Det sidste søm // Boganmeldelse // Stefan Ahnhem

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Det sidste søm

Forfatter: Stefan Ahnhem

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: 6. og sidste del i serien om Fabian Risk, Dunja Hougaard og Kim Sleizner.

Genre: Krimi

Udgivet: 17.  januar 2021

Antal sider: 415

Læst som: Læst på min e-reader via Mofibo (Den er også på lyd på Mofibo). Men senere modtaget som hardback af forlaget.

#krummeskrummelurer #book #anmeldelse #boganmeldelse #bogsnak #boghjørne #anmeldereksemplar #bookstagram #instabookstagram #boganmelder #instaread #bookoftheday #igread #bookshelf #books #bøger #bookish #bookworm #booknerd #booktography #bookshelves #readingtime #feelgood #bognørd #booklover #bookalicious #boganbefaling #litteratur #bookrecommendationsFra bagsideteksten: 

“Han har afpresset, manipuleret og mishandlet. Han har vadet over lig for at nå til toppen. Han er på alle måder en modbydelig mand. Han hedder Kim Sleizner og er politichef hos Københavns Politi.

Den danske betjent Dunja Hougaard er gået under jorden for på egen hånd at fælde sin tidligere chef. I månedsvis har hun forberedt sin hævn.

På den anden side af sundet i Helsingborg får den svenske politimand Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie – og sender ham ud på en desperat mission.”

**************************************

Ofte kan man godt springe ind i en serie, og alligevel følge nogenlunde med. Men i serien om Schleizner, Risk og Dunja, vil jeg ikke råde til andet, end at man starter fra begyndelsen. Man vil ikke forstå hele handlingen, og der ville være for mange huller man ikke kan udfylde, hvis ikke man har det hele med. Men det gider man egentlig også godt, for serien er helt fantastisk. Det sidste søm, er 6. og sidste bind i en hæsblæsende krimiserie, der fra dag 1, har været lige i min genre. Jeg har læst hele serien, men de første var før “min bloggertid”, så det er ikke dem alle der er anmeldt på bloggen. Men Offer uden ansigt, Motiv X, og X måder at dø på, og Motiv X, kan du finde anmeldelser af lige her.

“Du burde blive krimiforfatter. Ikke at vi har brug for endnu en afdanket kriminalbetjent med dårlig prosa og alt for meget fantasi. Men præcis som plastiklegetøj og grimme souvenirer fra Strøget ville der sikkert være penge i det.” 

Fabian Risk, oplever den største tragedie man kan opleve, og det splitter familien ad. Han forsøger at råde bod på det, og kommer langt ud, i sin søgen efter manglende svar. Men hvor langt vil man gå for sandheden? Der er ikke langt fra den gode side til den mørke, når det rammer helt inde i hjertekulen. Men familien ved ikke hvad han kæmper med, og indtil han er færdig med sin søgen, må de gå i uvished.

“Væk var hans selvtilfredse smil. Hans naturlige overbevisning om, at det også denne gang ville ende i hans favør. For sådan var det jo altid. Uanset hvad det drejede sig om, var det altid ham, der kom ud af striden som sejrherre. Alt det var der nu ingenting af, og som et forvokset barn der for første gang ikke fik sit fredagsslik, lyste skuffelsen ud af hans øjne.”

Jeg kan “godt lide”, at vi ved at Sleizner er bad guy, selvom han hele tiden forsøger at manipulere med alle. Vi ved han er ond, men det gør de ikke, ihvertfald ikke dem alle sammen. Men fy for den lede rødbede, hvor er han altså vanvittig… og det er ikke blevet mindre i Det sidste søm. Han er ikke engang kun manipulerende, han er en djævel og psykopat… Han vil sige og gøre alt, der vil få folk over på hans side. Samtidigt er hans had til Dunja så stort, at han vil gøre alt i sin magt, for at hun kan blive udslettet fra denne jord.

“De blev vist ind i elevatoren. Han selv, Sonja og Matilda. Og deres advokat, Jadwiga Komorovski. Ingen af dem sagde noget, og mens elevatoren sank dybere og dybere ned i sin skakt, triumferede tavsheden. De befandt sig i hvert sit mørke. Blikkene var fokuserede på alt andet end hinanden. På et mærke på væggen, et flimrende lysstofrør eller en hvirvlende nullermand. På ingenting.” 

Dunja er gået i skjul. Hun gemmer sig for at kunne fælde Sleizner, og det er nødvendigt at ingen ved hvor hun er, for ellers finder han hende, og så ved man ikke hvad der sker. Hun har trænet i månedsvis, for at være det stærkeste hun har været nogensinde, og hun har 2 gæve it-gutter til at hjælpe sig, så hun kan aflytte og sætte kameraer op, alle de steder hun finder nødvendigt. De 3 lever sammen, og ser ikke andre mennesker.

“Synes du ikke også, det er bedre? Jeg mener, som den lille luder, hun er, er jeg jo først nødt til at have det lidt sjovt med hende. I det mindste i de første fem, ti år. Så bliver hun sikkert alt for grim og ulækker, når hun lagsomt, langsomt begynder at svinde ind. For jeg regner selvfølgelig med, at hun vil forsøge at spisevægre og sulte sig. Men i min verden er det mig, der bestemmer, hvor lidt og hvor meget mad man får. Så hun vil blive sondemadet gennem en tragt.” Han trak på skuldrene. “Måske er det ikke det allerrareste, men hvad gør man ikke? Og indimellem, når hun mindst aner det, vil der være noget i maden, der måske egentlig ikke burde være der. Du ved, det kan være alt fra lidt rottegift til rengøringsmiddel. Ikke så meget, bare nok til at hun gradvist skal få det dårligere. Håret er noget af det første, hun vil miste. Men det kan jo knap mærkes. Værre bliver det, når neglene løsner. Fy for satan, siger jeg bare. For ikke at tale om, når de indre organer begynder at opgive ævred. Men det er først flere år senere, og så slipper hun i det mindste for mig, for der har jeg for længst mistet interessen for hende. Sandsynligvis vil jeg nøjes med at logge ind og tage et kig via webkameraet nu og da, når jeg har brug for lidt opmuntring.”

Som altid føler man at man er med lige præcis hvor det sker. Om det er med Fabian i Sverige, hvor han forsøger at finde hoved og hale i det hele. Dunja, der overvåger og kæmper en gæv kamp, eller om det er Sleizner der manipulerer med sine medarbejdedre. Steder og beskrivelser er velskrevne, og persongalleriet er spot on. At man ikke lægger bogen fra sig, er ikke blot fordi den er spændende, men den er også hamrende velskrevet.

Til sidst i bogen beskriver Stefan Ahnhem, hvordan denne bog har været lidt anderledes at skrive, end de forgående. Pga. corona, har han ikke kunne skrive hos sine venner i Spanien som han ellers plejer. Han har ikke kunne besøge sin familie på den anden side af sundet, og at han har manglet at møde os – læserne – har også betydet en del. Men hvis der ved det, kommer den slags bøger ud af det – ved du hvad Stefan – så synes jeg ikke du behøver tage til Spanien for at skrive 😉

“Fem minutter tidligere havde hun trængt sig gennem klyngen af lige dele elendighed og “wheeling and dealing” på hjørnet af Istedgade. Planen havde ikke været mere kompliceret, end at hun skulle gå op, banke på hans dør og stille og roligt snakke med ham. Fortælle ham alt det, han ikke vidste. Men idet hun havde været på vej over gaden mod hans hoveddør, havde Fareed i headsettet informeret hende om, at det så ud, som om han var ved at forlade lejligheden. På ingen tid havde de været nødt til at ændre planen og improvisere. Dette var ikke en samtale, de kunne have hvor som helst og i al hast. De behøvede fred og ro, og først og fremmest behøvede de tid. “På skærmen ser det ud, som om han går i retning mod Halmtorvet. Passer det? sagde Fareed fra varevognen, der stod parkeret et par hundrede meter derfra uden for Øksnehallen i den brune del af Kødbyen. “Ja,” svarede hun og fulgte ham med blikket. “Tror du, han er på vej til Politigården?” “”Han er nok ikke på vej til DGI-byen for at bowle. Jeg foreslår, at vi snupper ham på Stoltenbergsgade.””

Jeg tror det er den bedste bog jeg har læst i et år. Stefan Ahnhem har altid skrevet fantastisk, og jeg har nydt hver eneste bog i serien. Men den her venner. Den her, det er et sandt mesterværk. Man lægger ikke bogen fra sig, før man er færdig – pageturner af mesterlige proportioner. Wauw, simpelthen bare wauw.

5 kæmpe store hjerter fra mig ❤️❤️❤️❤️❤️ med pil opad. Jeg kan ikke engang beskrive hvor fantastisk et mesterværk det her er. Men at han fik det sidste søm slået godt og solidt i, er der ingen der kan være i tvivl om. Jeg er fan Ahnhem. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på næste gang.#krummeskrummelurer #book #anmeldelse #boganmeldelse #bogsnak #boghjørne #anmeldereksemplar #bookstagram #instabookstagram #boganmelder #instaread #bookoftheday #igread #bookshelf #books #bøger #bookish #bookworm #booknerd #booktography #bookshelves #readingtime #feelgood #bognørd #booklover #bookalicious #boganbefaling #litteratur #bookrecommendationsBogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Imperiet // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Imperiet

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Ravn og Møffe. 7. selvstændige bind

Genre: Krimi

Udgivet: 9. oktober 2021

Antal sider: 309

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Ravn kontaktes af advokat Miriam Østergaard, der vil hyre ham til en helt speciel sag: Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner. Snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en blodig magtkamp om kontrollen over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner – en kamp, der truer med at styrte Saxenholm-familien i grus og Ravn og Miriam i graven. 

*****************************

7. selvstændige bind om Thomas Ravnsholt, der bor på sin båd i Christianshavn havn, sammen med sin bulldog Møffe. Møffe er ved at være en ældre herre, og har det bedst med at sove det meste af tiden. Spise gør han heller ikke. Så Ravn, skal virkelig tage sig sammen for at tage til dyrlæge med sin bedste ven, og se hvad der sker.

Ravn arbejder på Havodderen, sammen med sin gamle ven. Og det passer ham egentlig ganske fint, og så kan han også lige få en tår over tørsten. Egentlig skulle han bare være der til Johnson var kommet sig, men de arbejder godt side om side.

Ved siden af hans båd, bor hans gode venner Eduardo og Belinda, sammen med deres nyfødte søn.

Miriam – som vi også mødte i bind 6, er tilbage, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kunne godt lide hende, og havde håbet på at vi så mere til hende. Og det tror jeg helt sikkert også Ravn er 😉 Hun hyrer Ravn ind, til en sag, hvor han skal hjælpe i en lidt prekær sag, der helst ikke skal ud i offentligheden. Familien Saxenholm’s ene datter er blevet kidnappet, og det hele skal foregå i ro og fordragelighed. Sagen er nemlig den, at hun har været kidnappet før, og her var det hende selv der havde stået for den “happening”, så familien er overbeviste om, at det er det samme som sidst. Og søskende har det jo med at bekrige hinanden.

“Jeg skal holde Dem og Deres gode venner på Christianshavn beskæftiget med civile søgsmål. Vi kender Deres omgangskreds indgående. Jeg skal sørge for, at De mister Deres båd, Deres skrammelkasse af en bil, selv Deres havneplads får jeg inddraget. Jeg skal sørge for, at samme skæbne overgår Deres røde journalist-ven og hans kone. Jeg skal se til, at bevillingen bliver taget fra det værtshus, som De frekventerer, og at ejeren ender på gaden. Hvad angår Deres veninde med antikvariatet, så helmer jeg ikke, før hun er blevet smidt ud sammen med Tolstoj, Cartland og Camus. Og når De til sidst selv sidder på torvet sammen med de andre fulderikker, vil jeg komme forbi og hilse på med politiet. Alene for at sikre mig, at Deres kræftramte køter bliver kørt til aflivning. Det er sådan jeg arbejder. Hverken jeg eller nogen af mine medarbejdere har behov for at slå nogen ihjel. Vi bruger loven til at gøre arbejdet for os. Også den beskidte del. Deri ligger vores privilegie.” “Bravo,” sagde Ravn bistert og klappede i hænderne. “Jeg var lige ved at trygle dig om at skåne os, indtil du sagde det om min hund. Hvad får dig i øvrigt til at tro, at det her kan stoppe mig? Tror du, at min motivation er blevet mindre, fordi du går efter mig og mine venner?” Han trådte et skridt nærmere. “Jeg er pletten på din silkeskjorte, der aldrig går væk. Jeg er stenen i dine dyre designerstøvler, som bliver ved med at gnave. Igennem strømpen, igennem din fodsål, igennem kødet, og når jeg engang når til din knogle, så gnaver jeg mig videre ind til marven. Sidste gang vi mødtes, kaldte du mig en spøgelsesjæger, men du tager fejl, jeg jagter kun de skyldige.” 

Og der er det med Ravn – han giver ikke op. Selvom han trænges op i en krog eller to, kæmper han videre. Jeg kan li’ det. Vi møder også hans gamle makker fra politiet, Mikkel, som synes han blander sig i lidt vel rigelige sager. Men til gengæld synes jeg politiet glimrer ved deres fravær. Det er det eneste jeg lige kommer til at tænke undervejs. Hvor er egentlig politiet? Ravn og Miriam, samt familien Saxenholm, er meget alene om det her, og da politiet bliver indblandet, synes jeg stadig ikke rigtigt de gør deres arbejde godt nok 😉

“Hannibal vrængede af sin bror, mens han hældte mere gin op i sit glas. “Må man nu heller ikke brug neger-ordet længere? Christianes kæreste er sgu da sort som kul. Det er et faktum, hvilket der ikke er noget galt i. Men!” Han stillede flasken på bordet og så rundt på dem alle sammen. “Hvis det røvhul har myrdet min søster og hendes ufødte barn, så skal han fandme ikke slippe godt fra det!” Han rettede på jakken og tog en tår af sin drink. “Derfor stemmer jeg for, at vi hyrer privat-filuren.” Han pegede på Ravn med glasset. “Tror du ikke godt, at du kan finde ham? Er det ikke sådan noget, du gør?” “Jeg tænker, at det vil være muligt, jo.” 

Katz Krefeld skriver som altid godt. Han har gode beskrivelser med, og hans persongalleri er herligt (for de flestes vedkommende 😉 ) Jeg har savnet både Eduardo, Møffe, Ravn og Johnson, så man føler lidt man kommer hjem til familie igen. Dejligt. Og jeg var underholdt fra side 1, og lagde ikke bogen fra mig før jeg var færdig. Så ved man at Katz Krefeld har ramt hovedet på sømmet igen. Well done! Og jeg er glad for, vi slet ikke er færdig med Ravn endnu.

Der er 4 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥ til Imperiet. Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Og nu har der jo lige være krimimesse i Horsens i sidste weekend, og samme dag udkom Imperiet. Derfor var vi nogle bloggere der var inviteret til reception af forlaget i anledning af bogudgivelsen. Møffekage, bobler, kaffe, guldballoner og en dejlig goodiebag fik vi her. Michael var også at finde på messen hele lørdag, men der var så lange signeringskøer, at jeg ikke nåede det. Jeg troede jo bare jeg kunne få min bog signeret om søndagen, men altså – der er jo noget med at Michael er med i Vild med Dans… Så han kom slet ikke søndag, han skulle nemlig træne. Well – det går nok 😉 Min Imperiet var signeret, det var en lidt ældre model, som jeg var citeret udenpå – og vi ved jo alle sammen, at de bøger skal man købe og eje, og det er bare sjovt hvis de også er signeret.Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Englevagt //Boganmeldelse // Sofie Sarenbrant

Boganmeldelse

Reklame

 

Titel: Englevagt

Forfatter: Sofie Sarenbrant

Forlag: People’s Press

Serie: Emma Sköld nr. 9

Genre: Krimi

Udgivet: 15. september 2021

Antal sider: 397

Læst som: Lyttet på Mofibo.

 Englevagt, Sofie Sarenbrant Sofie Sköld, People’s, People’s Press, Forlaget People’s, Svensk krimi, Nyhlén, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld har svært ved at glæde sig til den kommende påske. Der er gået syv måneder, siden en nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende. Samtidig med at det lykkes politiet at finde den inkassoinddriver, der som den sidste så kollegaen i live, får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand er fundet død på et forladt psykiatrisk hospital, og da Emma finder ud af, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen. 

*****************************

9. selvstændige bind om kriminalinspektør Emma Sköld. Alle bøgerne har et nyt plot, og de kan derfor læses selvstændigt, men som altid, vil jeg anbefale at læse hele serien.

Den landede efter et godt stykke tid i min postkasse, jeg ved ikke om posten simpelthen ikke altid kan finde min postkasse/dør? Men det gik ihvertfald også galt med den 8. bog i serien, som var sendt fra forlaget, men aldrig kom. Det er ikke så sjældendt at det sker faktisk. Men ihvertfald så kom Englevagt ♥ Jeg må dog indrømme, at jeg har lyttet den på Mofibo, da den også udkom som lydbog samme dag som bogen udkom.

“Hver muskel i kroppen strammer, og han ligger helt stille og lytter efter lyde. Græsset er fugtigt, og han skutter sig. Den tætte skov omslutter ham. Det slår ham, at naturen lyder meget højt, når man lytter koncentreret. Fuglene synger, og bladene rasler, vinden suser, og han kan endda høre nålene ryste på grenene. Nej, hørelsen er der minsandten ikke noget galt med. I hvert fald ikke med høreapparatet, der sidder fast som en gribeklo i øret. Så rammer den næste tanke ham: at det er lyst udenfor. Det var jo aften, da han gik sin runde.”

Vi følger Nylén og Emma i nutid, samtidig med at vi også er med i september 20. Vi ved ikke om tiden er den samme, eller vi er længere fremme, hvilket gør bogen spændende.

Nogle scener er fra et nedlagt psykiatrisk hospital, som er en del af selve handlingen. Der er en del uhygge forbundet hermed, præcis som der skal være i en god krimi.

“Begge børn spørger skuffet om, hvorfor Nora ikke er hjemme, og Nyhlén siger, at hun var nødt til at vande blomster i sin lejlighed. Ikke en unskyldning, som Ines godtager. “Hun lovede at sminke os som påskehekse.” “Det klarer jeg,” siger Nyhlén og har mest lyst til at sige, at han også er ked af det, men holder det for sig selv. “Nu skal vi se,” siger han og går ud på badeværelset. Gudskelov er der er læbestift til at male røde kinder med, men det er alt. En sort kuglepen er det eneste, han kan bruge til fregner. Han gør sit bedste og binder sjalerne og forklæderne. Ingen hviner af glæde, da de ser sig selv i entréspejlet.”

I sidste bog, forsvandt Emma’s kollega, og det er ikke lykkedes dem at opklare hvad der er sket. Det tumler hun rigtig meget med, og en del af handlingen er heromkring.

“Hvis Emma ikke vidste bedre, ville hun have troet, at Lindberg og Nyhlén havde røget hash. De opfører sig som to fnisende og uadskillelige teenagere. Nyhlén har et mærkeligt glimt i øjet, og Emma er overbevist om, at de har noget positivt at sige angående efterforskningen. Men Lindberg giver bare Emma de beskedne oplysninger, som holdet har skrabet sammen om Olle.”

Men også søskende, familie og nære relationer har en stor plads i historien. Og vi kender også rigtig meget til Emma’s søster Josefin, og hendes familie. Emma og Nyhlén har været gift (med hinanden 😉 ), og de har børn sammen, men de har begge to mødt en ny, og her er også meget omkring det, og hvordan det hele påvirker børnene. Og det er en af de ting jeg rigtig godt kan lide, at der ikke kun er krimi, men også en sidehistorie (eller flere).

“Jo mere Josefin hjælper Emma, desto mindre taknemmelighed får hun tilbage. Det har aldrig været en gensidig udveksling af tjenester som i et sundt forhold. Emma lader heller ikke til at overveje at aflevere de ting tilbage, hun har lånt. Som for eksempel bilen.”

Som med mange andre krimiserier, er Emma Sköld ude for en hel del, og det er rigtig tit det kommer tæt på hendes familie. Og det er måske udfordringen, når man er nået til bog nr. 9, at man begynder at tvivle lidt på, om hun da snart kan komme ud for mere. Jeg elsker krimiserier, men tænker faktisk at hun oplever mere i forbindelse med sit job, end hvad godt er.

Det er en pageturner, og jeg var underholdt hele vejen. Jeg kan godt lide Sarenbrants skrivemåde, og hendes personkarakteristikker. Der er mange personer med her i bogen, men her kan jeg faktisk godt følge med, hvilket jeg ellers kan have svært ved. Måske er det fordi alle er så godt beskrevet, at jeg har et klart billede af hver og én. Det er også en fordel, hvis du kommer ind her, som ny læser.

Bogen er smuk denne gang (Det er de nu hver gang fra Sarenbrant), og når man piller omslaget af bogen, er den identisk indeni, hvilket jeg elsker.

Der er 4 ud af 5 hjerter ♥♥♥♥ til Englevagt. Englevagt, Sofie Sarenbrant Sofie Sköld, People’s, People’s Press, Forlaget People’s, Svensk krimi, Nyhlén, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt ærlige mening du får.

BOX // Boganmeldelse // Läckberg & Fexeus

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Box

Forfatter: Camilla Läckberg & Henrik Fexeus

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi – psykologisk

Serie:  Triologi – dette er den 1.

Udgivet: 9. september 2021

Antal sider: 647

Læst som: Hard back, modaget af forlaget

Camilla Läckberg, Henrik Fexeus, Box, People’s Press, Läckberg og Fexeus, krimi, Vincent Walter, Mina Dabiri, Triologi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord? Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendis-mentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp. De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre. Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen. 

***********************’

I Box er der to hovedpersoner, da vi følger både Mina og Vincent lige meget, og bogen handler meget om deres relation til hinanden. Og hånden på hjertet, kommer man til at holde rigtig meget af dem begge to, på trods af,  eller måske fordi? at de har nogle ting at slås med. Anderledes og nyt at høre om en mentalist der samarbejder med politiet. Men før de kan løse mysteriet, må de først lære hinanden at kende.

“Vincent – du kan ikke bare lægge dig på gulvet backstage efter en forestilling. Rengøringspersonalet var ved at få et slagtilfælde. Begge steder.” Vincent tog en småkage mere. Så rækkerne blev lige. Umberto stak hånden ned i en papirspose for at lægge flere småkager op. Vincent bremsede ham med et blik. Der ville gå totalt kuk i rækkerne. “Umberto, hvor længe har vi arbejdet sammen?” sagde han. “Ti år? Jeg betaler prisen for de shows. Det er ikke så simpelt, som det ser ud. Min hjerne er nødt til at slappe af bagefter. Og den bedste måde er at ligge ned. Det ved du også godt.” “Men i en time? Teknikerne i Karlstad brokkede sig over, at du havde farvesorteret deres kabler.” 

Der er humor med igennem bogen, feks. står Milda og synger mens hun obducerer, hvilket jeg finder ret morsomt. Men det er jo naturligvis også “bare et arbejde” hun udfører hver dag. Oh man griner også lidt indimellem når deres OCD bliver en anelse meget.

“Mina nikkede og så sig om i lokalet. Hun gøs af velbehag over, hvor sterilt, hvor rent der var. Med undtagelse af kassen var der intet rod, intet skidt, ingen bakterier. Lugten af desinfektionsmiddel hang kras og liflig i hendes næsebor. Hun kunne sagtens bo der i lokalet. Den allestedsnærværende angst i brystet lagde sig, og i stedet bredte en afslappende varme sig ud i hele kroppen. Var det sådan, det føltes for almindelige mennesker, når de sorgløst vandrede rundt i den møgbeskidte verden udenfor?” 

Vi hører om Kvibille tilbage i 80’erne, hvor vi følger nogle personer, som vi i starten ikke helt ved hvem er. Samtidigt med at vi følger Mina og Vincent i realtid.

“Han rejste sig og aede hende kejtet på kinden. Hun lod ham gøre det. Vincent gik ud i entréen, stak i skoene og bukkede sig ned for at binde snørebåndene igen. Han havde haft ret. Selvfølgelig blev de ikke lige så perfekte som før. Men det måtte gå an. Han gik ud og nåede næsten hele vejen ned ad stien gennem sneen, der dækkede græsplænen uden for huset, før han standsede og bandt snørebåndene op for at gøre det om. En vis orden måtte der være.”

Inden bogen udkom, var vi til online bloggermøde med forfatterne og forlaget, hvor vi hørte om hvordan bogen er blevet til, hvordan de har skrevet og delt opgaverne mellem sig, og hvordan det pludselig var at skulle skrive sammen med en anden, når man er vant til at skrive alene. Camilla og Henrik har kendt hinanden i rigtig mange år, og det var let for dem at navigere i at være to. De har både siddet i Camillas stue og skrevet, og skrevet hver for sig.

Man kan ikke læse sig til, hvem der har skrevet hvad, det hele flyder sammen og de er et ret godt krimimakkerpar. Man har helt styr på, hvordan alle ser ud, og også omgivelser.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til BOX. Det er den vildeste bog jeg har læst meget meget længe, man bliver bare suget ind i historien, og kan ikke få nok. Velskrevet, hamrende god, spændende og nervepirrende og et brag af en pageturner. Jeg glæder mig til at læse mere om Mina og Vincent.Camilla Läckberg, Henrik Fexeus, Box, People’s Press, Läckberg og Fexeus, krimi, Vincent Walter, Mina Dabiri, Triologi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.

Gladiator // Boganmeldelse // Jens Henrik Jensen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Gladiator

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: OXEN. Selvstændigt bind, nr. 5 i serien om jægersoldaten Niels Oxen.

Genre: Krimi

Udgivet: 1. september 2021

Antal sider: 500

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da en snigskytte dræber en gruppe krigsveteraner i en afsides shelterlejr, må PET bede den tidligere jægersoldat Niels Oxen om hjælp. Oxen siger ja til at assistere sin gamle makker Margrethe Franck, men efterforskningen viser sig at være yderst vanskelig: Snitskytten har formentlig meget mere på samvittigheden, og en ung kvindelig betjent krydser konstant deres spor på mystisk vis. Tilmed har PET – uvist af hvilken grund – mørkelagt dele af sagen. For PET er den højtdekorerede Oxen den rette at sende ud i ingenmandsland i jagten på de skyldige. For Oxen selv, bliver det en skæbnesvanger opgave, da han står ansigt til ansigt med døden. 

5. bind i serien om den højt dekorerede jægersoldat Niels Oxen. Man vil helt klart få mest ud af at læse fra starten – altså triologien De hængte hunde, De mørke mænd, og de frosne flammer, samt det 4. bind Lupus. Hvis du trykker HER, kan du læse mine anmeldelser af bøgerne. Her står også en hel del mere om Niels Oxen, end jeg har skrevet her. Man må næsten have baggrundshistorien, for at kunne følge rigtigt med. Men altså – at have en serie på 5 bind til gode, er altså heller ikke helt skidt 😉  OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Mossmann er blevet sendt til Skagen på malekursus af fruen. Han er ikke imponeret, og glæder sig til han kan komme hjem igen. Han bliver heldigvis hvervet, og glæder sig over at han, på trods af at han er gået på pension, stadig kan bruges. Han får selvfølgelig hentet Oxen ind, og sammen med Margrethe Franck går de, uden at vide det, en voldsom og vanskelig tid i møde. En flok krigsveteraner er blevet skudt flere steder i landet, og måske hænger det sammen med nogle andre sager, og dem skal de finde hoved og hale i. Lad jagten begynde… Og denne gang kommer Oxen helt derud hvor det er for sent at bede om hjælp, og hjælp har han brug for nu –  mere end han plejer. Han er hevet helt ind i PET, hvor han skal hjælpe med opklaringen, og det er spændende, og han er nysgerrig 😉 Der er underfundig jysk humor undervejs, der gør at man, selvom den er mørk og voldsom, indimellem lige letter på smilet.

Vi møder en gammel kending i Gladiator, da Jens Henrik Jensen tager et smut forbi Nina Portland også, som er med i de første bøger han skrev. (Jeg har ikke læst de første bøger, men har hørt de er vanvittigt gode!) Det er altid lidt sjovt når tingene kulminerer på den måde, så har du læst Økseskibet, Kulmanden og Spøgelsesfangen, får du lidt at smile af her.

“Mit navn er Niels Oxen, for helvede! Min søn hedder Magnus.”

Vi møder både kendte og nye ansigter her, og jeg er især meget facineret af den unge Finnsen, der først er med i det skjulte, men sidenhen bliver en vigtig brik i puslespillet. Franck er jo bare den hun er, og Mossmann er sit gode gamle jeg. Der skiftes mellem at fortælle fra Oxens side, en “ukendt”, Mossmann, Franck og Finnsen. Det gør historien spændende på flere planer, da man hører tanker fra dem alle, og man undres over, og sætter især mange spørgsmålstegn til, hvem den “ukendte” er. Man har en rigtig fin fornemmelse af hvordan alle ser ud, da der er rigtig gode personskildringer. Men også områder, huse og rum, er fint beskrevet, og jeg ser en film inde i mit hoved mens jeg læser.

“De sad dér, på få meters afstand, tilskuerne. Repræsentanterne fra dyreriget gloede på dem, tavse og fulde af forventninger om at se blodet flyde. På forreste række sad hyænen mellem gnuen og flodhesten. Helt til højre sad mandrillen, lidt for sig selv. På anden række sad vortesvinet, zebraen og leoparden….”

Bogen er anderledes, på mange områder, da man ikke altid ved om det er virkelighed, eller drømme der flakser rundt. Og her sidder man lidt med vidtåbne øjne, og næsten ryster på hovedet. Vi bevæger os ned i Underverdenen, og her sker der ting, som man bider negle af…

“Nej. Han kunne ikke fortælle hende, hvordan hans instinkter havde drevet ham helt herop. Hvordan hans rygmarvsreaktion var at søge dækning langs en mur. Der var en hårfin grænse mellem flashbacks, paranoia og virkelighed. Og han anede ikke, i hvilken af de tre zoner han lige havde befundet sig.”

Holy smoking Jesus… 😨 Den bog er fuldstændig uden sammenligning. Der bygges et scenarie op henad vejen, og man kan knapt trække vejret imens. Man føler hele tiden, at lige pludselig, kan det hele bare falde og smadre sammen. De sidste kapitler læses uden at kunne tage øjnene væk fra bogen. De bliver kortere og kortere, kapitlerne, og man vender siderne før man næsten er til ende.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Gladiator. De første 3 bøger jeg læste, fik “kun” 4 hjerter, hvorimod den seneste – Lupus – og ISÆR Gladiator, bare sprænger skalaen for mig. Well done! Jeg håber på mindst én mere ♥ jeg ved dog der går en rum tid, for med den research bøgerne kræver, er de ikke færdige på 0.5. Men vi venter gerne. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og finder interessant og i tråd med bloggens temaer.