Browsing Tag

Besat

BOGANMELDELSER

Besat // Boganmeldelse // Nora Roberts

13. december 2017
Nora Roberts, Nora Roberts Besat, Boganmeldelse, Flamingo, Flamingo Books, Nora Roberts Flamingo Books, Krummes Krummelurer, Besat,

Reklame


Titel: Besat

Forfatter: Nora Roberts

Forlag: Flamingo Books

Genre: Romantik / Spænding

Udgivet: Oktober 2017

Antal sider: 508 som papirbog.

Læst som: Papirbog, modtaget fra Flamingobooks.dk 


Nora Roberts, Nora Roberts Besat, Boganmeldelse, Flamingo, Flamingo Books, Nora Roberts Flamingo Books, Krummes Krummelurer, Besat,

Naomi er blot 12 år da hun opdager hvad hendes far fordriver tiden med. Hun redder en ung kvinde, og hendes liv er for altid forandret.

Mange år senere, da hun er flyttet til en lille by og har købt sit drømmehus, begynder unge kvinder igen at forsvinde. Men Naomi ved at hendes far sidder i fængsel, så det kan ikke være ham. Hun bliver pludselig indblandet i sagen, og hendes store hemmelighed bliver afsløret.

Samtidig med at hun får renoveret huset på klinten, bliver hun mere og mere glad for Xander. Men hun har svært ved at stole på folk, og ved ikke hvor hun har ham. Hun finder en god veninde, og begynder faktisk at være rigtig glad for sit liv, og for at hun tog chancen og endelig slog sig ned. Men hvad er det nu der sker med de piger der forsvinder.. Og hvordan hænger det sammen med alle de billeder Naomi har taget de sidste mange år?

En fin og kærlig spændingsroman. Kærlighed der vokser og bliver større, men samtidig sker der en masse i periferien, og man ved ikke helt hvem det er man kan stole på, og hvem der er bad guys. Hvad er der med Xander? Er der noget med ham? Eller er han bare oprigtigt glad for Naomi? Bliver huset nogensinde som Naomi håber, eller er det en lidt for stor mundfuld for hende?

Nora Roberts skriver, som altid, super dejligt. Jeg har læst rigtig mange bøger af hende, og har kunnet lide de fleste. Denne halter lidt for mig, og jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er. For den ER god. Den ER spændende. Og det ER en god kærlighedshistorie med et tvist. Der mangler simpelthen bare lige det sidste til at den fanger mig fuldstændigt. Jeg er glad for at jeg har læst den færdig, men jeg blev hele tiden distraheret og havde lyst til at læse noget andet. Men hvis du kender Nora Roberts, og normalt er glad for hendes bøger, må du ikke snyde dig fra denne her. Den ér god.

Jeg kan desværre kun give 4 ud af 5 hjerter for den. Den er god – jeg mangler bare lige den sidste gnist. 


Bogen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg blogger om det jeg har lyst til, og som jeg finder passer ind i bloggens tema.