… ingenting.” Jeg tager en slurk vin og sukker. Føler mig pludselig lidt latterlig. Det er ikke spor sjovt at være desperat. Og ikke særlig tiltrækkende. Det handler i øvrigt ikke om at være sammen med en bare for at være sammen med nogen. Jeg kan overleve uden at have en kæreste, det blev tydeligt i løbet af det sidste år, da min ekskæreste forsvandt ud af mit liv. Jeg kan lave mad, jeg kan sove godt om natten, jeg kan have det sjovt med Zacke og Jonathan. Så det handler ikke om en fyr. Det handler om Adam. I løbet af efteråret har han gjort mit liv bedre de korte stunder, det er lykkedes os at se hinanden. I løbet af få sekunder. Det er tilstrækkeligt med hans underfundige smil eller måden, han bevæger sig, eller bare at se på ham, når han drikker af et glas (han møder ligsom drikken med blikket). Han får sommerfugle til at danse i min mave, han giver mig lyst til at grine. “Du skal ikke stresse over det, Cilla,” siger Zacke. “En ting ad gangen.” “Vi har set hinanden i tre måneder. Hvis det havde været i 1800-tallet, havde jeg været gravid med mit femte barn på nuværende tidspunkt.”

Cilla og Rosie tager på spatur, og havner midt i et bryllup. Det er hyggeligt, og de er jo tilpas nygsgerrige til, at de lytter en “lille smule” med 😉 Slapper af, drikker vin og glæder sig til at være sammen om denne skønne oplevelse. Men så sker der et mord.

Adam kommer selvfølgelig forbi, fordi han skal efterforske sagen, og hverken Cilla eller Adam ved hvor de står, i forhold til hinanden.

“Hvor er jeg glad for, at du kunne komme i aften,” siger Adam. “Jeg er glad for, at du inviterede.” “Vi skal have frisk pasta og bolognese. Håber, du kan lide det?” Om jeg kan lide det? Han havde kunnet servere fiskepinde, opvarmet i brødristeren, sprøjetelakeret med sennep, og jeg havde været helt tilfreds. “Det lyder dejligt. Det passer sikkert også perfekt til vinen!” Smilehullerne, de hemmelige smilehuller, der burde komme med advarselsskilte, dukker frem i hans kinder, da han smiler, og jeg må tage en dyb indånding for ikke at kaste mig over ham. Selvfølgelig er det dejligt med bolognese, men hvordan skal jeg tænke på mad, når han sidder lige overfor mig og ser ud, som han gør? Den tætsiddende poloskjorte, de slidte jeans, det bølgende, mørke hår, og hans øjne. Og den let solbrændte hud. Selvom det er oktober, og alle andre i byen ligner pizzadej, der er sat til hævning, ser Adam Ångström ud, som om han netop er vendt hjem efter en uge i troperne.”

Ella Svensson rejser tilbage til Irland, for at rydde op i sine forældres dødsbo. Her finder hun noget der får hele livet til at spejlvende sig. Noget giver pludselig mening. Hun haster tilbage til Stockholm igen.

Cilla er den sidste person der har talt med den afdøde, så hun er selvfølgelig viklet helt ind i sagen. Igen.

Jeg er helt vild med Zacke og Jonathan. Det er de perfekte venner. De elsker Cilla ubetinget, og vil gøre alt for hende. Og derfor er det heller intet problem for dem, at hun camper på deres sofa en tid.

“”Hvordan går det med maden, er der noget jeg skal hjælpe med?” “Ja, skat, lad være med at gå i vejen. Det er den bedste hjælp, du kan give med hensyn til madlavning.” Jeg himler med øjnene, og Jonathan griner.”

Og med et plottwist til sidst. Jeg havde ikke… set det komme.

Ganske god bog. Jeg vil nok ikke kalde den krimi, men mere en spændingsroman. Den første Cilla Storm-krimi fik 5 hjerter, og jeg synes den var lidt bedre end denne. Der var mere spænding på en måde, her var det som om, det hele var lidt for tilfældigt. Jeg får en smule tics 😂 af at Cilla og Rosie blander sig i alting, og at Adam “lader” være med at irettesætte dem, når de simpelthen blander sig for meget i efterforskningen (igen). Men den er samtidig, til tider, hysterisk morsom, og jeg har leet højt mens jeg har læst. Og jeg synes Christoffer Holst skriver helt fantastisk. Alvorligt, blandet med en smule satire. Dét er jeg vild med.

Der er 4 hjerter ud af 5 💙💙💙💙 til Blå, blå efterårsbølger. Christoffer Holst, Flamingo, Flamingo books, kærlighed, krimi, En Cilla Storm-krimi, Cilla Storm, Blå blå efterårsbølger, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen.

Giv slip + Hold Ud // Boganmeldelser // Amy Daws

Boganmeldelse

Reklamemy Daws, Giv slip, Hold ud, Flamingo books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Challenge, Harris Brothers, Harris Brothers book 1, Endurance, Harris Brothers book 2, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,

Titel: Giv slip + Hold ud

Forfatter: Amy Daws

Forlag: Flamingo

Genre: New adult

Serie: Harris Brothers. Nr. 3. Sats Alt, udkommer d. 22. oktober

Udgivet: August 2020

Antal sider: 344 + 317

Læst som: Lyttet på Mofibo.

GIV SLIP – Fra bagsideteksten:

24-årige Indie Porter har aldrig haft en kæreste – eller været i seng med nogen for den sags syld. Men nu skal der ske noget. Hun skal bare lige finde den rigtige fyr, som hun kan have en perfekt nat sammen med, inden hun finder den store kærlighed. Camden er slet ikke den rigtige fyr til det formål. Jo, Indie er tiltrukket af den høje, lækre fodboldspiller med de kække kommentarer, men et forhold vil være umuligt. Hun er hans kirurg, og han har kurs mod operationsbordet efter en knæskade, der kan koste ham hans karriere. Der er noget ved Indie, som Camden ikke kan få nok af. Han kan være sig selv og vise sin usikkerhed sammen med hende. Han har aldrig haft svært ved at møde piger, men han har aldrig prøvet at falde for nogen. Før nu. Nu må Camden bare overbevise Indie om, at han er værd at bryde alle regler for. my Daws, Giv slip, Hold ud, Flamingo books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Challenge, Harris Brothers, Harris Brothers book 1, Endurance, Harris Brothers book 2, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,HOLD UD – Fra bagsideteksten:

Tanner er svoger til Belles bedste veninde, så da han ringer og beder om hjælp, kommer Belle modstræbende den øretæveindbydende fodboldspiller til undsætning. Dagen efter flyder aviserne over med billeder af Belle og en nøgen Tanner. For Tanner er det bare endnu en skandale, men hans fodboldklub har fået nok. Hvis ikke han retter op på sin opførsel, får han sparket. Belle kommer også i problemer, fordi sladderen truer det prestigefyldte hospital, hvor hun arbejder som kirurg. For at redde situationen må Belle og Tanner udgive sig for at være kærester, selvom sandheden er, at de dårligt kan udstå hinanden. Det er kun midlertidigt, og hvad er det værste, der kan ske? Forelskelse? Næppe. Men jo mere de lærer hinaneden at kende, jo sværere har de ved at modstå den tiltrækning, der opstår mellem dem. Og jo sværere bliver det bare at lade som om…my Daws, Giv slip, Hold ud, Flamingo books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Challenge, Harris Brothers, Harris Brothers book 1, Endurance, Harris Brothers book 2, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,Belle og Indie har mødt hinanden på medicinstudiet, og hænger sammen som ærtehalm. Indie arbejder som kirurg, og får til opgave at passe på Camden, da han bliver indlagt, og overført til den dyre del af hospitalet 😉 Det er bare ikke let, når han ligger der i smerter, og man synes han er Mr. Perfect. De ender med at tale rigtig godt sammen, og Camden lover Indie, at han tager hendes mødom når han er ude fra hospitalet igen. Men … Det kan Camden pludselig ikke nøjes med, han vil have mere, så de aftaler at han får 5 dage 😉 Og Indie får pludselig svært ved at skelne, om han bare er den 1’er hun skal have sex med, inden hun går videre til nr. 2, og til sidst finder Mr. Right, for… han er pludselig bare helt rigtig.

“”Du har ikke nogen kæreste, vel?” Jeg kan mærke latteren i min mave. Det er sådan et uskyldigt spørgsmål at stille i en så tung stemning. “Nej, jeg er bange for, at jeg ikke er kærestetypen.” “Det tænkte jeg nok.” Hun lyder lettet, og jeg rynker panden. “Du har heller ikke en kæreste, vel?” Jeg er mere end nysgerrig omkring doktor Prichard og måden, han iagtager hende på, når hun taler, og rører ved hende, hver gang han kan komme til det. Og jeg får virkelig tics af, at han kalder hende Indie foran patienterne. Jeg kan se hendes smil i mørket. “Nej. Du kan være helt tryg. Det er ikke en del af min plan. Ikke endnu, i hvertfald.” “Din plan? Det lyder spændende.” Jeg smiler og kan se hende bide sig i underlæben, mens hun snor en løs lok af sit hår mellem fingrene. “Måske fortæller jeg dig den engang.”” 

Belle og Indie har en aftale om at der er TEQUILA-NIGHT, hvis noget er gået godt, eller skidt på arbejdet. De taler om alt, og Belle ved naturligvis godt, at Indie er jomfru, selvom Belle gør et ihærdigt forsøg på at ændre det. Især på deres Tequila-aftener.

Belle arbejder med fosterkirurgi, og hun er med til at redde babyer, inde i mors mave. Og hele den del man hører om her, er lidt speciel for mig. Både fordi min yngste er født 5 uger for tidligt (Alt ok), men også fordi jeg arbejder på en afdeling der hedder Kvindesygdomme- og fødsler. Jeg læser, hører og skriver om rigtig mange ting, og jeg synes emnet er helt enormt spændende. Så det gjorde Hold Ud, lidt mere speciel for mig.

“Han snapper efter vejret og siger: “Jeg ved godt, at jeg risikerer at ødelægge det her virkelig ømme øjeblik imellem os, men vi er nødt til at vende om og køre tilbage.” “Hvorhen?” “Til der, hvor du samlede mig op.” Jeg spærrer øjnene op og glor på ham. Han har arrangeret min cardigan over sine ædlere dele og skærer en grimasse, som om han frygter, at jeg vil slå ham. Eller måske er det på grund af de to store buler, der er ved at komme til syne i hans hoved Det er sævrt at afgøre. “Vil du tilbage? Til vanviddet?” spørger jeg og måber vantro. Han trækker på skuldrene. “Paparazzierne må være kørt, og der er vist ingen, der forfølger os.” “Hvorfor fanden skal vi tilbage? Jeg sværger, Tanner, at hvis det er på grund af en eller anden pige, så ryger du ud gennem forruden denne gang.”” 

Tanner ringer til Belle, at han er i knibe, og har brug for hendes hjælp. Hun kommer, selvom hun har lyst til at lade ham sejle sin egen sø. For helt ærligt, så kender hun godt hans ry. Ny dame hver dag, hvis han kan. Ærgerligt nok, ligger der nogle paparazzier klar, til at forevige deres flugt – Tanner helt nøgen… Tanner kommer i problemer, og de enedes om, for begges skyld, at de er kærester i en periode, så de kan dysse alle kommentarer og spekulationer ned. Sådan noget har det bare med at køre lidt af sporet.

Harris familien er den her skønne fodbold”tossede” familie, hvor far er træner, og alle brødrene spiller fodbold på højt niveau. Jeg har i flere år været helt vild med både fodbold- og ishockey-serier, så den talte til mig lige med det samme.

Vi skifter hovedperson Indie / Camden – Belle / Tanner mellem hvert kapitel, og det gør flowet ret godt kørende.

Skønne og søde personkarakteristikker. Jeg ville elske at være veninde med dem, eller have haft en af dem som bedste veninde i teenageårene og i de tidlige 20’ere. Såsnart de er sammen er det en fest.

Jeg har hørt bøgerne som lydbog på Mofibo, og jeg synes oplæseren gør et fantastisk stykke arbejde. Bøgerne er selvstændige og kan sagtens læses som sådan. Men jeg læste Hold ud først, og gik straks videre til Giv slip. Og det var lidt en “fejl,” For hvis man har tænkt sig at læse som serie, så skal man starte med Giv slip. Men det kunne jeg ikke umiddelbart se noget sted. Det gik fint nok, der er bare nogle ting, der bliver lidt omvendte, på en måde, fordi der jo drages paralleller mellem personerne i den forrige bog. Jeg anbefaler at læse begge, og også den helt nye der kommer d. 22. oktober – Sats alt. Den skal jeg ihvertfald også læse – eller høre 😉

Der er 4 ud af 5 ❤❤❤❤ hjerter til både Hold ud og Giv slip. Søde New adult historier, med noget på hjerte. Kærlighed, venskab, karrierer og alt derimellem.my Daws, Giv slip, Hold ud, Flamingo books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Challenge, Harris Brothers, Harris Brothers book 1, Endurance, Harris Brothers book 2, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,Bøgerne er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.