Browsing Tag

BØGER

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Åndeløs // Brittainy C. Cherry

 


Boganmeldelse


Titel: Åndeløs

Forfatter: Brittainy C. Cherry

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed / Romantik / Sorg

Serie: Elements 1

Udgivet: 18. April 2017

Antal sider: 450 på min Iphone

Læst som: E-bog på min Iphone for Flamingobooks.dk


Elizabeth har mistet sin højt elskede mand, og Emma sin kærlige og omsorgsfulde far. Efter et år i sorg hos sin mor, vender Elizabeth endelig retur til sit og Emmas hjem. Et hjem de nu skal lære at være i, uden Steven. Haven er groet til, og der har ikke været nogen i huset siden de forlod det.

Lige ankommet til byen, forsøger Elizabeth at bremse for en hund, der løber lige ud foran bilen på vejen. Ejeren bliver rasende – men ender med at tage imod tilbuddet om at blive kørt til dyrehospitalet. Her vandrer han hvileløst rundt, indtil han finder ud af om hunden er ok. Han ser herrens ud. Ligner mest af alt en hjemløs. Bare tæer, langt hår, og skæg som en vildmand. Elizabeth tilbyder at betale for for hundens pleje – men får ikke så meget som et tak til gengæld.

Hjemme i huset, venter Emma’s farmor og farfar på at tage imod dem. De er glade for at de er tilbage, og vil hjælpe med alt det de får brug for. Og Elizabeth er mere glad for at se dem, end hun lige regnede med. Nu er hun hjemme. Det er deres hjem. Hendes og Emma’s.


“Da en hånd landede oven på min, netop som jeg skulle til at trække i snoren igen, fór jeg forskrækket sammen.

“Stop” skændte Tristan på mig. Hans øjenbryn stødte sammen, og hans øjne var fyldt med irritation. “Hvad fanden er det du laver?”

Jeg rynkede panden og stirrede på hans mund. “Jeg slår græs.”

“Du slår ikke græs.”

“Jo, jeg gør.”

“Nej, det gør du ikke.”

“Hvad er det så, jeg gør?”  Spurgte jeg. 

“Du vækker kraftedeme hele verden.” Knurrede han.

“Jeg er sikker på, at folk i England allerede var oppe.”

“Bare hold mund.” 

Hmm. Så han var åbenbart hverken morgen-, eftermiddags- eller aftenmenneske. Han skubbede plæneklipperen væk fra mig.

“Hvad laver du?” Spurgte jeg.

“Slår dit græs, så du for fanden holder op med at vække hele verden minus England.” 


Stevens gamle ven kommer også forbi og tilbyder at slå græsset, og være der for Elizabeth. Emma er lykkelig for at se sin gudfar igen, og det samme er Elizabeth.

Og selvom hun godt ved at huset ser forfærdelig ud, og græsset er højere end det halve rækværk Steven ikke nåede at blive færdig med, ser naboens grund endnu værre ud. Det er helt forfærdelig, og Elizabeth er overbevist om, at der ikke bor nogen i huset.

Men hun bliver overrasket…

Det er en bog om sorg. Og kærlighed. Savn. Tilgivelse. Venskab. Nære relationer. Hjælpsomhed. Og alt det indimellem. Om at finde sig selv. Om at finde hjem, selvom det hjem man kendte, er væk. Den største sorg af alle. Og hvordan man kommer videre.

Bogen skifter imellem at høre om Elizabeth og Steven, og et par som vi ikke har mødt (i starten) – man hører hvordan de begge kommer ud for en ulykke, og hvor stor en sorg de bærer på.

Brittainy skriver forrygende, og den var rigtig let at læse, og man går ikke i stå. Det kører bare. På et tidspunkt lige før slutningen, tænker jeg godt nok, at det bliver lige lovligt kliché – men så overrasker den alligevel til sidst, og bliver anderledes igen. Jeg er helt klart vild med den, og glæder mig allerede til den næste. For JA – der kommer flere i bøger i serien Elements. Det er ikke om de samme personer, men jeg håber skrivestilen er ligesådan, for den er jeg vild med. Den næste hedder Brændt, og handler om venskab og forelskelse. Om at finde sin soulmate. Skal du være med ? Jeg skal <3

Hvis du er til kærlighed, passion, tiltrækning og stor hjertesorg, må du ikke snyde dig selv for denne hjertevarme bog.

Brittainy formår at skrive til vores hjerter, og Åndeløs udkommer i 14 lande.

5 hjerter ud af 5 fra Krumme. <3

E-bogen er tilsendt til anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Det er mine ord, og du får altid min helt ærlige, og uforbeholdne mening. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Flosset // Cecelia Ahern


Boganmeldelse


Titel: Flosset

Forfatter: Cecelia Ahern

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 7. April 2017

Antal sider: 343

Læst som: Indbundet bog, for Politikens Forlag


Celestine er perfekt. Hun har et perfekt liv. Perfekt familie. Og en perfekt kæreste, der hedder Art. Art’s far står i spidsen for byens korstog, hvor alle der ikke er perfekte bliver brændemærket og sat i bås.

Det er Dommer Crevan, der bestemmer. Det er ham der er loven i byen. Hvis man gør noget der strider mod Lavet’s regler, bliver man smidt i en form for fængsel, indtil sagen kommer for, og Dommeren dømmer om man er Flosset eller ej. Er man Flosset, bliver man for det første brændemærket med et F – Der er forskellige steder på kroppen man bliver brændt, alt efter hvad man dømmes for. For det andet skal man altid gå med et rødt bånd om armen med et tydeligt F. Derudover må man ikke skjule de brændmærker man har som er fuldt synlige.

“Bosco, kaldet dommer Crevan af alle andre end Art og mig, er overdommer i en komité ved navn Lavet. Lavet, der oprindeligt blev stiftet som en midlertidig offentlig undersøgelseskommision, der skulle slå ned på fejlagtige handlinger, er nu en permanent anordning, som tager sig af undersøgelserne af individer der beskyldes for at være Flossede. De Flossede er almindelige borgere, som har begået moralske eller etiske fejl.”

Ingen må hjælpe en Flosset. En Flosset får en angiver tilknyttet. En person der skal holde øje med, om man spiser efter den diæt der er udstukket for en Flosset – Familien må ikke spise det samme ! Man skal være i sit eget hus inden kl. 23 – ellers bliver familien til den Flossede, straffet.  En angiver må til enhver tid gennemrode en Flosset’s værelse/hus. En Flosset bliver mere eller mindre frosset ud af alle. Hver dag kommer angiveren til den Flossedes hus, for at tage prøver, og lave en løgnedetektortest .Celestine er perfekt! Indtil en dag, hvor hun ikke længere er det, og forsøger at hjælpe en Flosset, der er i knibe. En ældre mand der er skidt tilpas, og ikke kan få et sted at sidde i bussen. For 2 ikke Flossede har taget de 2 pladser som tilhører de Flossede. Han hoster fælt, og de 2 damer ænser ham ikke. For han er jo ikke en af dem. Celestine ved jo godt hun ikke må hjælpe ham, så hun forsøger at henvende sig til damerne, for at få dem til at flytte sig. Det går ikke som planlagt. Hun bliver selvfølgelig fanget, og kommer for dommeren. Hun håber at han ser på hende med andre øjne, end han ser på andre. Det er jo Art’s far.

“Men de går ikke hen til ham. Det er mig de er kommet for at hente. Og så tager de mig med.”

I en celle ved siden af Celestine, er der en ung fyr, der også venter på at komme for en dommer. Han er vred og arrig, og har åbenbart set sig sur på Celestine, selvom hun ikke har en idé om, hvorfor.

Celestine bliver dømt. Og fra nu af, kan hun ikke stole på nogen. Ingen som helst. Ikke engang hendes søster, der er begyndt at snige sig ud om natten.

Hun tager igen i skole, da hendes brandmærker er helet. Men der er ikke særlig rart at være. Og ikke alle lærerne vil undervise hende.

Celestine er perfekt. Og er det nu så galt det hun har gjort ? Celestine har altid heppet på Lavet, men nu bliver hun i tvivl.

Kan hun stole på nogen ? Hvorfor er der ingen der kontakter hende, med de oplysninger de har ? Hvorfor kommer Art ikke ? Hvem er fyren i den anden celle ?

Det er en helt vildt god bog, der er en pageturner fra side 1. Man lever sig virkelig ind i Celestines verden, og mærker hvordan hun har det. Cecelia Ahern skriver vanvittig godt og dragende. Og hun får alle følelser med. Nu er det så bare, at jeg håber så meget, at der kommer en opfølger til denne. For hold nu op, det har jeg brug for. Jeg synes at den minder mig en smule om Hunger Games – ikke i handling. Men på en den måde det er bygget op på. Og jeg er vild med Hunger Games. På den måde at det er en verden, vi ikke rigtigt kan sætte os ind i. En verden vi ikke kender.

Den får helt klart 5 hjerter ud af 5 fra mig. Læs den. Bare læs den, man kan ikke undgå at leve sig vildt ind i den.


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg har heller ikke modtaget penge – jeg tjener ingen penge på at blogge. Det er altid min helt ærlige, og uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg kan lide, og som passer ind i bloggens tema. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Tørst // Jo Nesbø


Boganmeldelse


Titel: Tørst

Forfatter: Jo Nesbø

Forlag: Modtryk

Genre: Krimi / spænding

Udgivet: 21. Marts 2017

Antal sider: 524

Læst som: Indbundet bog, for Modtryk. 



Harry Hole, der de seneste 3 år har været underviser på Politiskolen, bliver indkaldt til at hjælpe politiet, efter mordet på en kvinde. Det er den anden kvinde på kort tid, der findes myrdet, efter hun har været på tinderdate. Ikke bare er hun myrdet, men hun er også tømt for blod. Myrdet i sin egen lejlighed. Hun må have kendt morderen, for der er intet tegn på indbrud. Til gengæld har hun bidemærker..

Harry har svært ved at vende tilbage – han har ikke lyst til at være en del af jagten igen. Men politiet har brug for ham, og da han endelig siger ja, er han klar. For det kan meget vel være ham der slap væk fra Hole. Ham der er fanget i hans drømme. Og drømmer om at fange.

Ping pong mellem journalisterne og politiet. Journalisterne er der med det samme, når de kan fornemme der er noget i gære. Og i det der er nye politifolk, skal de se om de kan få dem indfanget, og få dem til at sige noget, de garvede ikke vil fortælle. Mona Daa, er på sagen, og hun er benhård. Og der er en fra efterforskningen der giver oplysninger videre. Mona er på jagt efter historien.

“De døde var døde. Og de levende snart døde. Han trak vejret dybt. Manden havde kontaktet ham. og havde vækket tørsten i am, den tørst, som han troede, årene havde kureret ham for.”

Katrine Bratt er ung. Hun er kvinde. Og hun er chefen. Det er ikke alle der har det helt godt med det. Bellmann er selvfølgelig også med, han er dog ved at være klar til at rykke videre til stillingen som justitsminister. Så han håber at sagen bare går sin gang, og han kan afslutte politikarrieren med et brag.

Vi kommer også indenom Oleg og Rakel. Oleg er startet som politielev, og Rakel og Harry er gift på 3. år. Men pludselig bliver Rakel indlagt, og Harry er lige ved at gå i brædderne.

“Og da telefonen ringede fra “privat nummer” havde hun blot 2 spørgsmål. ‘Hvor og hvornår’. ‘Havnegate 3. I morgen aften klokken otte. Ikke  noget med at sige noget til nogen, før det er overstået, Husk, at jeg kan se dig hele tiden’. ‘Er der nogen grund til, at vi ikke kan tage det over telefonen’ ? ‘Den at jeg VIL kunne se dig hele tiden. Og du vil også gerne se mig. Sov godt. Hvis du er færdig på det løbebånd’.”

Jeg kommer ind på flere forskellige teorier undervejs i denne historie, men den skifter hele tiden vinkel, lige når man tror man har regnet den ud. Men man finder ikke helt ind til kernen før til aller allersidst. Og så lægger den op til bog nr. 12. Og alt sker af en grund. Alt der bliver sagt eller gjort tidligt i bogen, har betydning senere hen.

Historien er god, og den er velskrevet. Men jeg kan altså ikke lade være med at kede mig lidt undervejs (undskyld..). Jeg er SÅ ked af at skrive det… For Harry Hole var jo ham der lærte mig om krimi. Han var den første drabsefterforsker jeg stiftede bekendtskab med. Jeg ved ikke om det er fordi der er så mange år siden jeg var helt forgabt i ham, og jeg i dag kender mange andre drabsefterforskere/journalister/læger osv. Er han blevet mere kedelig undervejs ? Eller har jeg bare skiftet smag ? Jeg ved det ikke. Det er heller ikke hele bogen der er kedelig. Den starter langsomt – man skal jo lige igang – og herefter kom jeg langt ind i den, hvorefter jeg måtte holde en pause. Så læste jeg lidt igen – men hoppede til og fra. Den formåede ikke at holde mig til ilden ihvertfald. Jeg tror det er de lange forklaringer, og de mange bipersoner man skal forholde sig til.

Jeg kommer helt sikkert til at læse den næste også, fordi jeg er så langt inde i Hole-verdenen. Jeg kan ikke stoppe her, og må selvfølgelig vide hvordan det går ham fremadrettet. Og den slutter selvfølgelig sådan, at man sidder helt yderst på sofaen..

Denne bog er 11. bind fra Jo Nesbø, om Harry Hole. Harry er den bedste drabsefterforsker Oslo Politi har haft. Men også den værste…Hvis du har læst de første 10 bind i serien, skal du ikke snyde dig selv for denne her. Men har du ikke læst de første 10, skal du ikke gå i gang med denne her som den første. Du vil have brug for at vide noget om alle de personer der er med. Den ene bog fører den anden med sig, så de er altså ikke enkeltstående.

Jeg giver 4 ud af 5 hjerter. Det er en god historie, og et godt plot. Jeg er bare ikke helt fanget. Desværre.


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Løgneren // Nora Roberts


Boganmeldelse


Titel: Løgneren

Forfatter: Nora Roberts

Forlag: Flamingobooks.dk

Genre: Roman / kærlighed

Udgivet: 1. April 2017

Antal sider: 812 som E-bog på min Iphone

Læst som: E-bog på Ipone, for Flamingobooks.dk


Shelby har netop mistet sin mand, der døde i en drukneulykke. Nu står hun helt alene med deres lille datter i det kæmpestore hus, som Richard var så vild med. Han efterlod hende med en kæmpe gæld, som hun nu forsøger at komme til livs, ved at sælge det meste af indboet, deres tøj, og til sidst huset. Og Shelby forstår ingenting. De var da rige ? Kæmpe hus, flot tøj, og et væld af arrangementer.

I en lomme på Richards jakke, finder hun en nøgle, som hun er sikker på er til en bankboks. Hun traver byen rundt med Callie i klapvognen for at finde ud af, hvor den er og hvad der er i.

Da hun ikke trives i Philadelphia, og ikke har nogle der binder hende der, beslutter hun sig for at tage hjem til sin familie i Tennessee. Hjem til trygge omgivelser. Varme, kærlighed og alle dem hun holder af.

Inden hun når at tage afsted, får hun besøg af en mand, som påstår at Richard var en anden end den Shelby kendte. Og da hun er i Tennessee, bliver der ved med at dukke ting op, der har forbindelse til fortiden.

Shelby kæmper. Og kæmper stadig med gælden, som Richard har sørget for at skaffe dem, inden han omkom.

Shelby er glad for at være vendt tilbage til hendes barndomsby, og hendes kærlige familie. Men det er ikke alle der er lige lykkelige over at hun er retur.

Nora Roberts skriver virkelig dejligt. Det er en kærlig pageturner af format. Hun skriver legende let, og man har hele tiden lige lyst til at læse et par sider mere. Man føler man står i Shelby’s sko, og kan virkelig mærke hendes følelser.

Nora Roberts har skrevet bøger siden 1991, og de er vellidt i hele verden. Hendes bøger har samlet set, været nr. 1 – i 200 uger. De er så populære, at hun igennem de sidste 30 år, i gennemsnit  har solgt 27 bøger i minuttet…

Løgneren fortjener 5 ud af 5 hjerter her hos mig. Den var virkelig dejlig at læse. Og jeg er glad for at jeg kan se, der er flere bøger på vej fra Nora Roberts hos Flamingo.


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at bogge. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Ligblomsten // Anne Mette Hancock


Boganmeldelse


Titel: Ligblomsten

Forfatter: Anne-Mette Hancock

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Genre: Krimi

Udgivet: 1. april 2017

Antal sider: 303 sider

Læst som: Papirbog, modtaget fra forlaget Lindhardt & Ringhof


Anne Mette Hancock er krimidebutant. Og hold da op for en debut… Hun fanger krimi-nerven fra side 1, siderne vender næsten sig selv, og man kan ikke stoppe med at læse igen.

Jeg mødte Anne Mette i søndags på krimimessen – til blogger-frokostmøde med Lindhardt & Ringhof. Det var rigtig hyggeligt. Skønt at høre om hvorfor hun skriver. Hvordan hun skriver. Hvad hun har tænkt hele vejen igennem bogen.

 I søndags var jeg kun kommet til kapitel 6. (Og jeg synes det var så FLOVT… at jeg ikke havde nået at læse mere – men jeg fik 3 bøger (eller 5 faktisk…) lige inden krimimessen, så jeg kunne simpelthen ikke nå at læse mere) – jeg gik hjem søndag aften og læste videre. Mandag blev jeg færdig, og var bare WAUW… Jeg vil anbefale den til alle der gider at høre det.

Anne Mette beklager spoileren 😉 Jeg havde næsten glemt hvad hun fortalte om selve handlingen, da jeg selv læste videre 😉 Det er det gode ved at være glemsom 😉 


Heloise Kaldan er tæt på, at blive fyret fra sit job som Journalist på Demokratisk Dagblad, da hendes seneste artikel viser sig at være forkert, fordi kilden bliver afsløret i at lyve.

Samtidigt begynder hun at modtage mystiske breve fra en kvinde hun ikke kender. Både på arbejdet, og hjemme i privaten. Det viser sig, at kvinden for nogle år tilbage myrdede en ung advokat. Et mord som ingen ved hvorfor hun begik, men som ingen er i tvivl om, at hun begik – for hun stillede sig lige under overvågningskameraet da hun gik derfra. Siden har hun været forsvundet fra jordens overflade. Ingen ved hvor hun befinder sig. Heloise kontakter sin sygemeldte kollega, som var på sagen for 3 år siden, men kan ikke umiddelbart få fat på ham.

Da hun, endelig, går til politiet med brevene, møder hun politimanden Erik Schäfer, som også var på sagen for 3 år siden.

Det passerede ikke revy. Der var ikke noget diasshow, der eksploderede i hendes indre lysbilledapparat, med patinerede barndomsbilleder af hjemmelavet rabarbersaft og stangtennis og campingture ved Vesterhavet. Ingen fortrydelse over uforløste drømme eller stier, hun ikke havde valgt at gå ned ad. Der var bare helt stille”

Ingen af dem forstår de små beskeder der er i brevene, og de kan ikke helt hitte rede i de mange tråde der pludselig er i sagen. Og hvor har hun Heloise’s adresse fra ? Hun har hemmelig adresse, og haft det i flere år. Lige pludselig bliver hun tagget i et billede på instagram. Et billede der er taget fra Heloise’s lejlighed. Et billede der viser toppen af Marmorkirken. Politiet bliver selvfølgelig sat på sagen, og de finder flere forskellige fingeraftryk i Heloise’s lejlighed. Bl.a. aftryk fra en mand som de har i deres system, pga. har en voldsdom. Da det er en Heloise kender ganske glimrende, bliver hun forskrækket. Hvorfor er han i politiets arkiv ?

“Han samlede papirerne igen og gik ud i køkkenet, hvor to cicilklædte betjente fra Indbrudsgruppen stod og talte med en kvinde, som sad ved køkkenbordet. Schäfer kendte ikke betjentenes navne, men havde set den ene af dem flere gange på gaden. En rødhåret og bleg ung fyr. Den anden var arabisk af udseende og mindede af statur om en etageejendom i Dubai, tænkte Schäfer.”

Pludselig bliver der begået endnu et drab, og Heloise begynder at blive en anelse nervøs.


Ligblomsten skal have 5 hjerter ud af 5 her hos mig. Det er en vanvittig god og spændende bog, og historien og plottet er noget man kunne læse om i avisen. Hun skriver flydende og let. Man når på intet tidspunkt at falde hen – man er på fra side 1. Og fidusen med Instagrambilledet, gør bare lige at hjertet dunker derudaf. Man er lige pludselig midt i efterfroskningen – selv. Man føler man står midt i lejligheden.

Har du lyst til en læseprøve ? Så tjek her.

Da Anne Mette i sin tid sendte manus ind til forlagene, ville de alle sammen gerne udgive den. Hun havde på forhånd lavet en forside hvor der stod Lindhardt & Ringhof, fordi det var dem hun allerhelst ville have til at udgive sin bog. Det er nogle år siden hun startede på bogen, på en ferie i Syd Frankrig. Da hun kom hjem gik hun i stå, da hverdagen buldrede derudaf. Så gik der nogle år, inden hun rigtigt tog fat igen. I starten skrev hun hjemmefra, men fandt hurtigt ud af, at hun havde brug for at komme ud og mærke verden. Så det næste halve år, stod hun op og tog på “arbejde” – og skrev på bogen på en café, som hendes bror ejer. Til det første møde hos Lindhardt & Ringhof, havde hun allerede en forside klar – og det er faktisk den der er forsiden i dag. Anne Mette har styr på sagerne – og jeg glæder mig helt vildt til den næste kommer. For hun har lovet der kommer flere bøger, med nogle af de samme hovedpersoner. Yay. Count me in 🙂


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg, det gør jeg af interesse. Jeg tjener ingen penge på bloggen, og jeg skriver kun om det jeg synes kommer indenfor bloggens genre. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger

Boganmeldelse // Mirakelmanden // Julie Hastrup


Boganmeldelse


Titel: Mirakelmanden

Forfatter: Julie Hastrup

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Rebekka Holm – 6. bog i serien.

Udgivet: 30. marts 2017

Antal sider: 368 sider

Læst som: Hard back.


Mirakelmanden er Julie Hastrups 6. selvstændige bind, i serien om den danske drabsefterforsker Rebekka Holm. De kan læses individuelt, eller – som jeg – lige så snart de udkommer 😉

Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og har svært ved at få tiden til at gå, da hun hellere bare vil på arbejde. Hun tager efter lange overvejelser op til hendes svenske kollega og kæreste Niclas Lundell.

Hun prøver at komme sig over overfaldet, og skal bl.a. lære at se sig selv i spejlet, efter hun har fået et stort ar, der går ned i hele den ene side af ansigtet.

Rebekka begynder naturligvis hurtigt at kede sig, i Niclas super flotte lejlighed, og går lidt på opdagelse. Tidligere har Rebekka fundet et bryllupsbillede af Niclas og hans tidligere kone Magdalena. Han har bare ikke fortalt hele historien, og noget af denne historie, finder Rebekka i et værelse i nogle flyttekasser.

Hun finder mange interessante ting, og hun kan ikke helt lade være med at studere det nærmere. Rebekka finder ligeledes ud af, at Nicklas’ tidligere kone er død, og at han er igang med sin egen private efterforskning, for at finde ud af hvorfor og hvordan hun døde. En efterforskning der er så privat, at det kun er ham selv, og hans makker, der kender til den.

Niclas er overbevist om, at han ved hvem der har slået hende ihjel, han kan bare ikke finde nogle beviser. Efterforskningen har stået på siden Magdalena døde, og Niclas kæmper en kamp for at finde beviser. Han er ikke tilfreds med den grundige efterforskning der var da Magdalena blev fundet død. Lige før hun døde var Niclas nemlig undercoverbetjent i en virksomhed, men blev opdaget. Og han er sikker på at det har noget med det at gøre.

Det hele var startet, da Juri i sin tid blev kontaktet af en kvinde, hvis søster, Vala, var forsvundet. Vala havde været en hyppig gæst i Gøgereden, og ifølge søsteren skulle Vala mødes med en fra værestedet den aften, hun forsvandt. Hvorvidt der var tale om en ansat eller en anden bruger, vidste søsteren dog ikke med sikkerhed, men hun havde fået den opfattelse at der var tale om en jobsamtale af en art. Senere opdagede hun, at nøjagtigt det samme skulle være overgået en anden af stedets brugere, en mand ved navn Seppo.” 

Rebekka finder ud af, at Magdalena var igang med en historie, som handler om forsvundne mennesker. En historie som hun var igang med, sammen med en finsk journalist. Rebekka bliver nødt til at dykke ned i sagen, som bare bliver mere og mere spændende jo flere sider vi kommer hen. Hun går i Magdalenas fodspor, og opdager at der er både forsvundne og døde mennesker, hvorend hun kommer hen. Hun kommer bl.a. til Finland, hvor hun selv tror hun bliver forfulgt, og ser at nogle tager i døren til hendes hotelværelse….

Hun skulle netop til at træde op på fortovet, da hun fik øje på bilen, der med slukkede lygter kom susende mod hende. Hun kastede sig forover, snublede og tog fra med hænderne på asfalten, der skrællede huden af hendes håndflader.”

Pageturner… Fra første side. Julie Hastrup har gjort det igen. Fra man starter til man slutter, er man fanget i hendes net. Må bare lige læse endnu en side. Hun skriver spændende, fængende og helt utroligt realistisk. Det er, til tider, som at være der selv. Man kan følge med hele tiden, og man tror man kender sandheden – og så – BANG – bliver man overrasket.

Jeg kan kun sige – køb den. Du vil ikke fortryde. Hvis du har læst de andre krimier om Rebekka Holm, ved du hvad jeg taler om – Der er drøn på. Har du dem endnu tilgode ? Så kan du glæde dig.

Se <3 Julie Hastrup havde været forbi forlaget, før de sendte bøgerne ud <3

Der er, naturligvis, 5 hjerter fra mig til Julie for dette pragteksemplar af en krimi <3

Jeg skal møde Julie Hastrup i morgen d. 1. april til krimimessen i Horsens. Jeg glæder mig til at høre hvad hun har at fortælle. Og måske høre ind til, hvor hun får inspiration til bøgerne fra. Har du noget du gerne vil vide ? Så skynd dig at skrive, så jeg kan nå at spørge hende.


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og tjener ingen penge på at blogge. Jeg gør det af ren interesse.

RELATEREDE INDLÆG

Anmeldelse, Boganmeldelse, Bøger, Sponsoreret

Boganmeldelse // Ondt blod // Emelie Schepp


Boganmeldelse


Titel: Ondt Blod

Forfatter: Emelie Schepp

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: 3. selvstændige bind om Jana Berzelius. Nr. 1 hedder Mærket for livet (2013) og nr. 2 hedder Hvide spor (2015)

Antal sider: 390

Læst som: Papirbog for Politikens Forlag.

Udgivet: 17. Februar 2017.


Emelie Schepp - Ondt Blod redigeretOndt blod er Emelie Schepp’s  3. selvstændige bind om anklager Jana Berzelius. Det vil sige at man ikke behøver at have læst de 2 forgående bøger. Men hvis man kommer ind her, så vil jeg mene at man mangler lidt baggrundsviden. En viden, som jeg ihvertfald synes kommer mig til gode, når jeg læser Ondt blod. Selvfølgelig får man nogle ting at vide undervejs, men jeg vil anbefale at læse dem alle 3 😉

En kvinde findes bagbundet og brutalt myrdet på sin bopæl. De første der kommer til stedet er ambulancebehandler Philip Engstrøm, som synes han kender den myrdede kvinde. Hun ender desværre med at dø mellem fingrene på ham. Der går ikke længe før der myrdes en ny, og også her, synes Philip at han kender personen… Der går en sandhed op for ham, og han begynder at blive en smule angst.


Der var stille i lejligheden bortset fra regnen, der trommede mod ruderne. Da hun gik hen mod badeværelset, fik hun øje på ham. Han lå i sofaen inde i stuen med lukkede øjne og så ud til at sove. Tøjet lå på gulvet, kondiskoene var snøret op og tasken lukket.

Han lignede en levende målskive mod de hvide puder. Hun tænkte på knivene i køkkenet og ville ønske, at hun havde en af dem i hånden, at hun af alle kræfter kunne bore den gennem hans krop. Eller bare bruge hænderne.

Sådan havde hun engang dræbt en mand. Havde knust hans strubehoved med et håndkantslag, nøjagtig som hun havde lært. Men det var længe siden – hun havde været ung. Og dødsensangst. Nu var hun ikke dødsensangst, bare rasende. 


Vi følger Philip ligeså meget som vi følger Jana Berzelius denne gang. Hans kone, hans handlinger – vi er langt inde i hans historie.

Vi hører også mere til bl.a. Gunnar og Anneli, som vi har fulgt meget igennem de 2 første bøger.

Samtidig med at mordene sker rundt om Philip, bliver Jana kontaktet af en person fra hendes fortid (Bl.a. her er der nogle ting man misser, hvis man ikke har læst de 2 første), som hun på ingen måde har lyst til at møde igen. Og han får hende til at gøre ting, som hun slet ikke selv vil/kan stå inde for.

Jana kobles også til sagen om de myrdede personer, og inden længe opdager hun selvfølgelig et mønster. Et mønster der viser at personen har planlagt mordene nøje, og igennem længere tid.

Også i Janas personlige liv, sker der ting og sager, da hendes mor dør. Der rykkes op i mange minder, og det er svært for Jana, at få det hele til at gå op i en højere enhed, med hensyn til begravelsen, og hendes far der sidder i kørestol. Da Jana er i kapellet for at sige et sidste farvel til sin mor, opdager hun dog noget skrækkeligt. Og så går jagten ind på at få det opklaret også, samtidig med sagen om de myrdede kvinder. Og samtidig med at personen fra hendes fortid, indtager hendes lejlighed, og hendes liv.

Man tror hele tiden, at man ved hvad der nu skal ske. Jeg var ikke ret langt henne i handlingen, da jeg tænkte – HA ! Jeg ved godt hvem morderen er. Men så let skulle det alligevel ikke gå, 😉  Og da sandheden var ved at gå op for mig længere henne i bogen, turde jeg ikke helt tænke at jeg nu var på rette spor – for det kunne jo sagtens nå at ændre sig igen 😉 Og man bliver holdt fanget til sidste side. Den er vanvittig spændende synes jeg.

Emelie Schepp skriver fantastisk godt og fængende. Jeg var bjergtaget helt fra starten, og det er så fedt at være igang med en bog, som man ikke rigtigt kan lægge fra sig. De 2 andre bøger jeg har læst af Emelie Schepp, har været nøjagtig på samme måde, så jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse denne. Den indfriede mine forventninger 100 %

Emelie Schepp blev årets svenske krimiforfatter i 2016, og jeg forstår godt hvorfor. Hun er knagende dygtig. Tak for en skøn bog Emelie, jeg ser allerede frem til den næste 😉

Du kan møde Emelie Schepp d. 1. og 2. April på krimimessen i Horsens. Kommer du ?

Jeg er så heldig, at jeg skal møde Emelie Schepp til krimimessen d. 1. april. Hvis du har nogle spørgsmål, du gerne vil have svar på, må du meget gerne stille dem her, så skal jeg se om jeg får lejlighed til at stille dem. Jeg glæder mig ihvertfald til at møde hende. Men jeg er lidt nervøs 😉 Tænk om jeg ikke forstår hvad hun siger 😉

Ondt blod får selvfølgelig 5 hjerter ud af 5 hos mig.

Emelie Schepp - Ondt Blod med hjerter


Indlægget er sponsoreret på den måde, at jeg har fået bogen tilsendt fra Politikens Forlag. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. Jeg blogger af interesse, og skriver fordi jeg kan lide det. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

RELATEREDE INDLÆG