Browsing Tag

Samantha Young

BOGANMELDELSER

India Place // Boganmeldelse // Samantha Young

20. juni 2018
Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk,

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  India Place

Forfatter: Samantha Young

Forlag: Flamingo Books

Genre: YA, kærlighed

Serie:  Dublin Street. (Dublin Street, London Road, Jamaica Lane)

Udgivet: 7. Maj 2018

Antal sider: 292 sider

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget. 


4. selvstændige bind i Samantha Young’s Dublin Street serie. De første 3 er: Dublin StreetLondon RoadJamaica Lane . Man behøver ikke at have læst de 3 forrige bøger, men det er en fordel, da vi hører en del om de personer også, og det er familie.Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk, Sidste gang Hannah så Marco, knuste han hendes hjerte. Fyren med det store hjerte, og den hårde facade – han er den eneste hun nogensinde har elsket, men alting ændrede sig, da Marco pludseligt rejste bort og lagde både Skotland og Hannah bag sig. Hannah og Marco havde et helt specielt venskab, et som de begge skattede højt. De kunne tale sammen om alt, og de var sammen næsten hele tiden.

Nu er han tilbage, og skæbnen bringer dem sammen igen. Marco er fast besluttet på at få Hannah tilbage, efter den korte, skæbnesvangre nat de tilbragte sammen for så mange år siden.

Men Hannah opdager, at Marco har en hemmelighed. En stor hemmelighed – og hun ved ikke om hun er klar til at høre den.

“De verbale overfald var langsomt blevet grovere og mere modbydelige. Jeg så mig for, inden jeg krydsede gaden for at undgå drengene. Desværre havde Jenks ingen planer om at undgå mig. Jeg så ned på mine fødder og bøjede hovedet, da jeg hørte ham råbe mit navn. Mit hjerte begyndte at hamre mod ribbenene, som om det vidste noget, jeg ikke gjorde. Jeg så rædselsslagent op, idet en grinende Jenks slentrede over gaden mod mig med sine to venner på slæb. De grinede smørret.” (“fun”fact – Jeg har også prøvet at være bange for en ældre dreng der boede på vores vej – når jeg var på vej til eller fra skole – var han indimellem på vej modsat – eller også gik han bare den anden vej for at gøre mig bange – han var så skummel, hvis jeg så gik over på den anden side af vejen, gik han også derover.. Det var frygteligt. Dog gjorde han mig aldrig noget.)

Hannah arbejder som lærer, både i folkeskolen, og som frivillig for voksne. Hun har et stort hjerte, og gør det fordi hun oprigtigt vil hjælpe.

“”Tabby…” Jeg dukkede hovedet for at se gravalvorligt ind i hendes øjne. “I dag føles det her som verdens undergang. I morgen? I morgen virker det mindre vigtigt. Du skal nok komme over det. Det lover jeg.” Tabby så alt andet end overbevist på mig, mumlede tak og smuttede stille ud af klasseværelset. Jeg så efter hende og følte med hende, men hun skulle nok klare sig. Jeg vidste det, for jeg havde selv været der. Det var et helvede, mens det stod på, men jeg var ret så sikker på, at tiden lægede alle sår. Men nogle gange faldt man så over et tåbeligt fotogafi, der krattede lidt op i såret.”  The one  (and only..) that got away…

Søde kollegaer, der blot vil hende det bedste, og alligevel kommer til at skuffe, fordi de  gør ting i misforstået venlighed.

Det eneste der var en smule svært i India Place, var alle de mennesker. Der er efterhånden en kæmpe familie at holde styr på. Måske – hvis man læste de 4 bøger lige efter hinanden, at jeg kunne have holdt styr på hvem der er hvem – men det bliver en smule kompliceret for mig at hitte rede i, hvem der er hvem. Men måske det er fordi jeg læser virkelig… mange bøger.

Der er 5 hjerter ud af 5 fra mig. Det er en god bog, der ikke er til at lægge fra sig igen. En bog, som ikke kræver en masse af mig, men som jeg kan læse og slå tankerne fra imens. Det er så dejligt. Og det er derfor jeg hopper imellem en krimi og en YA. Så dejlig afveksling.Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk,


Bogen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge.

BOGANMELDELSER

Boganmeldelse // Jamaica Lane // Samantha Young

30. januar 2017

Boganmeldelse


Titel: Jamaica Lane

Forfatter: Samantha Young

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed, erotik.

Udkommer: E-bog 6. februar 2017. Paperback 7. februar 2017

Antal sider: 497 på min Iphone

Læst som: E-bog for Flamingo Books – Flamingobooks.dk


JamaicaLane almkamera 1

Jamaica Lane, er 3. bog i serien “London Road”. Hvilket betyder, at vi har lidt kendskab til nogle af personerne. Det er rigtig længe siden jeg har læst de 2 første bøger i serien, Dublin Street og London Road, så jeg følte mig en smule rusten. Men det betyder faktisk ingenting, for man får en lille opsummering i starten af bogen. Dermed ikke sagt, at du ikke skal læse dem alle 3, for det synes jeg bestemt du skal. De er vidt forskellige alle 3, og det er ikke bare mere af “samme slags” man får. Hvis du har de 2 første bøger, men det er længe siden du har læst dem, (eller har hjerne som en si ligesom mig ??) så vil jeg anbefale at læse de andre igen 😉

Vi springer lige ud i det, og møder hele venneflokken på én gang. Og det er så dejligt at man kender lidt til dem fra de 2 første bøger. Denne gang handler historien om Olivia (Liv) og Nate.

De møder hinanden hos Cam og Jo, til en hyggeaften. Cam og Jo er ikke hjemme til at begynde med, og Liv står og vasker op, da Nate kommer ind. Liv ser med det samme, at Jo ikke har overdrevet da hun fortalte at Cam’s ven Nate er lækker. Han er virkelig lækker. Og som sædvanlig mister Liv mælet, når der er en lækker fyr i nærheden. Nate opdager hurtigt at Liv er vild med spil, og hun opnår straks en status som “en af gutterne”. Det går faktisk sådan, at de bliver rigtig gode venner der hygger sig i hinandens selskab. Liv hjælper Nate med at anmelde film og spil, og de er rigtig tit sammen. Liv har aldrig forsøgt sig med noget med Nate, fordi.. Nate knalder alt der kan gå på 2 ben, og Liv og Nate er altså bare venner! Så han tænker jo slet ikke på hende på den måde. Og Liv vil gerne beholde ham som ven.

Liv arbejder som bibliotekar på universitetet. Her møder hun ofte pæne, søde og lækre fyre, men hun kan ikke tale med dem. Hun har ingen selvtillid, og hun lukker fuldstændig i, hvis en fyr taler til hende. Den eneste fyr hun kan tale normalt med er Nate. Helt almindelige samtaler.

En dag spørger hun Nate om ikke han vil hjælpe hende. Hun er forelsket i en fyr hun tit ser på arbejdet, og hun vil gerne have hjælp til at komme til at tale med ham. Og – også hjælp til, hvad hun gør bagefter. For erfaring ? Det har Liv ikke. Som i overhovedet ikke.

Det mener Nate godt han kan hjælpe hende med. Han kan jo lære hende hvordan man flirter – uden at blive rød i hovedet. Og der starter de så. Med at tale med hinanden, som om de ikke kender hinanden. Og inden længe må Liv prøve det af i byen, for at se om det har virket. Og herfra vil jeg ikke fortælle mere. Blot – den gider du godt læse 😉

Igen, bliver jeg helt vildt betaget af en bog. Jeg synes stadigvæk at Samantha Young skriver helt fantastisk. Man bliver fanget fra side 1, og kan næsten ikke lægge den fra sig igen. Før til næsten allersidst.. Det gør jeg ofte. Altså holder en pause, når jeg mangler 20-30 sider tilbage. Er der andre der gør det ? Eller ved hvad jeg mener ? Jeg har ikke lyst til at den skal slutte. Jeg har ikke lyst til at komme ud igen. Ud i den virkelige verden.

Jeg vil bare gerne blive inde i bogen. Så ja. Den er god – ligesom de 2 forgående hun har skrevet. Som jeg skrev i starten, kan man godt læse hver bog for sig. Man får et indblik i de andre personer, men man behøver ikke at have hele deres historie med. Det gør bare det hele lidt finere, at der bygges nye historier op om vennerne rundt om dem. Det kan jeg godt lide. Faktisk er det de bøger jeg helst vil læse. Hvor man følger nye, men stadig har de gamle personer med – og hvor man i forvejen kender lidt til de nye hovedpersoner.

Jeg er helt vild med denne her, det er en rigtig sød historie. Det synes jeg også de 2 andre er. Måske er man bare mest til det man lige har læst – er der andre der kan følge det ? Det er både kærlighed, glæde, sorg, kærestesorger, venindeproblemer, og sex. Ja, jeg kan ligeså godt sige det. Hvis du ikke kan læse om sex, skal du springe denne over. Eller ihvertfald springe de sider over, hvor der er sex. Men det bestemmer du jo selv 😉

Jeg glæder mig allerede til den næste. Og så synes jeg jo bare at bøgerne er virkelig smukke at se på.

Helt klart 5 hjerter fra mig.

Hvis du har lyst, kan du se mine tidligere anmeldelser af Dublin Street her. Og London Road her.  

Negle jeg har lavet til forsiden. Det skulle egentlig have været en gradient. Men jeg ved ikke lige hvad der skete for svampen… Det hele blev rodet sammen. Men jeg kan faktisk godt lide udfaldet alligevel, selvom det blev anderledes end jeg lige forestillede mig. Lakkerne er fra Depend. 1 til Flamingo bog

Jamaica Lane med hjerter

Bogen er sponsoreret på den måde, at jeg har fået e-bogen tilsendt fra Flamingo books. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg. 

BOGANMELDELSER

Boganmeldelse // London Road // Samantha Young

22. april 2016

Boganmeldelse


Titel: London Road

Forlag: Flamingo Books

Forfatter: Samantha Young

Udgivet: 22. april 2016

Antal sider: 964 (på Iphone)

Serie: Dublin Street – 2.

Læst som: E-bog på min Iphone


LondonRoad

Samantha Young kan bare et eller andet. Hun skriver simpelthen så fantastiske bøger, som man ikke kan lægge fra sig, når man er begyndt. Jeg har været inde at lure, og kan se at hun har skrevet flere med nogle af de samme personer (ikke hovedpersonerne fra denne her – men bipersoner) – og jeg håber så meget at Flamingo Books vælger at udgive dem alle sammen. (lokke lokke 😉 )

Den første bog  i serien “Dublin Street” – som hedder “Dublin Street” 😉 kan du læse en anmeldelse af lige her. Og den gav jo simpelthen lyst til at læse mere.

I “London Road” møder vi Johanna som er vores hovedperson, og Joss og Braden som er hovedpersoner i Dublin Street. Og det gør den velkendt allerede fra starten af.

Johanna dater Malcolm som er en rig lottomillionær. Og 15 år aldre end Jo. Hun tager sig af sin lillebror, som er teenager. OG hendes mor der er stærkt alkoholiseret. Hun har ingen kontakt til hendes voldelige far, som sidst hun hørte om ham, var i fængsel.

Da hun står med ansvaret for både sin mor og bror, arbejder Johanna 2 forskellige steder, for at have penge nok. Hun arbejder deltids på kontor, og om aftenen arbejder hun i en bar.

Hun har altid datet ældre mænd med penge, og det er der nogen der har lidt “ondt af”. Men hun tager ikke imod penge fra dem – nogle gange sælger hun dog ting på ebay, som hun har fået.

En aften hun er i byen med Malcolm, ser hun en mand, der får hende til at tabe vejret… Men han er på ingen måde hendes type.. Han har tatoveringer ! Og hun er ikke til tatoveringer.. Han er ikke mange år ældre end hende. Han ser på ingen måde rig ud. Men han klæder hende nærmest af med øjnene. Uhhh. Og her starter så alt det sjove 😉

Hun bliver venner med Cam, og han får faktisk job på hendes bar, hvorefter de kommer til at tilbringe en del tid sammen. Men de er KUN venner!! … Hun er jo sammen med Malcolm – og Cam er sammen med Malcolm’s tidligere kæreste Becca….

Ikke mere afsløring – kun en anbefaling af at læse den.

Forviklinger, kærlighed, sex, smerte, mmmm-følelse. Det hele får vi i bogen. Og ja, den er altså, som skrevet, ret svær at lægge fra sig igen, når man får startet 😉

Og hele tiden, lige når alting går allerbedst – SLAM – så sker der pludselig et eller andet. Og man er bare på mærkerne hele tiden. Man bliver ked af det. Glad. Frydefuld. Vred. Tændt. Misundelig… Behøver jeg fortsætte ?

Igen, kan jeg bare sige, at jeg elsker Samantha Young’s måde at skrive på. Og jeg kan ikke vente på, at den næste bog bliver udgivet på dansk.

Den får selvfølgelig 5 ud af 5 hjerter fra mig.

Og du er så heldig, at du kan købe den NU – på FlamingoBooks.dk. Og da det er en e-bog, er den der jo med det samme – så du kan læse den i dag – på din (måske?) fridag 😀 Sæt igang. LondonRoad med hjerter

E-bogen er sponsoreret på den måde, at jeg har fået lov at læse og anmelde den for Flamingo Books. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg. Ordene er som altid mine egne. 

BOGANMELDELSER

Boganmeldelse // Dublin Street // Samantha Young

11. februar 2016

Boganmeldelse


Titel: Dublin Street

Forfatter: Samantha Young

Serie: Dublin Street 1.

E-Bog

Sideantal: 714 på min Iphone. 😉

Forlag: Flamingo Books

Udgivelse: 12-2-16DublinStreetJeg har af Flamingo Books, fået lov at læse Dublin Street af Samantha Young, lige før den bliver udgivet på fredag.

Det er en “voksen”-bog i den forstand, at der er “lidt” frække scener i. Så er du blufærdig, og ikke vil læse om det – så skal du ikke læse denne bog. Men det er Flamingo Books der udgiver – og de udgiver “bøger der forfører.” Samantha Young har udgivet flere bøger, men dette er hendes første “voksen bog”.

Jocelyn  skal finde et nyt sted at bo, efter hendes roommate, og bedste ven Rhian, er flyttet til London. De har boet sammen siden første år på College, så det er en helt ny tid hun skal igang med. Hun kigger på en del forskellige, men ingen af dem er den helt rigtige. Denne lejlighed er dyrere, end de andre hun har kigget på, men hun har råd til det – og måske er det nu hun skal begynde at bruge lidt af den arv hun har fra hendes forældre.

Joss var bare 14 år gammel, da hele hendes verden styrtede i grus, og begge hendes forældre og eneste søster, døde i en trafikulykke. Uden nogen familie, boede Joss herefter hos plejefamilier, indtil hun som 18-årig flygtede til hendes mors hjemland, Skotland

På vej ud for at se en ny lejlighed, kommer hun til at dele taxa med en ung mand, der er ret charmerende. Men han er høj og mørkhåret – og det er slet ikke noget for Joss. Normalt. For der er et eller andet ved ham. Men da han beder hende om hendes navn, skynder hun sig videre og hen til den nye lejlighed.

Hun falder for lejligheden med det samme, og også for lejlighedens anden beboer. Det kan kun blive godt, det er de helt enige om. Og herefter sker tingene ret hurtigt.

Der går ikke mere end et par dage, før hun møder “jakkesættet” fra taxa’en igen. I en helt anden situation..

Herefter følger vi Braden’s kamp, for at få Joss til at forstå, hvad det er han vil. Og han er spændende, sød, sexet og charmerende. Og han er en mand der er vant til at få hvad han vil ha.

Super god bog, med masser af følelser, flirteri, kærlighed, Jalousi, kys og (lidt) sex.

Jeg kan rigtig godt lide Samantha Young’s måde at skrive på. Hun forstår at skrive bøger, der fanger fra side 1. Og man bliver fastholdt. Det er helt klart, at jeg sagtens kunne finde på at læse den igen, der er så mange søde ting i bogen.

Der er allerede planlagt næste bog i serien – nemlig London Road, som udkommer 4. april 2016.

Den får helt klart 5 hjerter ud af 5 herfra. DublinStreet med hjerter

Bogen er sponsoreret på den måde, at jeg har fået lov at læse den for Flamingo Books. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg.