X måder at dø på // Boganmeldelse // Stefan Ahnhem

Reklame

Boganmeldelse

Titel: X måder at dø på

Forfatter: Stefan Ahnhem

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: Dette er 2. del efter Motiv X. Og den skal du have læst inden denne. Men det er 5. bog om Risk.

Genre: Krimi

Antal sider: 414

Udgivet: 24. februar 2020

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Stefan Ahnhem, Lindhardt og Ringhof, Boganmeldelse, X måder at dø på, Motiv X, Fabian Risk, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Anmeldereksemplar, Anmeldelse af X måder at dø på, Anmeldelse Fabian Risk, Anmeldelse Stefan Ahnhem, Krimi, Fra bagsideteksten:

En dejlig sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen bestemt: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. Politiet i Hesingborg har i ugevis været optaget af en række komplicerede og sammenhængende sager, og alt ser endelig ud til at have løst sig. Men da man finder et nyt mordoffer, går det op for teamet, at de har taget fuldstændig fejl. 

Handlingen i X måder at dø på, starter kun et splitsekund efter Motiv X slutter, så du skal som minimum have læst Motiv X inden denne – men jeg anbefaler at du læser alle de 4 første, for at få et rigtig godt indblik i Fabian Risk og hans familie. Ja, og ikke mindst hans kollegaer. Og selvom jeg har læst dem alle, var jeg alligevel glad for, at bogen starter med et lille kapitel med hvad der er sket. For guderne skal vide, at jeg læser en del bøger 😉 Og jeg kan ikke huske dem alle fra hinanden altid. SÅ man får lige genopfrisket, og så står det hele bare klart igen, og man er klar til nye udfordringer med Risk og co.Stefan Ahnhem, Lindhardt og Ringhof, Boganmeldelse, X måder at dø på, Motiv X, Fabian Risk, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Anmeldereksemplar, Anmeldelse af X måder at dø på, Anmeldelse Fabian Risk, Anmeldelse Stefan Ahnhem, Krimi,

“Hvis man nu absolut skal slå nogen ihjel,” fortsatte Klippan, som tilsyneladende ikke kunne holde op med at ryste på hovedet. “Hvorfor så ikke bare gøre det uden nogen dikkedarer som før i tiden? Hvorfor skal det være så helvedes sygt og udspekuleret? Som det der.”

Og forholdet mellem Danmark og Sverige – ja inden for politikredse altså – viser tænder i bogen. Man kan ikke bare lige vade ind i Danmark med en pistol, selvom man er fra politiet. I Sverige.

“Kan det ikke være en copycat, der er blevet inspireret af de andre mord? sagde Klippan med mobilen mod øret. “Jo, men vi har jo næsten ikke givet nogen informationer til medierne. I så fald skal det være en, der har kendskab til vores efterforskninger. Desuden må der vel være en grænse for, hvor mange seriemordere vi kan have i det her land. Indtil for to år siden havde vi ikke en eneste, og nu skyder de pludselig op af jorden som paddehatte.” 

Igen er vi medvirkende til en masse terningekast – den følger sporet fra Motiv X, hvor der også var en del hentydninger til terningemanden.

“Han mærkede et stik, da nålen trængte ind mellem hvirvlerne, og umiddelbart efter spredte der sig en brændende smerte, som voksede sig stadig stærkere. Som om det var en slags syre, der ætsede alt på sin vej. 

De er alle med igen. Ikke nok med at vi stadig er en stor del af Fabian’s familie, og hører hvordan det går dem, så er der gensyn med Lilja, Molander, Kim S, Dunja, og Klippan. Vi hopper mellem Danmark og Sverige, og det er både på land og til vands.

“Men en skønne dag, når alting tilsyneladende åndede fred og fucking ro, og det hele var åh så pisseskønt, så skulle det fandeme være. Så ville hr. Rusk få lov til at føle, hvordan det var at have ham som fjende. Det ville komme til at gøre ondt, rigtig forbandet ondt. Han var faktisk allerede startet i smug, men præcis hvor og hvornår han for alvor ville slå til, stod stadig hen i det uvisse. Måske i morgen. Måske om et år. Det eneste, han vidste, var, at når tilfældet først indfandt sig, ville han være klar til at skabe et sandt Armageddon, der ville smadre den satan og alle i hans nærhed i stumper og stykker.” (Der er point, hvis du kan gætte hvem der siger dette 😉 ) 

Spænding fra først til sidst. Ahnhem’s måde at springe mellem karaktererne på, og deres sprog ikke mindst, er forbløffende præcist. Man er aldrig i tvivl om, hvem vi læser om. Miljø og bygninger føler jeg, er klokkerent, og kan se det hele for mig. At han klarer at få alle (ihvertfald for mig at se – bortset fra en enkelt ting), sløjferne bundet til slut, er fabelagtigt.

Den sidste del foregår i Tivoli i København, og det er altså her, Stefan Ahnhem og forlaget havde inviteret en flok bloggere med, sidste onsdag. Og det ville jeg egentlig gerne ha været en del af, men må bare erkende at man ikke kan alt.. Men jeg er sikkert på de havde en hyggelig og berigende tur, ud for at se hvor Risk færdedes.

Og selvom det til slut ender med terror, som jeg normalt aldrig gider at læse om, så er der intet her, jeg ville ha været foruden. Det bliver hverken for meget, trivielt, for blodigt (ok. lidt blodigt 😉 ), eller FOR terror. Det er lige tilpas.

Jeg er, forøvrigt, vild med coveret, der minder rigtig meget om Motiv X, men alligevel er helt sit eget. Det er spot on.

Der er 5 hjerter ud af 5 til X måder at dø på. ♥♥♥♥♥ Jeg synes han følger de fleste løse ender til døren. Der er dog en enkelt ting, jeg mangler lidt svar på, men måske jeg får mulighed for at spørge Stefan Ahnhem hvis jeg ser ham til Krimimessen i Horsens? Desværre var jeg forhindret i at mødes med ham og forlaget i Tivoli onsdag d. 19. februar, ellers er jeg sikker på jeg kunne have fået svaret der 😉 Men måske det er nøglen til næste bog?

Stefan Skriver som altid godt, fængende og spændende. Man stopper ikke igen, før man har læst det hele. Den er spændende hele vejen igennem, men især de sidste kapitler, sker med 180 km./t. og man skal holde tungen lige i munden for at følge med. For man vil have det hele med. Wuuushhjj – siger det næsten. Den er, til tider, uhyggelig, men ikke sådan at jeg fik min søvn ødelagt af mareridt.

Og Stefan! Selvom du  var bange for at du ikke ville indfri læsernes forventning, så har du ihvertfald indfriet mine. TAK for det.Stefan Ahnhem, Lindhardt og Ringhof, Boganmeldelse, X måder at dø på, Motiv X, Fabian Risk, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummes Krummelurer, Anmeldereksemplar, Anmeldelse af X måder at dø på, Anmeldelse Fabian Risk, Anmeldelse Stefan Ahnhem, Krimi,Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ind i den hvide nat // Boganmeldelse // Jakob Melander

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Ind i den hvide nat

Forfatter: Jakob Melander

Forlag: People’s Press

Serie: Lars Winkler – nr. 7

Genre: Krimi

Antal sider: 537

Udgivet: 7. februar 2020

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.Jakob Melander, Ind i den hvide nat, Boganmeldelse Jakob Melander, Boganmeldelse af Ind i den hvide nat, Boganmeldelse, Anmeldereksepmplar, Lars Winkler, Lars Winkler-krimi, People's Press, Krummeskrummelurer, Krummeskrummrlurer.dk, Krummes Krummelurer,Fra bagsideteksten:

Da det maltrakterde lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof. Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørrebrogade i København stjæler Nanna Christoffersen, politiassistent i indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi, en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre alt for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt. Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver dræbt på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester a det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars Winkler indse, at de to sager hænger sammen.

Så… en ko på syre? Sådan starter bogen, og man når at tænke en masse, inden man finder frem til hvordan det hele hænger sammen.

Lars kæmper med sine egne dæmoner, samtidigt med at der er rigeligt at se til på jobbet. Han er blevet sendt på afvænning, men ingen må selvfølgelig vide at han er der.

“”Tell me, Sister Morphine, when are you coming round again? Oh, I don’t think I can wait that long…” Mich Jaggers stemme, sjældent indfølt og akkompagneret af akustisk guitar og elektrisk slide dukkede ubesværet frem fra hukommelsen og dannede baggrund for hans dystre tanker. Stofferne kunne de tage fra ham, men musikken, den kunne de ikke røre.”

Som i de andre bøger, spiller musikken igen en kæmpe rolle i Ind i den hvide nat. Masser af tekster, små bidder af tilpassede citater, der passer perfekt til lige præcis der hvor Winkler er lige nu.

“Lars forsøgte at skyde Bowies stemme fra sig, men som altid havde musik en sær indvirkning på ham.Det røg uformidlet ind, før sprog og tankevirksomhed, og lod sig ikke holde ude.”

Det er to vidt forskellige sager Nanna og Winkler arbejder på. Men pludselig hører de alligevel sammen, og deres veje krydses.

Jeg ved ikke om det er bevidst, men hende Nanna… hende kunne jeg godt lige gi et par flade 😉 Men døm selv, jeg skal ikke kunne sige om det kun er mig? Men hun irriterrede mig fra første sekund. Hun er for meget (altså virkelig for meget for meget), hun kører sit eget løb (Altså det ved jeg godt at mange gør i krimier…), og tror hun er uovervindelig, og Guds gave til menneskeheden.

Hun har så rigeligt at se til også. Hendes søn skal giftes, hun skylder penge væk, hun vil selvfølgelig gerne betale sin del af brylluppet, hun spiller flere penge væk. Hun bliver jagtet fordi hun har stjålet en kostbar statue, som alle vil have fat i, og som nogen har set hende tage fra et gerningssted. Jeg kan ikke helt finde ud af, om hendes kollegaer bare lader som om de ikke ved hvad hun har gang i, eller de vitterligt ikke har øjne eller ører med sig? Samtidigt begynder hendes søn at komme i samme miljø som hende. Og måske ser hun lige en anelse for meget til sin ekskæreste.

“Nanna smilede, men bandede indvendigt. Det var på tide at tage en alvorlig samtale med Martin. Han skulle holde sig fra steder som dette – holde sig fra hendes verden. Der var intet for ham her.”

En masse nye personer at forholde sig til. Spændende – de fleste 😉 men også gamle ansigter dukker op og blander sig i ting…

“”Hvad vil du, Kim?” Sanne så på sit ur. Kim A. blinkede til hende, lænede sig op ad den citröen, der holdt parkeret ved siden af hendes Fiat 500. “Jeg kan forstå, I er begyndt at interessere jer for en gammel kollega. Bare et venligt råd: Glem alt om Nanna Christoffersens gamle sager Det her er meget større, end I kan overskue.” Han trommede med fingrene på taget af bilen. “Hvis jeg var jer, ville jeg koncentrere mig om den voldsanmeldelse, der ligger på hende fra forleden, og lade alt det andet ligge. Betragt det som et venligt råd. Og se så at få banket lidt fornuft ind i hovedet på Winkler. Han skal holde sig fra C.F. Richs Vej.”” 

Bogen får 4 ud af 5 hjerter. ❤❤❤❤
Den fangede mig slet ikke i starten. Jeg skulle over halvvejs, før jeg syntes at den gav mig noget. Måske var det det med de stoffer, jeg kæmpede lidt med? Jeg ved det ikke helt, men jeg kunne hele tiden finde andet der lige skulle ordnes. Men da jeg så kom til den sidste del, tog det for alvor fat, og jeg tror jeg læste de sidste 250 sider på en enkelt aften. Og derfor får den 4. Fordi den fangede mig til sidst. Den er, som altid når Melander skriver, velskrevet og godt skruet sammen, men indimellem er der passager der er “lidt for langsomme” til min smag. Det er en fin og “harmløs” krimi uden blod og uden at man får natlige mareridt, så den kan vidst læses af alle. Jakob Melander, Ind i den hvide nat, Boganmeldelse Jakob Melander, Boganmeldelse af Ind i den hvide nat, Boganmeldelse, Anmeldereksepmplar, Lars Winkler, Lars Winkler-krimi, People's Press, Krummeskrummelurer, Krummeskrummrlurer.dk, Krummes Krummelurer,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Mofibo //

Reklame

Mofibo

Jeg var så heldig til Bogforum, at jeg kom i kontakt med Mofibo, og endte med at modtage en e-reader en uges tid bagefter. Og jeg har brugt den rigtig meget. Og meget mere end jeg egentlig havde regnet med.Mofibo, ereader, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dkUdover at den er let at have med, den intet fylder, og vejer endnu mindre, er den let at læse på. Den er let at søge nye bøger på. Den er let at have i hånden, ligegyldigt om du står op 😉 ja, det hænder at jeg står op og læser 😉 Man kan jo læse ALLE steder 😉 Om man sidder, eller ligger i sengen. De smarte knapper gør det desuden let at bytte om, om du vil bladre med højre eller venstre sideknap – alt efter hvilken side du f.eks. ligger på i sengen, eller om du vil bruge højre eller venstre hånd til at skifte side med.Mofibo, e-bog, lydbog, reader, e-reader, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dkDerudover, så skulle den også være formidabel til at læse på i solen. Nu har det jo kun været vinter, imens jeg har haft min – så det må komme når vi når varmere grader.

Det der så har overrasket mig rigtig meget er, at jeg er blevet rigtig glad for lydbøger. Og jeg har dælme lyttet til en del efterhånden. Førhen kunne jeg ikke rigtigt koncentrere mig om at lytte – jeg skulle altid lige nå at tænke over en masse andre ting også, og så havde jeg måske ikke hørt de sidste 5 minutter. Jeg opdagede så i december, at hvis jeg flettede julestjerner, så gik det som en leg. Det har så udviklet sig til, at jeg også kan lytte mens jeg går, kører bil, bager eller laver mad. Ja sågar aftenrenserutinen på badeværelset kan sagtens udføres med lydbog i ørerne.Mofibo, e-reader, ebog, lydbog, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dkSå jeg har også lært noget om mig selv. Eller ihvertfald har jeg måske vænnet mig til det at have noget i ørerne.

Jeg er mega fan. Og det smarteste af det hele er jo, at hvis jeg f.eks. går 2×20 min. til og fra arbejde, med lydbogen, kan jeg bare skifte over til e-bog når jeg kommer hjem, hvis jeg hellere vil læse. Den husker hvor du er kommet til.

I perioder har jeg svært ved at sove, selvom jeg er stagetræt! Men der er så smart en funktion hos Mofibo, at man kan stille den til at slukke om f.eks. 10, 15 eller 20 min. (hvis man tror man er faldet i søvn 😉 ) og så husker den jo så hvor den er kommet til, så skal du måske bare lige bladre 5 min. tilbage. Ulempen er blot… hvis bogen er så god og spændende, at man ikke kan falde i søvn 😉 Been there, done that 😉

Min ældste teen, sagde en dag til mig. MOR – du skal bare lære én ting. Læse en fysisk bog, og have en anden bog på som lydbog – se dét ville være praktisk.. Men det går nok ikke 😉Mofibo, ereader, ebog, lydbog, askehave, forbandet blod, krummeskrummelurer Den første lydbog jeg gav mig i kast med var Jakob Melander’s Askehave serie, der er en mofibo original. Og den slugte jeg bare rådt, der imellem julestjernerne i december. Man kan også sætte hastigheden lidt op, hvis man har lyst. Jeg har, næsten fra start, haft den på  1,25 højere. Men jeg lærte i sidste uge af Frk. Tines Krimitanker, at man sagtens kan sætte den højere – måske lyder det som en lille mus 😉 Men man kan sagtens følge med alligevel. Og jeg er vild med at man bare kan skifte på 0,1 hvis man igen vil høre langsommere.

Man ser det nok ikke 😉 Men her hører jeg lydbog den anden dag, da jeg gik en lang tur ved vandet. Lydbog i ørerne,  var perfekt, da jeg havde hovedpine og ikke orkede at åbne en bog <3Der er kun en ulempe for mig… Jeg når at høre/læse mange flere bøger, end jeg kan nå at anmelde… Men jeg skal også huske, at det er for sjov jeg læser. Og det skal blive ved med at være sjovt.

Og så kan man jo bare drømme lidt om de lækre orange hørebøffer der kendetegner Mofibo. Her sammen med skønne Maria – Book-a-rest, fra Bogforum 2019.Mofibo, bookarest, Maria, bogforum, hørebøffer, lydbogE-readeren er modtaget af Mofibo. Jeg har modtaget et gavekort på 3 mdr. til Mofibo, men indtil videre kører jeg blot på mit eget abonnement. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker / Boganmeldelse / Jacqueline Firkins

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker

Forfatter: Jacqueline Firkins

Forlag: Palatium Books

Genre: YA, Kærlighed, venskab.

Antal sider: 376

Udgivet: 2019

Originaltitel: Hearts, Strings and other Breakable Things

Læst som: Bog, modtaget af forlaget. Hjerter, strenge og andet der kan gå i stykker, Jacqueline Firkins, Palatium Books, anmeldelse, boganmeldelse, anmeldereksemplar, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dkFra bagsideteksten:

17-årige Edie Price har slet ikke lyst til at være i Mansfield i Massachusetts. Det er den sidste sommer, før hun skal på college, og Mansfield er stedet, hvor rige naboer og forkælede tøser som Edies kusiner bor. De er besat af at få Edie til at tænke på noget andet end sin mors død og tager gerne søde drenge og Askepot-agtige makeovers i brug for at komme i mål. Edie har sine egne planer, og de inkluderer altså ikke en prins på den hvide hest. Edie fordyber sig i sine lektier og sine ansøgninger til studielegater for at have råd til at komme på college. Men hun bliver alligevel fascineret af to drenge fra Mansfield, der kappes om hendes opmærksomhed. Sebastian er Edies barndomskæreste og første  store kærlighed, men der er også den lokale bad boy og hjerteknuser Henry. Han er grænseløs, men hans kys er afhængighedsskabende. Begge drenge giver Edie problemer. Hun kan ikke undgå at står mindt i mellem dem. Nogen ender med kærestesorg. Nu skal hun bare sørge for,a t det ikke bliver hende. 

****************************************************************

Jacqueline Firkins er skuespilsforfatter, manuskriptforfatter og kostumedesigner. Hjerter, strenge og andre ting der kan gå i stykker er hendes debut som romanforfatter. Gør Jer selv en tjeneste og tjek hendes instagram ud – hun har de SMUKKESTE kjoler ❤️

“Med servietten med den nedkradsede besked og den tilbagevendende tristhed i sin mors øjne in mente, vill Edie hellere have en uddannelse end en kæreste. For det meste.”

Edie Price skal bo hos sine kusiner i Mansfield. Turen dertil i bus var forfærdelig, og lige inden hun tog afsted, nåede hun at gøre hendes bedste veninde sur. Kusinerne er rige, og her kommer så en fattig slægtning. Det er bare aldrig en sjov situation, og Edie har svært ved at navigere i det. Hun vil så gerne have en fritidsjob, så hun kan spare sammen til College, men familien vil ikke lade hende arbejde, så folk tror dårligt om dem…

“Maria betalte for kjolen med sin fars kreditkort, mens Edie betragtede impulskøbene og forsøgte ikke at føle sig skyldig. Kjolen kostede det samme som to ugers løn på hendes gamle arbejde på burgerbaren. At bruge så mange penge på tøj var hårdt, mærkeligt og en anden måde at leve på, men hun vidste, at hendes familiemedlemmer aldrig ville lade hende donere de penge til et dyreinternat eller til udbedringer efter en naturkatastrofe. I dette tilfælde var hun den der skulle doneres til. Det var også hårdt. Hvis hun hørte ordene fattig slægtning komme ud af Norahs mund én gang til, ville hun farve et par tænder sorte og sætte sig på trappestenen foran huset i overalls, en stråhat og ikke meget andet, mens hun holdt en kop frem og tiggede mønter. Temperamentsfuld? Ingen tvivl om det.”

I huset ved siden af, bor Edies barndomskæreste. Den først fyr hun var forelsket i. De klatrede i træer, talte, og kyssede en smule, men de var meget unge 😉 Men naboen, er bare virkelig sød. Og pæn…

“Hun havde gjort sit bedste. Hendes bedste havde ikke været godt nok. Nu stod hun foran spejlet i familien Summers’ badeværelse, hev i sine små bikinitrusser og forsøgte at overbevise sig selv om, at hun skulle gå tilbage til festen, lige så single som altid. I guder, hvor var hun dårlig til at tale med fremmede. Piger som Claire fik det til at se så nemt ud med sine varme smil og lette humor. Så var der Maria, som bulldozede sig vej ind i samtaler uden nogen frygt for, hvad andre tænkte om hende. Selv Julia havde sin måde at omgås andre på. Hends åbne sind og naturlige nysgerrighed havde fuldstændig charmeret WB. I mellemtiden overvejede Edie, om hun skulle gå i hi på sit værelse indtil august og dedikere al sin tid til bøger, musik og sjove kattevideoer Det lød faktisk meget godt. Bortset selvfølgelig fra ensomheden.”

Ind fra højre kommer så Henry. Han er en badboy, og kan få hvem han peger på. Edie er ikke interesseret – men det gør til gengæld Henry interesseret.

“Det var som den linje i Jane Eyre, hvor heltinden føler, at hun har en snor under sine ribben, der er bundet tæt sammen med en lignende snor i Mr. Rochester. Nogle mennesker var ganske enkelt knyttet til hinanden. Nogle knuder blev aldrig trevlet op. Der fandtes snore, der aldrig knækkede.”

Og hvad gør man, når ham man er forelsket i har en kæreste? Som i øvrigt ikke bryder sig om dig. Men hvad nu, hvis han alligevel har lidt følelser for dig? Hvordan finder man ud af det? Og skal man det? Er det bedre bare at være venlig og forstående, og så kan de bare tale om bøger? Og være venner..

“Edie oplevede sit første hud-kildende, åndedrags-stjælende, knæ-blødgørende, hjerte-bankende, læbe-brændende, tunge-sammenfiltrede, bryst-eksploderende, hårgribende, hjerneopløsende, hede hvor-er-jeg-det-er-lige-meget-gode-gud-lad-dette-vare-for-altid-kys.”

Jeg er vild med den. Ganske enkelt. Og persongalleriet er skønt, og herligt. Jeg ville elske at se denne her på netflix!! Hun skriver let og herligt. Man bliver fanget ind og suget direkte til Mansfield.

“Den skildrede et tæt venskab mellem en dreng og en pige, som kunne læse hinandens tanker, når verden omkring dem blev stille. Hvert eneste ord var ærligt, eftertænktsomt og fuld af mening. 

Jacqueline slutter sin TAK af med disse ord. Tag dem til dig. Tag dem med og gem dem i hjertet <3 “Til alle de piger, som går gennem livet med løftet sværd som fødte krigere. Pigerne, som nogle gange kæmper. Pigerne, som ikke føler sig gode nok. Vær dig selv, den eneste du kan være, et resultat af alle dine triumfer, fejltrin og hjertesorger. Du er dit sværd. Brug det vel.”

5 hjerter ud af 5. ❤❤❤❤❤ Skøn, kærlig, herlig, opløftende, smuk, venskabelig, og bare fuldstændig skøn bog. Jeg var fan fra side 1, og jeg lagde den ikke fra mig igen, før jeg var færdig 💚 Måske vidner brugen af citater denne gang, også om at jeg bare slet ikke kunne lade være med at gengive? Nej – de er ikke alle med, der er stadig mange flere skønne citater, oplevelser, samtaler og tanker i bogen. Jeg håber jeg kommer til at læse mere fra Jacqueline Firkins 💚Hjerter, strenge og andet der kan gå i stykker, Jacqueline Firkins, Palatium Books, anmeldelse, boganmeldelse, anmeldereksemplar, krummeskrummelurer, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dk

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Goodiebox // Januar 2020

Goodiebox

Reklame

Me, Myself and I

Denne gang har Goodiebox sendt forskellige boxe ud. De har taget udgangspunkt i din beautyprofil, og samlet de produkter, du har brug for. Med unikke egenskaber, som blandt andet giver næring, fugt, beroliger, blødgør og giver huden energi og god udstråling.Goodiebox, goodiebox.dk, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldelse, goodiebox Danmark Jeg er desværre ikke stødt på andre boxe, end magen til den jeg selv har modtaget. Men sig endelig til, hvis du har modtaget en anden, det er jeg nysgerrig på 😀

Generelt set, synes jeg månedens box er ganske fin. Der er flere ting, som jeg sagtens kan se mig selv bruge i hverdagen.

Er du blevet nysgerrig på at modtage en box ?

Én gang om måneden, kommer der en box ind ad døren, fyldt med kærlighed og gode budskaber. Med produkter der gør din hverdag nemmere, smukkere og giver hår eller hud glød og udstråling.  169 kr. incl. levering. Tjek det ud her, hvis du har lyst  ❤️
Goodiebox, goodiebox.dk, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldelse, goodiebox Danmark Zarkoperfume. Purple Molécule 070,07. Vejl. uds.pris 800 kr. for 100 ml. Her er 5 ml.

Jeg ved, at mange er en sucker for Zarko parfume. I’m not one of them… Sorry… Jeg synes i princippet duften er helt ok. Men man kan ikke komme så lidt på, at den ikke er kraftig alligevel (hvis det giver mening?). Jeg får næsten ondt i hovedet, hvis jeg er i nærheden af nogen der bruger den… Jeg ved godt! at jeg nok er ret alene her, men det er bare sådan det er. Jeg troede faktisk at det bare var den ene jeg har – Pink Molécule – men efter jeg duftede til denne her, må jeg nok bare erkende, at disse parfumer ikke er for mig. Inspireret af udsprungne blomster og skandinaviske somre, lyder den jo ellers temmelig tillokkende.

de_CURE. no. PUR3. Nourishing Booster Serum. Vej. uds.pris 855 kr. for 30 ml. Her er 8 ml.

Serum booster der giver din hud glød og balance. Stimulerer hudens kollagen produktion og efterlader din hud mere ensartet. Brug den under din dagcreme. Jeg bruger serum hver dag – både til om natten og om dagen (2 forskellige), så denne her, kommer jeg da også til at afprøve. Det bliver dog først til en omgang til nat – for jeg må lige se hvordan min hud reagerer. Jeg har nemlig prøvet, at serum kan få min hud til at fedte mere end hvad der er pænt.. Om jeg så må sige 😉 Men glæder mig til at få den afprøvet.

Naobay. DETOX Oxygen Light Cream. Vejl. uds.pris 209 kr. for 50 ml. FULL SIZE

Antioxidanter og en lethed, der fugter din hud uden at fedte – det lyder jo ret lækert. Grøn te, hindbær og aloe vera, beskytter tilsammen huden mod forurening. Og så dufter den tilmed godt! Ind på hylden med den, så den kan blive en del af hverdagsrutinen. Glæder mig til at få den prøvet ordentligt.

GLOV. Moon Pads. Vejl. uds.pris 51 kr. FULL SIZE

DEM GLÆDER JEG MIG TIL at prøve. Det er jo kun et par måneder siden, vi i Goodiebox fik en klud, i samme materiale, som efter sigende skulle kunne fjerne makeup bare med vand.! Og ved I hvad. Dét kan den bare! Og man skal hverken gnide eller skrubbe. Bare gøre kluden våd, og den fjerner selv vandfast mascara. Mega fan! Min klud er allerede vasket et hav af gange. Så disse to her kommer da bare med i maskinen næste gang jeg vasker, så de er klar til at bruge, og jeg er sikker på de er ligeså fantastiske som kluden. De er miljøvenlige og mega behagelige og bløde. De kan vaskes på 30 g. Disse kan du, udover vand, også bruge med tonic, rens og olie. HEP!

DeBa. Hands & Nails Cream Balm. Vejl. uds.pris 30 kr. for 50 ml. FULL SIZE

Bortset fra at jeg næsten ikke kunne få det papir af, (det der sørger for at man kan se at produktet ikke er brugt), så dufter den vanvittigt godt. Både til hænder og negle og neglebånd. Indeholder macadamia olie og 10Q, der giver velduftende, velplejede hænder <3 Lige til at have med i tasken. Stille på natbordet, på jobbet eller bare… alle steder 😀

Bioderma. Hydrabio H2O. Vejl. uds.pris for 250 m. 119 kr. Her er 100 ml.

Denne skulle efter sigende, være verdens første og eneste dermatologiske micellar water, der hjælper med at opbygge huden. Den kan bruges både morgen og aften, og skulle fjerne din makeup og samtidig give huden et fugtboost. Generelt er jeg vild med Bioderma – men jeg har kun prøvet de lyserøde slags. Dem er jeg glad for, så mon ikke også jeg bliver det for denne her? Ingen duft.

Desuden en kode til at få Viapalay på prøve i 2 mdr.

Og så får I lige et af Goodiebox’s #yourselfishness hacks med:

Drik to liter vand om dagen for at forblive hydr… haha, who are we kidding? Bare omgiv dig selv med noget vand! Dans i badet gør underværker. Date en Vandmand (stjernetegnet, ikke en rigtig vandmand, det ville bare være underligt). Husk at forkæl dig selv med lidt is (Is tæller vel også som vand, ikke?) 

Jeg er egentlig, alt i alt, ret begejstret for Januar måneds goodiebox. De fleste produkter kommer direkte på hylden, og skal til at være en del af den daglige rutine. Jeg vender gerne tilbage, hvis du er nysgerrig på, hvad jeg synes når jeg har brugt produkterne i en længere periode. Bare sig til ❤
Goodiebox, goodiebox.dk, Krummes krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldelse, goodiebox Danmark Goodieboxen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.