Browser Kategori

Sponsoreret

Anmeldelse, Skønhed og make-up, Sponsoreret

Cowshed – Wild Cow Bath & Body Oil // Yogalove.dk

Jeg elsker køer. Bum.

Så da jeg fik tilsendt Cowshed – Wild Cow  Bath & Body Oil, fra Yogalove.dk, blev jeg sindssygt glad. Ih at være indhyldet i ko 😉 Ej, okay… Men altså, helt seriøst.. Den er så dejlig at bruge.

Cowshed har jeg kendt til i en årrække, så det er ikke helt ny for mig. Dog har jeg ikke prøvet denne her før. Og jeg var faktisk lidt i tvivl, om hvordan den skulle bruges – forestillede mig lige at jeg skulle vaske mig i den.. (Fordi den hedder Bath & Body Oil) Men det er simpelthen en olie man bruger når man har været i bad. Eller evt. i badet når du er færdig – så bruger man ikke så meget produkt, og det er nemmere at tørre sig efter badet.

Det er jeg fan af. Den dufter frisk og sommerlig af citrus og er nem at fordele på kroppen. Især, synes jeg, når jeg bruger den i badet.

Det eneste minus jeg lige kan finde, er at flasken er af glas. Og når man er (lidt 😉 ) en fjummergøj som mig, er jeg så nervøs hver gang jeg bruger den. For en eller andet dag skal det nok lykkes mig at smadre den. (Det håber jeg selvfølgelig ikke..) Eller komme til at vælte den når jeg tager den med ind i badet. Jeg tør ikke have den stående derinde, af frygt for at familien kommer til at vælte den, så jeg tager den med mig ud igen når jeg er færdig.

I forhold til at bruge bodylotion, synes jeg olie virker mere “blødt” ? Det er en helt anderledes fornemmelse at bruge olie i hvertfald, og jeg synes min hud virker mere glat og blød. Og så kan bodylotion godt have en tendens til at virke mere fedtet. Man føler sig ikke fedtet efter at have brugt Cowshed Bath & Body Oil

Og så det, at man bruger den i badet imens man er våd, istedet for når man er tør – Det er lettere at fordele – det hele kører lidt mere smooth.. og så er det bare lettere at tørre sig bagefter – for olien gør at vandet bare glider ned af kroppen. Du finder den her til 199 for 100 ml. Og den er altså ret drøj i brug, så den holder rigtig længe.

Du finder alle Cowshed produkterne her. 


Cowshed Wild Cow er tilsendt til anmeldelse. Det er min helt ærlige og uforbeholdne mening du får. Jeg tjener ingen penge på at blogge, og jeg blogger om det jeg finder interessant og passer ind i bloggens tema. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse // Ondt blod // Emelie Schepp


Boganmeldelse


Titel: Ondt Blod

Forfatter: Emelie Schepp

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: 3. selvstændige bind om Jana Berzelius. Nr. 1 hedder Mærket for livet (2013) og nr. 2 hedder Hvide spor (2015)

Antal sider: 390

Læst som: Papirbog for Politikens Forlag.

Udgivet: 17. Februar 2017.


Emelie Schepp - Ondt Blod redigeretOndt blod er Emelie Schepp’s  3. selvstændige bind om anklager Jana Berzelius. Det vil sige at man ikke behøver at have læst de 2 forgående bøger. Men hvis man kommer ind her, så vil jeg mene at man mangler lidt baggrundsviden. En viden, som jeg ihvertfald synes kommer mig til gode, når jeg læser Ondt blod. Selvfølgelig får man nogle ting at vide undervejs, men jeg vil anbefale at læse dem alle 3 😉

En kvinde findes bagbundet og brutalt myrdet på sin bopæl. De første der kommer til stedet er ambulancebehandler Philip Engstrøm, som synes han kender den myrdede kvinde. Hun ender desværre med at dø mellem fingrene på ham. Der går ikke længe før der myrdes en ny, og også her, synes Philip at han kender personen… Der går en sandhed op for ham, og han begynder at blive en smule angst.


Der var stille i lejligheden bortset fra regnen, der trommede mod ruderne. Da hun gik hen mod badeværelset, fik hun øje på ham. Han lå i sofaen inde i stuen med lukkede øjne og så ud til at sove. Tøjet lå på gulvet, kondiskoene var snøret op og tasken lukket.

Han lignede en levende målskive mod de hvide puder. Hun tænkte på knivene i køkkenet og ville ønske, at hun havde en af dem i hånden, at hun af alle kræfter kunne bore den gennem hans krop. Eller bare bruge hænderne.

Sådan havde hun engang dræbt en mand. Havde knust hans strubehoved med et håndkantslag, nøjagtig som hun havde lært. Men det var længe siden – hun havde været ung. Og dødsensangst. Nu var hun ikke dødsensangst, bare rasende. 


Vi følger Philip ligeså meget som vi følger Jana Berzelius denne gang. Hans kone, hans handlinger – vi er langt inde i hans historie.

Vi hører også mere til bl.a. Gunnar og Anneli, som vi har fulgt meget igennem de 2 første bøger.

Samtidig med at mordene sker rundt om Philip, bliver Jana kontaktet af en person fra hendes fortid (Bl.a. her er der nogle ting man misser, hvis man ikke har læst de 2 første), som hun på ingen måde har lyst til at møde igen. Og han får hende til at gøre ting, som hun slet ikke selv vil/kan stå inde for.

Jana kobles også til sagen om de myrdede personer, og inden længe opdager hun selvfølgelig et mønster. Et mønster der viser at personen har planlagt mordene nøje, og igennem længere tid.

Også i Janas personlige liv, sker der ting og sager, da hendes mor dør. Der rykkes op i mange minder, og det er svært for Jana, at få det hele til at gå op i en højere enhed, med hensyn til begravelsen, og hendes far der sidder i kørestol. Da Jana er i kapellet for at sige et sidste farvel til sin mor, opdager hun dog noget skrækkeligt. Og så går jagten ind på at få det opklaret også, samtidig med sagen om de myrdede kvinder. Og samtidig med at personen fra hendes fortid, indtager hendes lejlighed, og hendes liv.

Man tror hele tiden, at man ved hvad der nu skal ske. Jeg var ikke ret langt henne i handlingen, da jeg tænkte – HA ! Jeg ved godt hvem morderen er. Men så let skulle det alligevel ikke gå, 😉  Og da sandheden var ved at gå op for mig længere henne i bogen, turde jeg ikke helt tænke at jeg nu var på rette spor – for det kunne jo sagtens nå at ændre sig igen 😉 Og man bliver holdt fanget til sidste side. Den er vanvittig spændende synes jeg.

Emelie Schepp skriver fantastisk godt og fængende. Jeg var bjergtaget helt fra starten, og det er så fedt at være igang med en bog, som man ikke rigtigt kan lægge fra sig. De 2 andre bøger jeg har læst af Emelie Schepp, har været nøjagtig på samme måde, så jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse denne. Den indfriede mine forventninger 100 %

Emelie Schepp blev årets svenske krimiforfatter i 2016, og jeg forstår godt hvorfor. Hun er knagende dygtig. Tak for en skøn bog Emelie, jeg ser allerede frem til den næste 😉

Du kan møde Emelie Schepp d. 1. og 2. April på krimimessen i Horsens. Kommer du ?

Jeg er så heldig, at jeg skal møde Emelie Schepp til krimimessen d. 1. april. Hvis du har nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på, må du meget gerne stille dem her, så skal jeg se om jeg får lejlighed til at stille dem. Jeg glæder mig ihvertfald til at møde hende. Men jeg er lidt nervøs 😉 Tænk om jeg ikke forstår hvad hun siger 😉

Ondt blod får selvfølgelig 5 hjerter ud af 5 hos mig.

Emelie Schepp - Ondt Blod med hjerter


Indlægget er sponsoreret på den måde, at jeg har fået bogen tilsendt fra Politikens Forlag. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. Jeg blogger af interesse, og skriver fordi jeg kan lide det. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Skønhed og make-up, Sponsoreret

By Noor // Cocopanda

1Jeg er så heldig, at jeg har fået By Noor tilsendt til test fra Cocopanda. By Noor er en ny serie, og den jeg har fået, er velegnet til fint skandinavisk hår, og skulle give håret volumen. Alle produkterne er fri for sulfater og parabener. Jeg har fået følgende produkter tilsendt;

Shampoo Pure Volume 250 ml. og Balsam Pure Volume 250 ml. Serien er til fint/normalt hår. Både shampoo, og balsam, indeholder B5 som bidrager til at bevare fugten, og give den øgede volumen. I balsam, er den også med til at blødgøre håret. Den er uden sulfater og parabener, og indeholder 100 % veganske ingredienser. 3

Hair Oil Treatment 150 ml. er en blødgørende og styrkende olie, til tørt til kruset hår. Den indeholder argan olie abyssinian olie,som tilføjer glans og næring til håret.

Leave-In Cream 150 ml.  reparerer og genopbygger skadet hår, tilføjer fugt, forsegler spaltede spidser OG så beskytter den dit hår ved brug af føntørrer eller glattejern. Hvis du har farvet hår, bevarer den også hårfarven.

Sea Salt Spray 150 ml.  er en nærende fikseringsspray med medium hold, der tilføjer volumen, struktur og glans.

Hairspray Strong Hold 300 ml.  Er en mild finishing spray med stærkt hold, som gør at håret bliver hvor du har sat det 😉 Den tilfører håret en flot glans, den har stærk holdbarhed, og kan bruges til hår i alle længder. Dufter virkelig lækkert. 2

Generelt synes jeg produkterne dufter rigtig godt. Men jeg er nok mest vild med hårspray og leave-in cream mht. duften ihvertfald 😉 Jeg har testet produkterne igennem længere tid – jeg syntes nemlig at mit hår blev fedtet af det, så det krævede en længere periode. Men det gør det altså ikke – bliver mere fedtet.. Det er simpelthen fordi jeg vasker mit hår for ofte (igen), at det synes mere fedtet efter kortere tid. Alt i alt er jeg ret godt tilfreds med disse produkter. De er nemme at have med at gøre, de er drøje i brug, og pæne at se på.

Om det giver mere fylde i håret ? Ja, det synes jeg faktisk det gør. Jeg er vild med at man kan bruge samme serie til hele hårrutinen, og denne gør det den skal. Giver både volmen, og rengør dit hår. Og så er der olie der er godt for dine spidser, og leave-in cremen der beskytter håret ved brug af varmeredskaber. Salt spray’en giver ligeledes mere fylde, og håret en fin struktur så det er let at arbejde med. Og så slutter man lige af med hårspray 😀 Som jo altså dufter himmelsk <3

Det eneste minus jeg lige kan komme med, er faktisk at leave-in cremen har en lidt for lille pumpe. Dvs. at der ikke kommer særlig meget ud af den ad gangen. Det er fint nok til olien, hvor man ikke skal have særlig meget, med den er lidt for lille til leave-in cremen.

Husker du forøvrigt, at balsam kun skal i spidserne af dit hår ? Du skal ikke komme det i hele håret, for så er det nemlig at det bliver hurtig fedtet. Og det samme med olie – kun lige i spidserne, for ikke at gøre håret mere fedtet.

Udover disse, er der i serien også en Wax Strong Hold, og Conditioning Treatment Mask. Desuden findes nogle af produkterne også i Pure Moisture og til farvet hår.

Husk, at du altid får gratis fragt, ved køb over 399. MEN som læser af bloggen, kan jeg give dig en rabatkode, hvis du har lyst 😉 Ja ? Den er her MARTS2017 – sæt igang.

Og hvad synes du – skulle vi tage en lille konkurrence, hvor du kan vinde disse produkter ? Så hold øje med facebook – for det er der den vil blive slået op.

Tilmeld dig Cocopandas nyhedsbrev, og vær den første til at modtage nyheder – samtidig er du med i konkurrencen om vareprøver. 1


Produkterne er modtaget til anmeldelse/test. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på bloggen.

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse // Kamp til stregen // Elle Kennedy


Boganmeldelse


Titel: Kamp til stregen

Forfatter: Elle Kennedy

Genre: Kærlighed / venskab / erotik

Serie: Off-Campus – nr. 4. 

Forlag: Flamingo Books

Udgivet: 15. marts 2017

Antal sider: 578 sider på Iphone . 350 i bogform.

Læst som: E-bog på min Iphone for Flamingo Books.


Kamp til Stregen, er 4. selvstændige bind i Off Campus-serien fra Elle Kennedy. De første 3 hedder Aftalt Spil, Lagt på Is og Dømt Ude. Se min samlede anmeldelse af de første 3 bøger her. Jeg kommer til at lave en ny samlet anmeldelse af dem alle 4, så det er nemt at se anmeldelsen af dem alle sammen.3


Virkelig fedt, at det nærmest er en “parallel verden”, hvor man er med tilbage i de andre bøger. At man hører om noget der skete i den foregående bog. Her i bogen hører vi f.eks. om den aften, hvor Allie “kom til” at slå Dean i gulvet med en brevpresser. Det er så herligt, at man følger alle vennerne. Dem vi hører om i de andre bøger er stadig med i denne.1

I denne bog, følger vi Sabrina og Tucker. Sabrina har vi også hørt lidt om i de andre bøger. Men som lidt en “kold” pige, der bare forbruger drengene. Tucker er en af gutterne, der bor i kollektivet sammen med Dean, Logan og Garrett.

Sabrina har høje ambitioner. Hun skal være færdig med college, og direkte ind på jurastudiet. Hun bor sammen med sin bedstemor og stedfar. Hendes mor forlod hende da hun var barn, og siden da har hun måttet høre på stedfarens ulidelige kommentarer. Men hun har ikke råd til at flytte. Hun må bare blive hvor hun er, for at spare alle sine penge sammen. Hun har 2 jobs udover skolen, så hun har nok at se til. Der er ikke tid til en kæreste, og hendes 2 veninder Carin og Hope, ser hun heller ikke så meget som hun gerne vil. Fokus – det er vejen frem.

Men en enkelt gang med Tucker? Det kan hun vidst godt klare. Mere lækker end ham, bliver man nærmest ikke, og det ville være en forbrydelse, ikke lige at tage en enkelt omgang. Så kan hun glemme ham igen, og komme videre. Men så nemt skal det ikke være. For Tucker vil ikke nøjes med en enkelt gang. Han sætter en jagt ind på Sabrina James – han må have mere.

3 måneder efter er de stadig høje på sex og kærlighed. Og Sabrina er gravid ! Hun er så flov over sig selv, for helt ærligt – hun burde vide bedre. Hun er i vildrede, og aner ikke hvad hun skal gøre. Og hun lukker Tucker helt ude af sit hjerte. Hun må træffe beslutningen selv. Tucker lader hende være, for at give plads, men han står bag hende, uanset hvad hun vælger.

Fanget fra side 1. BANG ! Præcis som i de 3 foregående bøger i Off Campus. Og igen en af de bøger, jeg “sparer” på i den sidste 3. del. For jeg har ikke lyst til at den slutter. Hun skriver så fængende, og helt igennem fantastisk, at man føler man er der selv. Man mærker glæden. Kærligheden. Sorgen. Og så er der den hede sex. Den er lige tilpas. Ikke for meget, men alligevel får vi det hele med. Og så hele ideén med at man følger en flok igennem flere bøger, men de har hver deres hovedperson.

Der er naturligvis 5 hjerter fra mig til Elle Kennedy’s Kamp til Stregen. Hun har gjort det igen. Du kan læse første afsnit af Kamp til stregen på Flamingo books hjemmeside – lige her. 

Jeg er lidt trist over, at dette var den sidste bog i Off Campus serien. Jeg er kommet til at holde rigtig meget af de gutter der! Men jeg ved heldigvis, at Flamingo har gang i rigtig mange ting, og at der kommer nye bøger jeg kan forelske mig i. 2


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. Det er ren interesse. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse / Fortidens Hemmeligheder / Barbara Taylor Bradford


Boganmeldelse


Titel: Fortidens hemmeligheder

Forfatter: Barbara Taylor Bradford

Forlag: Flamingo Books

Genre: Roman / kærlighed

Udkommet: 27. februar 2017

Antal sider: 681 på Iphone.

Læst som: E-bog på min Iphone for Flamingobooks.dk


Fortidens hemmeligheder - Barbara Taylor Bradford 1


Spænding, kærlighed og familieforhold. Fortiden bringer hemmeligheder frem i lyset, da Serena finder nogle af hendes fars gamle billeder. Og ikke de billeder, som Serena er igang med at bruge til en bog hun skriver på om hendes far. Nej – billeder der lå gemt allernederst i faderens garderobeskab. De billeder ryster Serena, og hun må kende sandheden.

30-årige Serena er gået i hendes fars fodspor, og blevet krigsfotograf. Hendes fars død, sætter dog en stopper for det, da hun synes hun har fået nok af krigen for nu, og vil hjem og være sammen med sine søstre. Da hendes gudfar beder om hjælp til at tage til Venedig og være hos, og hjælpe hendes eks-kæreste på ret kurs igen, er Serena meget i tvivl. Det var nemlig netop Zachary, der ødelagde hendes mulighed for at få sagt ordentligt farvel til sin far.

Zac er ramt af voldsomme mareridt, og har mange ar på sjælen fra sit arbejde som krigsfotograf, og han er voldsomt medtaget da Serena kommer derned. De gamle følelser er dog stadig intakte finder hun ud af, og Zac kommer sig hurtigt med Serenas hjælp. De beslutter sammen, at tage en sidste tur som fotografer. Serena er meget i tvivl, men hun ender med at tage afsted. Det bliver en hård tur, og de formår næsten at få ødelagt deres forhold igen.

Jeg var indimellem i tvivl. Når Barbara skriver, kan det være svært at se/læse hvilket årti man er i. Og det var jeg meget i tvivl om her må jeg sige. Det er ikke nemt at læse at den er helt nutidig, for man føler nogle gange at man er tilbage i 1920-30 stykker. Den måde de alle sammen bliver beskrevet på. Det er både deres tøjstil, deres måde at tale på, og den måde de opfører sig på.

Jeg er ikke. Som i slet ikke. interesseret i krig. og her drager de også i krig, omend det er lidt på en anden måde, da de er krigsfotografer. Jeg gider ikke læse om krig. Jeg vil gerne læse (episke) kærlighedshistorier. Og der er også kærlighed i denne, bare slet ikke så meget som jeg havde håbet på. Den er skrevet i for gammeldags stil til, at det er noget der fanger mig. Hvis du er til store kærlighedsromaner, og gerne læser “gamle” bøger, er jeg sikker på du vil elske denne. For historien er super god, og der er masser af kød på, hele vejen igennem. Og så minder den måske en smule om Downtown Abbey. Den måde de er lidt “fine på ” ? Hvis det giver mening. 😉 Jeg kan kun give den 4 hjerter ud af 5. Beklager. Men det fungerer ikke for mig. Den fanger mig ikke, og jeg tog mig selv i, gang på gang, at være mere interesseret i et eller andet kedeligt på tv… Og det ligner mig ikke. Derudover var jeg alt alt for længe om at læse den, i forhold til når jeg får en bog der fanger mig fra side 1. Næsten en hel uge. Og jeg måtte ofte kæmpe med mig selv. Det er lidt ærgerligt, for jeg synes faktisk, at Barbara Taylor Bradford skriver godt, og er en god fortæller.Fortidens hemmeligheder - Barbara Taylor Bradford med hjerter

Bogen er læst og anmeldtfor Flamingo Books. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og modtager ingen penge på at blogge. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Skønhed og make-up, Sponsoreret, Swatch

Delilah Makeup

Jeg har fået nogle produkter tilsendt til test fra Delilah Makeup. Virkelig lækre, smukke og luksuriøse produkter. De er så fine og smukke i deres emballage, at det næsten er synd at bruge dem.. Ej – jeg kødder bare.. Men de er rigtig smukke at have stående. Og helt sikkert nogle af de produkter jeg kommer til at have stående fremme på mit nye makeupbord.

Nærmeste forhandler, oplyses på tlf.nr.: 36 09 09 16.1

2

Under Wear Future Resist Skin Primer. Vi ved alle sammen hvor træls det er, hvis man har lagt en perfekt makeup, som efter 2 timer, er lidt lala… En primer gør underværker, den gør at makeuppen holder. Hvis din hud, under din foundation er perfekt, vil din foundation (eller pudder) straks lægge pænere. Under Wear foundation primer, er udviklet til at skabe det perfekte fundament. Din make-up bliver nemmere at lægge, ser bedre ud og holder længere. Under Wear er faktisk en serum, der føles opfriskende og silkeblød. Den får din hud til at se blødere, glattere, og yngre ud, idet den (visuelt) reducerer fremtrædende skønhedsfejl. Den er beriget med peptider, der udfylder og udglatter ujævnheder, fine linjer og rynker. Sæt i gang, siger jeg bare.

Den er nem at arbejde med, og man kan føle den går ind og arbejder. Den holder min makeup perfekt hele dagen. Selv efter min eftermiddagslur, sidder det stadig perfekt. 2 smukke læbestifter. Ejmen – se dem lige, de er virkelig smukke. Her er det Vintage – den røde (En rigtig Noora-rød 😉 ) og Tango, som er lidt henad fersken, med et squish orange i. De findes i 8 forskellige farver. og hedder Colour Intense Cream Lipstick. Den er let at påføre, og læberne føles fløjlsbløde og lækre. Og holdbarheden er god.3

Brow Shape Defining Brow Gel findes i 2 farver, Ash og Sable – min er Sable. Den definerer brynene, samtidig med at de får farve. Den virker helt naturlig, i forhold til en pen. Her er det selve hårene man farver. Selvfølgelig et problem, hvis man ikke har så mange brynhår – her er det bedre med pennen. 4

Volumising and Defining Mascara. Den giver virkelig smukke, definerede og voluminøse øjenvipper. Indeholder en strækbar hinde, der forlænger og definerer hvert enkelt øjenvippehår, samt olivenvoks, der giver et blødt look. Du får fyldige, dramatiske og definerede øjenvipper. Jeg er fan – se billede nedenunder. Findes kun i sort.

Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss, findes også i 8 forskelige farver – her er Amethyst – en smuk lilla, der giver læberne et lækkert pift, og en let duft af bær. Den giver ultimativ glød og shine, og har en lang holdbarhed, uden at føles klistret. Der er E vitamin, og blødgørende olier, der plejer og beskytter. Den indeholder en botanisk cellulær aktivator, udvundet af oliven og jojoba, som virker ungdommelig og regenererende. Dog synes jeg at penslen er en smule træls. Den er ligesom lidt for lang i det ? så den bliver lidt “vakkelvorn” at arbejde med. Og så er det som om selve dutten? (Den man påfører lipglossen med) er lidt løs i det – som om materialet er forkert, og ved at gå i opløsning. Det er rigtig ærgerligt, på et så dyrt produkt synes jeg.

Sunset Matte Bronzer, findes i 2 farver. En Light Medium, og en Medium Dark. Denne her er en Light Medium. Giver en smuk glød til alle hudtyper. Den har en let og silkeagtig konsistens, og blender perfekt. Den har soft-focus pigmenter, der hjælper med at sløre skønhedsfejl, og efterlader huden smuk og ensartet. Den indeholder E vitamin, der beskytter huden, samt jojoba olie, der tilfører naturlig fugt.

Pure Light Compact Illuminatin Powder i farven Aura. Smuk lysreflekterende pudder der giver et blødt skær til alle hudtyper. Mikrofint pudder med en banebrydende teknologi, der gør den let at blende. Huden bliver smuk at se på, og får en helt fantastisk glød. Den lysner din hud, på smukkeste vis, med dens blanding af rosa, pastel, fersken, og pink lavendel. 76Brow Line Retractable Eyebrow Pencil With Brush. Jeg har efterhånden prøvet et par stykker af forskellige Brow linere. Jeg synes, at denne minder rigtig meget om Anastacia Brow wiz, som jeg købte i Tyskland i Sommerferien. Det er i hvertfald den, der kommer tættest på at minde om den. Den er nem at arbejde med, er justérbar i den ene ende, så man kan skrue blyanten frem og tilbage. Spidsen er smal, og derfor nem at forme og definere brynet ed, så det er naturligt. I den anden ende, er der en blød og lækker børste, til at definere, og rede brynhårene. Den fås i 2 forskellige farver, Ash, og Sable. Den jeg har, er Sable, hvilket passer helt perfekt til mine bryn. 199,- 8

Produkterne er modtaget til anmeldelse/test. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Skønhed og make-up, Sponsoreret

Goodiebox // Januar 2016


Beauty Resolutions


1Årets første box. Den er virkelig lækker.

Fremover – fra februar måned, bliver boxen en smule dyrere. Simpelthen fordi Post Nord har valgt at lade priserne stige. Goodiebox bliver 10 kr. dyrere, men du får derimod goodies til en værdi af 50 kr mere. Så fremover er boxen 550 kr. værd. Det er ikke skidt, hvis du spørger mig.

Boxen hedder Beauty Resolutions, og indeholder et væld af lækre (for mig) nyheder. Lad os kigge på dem.2GOSH Overnight primer Oil Essence. Vejl. uds.pris. 159,95 kr. Full size

Jeg er en af dem der er vild med GOSH. De har mange lækre produkter, til priser hvor alle kan være med. Jeg har ikke prøvet denne primer oil før, men hørt en masse om den. Jeg glæder mig til at dykke ned i den, og se hvad den kan gøre for min hud. Den sikrer dig afstresset, gennemfugtigt og blød hud. Samtidigt fungerer den som primer under din makeup. Hvis du ønsker mere fugt, kan du putte et par dråber i din foundation. F.eks. ved at benytte en lille skål, hvor du kommer din foundation i, og så et dryp af olien og blande, inden du kommer på huden. Nærende og naturlige olier, så som argan, jojoba og solbærkerneolie.

Balance Me Tinted Wonder Eye Creme. Vejl. uds.pris. 215 kr. Full size

Vi har efterhånden fået en del produkter fra Balance Me i Goodiebox. Og det kan jeg godt forstå, for de laver nogle lækre produkter. En øjencreme er altid i plus herhjemme, da jeg er så træt af de fine linier der er kommet rundt om mine øjne. Og mange cremer gør altså at mine øjne løber i vand hele tiden. Den er letdækkende, og har antiagening og plejende effekt, samtidig med at den dækker mørke rande. Det lyder da perfekt, synes jeg. Desuden kan man bruge den som primer for øjenmakeup. Dét glæder jeg mig til at teste – en primer under øjenskygge, gør at din skygge “popper” mere frem.

Natura Siberica Oblepikha Hand Cream. Vejl. uds.pris. 29 kr. Full Size.

Christina kan du lide håndcreme ? hahaha. JEG elsker håndcreme. Og især sådan nogle størrelser der gør det nemt at have med i tasken, er jeg tilhænger af. OG så dufter den helt vildt lækkert. JA tak, blev der sagt. Natura Siberica, er ikke et mærke jeg har hørt om før, men jeg tror da lige jeg skal tjekke det lidt mere ud. Der er stadig mega koldt udenfor, hvilket gør at hænderne har en tendens til at udtørre. Så er det jo lækkert lige at have en creme med i tasken.  Den fugtgivende effekt kommer bl.a.a fra havtorn og tranebærfrøolie. Den er fri for parabener og mineralske olier.

Invisibobble The Traceless Hair Ring. Vejl. uds.pris. 39 kr. Full size.

Jeg elsker disse små telefonledninger. Dem har jeg brugt mange af, desværre er de knækket med tiden. Grundlæggeren fik faktisk ideen fra en gammel telefonledning. Det særlige design er skånsom mod håret, fordi man undgår slid og knækkede hårstrå. Den trækker ikke i hovedbunden, og derfor er det også slut med at være øm i hårbunden efter man har haft en hestehale. Den laver heller ikke mærker i håret, hvis man pludselig vil have løst hår igen.

Être Belle Sheet Mask. Red Eine Hydro Mask. Vejl. uds.pris. 245 kr. for 5 stk. Her er 1.

Masker er lækre når man har forkælelsestid. Masser af fugt, fugt og fugt. Jeg har ikke prøvet den endnu, men skal nok melde tilbage på IG når den er prøvet.

Nivea Essentials Facial Cleansing Wipes. Vejl. uds.pris 49 kr.

Nemme at have med i tasken, og perfekte til at fjerne makeup. Nemme lige at tage op og fjerne forvildet læbestift, eller wings der er på vildveje. Og ja, – så er Nivea jo bare Nivea <3 Eller til at have på toiletbordet, når hele makeuppen skal af om aftenen. Med den klassiske “nivea-duft”.

Look Lips Lipgloss. Vejl. uds.pris. 99 kr. Full size. 

Ret lækker. Punktum. Jeg var lidt skeptisk, da jeg synes den ser lys ud, og var bange for at komme til at ligne en gris 😉 – Det gør jeg ikke. Den har lige lidt farve. Lidt lysere end din læbefarve. Lækker at have på, klistrer ikke, men er bare skøn. Mums.


Jeg kan bruge alt i denne måneds box. Skøn, skøn, skøn. Men man kan jo ikke alle være enige, derfor er der selvfølgelig nok nogle der ikke er tilfredse denne måned. Det må nogle gange være svært at være Goodiebox 😉 Hvad synes du om denne måneds box ?

Se her hvordan du bliver medlem. Det koster 169 kr. om måneden incl. fragt.

Se tidligere boxe her. – Eller søg på bloggen for at se dem jeg har anmeldt.3

Boxen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke betalt for, eller bedt om, at skrive dette indlæg. Jeg tjener ingen penge på bloggen. 

RELATEREDE INDLÆG