Åbne hænder // Boganmeldelse / Andreas Monrad Pedersen

Boganmeldelse

Gæsteindlæg af Allan Rand

Titel: Åbne hænder

Forfatter: Andreas Monrad Pedersen

Forlag: Mellemgaard

Genre: Roman

Udgivet: Februar 2019

Antal sider: 656

Læst som: Papirbog. Modtaget af forfatteren.Åbne hænder, Andreas Monrad Pedersen, Boganmeldelse, Anmeldelse, Gæsteindlæg, Gæsteblogger, Krummeskrummelurer, krummes krummelurer, Allan Rand, De der kender mig godt, ved at jeg normalt ikke læser bøger der har historie som tema. Men da jeg har en bror der er meget interesseret i emnet, og vi før har talt bøger, gæsteblogger og mulighed for at være anmelder på bloggen, synes jeg det var perfekt at starte ud med bogen fra Andreas Monrad Pedersen.

Så tag godt imod Allan Rand, der til dagligt er folkeskolelærer og har stor interesse i bl.a. historie.

Medrivende debutroman fra Andreas Monrad Pedersen.

Er du til kold krig og varm kaffe, kan jeg anbefale Åbne hænder.

Vi bliver taget med ind bag jerntæppet og ser den kolde krig fra et Østtysk perspektiv. Vi følger hovedpersonen Johannes Knudsen, “En dansk tredjerangs privatdetektiv”, som “snubler over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gernengsmændene arbejdede for DDR-staten.”

Vi befinder os på en knejpe i Berlin, hvor Johannes møder Martin. Gennem deres dialog indhylles vi i historien og gradvist får vi foldet Johannes’ karakter ud, mellem en nutidig dialog eg flashbacks til Johannes’ egen personlige historie.

Som historien skrider frem, bliver Johannes’ person mere og mere interessant i takt med at selve handlingen bliver mere intens. Noget af en pageturner og man har hele tiden lyst til at vide mere om Johannes og er spændt på om han kan opklare forbrydelsen uden selv at miste livet i forsøget.

Udover den spændende historie om den kolde krig og de forbrydelser, som er omdrejningspunktet i historien, er det også en kærlighedshistorie mellem en dansker og en ung Østtysk pige.

Bogen er med til at give et mere nuanceret billede af den kolde krig, hvor det er forfriskende at se de gode, såvel som de dårige sider fra den anden side af muren. Man får mange historiske inputs undervejs, uden at det bliver tørt og det er lidt af en præstation når historien bliver foldet ud på 656 sider.

Det er tydeligt at mærke forfatterens baggrund som historiker og bogen virker meget gennemarbejdet og researchet. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen og håber at en efterfølger er i støbeskeen.

Tak for anmeldelsen Allan, jeg er sikker på der kommer flere bøger til bloggen som du gerne må gæsteanmelde.

OG – det må I også gerne. Så hvis der ligger en lille anmelder gemt i maven på DIG – så skriv, så er jeg sikker på vi finder ud af noget 😉

Andreas Monrad Pedersen er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin.

5 ud af 5 hjerter giver Allan til Åbne hænder. Og de gange vi har talt sammen om bogen mens han har læst, har han fra dag ét været meget positiv, og talt virkelig godt om bogen. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at han har nydt den. Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Normalt ville jeg ikke læse en bog der har historie som tema. Men da jeg ved Allan har stor interesse i det, valgte jeg at lade ham gæsteblogge om denne bog. 

Det gyldne bur // Boganmeldelse // Camilla Läckberg

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Det Gyldne Bur

Forfatter: Camilla Läckberg

Forlag: People’s Press

Genre: Roman

Serie: Faye

Antal sider: 327

Udgivet: 5. April 2019

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Camilla Läckberg, Sveriges Krimidronning Camilla Läckberg, People's Press, Det gyldne bur, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse Det gyldne bur, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krumme anbefaler, Krumme læser, Anmeldereksemplar, Ny romanserie fra fantastiske Camilla Läckberg. En psykologisk thriller om at miste sig selv og finde tilbage igen. Om bedrag og om at være stærk. Hun er kendt som kvinden bag krimiserien om Erica Falck. Serien er solgt i over 23 mio. eksemplarer og udgivet i mere end 60 lande. Bøgerne er filmatiseret og vist som tv-serie. Camilla Läckberg er en af Europas mest læste forfattere. Hun er i øvrigt en af initiativ-tagerne til investeringsselskabet Invest In Her, der forkuserer på kvindeligt entreprenørskab og øget ligestilling. Hvilket fører lige durk ned i denne nye krimi.

Faye møder den perfekte mand, og bliver hovedkuls forelsket.

“Alice med de store dådyrøjne og den perfekte hud. var hun lykkelig i sit liv? Var der noeget, hun brændte for? Faye orkede ikke flere julelege. De var begge fanget i et gyldent bur. Som to påfugle. Selvom Faye efterhånden følte sig mere som en af de forpjuskede duer på Hötorget. Flyvende rotter, som Chris plejede at kalde dem.”

Jack er den perfekte ægtemand, de har en dejlig datter og bor i den luxuriøse del af Stckholm. De er den perfekte familie, og kommer i de bedste kredse. De hører til der. Ihvertfald udefra set. For alt er ikke som det ser ud på overfladen. Faye er fanget i sit ægteskab med Jack, og gør alt for at gøre ham tilpas og tilfreds. Hele tiden. Hun spiller med på hans spil. For han har jo ret. Ikke? Det har han altid haft, og hvis Faye bare føjer ham og gør som han beder om, er alt godt. Hvis hun bare er lidt bedre, eller lidt kønnere, så bliver han glad. Også selvom hun indimellem må gå på kompromis med sig selv. Men hun gør det for Jacks skyld. Og derfor også for sin egen. Måske trækker det tråde til hendes opvækst?

Jack er manipulerende og hans tiltagende psykiske terror går mere og mere op for Faye, og hun begynder at tvivle på sig selv – for Jack har ret – det har han altid haft. Men da hun opdager han er utro, bryder hendes verden sammen. Og så vokser der en ny Faye ud af den gamle.

“Ud med det gamle. Ind med det nye. Om det så var koner eller møbler.”

Vi hører om tiden hvor Faye og Jack møder hinanden, og følger dem op i tiden til nu. Samtidigt med at vi også hører om Faye’s barndom, og er med i “nu” historien. Og også hører om fremtidige Faye.

“Og så slog erkendelsen ned i hende. Der var en hel hær derude. Som bare ventede på at gå til angreb. De fleste kvinder – uanset hvor rige eller succesfulde de er – er blevet svigtet af en mand. De fleste har mødt ham, eksen, den utro slambert, løgneren, bedrageren, som har knust et hjerte og trampet på det. Den mandlige chef, der lader forfremmelsen gå til den mandlige kollega med dårligere kvalifikationer og ringere kompetencer. Hørt kommentarerne eller mærket de klamme hænder til firmajulefrokosten. De fleste kvinder kender til krigstraumer. På den ene eller den anden måde.” 

Faye og Chris møder hinanden da de studerer, og bliver ved med at følge med i hinandens liv. De er kortvarigt fra hinanden i en årrække, men finder heldigvis hinanden igen. De er hinandens støtter, og familie. Et venskab der viser alle aspekter af livet. Om at være der for hinanden når det gælder, også selvom man måske ikke er enig. Eller selvom man har været på en deroute.

Stort fokus på kvinder og søsterskab. På psykisk vold, dens hemmeligheder, og hvordan man reagerer (eller kan reagere) når man er udsat for psykisk vold på daglig basis. Hvordan man lærer at leve med tingene, finder sig i mere end man burde. Men man kan ikke se det er forkert… For når man får at vide man er uduelig… tja, så ender man med at tro på det.

“Til alle gode produkter hører en god historie. Stories, der får vinger og spredes med lynets hast på nettet og de sociale medier. Jeg kan ikke ligefrem påstå, at det har været en ulempe. Det er slet og ret smart business at finde en fællesnævner, som mange kvinder kan identificere sig med.”

Jeg var lidt skeptisk i starten af bogen, og vidste ikke helt hvad jeg skulle mene. Men jeg tror måske mest det bunder i, at jeg er rigtig glad for Erica Falck og har fulgt hende siden Läckberg udkom med den første bog om hende. Og det tager tid at vænne sig til en anden karakter.

Men det vender – og jeg er fuldstændig benovet og bøjer mig i støvet over hende denne gang. For sikke en indsigt hun har i denne verden. Wauw. Det er lige på kornet, og det er så godt sat sammen, godt skrevet, og man mærker det helt ind dybt i sjælen og ind i knoglerne.

Jeg har krummet tæer, grædt, sagt YES, og NEEEJJ, og været fuldstændigt opslugt. Det er Camilla’s sædvanlige letlæselige og fordøjelige sprog, så den er let at læse, og du stopper ikke før du er færdig. En pageturner af karaktér. Der er naturligvis 5 hjerter ud af 5 fra mig, og jeg glæder mig virkelig til den næste.Camilla Läckberg, Sveriges Krimidronning Camilla Läckberg, People's Press, Det gyldne bur, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse Det gyldne bur, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krumme anbefaler, Krumme læser, Anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen indtjening på bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer.

Frit Fald // Boganmeldelse // Elsebeth Egholm

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Frit Fald

Forfatter: Elsebeth Egholm

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: 2. bog i triologien om Rina og Stanek. Bog 1 – Jeg finder dig altid – anmeldelse her.

Udgivet: 29. marts 2019

Antal sider: 426

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. Frit Fald, Frit Fald af Elsebeth Egholm, Elsebeth Egholm, Rina, Rina og Stanek, Politikens Forlag, Anmeldelse af Frit Fald, Anmeldelse Frit Fald, Anmeldelse Elsebeth Egholm, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Krumme anmelder, Så er vi tilbage ved Rina. Og Stanek. Det er 2. selvstændige bog i triologien om den praktiserende læge Rina, der om natten bliver til den dygtige, men hemmelige klatrer Private Eye. Nye læsere kan starte her, men den trækker tråde tilbage til den første, og man får altså mest ud at at læse den første i serien også – Jeg finder dig altid. Læs evt. min anmeldelse her.  

Jeg finder dig altid, blev af Det Danske Kriminalakademi tildelt Harald Mogensen-prisen for Årets bedste danske krimi i 2017. Og det forstår jeg godt.

“Det er farligt at falde ned.” “Det har du helt ret i,” sagde hun. “Det skulle nogen nok have sagt til Henrik.”

Det er ikke længere Dicte, Elsebeth Egholm skriver om. Hende kender du garanteret? Den Århusianske journalist, der kom ud for mere end godt var. Og mere end den almindelige dansker normalt kommer ud for på et helt liv. Jeg var vild med Dicte, og har slugt alle bøgerne råt. Men Rina kan noget andet end Dicte.

“Chungs lejlighed var nøjagtig som hendes egen i layout og størrelse, og den lå præcist lige oven over den: soveværelse, køkken, stue, badeværelse, gang. Når Chung rumsterede i sit køkken, kunne Rina stå lige nedenunder i sit eget køkken og høre det. Når hun snorkede i sit soveværelse eller vendte sig i sengen, kunne hun såmænd også høre det. Og når hun sang i badet – det skete jævnligt, og det var hvinende falsk, men ret humørfyldt – var det kun hyggeligt. De var hinandens familie og havde været det, lige siden den dag hun var kommet hjem efter en hård vagt i akutbilen og havde mødt Chung i opgangen.”

Rina er praktiserende læge i Århus. Derudover er hun meget atkiv i klatreklubben, og er en rigtig dygtig klatrer. Om natten bliver hun den hemmelige Private Eye, der klatrer på byens højeste bygninger. Og sidst vi læste om Rina, var en ung mand styrtet i døden fra en bygning, samme nat som Rina også havde klatret på en bygning. Han var vidst igang med at finde ud af Private Eye’s hemmelige identitet. Og det bekymrer Rina, der helst skulle holde den identitet gemt for offentligheden. Så hun er meget opsat på at finde frem til Henriks morder.

Henriks død spøger stadig, da politiet finder en afrevet arm, og må lede efter resten.

Klatremiljøet er i oprør efter det voldsomme dødsfald, hvor det viser sig at han er blevet sparket ned fra taget, og ikke faldet selv, som først antaget. Folk kommer ikke længere i klubben, og Rina sætter sig for at finde ud af hvorfor. Én af de tidligere medlemmer er pludselig forsvundet.. Og Rina’s ansigtsblindhed, gør det indimellem svært for hende at arbejde. Pludselig kommer hun selv i fare, og ved ikke helt hvordan hun skal takle det.

“Det handler om magt, sagde han. – Det handler om magtens arrogance. Når først man har magt over andre, er det som et narkotikum… Magt er svær at give fra sig. Og mange falder i fælden og tror, at det er okay, bare man bruger den til noget godt.”

Stanek og Rina ses stadig, men Stanek får problemer, og må vælge sine kampe med omhu. Der er også gensyn med Nikolae, der selvfølgelig stadig volder problemer.

En spændende bog, med masser af spænding fra start til slut. Glædeligt gensyn med både Rina og Stanek, og ikke mindst den underskønne Chung. Jeg hørte en krimikollega udtale, at det er som at komme hjem – og jeg giver hende fuldstændig ret. Man kom nemlig hjem til det hyggelige, man var med i, da den første bog udkom i Juli 2017. Så endelig, endelig var der nyt fra Rina og slænget igen.

Og vi kommer meget rundt i Århus, hvor vi hører om de forskellige nye bygninger som Rina klatrer på. Faktisk var jeg og nogle fellow-krimibloggere i tirsdags på besøg i Århus, i miljøet som Rina “arbejder” i. Vi var bl.a. på en tagterasse, der har en stor betydning i bogen. Vi hørte Elsebeth fortælle om, hvordan der så ud, da de lige var startet med at bygge i området, og hvordan tingene hurtigt tog fart.

“”Har I ikke et register, hvor man kan finde sådan nogle vaneforbrydere? Fyren er sikkert sådan en, man kan hyre til voldelige opgaver. Ind og ud af fængsler, den slags.” “Rina for fanden. Han så så bekymret ud, at hun var lige ved at klappe ham på håret. “Du er altså langt ude”, sagde han ud mellem tænderne. “Jeg skulle ikke have ringet. Du er jo…” Hun kunne se på ham, at han ville lægge en hånd på hendes, så hun flyttede sig lidt.”

Når det er sagt, synes jeg der er noget der “kommer lidt let”, der er en episode, hvor Rina bl.a. giver sit tørklæde til en veninde. Allerede inden det sker, vidste jeg hvordan resten af scenen ville udspille sig. Men det gør ikke noget denne gang, da resten er super fint – ihvertfald har det ikke talt ned på mine hjerter 😉

Elsebeth Egholm er god til at beskrive de mange personer i bogen. Vi får et fint billede af hvordan folk ser ud, og hvordan de er. Det virker til at hendes research er grundig, men hun kommer godt nok ud for mange ting. Nysgerrige Rina 😉 Og blander sig i mange ting, som måske ikke helt ville kunne lade sig gøre i virkeligheden. Men vi ved det er fiktion, og derfor går det helt fint. Og man kan også fornemme at Elsebeth har virkelig godt styr på de klatreteknikker efterhånden. Man kan faktisk næsten følge med, når hun forklarer hvordan Rina klatrer en bygning.

Jeg glæder mig allerede til nr. 3 – og det sagde jeg også sidste gang! Så kære Elsebeth, du ved hvad du skal 😉

5 Krummehjerter ud af 5 💙💙💙💙💙Frit Fald, Frit Fald af Elsebeth Egholm, Elsebeth Egholm, Rina, Rina og Stanek, Politikens Forlag, Anmeldelse af Frit Fald, Anmeldelse Frit Fald, Anmeldelse Elsebeth Egholm, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Krumme anmelder,

Bogen er motaget med henblik på anmeldelse, fordi jeg gerne ville læse bogen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i at blogge. Jeg blogger om det jeg har lyst til og som jeg synes passer ind i bloggens tema. 

Forsvarlig behandling // Boganmeldelse // Unni Cathrine Eiken

Boganmeldelse

Titel: Forsvarlig behandling

Forfatter: Unni Cathrine Eiken

Genre: Kærlighed / first meeting / Boys in love / M/M 🏳️‍🌈

Serie: (Håber der kommer mere 😉 )

Antal sider: 303

Udgivet: Februar 2019

Læst som: Papirbog, softcoverForsvarlig behandling, Unni Cathrine Eiken, Eilif og Vegard, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse af Forsvarlig behandling, Kærlighed, M/M, first meeting, Boys in love, Historien kendte jeg i forvejen, da jeg har læst den på et forum for fan fiction. Personernes navne er blevet ændret, hvilket var lidt svært i starten, når man “ser” billeder i hovedet af dem man læser om 😉 Men det gik egentlig ret hurtigt med at vænne sig til de nye navne. Men de personer der er med i bogen, vil for altid, hedde noget andet for mig 💚

“Ordene velter ut av munnen til Vegard før han rekker å oppfatte hva han sier, han klarer ikke å stoppe dem. Alle normale filter er tydeligvis ute i pause samtidig. Eilif blunker litt igjen, nikker, det ser ut som han syns det er fint innenfor det en sykeplejer vanligvis tilbyr pasientene.”

Bogen er norsk, hvilket jeg intet problem har med at læse længere. I starten synes jeg det var lidt svært, men nu læser jeg norsk ligeså hurtigt som jeg læser dansk. (Kan I også huske i folkeskolen, da man havde om de nordiske lande og skulle læse på norsk og svensk? Jeg syntes det var virkelig svært…) Men jeg tror bare man skal kaste sig ud i det, og så måske slå enkelte ord op i starten. Det gør jeg ikke længere, men jeg har også læst på norsk i ihvertfald i 2 år nu.

“Han er varm og rød i kinnene, Elises siste utrop vokser seg til et grantre midt i magen hans, komplett med rotsystem og friske granskudd. Et tre med mange tusen spisse nåler, dekket av uro. Det er som om totalen av alt som er ille med denne drittdagen ble kokt ned og levert som konsentrert kleinhetssirup i Elises teite vits om avkledning og stell. Eller, vits er sikkert dessverre feil ord, Vegard ler i alle fall ikke, ikke som Eilif kan se. Han ser tvert i mot litt sur ut, fikler med blodtrykksmåleren og ser ikke på Eilif når han svarer.”

Jeg laver anmeldelsen på dansk, men de citater jeg sætter ind, er på norsk 🇳🇴

“”Ikke knytt hånden din, bare ligg helt rolig, du.” Vegards tommel ligger lett i håndflaten hans, men Eilif kjenner den som et blylodd. De ørsmå bevegelsene av tommelen sender stjerneskudd oppover i armen hans, forplanter seg til brystet og gjør noe rart med pusten hans. Det er som om luften stopper et øyeblikk øverst i brystet, hoper seg opp til det blir for fullt og presser seg frem i små andpustne hikst. Vegards fingre omslutter den tynne huden på oversiden av Eilifs hånd, lager ilinger og små fargerike blaff i Eilifs mage, får det til å svimle for ham. Han ser fort vekk, til siden. Holder ikke ut å se Vegards steinansikt, vil ikke forholde seg til at det bare er han selv som føler at det er noe her. Mansjetten har tømt seg for luft og er løs rundt Eilifs arm igjen. Vegard ser litt overrasket på displayet, men sier ingenting, ser forskende på Eilifs ansikt i stedet. “Du, du vet at dette kommer til å gå bra nå, ikke sant? De fikser det beinet, du er ute herfra ganske snart,” sier han. Eilif møter motvillig Vegards blikk, nikker, prøver å svare. “Ja. Det går helt sikkert greit.” Det blir mye pust og lite stemme, Vegard må lene seg frem for å høre. Eilif kjenner den varme lukten av ren hud, shampo, med undertoner av noe krydret og mandig. Det stiger i ham, sommerfugler, stjerneskudd, blaff i klare farger, han må lukke øynene, prøve å kontrollere det som raser i ham og gjør ham varm og urolig. “Eilif? Jeg føler ikke helt at vi har fått smertene dine under kontroll? Har du vondt nå?” spør Vegard. Han har hånden på kinnet hans igjen, det føles så trygt, som om den hånden hører hjemme der, på huden hans. Han lener ansiktet inn i Vegards håndflate, ligger noen sekunder med lukkede øyne. Later som om Vegards hånd ikke bare er der fordi han er på jobb og Eilif er en jævlig brysom pasient med ukontrollert pust.

Eilif falder og brækker benet mens han er på arbejde. Han bliver hentet i ambulance og kørt på akutmodtagelsen. Her møder vi Vegard der er sygplejerske, og som bliver kastet ud i det med en gang, da han hjælper Eilif med et angstanfald. Og så er kimen ligesom lagt. Foråsidetsånn.

Vi følger Eilif’s vej fra han kommer ind på sygehuset, og til han er blevet opereret og er hjemme igen. Vi følger hvordan Vegard bliver en vigtig del af Eilif’s pleje, og en fast bestanddel af hverdagen. Om Elise som er der hele tiden, og bare taler og taler, så alle vender øjne af hende. Heldigvis er der én der er rigtig god til at tage hånd om hende også.

Vi følger både fra Eilif og Vegard’s øjne.

“En panik som har kjørt ham inn i en eskalerende runddans av tanker om å miste kontrollen, miste kontrollen over hodet igjen. Det var håndterbart, velkjent, så lenge han klarte å holde seg fast i metallet i sengerammen, så lenge han kjente at det var hardt og umulig kunne gi etter. Tålelig så lenge han kjente smaken av spyttet sitt og varmen av pusten mod knyttneven. Han er forbi det nå, nå føles det som om det kommer til å knuse ham, denne gangen kommer det til å forandre ham, rive ham i biter som ingen kan sette sammen igjen. Han har trukket det friske beinet opp mot seg, sitter med armene slått om kneet, hodet er bøyd fremover. Han prøver å samle seg, som hun sa, prøver å gjøre som den lille hvitkledde kvinnen ved siden av Elise har foreslått. Men det er ingenting som hjelper, det kommer aldri til å slutte.. Det kommer til å vare helt til hjertet hans ikke holder det ut lengre, helt til det sprenger i millioner av slintrer, og han ikke puster luft lenger, men blod. “Føkk dette! Fy faen! Det må jo være noen her som har tenkt å gjøre den jævla jobben sin her! Gi han noe, da! Hva faen er vitsen med at han ikke får ha sine egne medisiner her, når dere ikke gir han noe når han trenger det” roper Elise.” 

Og nå ja.. Så er der flere kendte navne med i historien. Da Unni valgte at udgive bogen, kunne man købe den helt alm. men man kunne også give et bidrag og få lov til at være en person i bogen. Det er lidt hyggeligt 💜 (Øhhh – Unni? Er kommet til å tenke på noe… Hun litt runde i sted… hun med glitterskoene – erret meg? 😂 Jeg lo høyt!! – det kunne ihvertfald nemt ha været meg)

“”Typisk deg da, Eilif! Du må selvsagt havne på et rom som er sykt langt vekke fra kantina! Og den kjipe kantina, da! Måtte på kiosken for å få en karamellatte. Og så tok jeg jo feil heis opp igjen, jeg. Måtte gå gjennom lungeavdelinga. Fy faen ass. Ganske creepy når det ligger folk med gassmaskegreier på og puster med sånn Star Wars-lyd. Hva heter han igjen? Han som peser sånn.””

Jeg føler der mangler et par sekvenser Unni? Eller ihvertfald én 🙈 😅 Men det har ingen betydning for historien i sin helhed. Og ja… jeg kunne have lavet så mange flere citater her… men det går jo ikke. Men jeg synes at citaterne er vigtige. Vigtige fordi de viser Unni’s måde at skrive på. Og jeg er ret sikker på, at de fleste vil blive forelsket i måden hun skriver på. Og ja.. også i både Eilif og Vegard da…  💚

Ok… lige en sidste fra Elise…

“Amagaad, Eilif! Den posen der er seriøst bare ekkel!”

Unni skriver helt fantastisk, og det har jeg synes fra dag 1, hvor jeg begyndte at følge med i hendes historier. Hun er malerisk i sine fortællinger og har en måde at skrive på, som til tider gør det helt poetisk og magisk. Der findes alle følelser i bogen, og de rammer helt inde i hjertet. Jeg har siddet med tårer i øjnene. Følt Eilif’s angst. Jeg har grinet (på dansk…) af Elise’s kommentarer, og været vildt irriterret på hende. Og jeg har følt smerten i Eilif, både med det brækkede ben, men også smerten i hjertet. Følt forvirringen hos Vegard. Det hele er der. OGSÅ 2. gang jeg læser 💚

Bogen er så smukt udformet. Den har regnbuepletter i forskellige størrelser på forsiden. Ved hvert nyt kapitel, er der ligeledes lidt prikker. Og jeg har fået et signeret eksemplar ❤

Jeg håber at hun skriver nogle flere (Jeg ved hun har mere 😉 ) – At hun udgiver dem, og der må da gerne komme en opfølger på Eilif og Vegard 💚 Takk for historiene dine Unni. Digger dem i alle universene.

Du kan finde link til bogen (både softcover og e-bog) på  facebook eller instagram.

Kunne jeg give 10 hjerter gjorde jeg det. Men der er 5 ud af 5 💚💙🧡💜💛Forsvarlig behandling, Unni Cathrine Eiken, Eilif og Vegard, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse af Forsvarlig behandling, Kærlighed, M/M, first meeting, Boys in love, Bogen er købt og betalt af mig selv. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Francesca // Boganmeldelse // Lina Bengtsdotter

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Francesca

Forfatter: Lina Bengtsdotter

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi

Serie: Dette er nr. 2. Nr. 1 hedder Annabelle

Udgivet: 28. september 2018

Antal sider: 377

Læst som: Anmeldereksemplar – hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. Francesca, Lina Bengtsdotter, People's Press, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Boganmeldelse, Anmeldelse Francesca, Annabelle,

Kriminalinspektør Charlie Lager er efterforsker ved det svenske politis Nationale Operative Afdeling, og er selv vokset op i Gullspång. Denne gang tager hun afsted, i første omgang, for at støtte sin gamle veninde Susanne. Hun har “fået”nogle uger fri. En tid hvor hun bør slappe af og komme til kræfter, efter en stressende periode.

“Charlie forlod Challes kontor med en lettere kvælende fornemmelse i halsen. Hun kunne meget bedre lide Challe, når han indtog den krævende chefrolle, end når han hældede til den faderlige side. Og hvis han vidste så meget om, hvad der var godt for hende, kunne han vel også se, at det i den givne situation ville være ødelæggende at holde fri ret længe. Hvad skulle hun bruge dagene på? At læse? Og hvad ellers? Der var risiko for, at hun ville gå ud og tage en øl og så én til, og når hun kom tilbage på arbejde, ville hun mere end nogensinde trænge til restitution.”

Da hun forrige år var der, var det for at hjælpe med at opklare sagen om Annabelle. En 17-årig ung pige der forsvandt sporløst.

“”Se lige ham dér,” sagde Susanne og nikkede over mod et vinduesbord kun med mænd. “Ham længst inde.” “Er det én, jeg burde genkende?” “Han hedder Christoffer,” sagde Susanne. “Han kom her tit om sommeren, da vi var yngre, og en gang imellem kommer han tilbage ved festlige lejligheder. Vi var latterligt forelskede engang – eller, hvis jeg skal være helt ærlig, var det nok mest mig, der var forelsket. Det virkede, som om han glemte mig, så snart det blev efterår, og han tog tilbage til storbyen. Jeg var hans sommersjov.” “Det lyder ikke særlig sjovt.” “Men det var det,” sagde Susanne. “Ihvertfald om sommeren.”” (Og hvem har ikke prøvet det…?)

Men nu hun er også faldet over en sag om en ung pige der forsvandt for flere år siden, og sagen er uopklaret. En pige, der var mere end almindelig intelligent. Men oprørsk, og havde sin egen mening. Hun har forsøgt at tage livet af sig selv, mens hun opholdt sig på den kostskole hvor hun går sammen med sin søster. Der bliver ledt længe efter hende, men til sidst bliver sagen lukket, af hendes velhavende forældre. De er sikker på hun bare er stukket af.

“Under hovedpuden lå en af hendes silkeglatte natkjoler. Jeg klædte mig af, trak den over hovedet og så på mig selv i helfigursspejlet for fodenden af sengen. Med min blege hud og forbindingerne på armene lignede jeg et spøgelse. Så gik jeg hen og satte mig i drejestolen ved det antikke skrivebord og så på opslagstavlen med en milliard billeder af Cécile i forskellige aldre med armene om næsten lige så pæne venner: Cécile i gul bikini nede ved badebroen, Cécile med et stort smil ved siden af den Connemara-pony, hun havde en sommer. Og overalt disse venner. Jeg fattede ikke, hvordan Cécile orkede at være omgivet af dem hele tiden, folk, som man skulle tale med, som ikke bare kunne sidde stille, mens man tænkte, tegnede eller læste. En pludselig sorg vældede ind over mig, da jeg blev mindet om, at jeg aldrig mere ville få en ven som Paul. Jeg var overbevist om, at der ikke fandtes noget andet menneske, som passede lige så godt til mig, en, der var både klog og sjov, og som ovenikøbet også kunne lide mig. Jeg tænkte på sedlen, han havde skrevet. Paul lagde tit sedler til mig. Jeg fandt dem under min hovedpude eller i matematikbogen. Alt lige fra små, ironiske interne jokes til citater fra de filosoffer, han læste. Hvis han, mod forventning, havde taget sit eget liv, ville han have skrevet et brev, det var jeg fuldkommen overbevist om.” 

Samtidigt med at Charlie befinder sig i Gullspång, og støder på gamle kendinge, nye kollegaer, et gensyn med en tidligere fyr 😉 og alt derimellem, begynder hun at drømme om sin egen barndom. Om Betty – hendes mor. Om hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret mor, der enten holdt fest for hele byen, eller lå for nedrullede gardiner. Hun opdager nye ting om både Betty og sig selv, og forhører sig også blandt de lokale. Hun kommer i tanke om ting, som hun slet ikke forstår hvordan hun kunne slette fra sin hukommelse.

Vi følger Francesca som den forsvundne pige hedder. Og huller i tiden, som er hendes dagbog, skiftevis med “i dag”. En god og spændende måde at få mere at vide om Francesca på, samtidigt med at Charlie forsøger at finde ud af hvad der skete.

Lina skriver rigtig godt, med et letlæseligt sprog, herlige kommentarer indimellem, hvor man må le. Men også hårdt at læse om hvordan det kan være at vokse op når man er rig. Eller barn af en alkoholiker. At være ung og forelsket. At være ung og forvirret. Teenager. Glæde og sorg. Og venskab. Så hun fanger mange forskellige følelser i mig. Jeg er helt klar til at læse, når Lina kommer med en efterfølger 😉 (For det gør du, ikke? 😀 )

Jeg har læst den første bog, dog er den ikke anmeldt her på siden. Den giver jeg helt klart 5 hjerter. Francesca er næsten ligeså god – og her kunne jeg jo have valgt at give mindre hjerter. Men hun holdt mig fanget igennem hele bogen, og derfor får også Francesca 5 hjerter. Francesca, Lina Bengtsdotter, People's Press, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Boganmeldelse, Anmeldelse Francesca, Annabelle,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.