Boganmeldelse

Reklame

Titel: Asketræet / Skyggerosen

Forfatter: Anne Thorogood

Forlag: Mofibo Original

Udgivet: 14.10.21 /19.4.24

Antal sider/timer: 15,25 / 12,42 

Lyttet på Mofibo:

*****************************

Jeg har lyttet til Asketræet og Skyggerosen af Anne Thorogod.

Jeg kunne faktisk ikke huske at jeg havde lyttet Asketræet før, men det var dejligt med et genlyt, og skønt at have det hele frisket op. Skyggerosen udkommer i dag som en Mofibo original, og den kan både lyttes og læses fra i dag.

Kort om Asketræet:

Asketræet er første del af 3, hvor hver søster har deres egen bog.
Maya mister sin mor, og kæmper samtidigt med sit nyopstartede firma. Hendes ekskæreste spøger i kulissen, og hun indser at hun nok må tage et ekstra job, for at få det hele til at løbe rundt.
Mayas bedste veninde skal giftes, og første gang hun møder Nicholas er til hendes polterabend, og her tror hun straks han er stripper, for det er præcis sådan noget venindens søster – som hun på ingen måde er bedste venner med – ville bestille. Det er han så ikke. Han er fotograf.

Mayas far har fundet hendes mors dagbog, og det vender op og ned på alt Maya har kendt til, troet på, og vidst hele sit liv.

Nicholas møder Maya igen da hun er til jobsamtale, og herefter mødes de lidt oftere. Nicholas har en kæreste i New Zealand, og Maya har heller ikke tid til en kæreste med sit nyopstartede firma. Men der er kemi… Det er der.

Der er flere stemmer i bogen, der gør at de fleste af karaktererne har en stemme, og de er derfor lette at kende fra hinanden.

Der er dog én ting der skurrer i mine ører, da Maya møder Lennart, og oplæseren, der er Mayas stemme, laver en underlig udtale i det der skulle ligne Lennarts stemme. Lige de dele kunne jeg godt have ønsket var anderledes.

Men udover det, så synes jeg det er en fantastisk historie vi får. Det er første del af de 3 søstre, og her hører vi så fra Maya.

Det er en romantisk historie og at turde tro på sig selv, på kærligheden og familien.

“Hvordan slipper man et menneske, der føles som en del af en selv?”

I Skyggerosen møder vi Sarah der længe har kæmpet med både kærligheden og sin plads i familien og familiefirmaet. Hun er den yngste datter, at den meget rige, jyske, rejsemogul Axel Kildesøe, og Sarah forsøger at gøre alt for at leve op til alles forventninger. Men er hun glad? Er hun landet på den rigtige hylde? Har hun et valg?

Hendes morfar dør, og hun går helt ned, da han var hendes sikre helle. Han boede i København, og hun flygter over til hans lejlighed.

Her møder hun Magnus, der netop har set sin store musikdrøm gå til. Han har brækket hånden, og kan derfor ikke spille guitar længere. Han har arbejdet i Norge, og er nu hjemme igen, men har ikke et sted at bo.

Sarahs ekskæreste spøger også, deres forhold endte på den mærkeligste måde, og hun aner ikke hvor han er i verden.

Fordybet i tanker rakte hun ud efter glaskuglen og rystede den, så snefnuggene igen hvirvlede rundt.
“Hvad er det du prøver at ryste ud af den tingest?” Med et smørret grin dumpede hendes kollega Cecilie ned på sin plads overfor Sarah. “Prinsen på den hvide hest? Så han kan redde dig fra krisemødet med Frank?”
Et lille fnys undslap Sarah. “Ellers tak. Prinsen må gerne blive hvor han er. For jeg tror, at jeg har fundet en løsning på Lundbergs grupperejse. Jeg skal bare have Frank til at sige ja til mit forslag, så er krisen afværget.”

Det er en historie om at finde modet til at bryde fri af fortidens skygger. Tør de kærligheden?

Det er en selvstændig historie, men det vil være synd ikke at lytte/læse begge bøgerne, da man får en masse at vide om familien igennem historierne. Dog vil jeg sige, at man kan godt læse Skyggerosen uden at have læst Asketræet, da forfatteren har forstået at få mange gode ting fra bog 1 med, uden at det på nogen måde bliver gentagelser.

Også i Skyggerosen har hver karakter deres egen stemme, og det gør den levende for mig, at det ikke er den samme stemme til det hele. Og her er der ikke nogen der laver om i deres stemmer 😉 så her er alt godt, og jeg synes oplæserne gør et godt stykke arbejde.

Anne Thorogood forstår at fortælle en god historie, med cliffhangers undervejs, der gør at man lige må lytte lidt mere, inden man er færdig. Jeg har lyttet bogen af 2 omgange, for den er svær at slippe når man først går i gang. Jeg glæder mig allerede til 3. bog som er om den 3. søster, Louisa, der er et lidt lukket gemyt. Vi har mest hørt om hende, at hun er meget bestemmende, og føler sig vigtig. Det er hun selvfølgelig også, efter hun har overtaget tronen efter sin far. Men det bliver spændende at dykke ned i hendes tanker.

Der er 5 hjerter ud af 5 ♥️♥️♥️♥️♥️ til de to første bøger. Det eneste jeg har været en smule utilfreds med (og det gik hurtigt over), var om Lennart og hans stemme 😉

Mofibo er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive denne anmelselse, og tjener ingen penge på bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Syv m2 med lås

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Afdeling Q. Bind 10.

Genre: Krimithriller

Udgivet: 2. november 2023

Antal sider: 541

Læst som: Bog, modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:
Carl Mørck er en eminent efterforsker, men han er også forhadt, indsat i celle 417, og anklagerne imod ham er både omfattende og hårde.
Allerede på tredjedagen er Carl erklæret for frit bytte i Vestre Fængsel, og hans liv bliver bragt i overhængende fare blandt indsatte voldsforbrydere, svindlere og korrupte fængtselsbetjente.
Da en milliondusør udloves for hans hoved, bliver systematiske planer om at slå Carl ihjel sat i værk. Han er som et dyr i bur og fuldstændig isoloeret i sin kamp på liv og død. Vennerne i Afdeling Q holdes væk fra ham, og hans kolleger vender ham ryggen, og Assad, Gordon og Rose må trodse drabschefens ordre og i blinde kæmpe for at udrede sømpistol-sagens lange og indviklede tråde.
Imens glider nådesløse kræfter i en hollandsk narkoorganisation nærmere og nærmere Carl, og den enevældige bagmand viser sig at være yderst brutal. Alle, der kommer ham på tværs, går grusomt i døden, og Carl står for tur.
I Afdeling Q-finalen er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.

****************************

Jeg har læst med fra begyndelsen på Afdeling Q. Det var kort efter jeg havde læst Alfabethuset, Washington dekretet og Og hun takkede guderne. Det var her omkring Selfies, at man nok egentlig kan sige, at min boganmelder-karriere rigtigt tog fart. For det allerførste bloggermøde jeg var med til var da Jussi Adler-Olsen lige var udkommet med Selfies. Så hvis du vil læse anmeldelserne af bøgerne, er det herfra du kan følge med. Men de første blev læst så snart de udkom. Her får Jussi Adler-Olsen og jeg lige en lille snak om, hvad alle de der post-it’s laver i bogen 🙂

Carl er røget i fængsel. Lige præcis der bag en lukket celledør, mens mange af dem han førhen har fået sat herind, står og råber bag deres egne døre. Og hvis ikke de kendte Carl i forvejen, skal de øvrige nok sørge for at fortælle det. Der er frit slag på hans hoved, for at sige det pænt, og han føler sig ikke sikker nogen steder. Men der er ingen mercy, Marcus viser ingen nåde, han skal bare have lov at sidde der!

“Marcus ringede mig op i går og dikterede, at vi derfor under ingen omstændigheder kunne blande os. Og hvis vi havde tænkt os at obstruere den ordre, kunne vi godt tænke om igen, for der er lige nu lagt 20 rapporter på vores kontor, som i drabschefens øjne har højere prioritet. Hvis vi går ind i Carls sag, vil han lige på stedet gøre os tjenestefri.”
“Det kan Marcus da ikke!” Assad var rystet. I den sidste tid havde han for alvor overvejet, om han skulle finde noget andet at bygge sin tilværelse på, og det her gjorde det ikke bedre. Nu handlede det imidlertid om Carl, og han kom først til hver en tid.
“Nu spørger jeg jer ligeud,” sagde Rose. “Tror i på nogen måde, at Carl kan være skyldig i anklagerne? For så må vi holde os væk fra sagen.” 
“Han er lige så skyldig som den kat, min kone fodrer på trappen hver eneste dag, det siger jeg,” sagde Assad og slog en flad hånd i bordet.”

Assad, Rose og Gordon må ikke besøge ham, og de er ved at gå ud af deres gode skind, for at gøre alt hvad de kan. De tror nemlig ikke på at han har gjort det de siger han har.

“Hej! Det er mandag morgen, så I må forstå, at mange kameler er endnu ikke trukket til vandtruget, tænk lige på det.”

Mona går derhjemme med lille Lucia og ved ikke hvad hun skal gribe og gøre i. Alle er klar til at gøre hvad der skal til.

“Ser du! For det første kan jeg fortælle, hvad Carl uretmæssigt er blevet sigtet for. Jeg kan ogdså give dig indikationer på, hvem der kan have interesse i at hænge ham op på de falske anklager. Herudover kan jeg give dig en detaljeret gennemgang af den store sag, som drabschefen lige har løftet sløret for ved pressekonferencen, og som han helt bevidst undlod at fortælle blev løst af Carl og hans team, og det på trods af at hele politistyrken jagtede Carl det meste af december og julen med. For Carl er en efterforsker, der sætter sit arbejde højere end sig selv. Og den historie er måske den saftigste drabshistorie, som et smudsblad som dit nogensinde i en menneskealder kan regne med at falde over. Forstår du, hvad jeg siger, hr. chefredaktør Torben Victor, eller skal jeg sige det hele en gang til?”
Han skød underlæben frem og virrede lidt på hovedet. “Lyder spændende,” sagde han. “Og hvad koster det mig?”
“Det koster dig, at du vender hele din redaktion på hovedet og tager Carls parti. Ham Pelle Hyttested får du lige sat en snor i, og hvis han fortsætter sit korstog, så sender du ham til Grønland for at rapportere om overfald af slædehunde og indlandsisens langsomme nedsmeltning, okay?!”

Pludselig kommer der uanede kræfter fra et sted de ikke havde forestillet sig. Men det skal ikke være let, for samtidig florerer der folk som de ikke kender, der har travlt med at rydde op efter den gamle sag med sømpistolen.

Hardy har været i udlandet og har det bedre end han har haft det siden ulykken, og formår også at være med til at afklare en masse forviklinger.

The end.
Cirklen er lukket ⚪

Der er 5 hjerter ud af 5 til Syv m2 med lås, som de fleste af bøgerne har fået. Der har været et par enkelte imellem der ikke har fået fuld plade herfra, men ikke fordi bøgerne er dårlige. Kun udfra mit eget synspunkt, og at jeg har haft svært ved at læse dem. Men med Syv m2 med lås, får Jussi Adler-Olsen lukker hele cirklen. Vi er færdige. Det er slut. Og det er med et bankende hjerte og en lille tåre i øjenkrogen. For altså! Jeg har elsket det her univers med Carl, Rose, Assad, Hardy og Gordon. OG alle de andre der er kommet til. Måske er jeg især vild med Assad. Kamelvitser og hurlumhej – dét kommer jeg sørme til at savne. Men den er færdig på smukkeste vis! Så kære Jussi Adler-Olsen: Hvad skal der ske nu?

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Parasitten

Forfatter: Sofie Saranbrant

Forlag: Peoples

Serie: Emma Sköld

Genre: Krimi

Antal sider: 413

Udgivet: 21. september 23

Læst som: Lyttet på mofibo (9 timer, 15 min.)

Fra bagsideteksten:
En varm sommerdag findes resterne af et afbrændt lig på Drottingholm. Ved siden af liget ligger en dødsliste. Kriminalinspektør Emma Sköld er det sidste navn på listen ud af fem.
Parallelt med mordefterforskningen oprulles en tyve år gammel sag, hvor en kvinde tog på skadestuen med sit barn og selv endte i varetægt. Hvad har fortiden med mordet at gøre?
Det er op til Emma og hendes kolleger at stoppe gerningsmanden, før flere kommer til skade. Og inden gerningsmanden får ram på Emma. 

*************************

11. fritstående bog om Emma Sköld. Selvom den er fritstående, synes jeg nu vi er kommet så langt, at det ville være svært at følge med herfra. Men der er også mange lækre bøger i vente, hvis du starter fra nr. 1. Der er anmeldelse af nogle af dem her, desværre ikke så mange, men jeg synes sagtens man kan få en fornemmelse af hvad det hele handler om.

Emma står på en dødsliste, og må haste tilbage fra sommerresidensen. Men hun kommer tilbage til kaos, og usædvanlig uro blandt sine medarbejdere.

Det er en bog om hævn, svære familieforhold, og en tragedie med fatale konsekvenser. Dødslisten rummer forskellige personer, har de noget med hinanden at gøre? Har de mødt hinanden? Hvad er forbindelsen?

Som altid er der fuld smæk på fortællingen, og der sker noget hele tiden. Der er gode personskildringer, forklaringer på steder og personer. Og bogen flyder.

Der er 4 hjerter ud af 5 til Parasitten. Jeg var ikke helt fanget ind i universet denne gang, på trods af at det altid er skønt at tjekke ind til Emma og familien. Jeg tror det er sagens karakter der gør at jeg bakker lidt og ikke helt kan rumme det.

Bogen er modtaget af forlaget, og lyttet på Mofibo. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver kun om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Terminalen

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Ravn og Møffe

Genre: Krimi

Antal sider: 404

Udgivet: 6. oktober 23

Læst som: Paperback, modtaget af forlaget

Fra bagsideteksten:
En forårsdag bliver Ravns bedste venner, Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om… Terminalen. 

**********************************

Jeg har næsten lyst til at skrive at folk dør som fluer i nærheden af Ravn…
Ravn er på dybt vand, da han bliver bedt om at forsvare den kvinde der bortførte Eduardo og Belindas lille søn Vitus. Men han har ikke rigtigt et valg – han bliver det pålagt på sit job på advokatkontoret. Der er ikke nogen på kontoret der er særligt glad for at Ravn har Møffe med på job. Han slikker på ruderne, pøser vand ud over gulvet når han drikker vand (Så skulle de se en labrador drikke vand… 😉 ) og er egentlig bare træls synes de. Der er rigtig meget “advokatsnak” med denne gang, og der skal man lige holde tungen lige i munden, for at hitte rede i det hele.

“Ravn svarede ikke. Han havde mødt bandefolk og narkogangstere med større empati, end hvad der blev udvist her.” 

Ravn er heldig at finde den bortførte Vitus hurtigt. Men kvinden der står med ham, virker desorienteret, sløv og ikke nærværende. Hun hedder Gitte – men det er også noget af det eneste hun kan huske. Hun aner ikke hvem hun er, hvad hun hedder mere, eller hvor hun bor. Men hun ved at året er 1983.

Ravns båd, Bianca, ligger på land for tiden, og derfor er han nødt til at bo i en lille lejlighed, indtil den kan komme i vandet igen. Det passer hverken ham eller Møffe, der pure nægter at gå op af alle de trapper, så Ravn må løfte ham. Han er jo også en ældre herre efterhånden. Altså Møffe.

“Gitte sad udtryksløst i stolen, mens Irene klemte til, så hendes knoer blev hvide og fingrene begyndte at summe. “Jeg kunne kvase dig som et andet insekt. Hvor ville det være en befrielse at slippe for dig.” Til sidst slap hun sit greb og så på det røde mærke, hun havde efterladt på Gittes ophovnede kind. “Det kan måske lære dig ikke at være næsvis. Hvis du ellers huskede noget. Men du er dummere end snot. Så lad os starte igen. Igen og igen og igen, lige indtil din hjerne brænder af…”

Jeg havde det lidt svært i begyndelsen af bogen, og kunne ikke rigtigt komme videre i weekenden. Jeg tror det er det overordnede billede – psykiatrien – der fuc*** med min hjerne. Men da jeg gik videre i går eftermiddags, lagde jeg den kun fra mig, da jeg var ude at gå med Walther. Ellers læste jeg – og blev færdig. Hold da op, sikke en bog. Der sker bare noget hele tiden, og det er lige før man ikke helt kan følge med. Men det kan Ravn heldigvis, og det er jo det vigtigste 😉

Man kan tage Thomas Ravnsholt ud af politiet. Men man kan deondelyneme ikke hive politiet ud af Ravn!

“Det her forgrener sig. Den her sag er langt større end først antaget, Jeg tror, der er begået flere drab for at dække over et hemmeligt eksperiment. Et eksperiment, som strækker sig tilbage til den mørkeste del af dansk psykiatris historie. Det her kunne godt gå hen og blive kontorets største sag…
“Jeg afbryder dig lige,” sagde Karina og holdt hånden i vejret. “Jeg sagde specifikt, at du skulle lade det ligge.”
“Det meste har jeg også efterforsket uden for arbejdstid,” forsøgte Ravn sig.”

Det er altid godt at være sammen med Ravn, Møffe, Eduardo, Victoria og co. Man føler næsten man kender dem personligt, så meget har “vi” været igennem i de nu 8 bøger om dem. Og Michael Katz Krefeld, skriver så man også næsten føler at man er med overalt. Både i kælderen, på Havodderen, og når han går hjem til den lille lejlighed.

“Min pointe er, at når man nogle gange leder efter snavs, så er det ikke altid til at sige, hvordan lorten ser ud? Comprende?”
“Det, du forsøger at sige, fungerer sikkert på spansk, men du skal lige arbejde på dit danske billedsprog, amigo.”

Ravn er efterforsker og en snushane i sindet, og han får hjælp af Eduardo og Victoria, når de sidder og drikker kaffe i antikvariatet. Men når han skal snuse rigtigt efter – gør han det selv! Og det er ikke altid en god idé.

“Manden rystede på hovedet. “Ingen idé. Det er den tidligere isolationsbygning.” “Isolationsbygning?”
“Ja, der hvor man i gamle dage placerede de tuberkuloseramte. Langt væk fra omverdenen. Dødstallene var enorme dengang.”
“Uhyggeligt,” sagde Ravn og løftede øjenbrynene. “Men ved du, om firmaet er lukket eller er flyttet?”
“Du er godt nok en nysgerrig fætter. Hvorfor?”
“Fordi jeg er en nysgerrig fætter,” svarede Ravn muntert. “Jeg leder efter nogle gamle studiekammerater. Det er såmænd det hele.”
“Ja, så? Du ligner ellers ikke en læge,” sagde den gamle og så ham an.
“Jeg sagde heller ikke, at det var MINE gamle studiekammerater.”
Den gamle grinte. “Den var go’,” sagde han og tørrede sin næse i et brugt lommetørklæde.”

Jeg har læst alle bøger af Michael Katz Krefeld, og du kan læse anmeldelser af nogle af dem her. 
Jeg tror måske godt man kan starte her med Ravn og Møffe, men jeg synes man får mest ud af at læse fra starten, så man lærer alle personerne at kende. Men vi får en del ting at vide undervejs også.

“Ravn gned træt sine tindinger. Det hele lå så forbandet mange år tilbage, at det snart kun var ham selv, der huskede sagen. Mest af alt fordi mareridtet om hendes død stadig plagede ham. Mareridtene var dog ikke det værste. Det værste var, at han var ved at glemme Eva. Glemme hendes duft, hendes stemme, hendes bevægelser, hendes manerer, hendes karaktertræk, hendes kærtegn og deres elskov sammen. Hele hendes væsen føltes efterhånden uvirkeligt, som om hun aldrig havde eksisteret.”

Der er 5 krummelurerhjerter til Terminalen ♥️♥️♥️♥️♥️ Der er smæk på den her krimi, og jeg sad med vidtåbne øjne, og åben mund det meste af tiden.

Bogen er modtaget af forlaget. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse, jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.

Boganmeldelse

Reklame

Titel: RICA

Forfatter: Helene Christensen

Forlag: Mikro

Serie: Stemmernes magt 1

Genre: Spændingsroman / romance

Udgivet: 2023

Antal sider: 383

Læst som: Paperback

Fra bagsideteksten:
Den århushianske lægestuderende Luka er få måneder fra at bestå eksamen med topkarakterer, som hendes mor altid har ønsket det.
Pludselig er hun vidne til det ene hjertestop efter det andet og hvirvles ind i opklaringen af denne mhystiske, nye sygdom, RICA – Røntgenudløste hjertestop, som skaber panik på fly og sygehuse i store dele af især den vestlige verden.
Mens Luka forsøger at undertrykke sin ubelejlige tiltrækning til kriminalbetjent Holm, og han forsøger at opklare årsagen til RICA, falder Lukas hverdag fra hinanden, da hendes udadtil så perfekte kæreste, Adrien, viser sig fra en helt ny side. 

*****************************

Hvis du, ligsom jeg, normalt sluger de her tv-serier som Greys Hvide verden, The Resident, Dr. House, New Amsterdam, Sygeplejeskolen osv. Så er jeg ret sikker på du vil matche godt med RICA. Jeg får helt klart flashbacks til nogle af de her serier når jeg læser bogen, måske mest i starten. Forfatteren har her opfundet en ny sygdom, som florerer i både Danmark, og i udlandet.

Luka er lægestuderende, og gør alt for at leve op til sin mors høje standarder – Else Holm er selv læge, og pacer hende fremad. Hun er meget glad for Lukas kæreste, Adrien, som også er lægestuderende, og i gang med sin ph.d. Adrien og Else arbejder sammen om nogle forsøg, og har ikke tid til at være sammen med resten af familien når de ellers samles. Adrien er fra Rusland, hvor hans far i tidernes morgen har startet et, nu stort, Russisk imperium med beautyprodukter, og efter faderens død, er han nødt til at komme der relativt ofte.

“”Hvad er det, jeg altid siger?”
Jeg vrider mig på bænken. Mine kinder brænder ubehageligt varmt, og det presser i øjenkrogene. 
Den ene gang jeg faktisk gjorde noget, fordi det føltes rigtigt, og ikke fordi nogen sagde, at jeg skulle. Jeg tvinger mit blik til at møde de evigt bedømmende, skarpe, grønne øjne, der er så meget lig mine og alligevel så langt frra. Jeg vil så gerne have at de ser mig.
“Du skal kun gøre, hvad du bagefter med stolthed kan skrive på dit CV,” messer David og Jazz i kor.
“Præcis,” stråler Else til dem og overhører tydeligvis deres alt andet end begejstrede toneleje.”

Luka er på vej hjem i et fly, da en passager pludselig får hjertestop, og hun og andre iler til for at hjælpe ham. De gør et stort stykke arbejde, men de kan ikke lande i meget lang tid, så de har store problemer.

Her møder hun Holm første gang. Hun finder senere ud af at han er Politibetjent hos Rigspolitiet og leder af det team der  undersøgelser alt omkring RICA. De mødes igen i forbindelse med flere dødsfald på sygehuset. Folk der ellers er raske får pludseligt hjertestop bare af at blive scannet, og ingen aner hvorfor.

Vi er lidt med hos Holm i nogle kapitler, der gør at vi ser tingene fra hans side. Han har også en indre kamp som han ikke helt er klar til at dele med andre.

“Kaffemaskinen er for en gangs skyld hurtig. Den brummer og hoster, før dampende kaffe sprutter ned i min plastikkop. Den for mig livsnødvendige væske er mere sort end brun, men dufter himmelsk bittert. Jeg burde virkelig ikke. Men jeg snupper en pakke sukkerknalder og propper den ene i munden og den anden i kaffen sammen med en slat mælk fra køleskabet. Uh, det er letmælk i dag. Jeg smiler for mig selv. Sukkerknalden smelter på min tunge, mens jeg indånder dampen fra kaffen med lukkede øjne. Hvordan skal jeg klare at se så mange flere patienter i timen, når jeg bliver færdig som læge til januar? Hvordan skal jeg undgå at lave fejl, når jeg faktisk har ansvaret og ikke bare “leger” læge under andres ansvar som nu? Især hvis jeg ikke har tid til at spørge om alt? Eller slå alt op og dobbelttjekke, at jeg ikke har glemt noget?”

Vi møder også Lukas søskende, og her skulle jeg holde tungen lige i munden. Den ene er nemlig Jazz, som betegner sig selv som Den/Dem/De – (Og det – må jeg lige tilføje – er helt op til folk selv, hvordan de vil gøre det – jeg dømmer ingen!), Jeg er ikke vant til at læse andre pronominer på denne måde, og jeg skal indimellem læse det flere gange, for at forstå det. Det er svært at forklare på skrift, men det bliver lettere henad vejen. Og jeg tænker også det bliver lettere med tiden, når vi møder det oftere.

“”Vi har brug for at vide, hvad du lavede, fra du forlod Lukas lejlighed, til du ankom her til stationen?”
“Hvorfor det?” piber de.
“Det fortæller jeg, når du giver mig et alibi.”
“Det har jeg, men det er et jeg helst ikke vil have offentliggjort.”
Jeg løfter et øjenbryn og leder i deres øjne. Stolthed og generthed. Måske en smule frygt?
“Det er et sikkert alibi?”
“Meget. Jeg har billeder og video.”
“Og du fortæller det, når jeg slukker optageren?”
De flytter sig uroligt på stolen og lægger trodsigt armene over kors,
“Det forlader ikke det her rum, okay?” Deres før så stålsatte udstråling er væk, og de virker pludselig meget yngre. Øjnene er mere flakkende end intense.
“Så længe det er lovligt, så fortæller jeg det ikke videre. Tro mig, jeg har mange års erfaring i at holde på hemmeligheder.” De skulle bare vide. Jeg lægger mit ansigt i passende beroligende folder. 
Deres skuldre synker ned.
Jeg slukker for lydoptager-appen
De viser mig billeder og video fra aftenen før i en separat kodebeskyttet mappe på telefonen.
Bagefter er min respekt for Jazz steget betydeligt, og jeg hører mig selv fortælle om beskeden på Karlsens telefon.” 

Hele vejen igennem bogen bruger forfatteren dele af forskellige sange og refererer til kendte kunstnere – jeg kan bl.a. nævne – Linkin’ Park, Selena Gomez, Burhan G, Medina, og min klare favorit Ankerstjerne 😉 Det passer godt ind i de ting der sker, at hun får associationer til disse sange, og det er en sjov niche, som jeg kun har set hos et par stykker af de forfattere jeg har læst.

“Mens jeg bager, skruer jeg mine trådløse høretelefoner op for alle de ulykkelige kærlighedssange, jeg ikke har haft brug for at høre, siden jeg mødte Adrien. De fleste teksters brud er så afsluttede. Så endelige. Ankerstjerne finder hadet frem, og prøver at lade vreden vinde. Men jeg kan ikke. Jeg hader ikke Adrien. Jeg er mest bare tom og uafklaret. 

Luka kommer ud for en hel masse forskelligt bogen igennem, som jeg ikke vil dele detaljer om 😉 skulle du få lyst til at læse bogen.

Bogen er en blanding af spænding og romance, som helt klart er min favoritgenre at læse. Lidt forviklinger, lidt spænding og nervøsitet, lidt gådefuld og med gætterier, og så krydret med en dejlig masse romance – og lidt hede scener.

Jeg synes Helene Christensen skriver godt og flydende, og der bliver bundet en fin sløjfe på til slut. MEN – den ligger heldigvis også op til en 2’er som jeg håber hun vil skrive. Hun har øje for detaljer og er god til at beskrive både steder, personer og omgivelser.

Jeg er fanget ind i hele historien, hepper på Luka, og har meget svært ved at lægge bogen fra mig da jeg først er startet, hvilket resulterer i, at jeg læser den på 2 dage. Det sidste jeg tænker da jeg når sidste side er… Holy crap.. hvornår kommer Stemmernes magt 2???

Jeg vil gerne give RICA 4 kæmpe store hjerter ud af 5 ❤❤❤❤
Handlingen hænger rigtig fint sammen, og da hun jo er debutant synes jeg hun har klaret det virkelig godt. Desværre er der en del stavefejl bogen igennem, som er svært at se igennem fingre med, når de bliver ved at komme. Det synes jeg ikke skal lægge forfatteren til last, det må en redaktør stå for. Der er et par ting som jeg undrer mig over undervejs, men ikke noget der gør at handlingen ændrer sig. Og så er der rigtig mange personer med i bogen, som for mig, kan være svært at holde styr på, indimellem.

Super talentfuld debutant, som jeg håber der kommer mere fra, og måske endda med et stort forlag i ryggen? Skal du kun læse én bog af en debutant i år – så vælg RICA.

Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.