Browsing Tag

Camilla Staal

BOGANMELDELSER

Superstar // Boganmeldelse // Thomas Bagger

20. maj 2018
Thomas Bagger Superstar, Superstar, Thomas Bagger, Anmeldelse af Superstar af Thomas Bagger, Anmeldelse, Krumme anmelder, Krimi, EC Edition,

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Superstar

Forfatter: Thomas Bagger

Forlag: EC Edition

Genre: Krimi

Serie: Nr. 2 om Ask Hjortheede og Camilla Staal.

Udgivet: 16. April 2018

Antal sider: 374 sider

Læst som: Papirbog.


Thomas Bagger Superstar, Superstar, Thomas Bagger, Anmeldelse af Superstar af Thomas Bagger, Anmeldelse, Krumme anmelder, Krimi, EC Edition,


2. selvstændig bind i Thomas Bagger’s krimiserie om Ask Hjortheede og Camilla Staal. Handlingen foregår endnu en gang i og omkring Aarhus. Bog nr. 1 hedder Den Permanente.

Ask har ladet sig indlægge på Psykiatrisk Hospital, efter at hans kone på bastialsk vis blev myrdet for øjnene af ham i “Den Permanente”. Han isolerer sig, og ingen kender til hans tilstand – han vil helst være alene.

I hans midlertidige fodspor, er Camilla Staal blevet indsat som vikarierende leder for Østjyllands Task Force.

“Du spræller Staal. Man ser enhjørninger overalt, når man er løbet tør for muligheder i den virkelige verden. Og inden du render tilbage til Nangijala, så stil dig selv dette spørgsmål: Hvordan i alverden skulle MW kunne overmande JT? ” (Kun bogstaver – for ikke at afsløre 😉 )

En ung kvinde bliver fundet i Marselisborg Skov. Hun har fået skåret ordet SUPERSTAR ind i hendes underarm, og hun er stærkt nedkølet, da et ældre ægtepar finder hende.

Der begynder at tegne sig et mønster. En pige er nemlig blevet fundet ugen tidligere. Hun er lagt i kunstigt koma, da hun er slemt tilredt, og har samme skrift skåret i armen.. Først nu reagerer sygehuset, da de får den nye pige ind, og ser de samme skader. Sigrid, en af efterforskerne, opdager hurtigt, at de 2 piger begge har medvirket i samme realityshow.

Gruppen mangler Ask, og Camilla savner ham. Da de finder ud af, at der er en pige indlagt på samme Psykiatriske Hospital som Ask, og at hun også har medvirket i det samme show, begynder der at trække sig tråde imellem flere forskellige spor.

Og pludselig finder de en ung halvnøgen mand, der render rundt i Aarhus’ gader i kulden. Hans arm er også blevet præget med SUPERSTAR…

“Han følte sig pinefuldt levende i nat. Kroppen afviste alkoholen som en forkert blodtype. Forbandede ham i stedet med en blære som en luftballon og glasklare sanser, der fortalte ham, at sekunderne gik, at han var nødt til at gå nedenunder og finde nattens mål. Nu.” Thomas Bagger Superstar, Superstar, Thomas Bagger, Anmeldelse af Superstar af Thomas Bagger, Anmeldelse, Krumme anmelder, Krimi, EC Edition,Vi følger bl.a. med hos både Staal, Sigrid, Bavne og hos SUPERSTAR, som serieforbryderen hurtigt døbes, og det gør den spændende – for så må man lige læse et enkelt kapitel mere, for at se hvad der nu sker. Vi følger også andre som jeg ikke vil afsløre her, men det gør at man hele tiden tror man ved hvem der er Superstar. Og det er så godt skrevet at man sidder og hopper flere gange undervejs.

“Bavne sad ved bordet, gumlede halvhjertet på et stykke sushi. Stedets klientel var udelukkende kærestepar eller venindegrupper. Det var i grunden underligt. Bavne mindedes ikke nogensinde at have spist sushi med en anden mand. Eller at have set andre gøre det. Spiste mænd ikke sushi med mænd?” 

Super spændende, ligesom sin forgænger Den Permanente. Man får bestemt mest ud af at læse begge bøger, men hvis man starter ud med Superstar – kommer der forklaringer henad vejen, og man kan godt følge med alligevel. Den er også sjov indimellem, og jeg har flere gange siddet og grint for mig selv, mens jeg læste.

Thomas er imponerende god til at finde på navne man ikke lige hører hver dag. Det gode ved det er, at man ikke blander dem sammen. Der findes kun én Ask. Én Rafn. Én Sigrid og kun én Njal Sebastian. Navnene er særprægede, men man blander dem ikke sammen, 😀 hvilket, for mig ihvertfald, ofte kan være tilfældet med mange personer i samme bog.

Superstar handler om ungdommens besættelse af berømmelse. “Hvis du vil leve med stjernerne, må du miste jordforbindelsen”. Løgn og fortielse, mobning, sex, ungdom. Om at leve livet. Være ung med de unge. Om hverdagen, arbejdet, besættelse, kærlighed, berømmelse og den mørke skygge bag berømmelsen.

Der er 5 hjerter ud af 5 herfra. Keep on going Thomas. Jeg håber der kommer mere om Svenskeren i nr. 3 😉 Og vi ved jo… at der kommer mere om Camilla.. Så jeg er klar til 3’eren. Sådan set. 😀

Jeg spår Bagger en stor fremtid i krimiverdenen. Han er kommet for at blive.  <3 <3 <3 <3 <3 Thomas Bagger Superstar, Superstar, Thomas Bagger, Anmeldelse af Superstar af Thomas Bagger, Anmeldelse, Krumme anmelder, Krimi, EC Edition,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er min helt uforbeholdne mening du får, jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver kun om ting jeg interesserer mig for, og som passer ind i bloggens tema. Jeg har ingen økonimisk interesse i at blogge. 

BOGANMELDELSER

Den Permanente // Boganmeldelse // Thomas Bagger

6. april 2018
Thomas Bagger, Den Permanente, Den Permanente Thomas Bagger, Krimidebutant, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Boganmeldelse, Krumme anmelder, Bøger, Bog, Camilla Staal, Ask Hjortheede, Sander Ravn,

 


Boganmeldelse


Titel: Den Permanente

Forfatter: Thomas Bagger

Serie: Nr. 1. om Camilla Staal og Ask Hjortheede. Nr. 2. – Superstar – udkommer  d. 16. April 2018

Forlag: EC Edition

Genre: Krimi

Antal sider: 358

Udgivet: 7. September 2017

Læst som: Papirbog – modtaget af forfatteren.


Thomas Bagger, Thomas Bagger Den Permanente, Den Permanente, Ask Hjortheede, Camilla Staal, Krummeskrummelurer, Krimidebutant, Sander Ravn,


Politiefterforskeren Ask Hjortheede lader sig, mod lægernes anvisning, udskrive fra hospitalet, kort efter han har fået et stort og livsfarligt hovedtraume. Et traume han fik, da han med et telefonopkald blev kaldt ud til en stor sag i forbindelse med sit arbejde, men det var et opkald han ikke kunne dele med hvem som helst. For hvem kan han stole på? Hvem er involveret? Hvor meget ved de? Og hvem er de?

“Du er det perfekte monster. Smuk og dødbringende.”

Han tager en politipraktikant med ud til nattens job, som ender frygtelig galt, og han føler sig nu skyldig i den unge mands død.

Og hvor længe kan han holde sig selv i live?

“Det havde været et fandens besvær at redde manden han ville dræbe.”

Han flygter ud i sit sommerhus, og opdager hurtigt at der er nogle der vil ham til livs. Hans kone, Julie, bliver hurtigt involveret i de nye omstændigheder, da 2 maskerede mænd bryder ind i sommerhuset. Men da Ask vågner igen, er både han og Julie i live. Han ved ikke hvor meget han kan fortælle hende, og hvor meget han stoler på hende.

Enormt spændende bog med et godt og medrivende plot. Man er involveret fra side 1, og sidder ofte på kanten af sofaen, og må bare lige læse en side mere. Thomas Bagger skriver godt, og i et letlæseligt sprog. Hvis man bor i Århus eller omegn, vil man nemt kunne følge med i de lokationer han bruger i bogen, da der er gode og mange beskrivelser af de steder bogen fører os hen. Man vil føle sig hjemme, da den er meget autentisk.

“Sander Ravn blinkede usikkert. Knægten var tydeligvis et intenst og voldeligt individ, som man burde gå i en stor bue udenom. Ask mærkede efter en sidste gang. Nej, han følte intet ansvar overfor knægten. Men han vidste, at han alligevel ville fortælle sandheden. For han skulle aldrig have smidt den kop kakao i skraldespanden.”

Bogen skifter hovedperson i næsten hvert afsnit, hvilket gør at man lige skal nå at have med hvad der nu skete med Ask’s kollega Camilla Staal, da vi sidst forlod hende. Og man bliver lynhurtigt en del af Sander’s hjerne og tanker, og vil så gerne vide hvorfor han tænker som han gør.

I sidste del intensiveres jagten, og her er det helt umuligt at lade bogen ligge. Vi  kommer til en historie fra 1945, og jeg når lige at tænke, om jeg kan skippe den del,  😉 for jeg er helt ærligt ikke så interesseret i historie så det gør noget…  😉 for å si det sånn! Men hvor er jeg glad for at jeg ikke gjorde det. For hold da op..

Jeg glæder mig virkelig meget til bog nr. 2 – Superstar – som udkommer d. 16. april 2018. Jeg ved, at Thomas Bagger allerede er godt i gang med bog nr. 3, så det er bare at holde fast i kanten af sofabordet – for nu er han i gang.

Før vi nåede slutfasen, ville bogen have fået 4 hjerter. Men med den hæsblæsende og perfekte slutning på bogen når den alligevel op på 5 hjerter ud af 5. En krimidebutant, der for mig, sagtens kan måle sig med de andre i flokken af Krimikonger- og Dronninger.Thomas Bagger, Den Permanente, Den Permanente Thomas Bagger, Krimidebutant, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Boganmeldelse, Krumme anmelder, Bøger, Bog, Camilla Staal, Ask Hjortheede, Sander Ravn,


Bogen er modtaget i gave, med henblik på anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg blogger om det jeg finder, passer ind i bloggens temaer.