Browsing Tag

Young Adult

BOGANMELDELSER

India Place // Boganmeldelse // Samantha Young

20. juni 2018
Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk,

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  India Place

Forfatter: Samantha Young

Forlag: Flamingo Books

Genre: YA, kærlighed

Serie:  Dublin Street. (Dublin Street, London Road, Jamaica Lane)

Udgivet: 7. Maj 2018

Antal sider: 292 sider

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget. 


4. selvstændige bind i Samantha Young’s Dublin Street serie. De første 3 er: Dublin StreetLondon RoadJamaica Lane . Man behøver ikke at have læst de 3 forrige bøger, men det er en fordel, da vi hører en del om de personer også, og det er familie.Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk, Sidste gang Hannah så Marco, knuste han hendes hjerte. Fyren med det store hjerte, og den hårde facade – han er den eneste hun nogensinde har elsket, men alting ændrede sig, da Marco pludseligt rejste bort og lagde både Skotland og Hannah bag sig. Hannah og Marco havde et helt specielt venskab, et som de begge skattede højt. De kunne tale sammen om alt, og de var sammen næsten hele tiden.

Nu er han tilbage, og skæbnen bringer dem sammen igen. Marco er fast besluttet på at få Hannah tilbage, efter den korte, skæbnesvangre nat de tilbragte sammen for så mange år siden.

Men Hannah opdager, at Marco har en hemmelighed. En stor hemmelighed – og hun ved ikke om hun er klar til at høre den.

“De verbale overfald var langsomt blevet grovere og mere modbydelige. Jeg så mig for, inden jeg krydsede gaden for at undgå drengene. Desværre havde Jenks ingen planer om at undgå mig. Jeg så ned på mine fødder og bøjede hovedet, da jeg hørte ham råbe mit navn. Mit hjerte begyndte at hamre mod ribbenene, som om det vidste noget, jeg ikke gjorde. Jeg så rædselsslagent op, idet en grinende Jenks slentrede over gaden mod mig med sine to venner på slæb. De grinede smørret.” (“fun”fact – Jeg har også prøvet at være bange for en ældre dreng der boede på vores vej – når jeg var på vej til eller fra skole – var han indimellem på vej modsat – eller også gik han bare den anden vej for at gøre mig bange – han var så skummel, hvis jeg så gik over på den anden side af vejen, gik han også derover.. Det var frygteligt. Dog gjorde han mig aldrig noget.)

Hannah arbejder som lærer, både i folkeskolen, og som frivillig for voksne. Hun har et stort hjerte, og gør det fordi hun oprigtigt vil hjælpe.

“”Tabby…” Jeg dukkede hovedet for at se gravalvorligt ind i hendes øjne. “I dag føles det her som verdens undergang. I morgen? I morgen virker det mindre vigtigt. Du skal nok komme over det. Det lover jeg.” Tabby så alt andet end overbevist på mig, mumlede tak og smuttede stille ud af klasseværelset. Jeg så efter hende og følte med hende, men hun skulle nok klare sig. Jeg vidste det, for jeg havde selv været der. Det var et helvede, mens det stod på, men jeg var ret så sikker på, at tiden lægede alle sår. Men nogle gange faldt man så over et tåbeligt fotogafi, der krattede lidt op i såret.”  The one  (and only..) that got away…

Søde kollegaer, der blot vil hende det bedste, og alligevel kommer til at skuffe, fordi de  gør ting i misforstået venlighed.

Det eneste der var en smule svært i India Place, var alle de mennesker. Der er efterhånden en kæmpe familie at holde styr på. Måske – hvis man læste de 4 bøger lige efter hinanden, at jeg kunne have holdt styr på hvem der er hvem – men det bliver en smule kompliceret for mig at hitte rede i, hvem der er hvem. Men måske det er fordi jeg læser virkelig… mange bøger.

Der er 5 hjerter ud af 5 fra mig. Det er en god bog, der ikke er til at lægge fra sig igen. En bog, som ikke kræver en masse af mig, men som jeg kan læse og slå tankerne fra imens. Det er så dejligt. Og det er derfor jeg hopper imellem en krimi og en YA. Så dejlig afveksling.Samantha Young, India Place, Flamingo, Flamingo Books, Bøger der forfører, YA, Young Adult, Kærlighed, Dublin Street, London Road, Jamaica Lane, Boganmeldele, Anmeldelse, Bog, Bøger, Anmeldereksemplar, Hanna Nichols, Marco D'Alessandro, Flamingobooks.dk,


Bogen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge.

BOGANMELDELSER

Uofficielt din // Boganmeldelse // Henriette Vesterbak

25. december 2017
Uofficielt din, Henriette Vesterbak, 14 dage i Austin, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Henriette Vesterbak Uofficielt din, John og Heidi

Reklame


Titel: Uofficielt din

Forfatter: Henriette Vesterbak

Forlag: Twenty-One

Genre: Kærlighed / erotik – Young Adult

Udgivet: 16. December 2017

Serie: En selvstændig nr. 2 til “14 dage i Austin” som handler om Heidi og John.

Antal sider: 797 som e-bog på min Iphone

Læst som: E-bog på min Iphone. Anmeldereksemplar modtaget af forfatteren.


Uofficielt din, Henriette Vesterbak, 14 dage i Austin, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar, Henriette Vesterbak Uofficielt din, John og Heidi

Heidi er stadig i Austin, på prøve som PA for South Bane. Bandet som hun er helt vild med, og har været i flere år. Hun er på prøve, for at se om hun egner sig til at komme med dem på turné. Hjemme i Danmark er Heidi en kendt modeblogger, som blev endda mere kendt da hun medvirkede i et reality program. Hun efterlod sig kæresten (nu eks kæreste..) og sin bedste veninde. Anne som veninden hedder er lige så vild med South Bane som Heidi er – heldigvis er hun mest forelsket i Ben 😉 Så Heidi kan have John for sig selv. Og da Anne endelig kommer på besøg, foregår det præcis som man regner med.

Men i mellemtiden finder Ben og Mason ud af at John og Heidi er blevet et par, og de skal lige tænke over hvad de synes om det. Kan hun overhovedet være deres PA, hvis hun skal rende rundt og varte John mere op, end dem? Og kan de holde nallerne fra hinanden når de er i gang med at arbejde? Heidi klarer selvfølgelig jobbet på bedste vis.

Men John og Heidi har et turbulent forhold, for at sige det mildt. John er virkelig jaloux anlagt, og Heidi må ikke kigge på andre før han ser rødt. Men John derimod, må gerne flirte med andre piger, og tale med ekskærester uden at han tænker det er et problem. Så de har lidt at arbejde med. Heidi og ekskæresten skal jo have nogle ting på plads, da han skal rykke ud af lejligheden, men Heidi må ikke tale med ham i tlf. og ej heller sende sms’er til ham. Da hun skal rejse hjem for at ordne nogle praktiske ting, kan John næsten ikke være i sig selv, og de er ikke de bedste venner da hun tager afsted. Men igen er Anne bare den bedste veninde man kan forestille sig. Hun siger tingene lige ud. Ingen slinger i valsen. Straight up. Nul følelser.

“Ben slipper grebet om mig, lige da en varm hånd lægger sig på min lænd. Det er John, der nu også er trådt ind i rummet og har stillet sig ved siden af mig Det er den første bevidst kærlige berøring foran Ben og Mason. Han kunne lige så godt have taget min hånd, og jeg skal lige vænne mig til at det er oay. HVIS det altså er okay med Ben og Mason. “

Der er en masse sex i bogen (Så hvis du er lidt snerpet? – ej, eller ikke gider at læse om det.. så er det måske ikke denne du skal kaste dig over som det første..), men det bliver bare aldrig kedeligt. Alting er hele tiden nyt, og der sker ikke det samme flere gange i bogen, så man når ikke at blive træt af det. Henriette formår at få det skrevet så det både er smukt, sødt, hjerteligt, sexet (af..), og går lige til grænsen. Keep it coming, siger jeg bare.

“Flirte med mig? Har du nogensinde gjort det? Hvis det er sådan, du flirter, Mace, så forstår jeg sgu bedre, hvorfor Gwen altid er så muggen, svarer jeg tørt.”

Bogen foregår i en begrænset tidsperiode på et par uger, men der sker noget hele tiden. Man når aldrig at kede sig, og har altså lige behov for et enkelt kapitel mere, og så bare lige et mere..

14 dage i Austin læste jeg for lidt over et år siden. Siden har jeg læst vildt mange bøger om kærlighed, romantik og erotik. Men jeg bliver igen bare skudt i sænk. Henriette kan et eller andet med ord som jeg ikke helt kan beskrive. Det er bare lækkert på en helt ny måde. Det skrev jeg også i anmeldelsen af14 dage i Austin – men hun gør det igen. Selvom det er kærlighed og erotik, så er det bare ikke noget vi har læst før! Det er nyt og det er spændende.

Denne gang har Henriette selv henvendt sig til mig, om jeg havde lyst til at modtage et eksemplar. OG DET HAVDE JEG – for jeg var vild med bog nr. 1, og glædede mig til denne skulle komme. Bog nr. 1, er jeg ikke blevet bedt om eller fået sendt eller noget som helst. Jeg læste den på Mofibo, og ville bare gerne dele, fordi den var anderledes. Du kan læse anmeldelsen her. 

Jeg læste bogen på et par dage, men har altså ikke formået at få den anmeldt før nu, pga. jul og VU. Men det er ihvertfald ikke bogens skyld – den er lynhurtigt læst..

Jeg synes det er super fedt at Heidi er dansk blogger samtidig med at hun i Austin, og det er lidt sjovt at følge. Og den måde hun beskriver at South Bane’s følgere begynder at følge hende for at se om der kommer en lille bid til dem om South Bane.. Det er lige durk ned i SKAM fandommen… Nogle (nævner ingen navne..) ville også følge alle der kommer i nærheden af nogle af skuespillerne.

Uofficielt din får naturligvis 5 hjerter ud af 5 fra mig, og jeg håber virkelig Henriette allerede er igang med bog nr. 3…


Bogen er modtaget af forfatteren selv, der spurgte om jeg havde lyst til at læse den. Jeg er ikke blevet bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

BOGANMELDELSER

Alias Alex // Boganmeldelse // Jenn Bennett

13. september 2017
Alias Alex, Boganmeldelse Alias Alex Jenn Bennett, YA roman, Lovebooks, Lindhardt & Ringhof

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Alias Alex

Forfatter: Jenn Bennett

Forlag: Lovebooks.dk

Genre: Kærlighed / Young Adult

Udgivet: 8. September 2017

Antal sider: 366

Læst som: Papirbog modtaget af Love Books / Lindhardt & Ringhof


Alias Alex, Jenn Bennett, Boganmeldelse Alias Alex, Lovebooks, Lindhardt & Ringhof, YA roman,

“Men så åbner hans mund sig over min og en kontakt tændes i min hjerne (ding!), og så snor hans tunge sig mod min, og en kontakt tændes i min krop (ding! ding!), og dugodegud, hvor føles det godt. Vi kysser, og det er fantastisk, og hans hånd stryger ned langs ryggen på mig, og jeg har kuldegysninger over det hele, og HVOR ER HAN BARE GOD TIL DET HER.”

Bailey er vild med film. Og Hun skriver med sin drømmefyr på det der internet. Han er lige så vild med film som hende. De taler sammen i timevis, og Bailey har sådan lyst til at flytte hjem til hendes far, som bor i samme by som Alex. Alex opmuntrer hende, og håber hun flytter tættere på. Da hun endelig flytter, siger hun til gengæld intet til Alex. Hun vil prøve at finde ham på sin egen måde. Hun har et kort, og hun går grundigt til værks.

Det er sommerferie, så hun har fået et sommerferiejob. På et museum. Det er ikke så spændende endda, men allerede til introduktionen den første dag møder hun Grace. De bliver hurtigt rigtig gode venner, og kommer heldigvis til at arbejde sammen. Men Porter er der også… Og han kommer til at hænge ud lige præcis hvor pigerne er. Det meste af tiden. Og gud hvor er han irriterrende..

“The Pancake Shack – som i parentes bemærket dufter f-a-n-t-a-s-t-i-s-k – og OH MY GOD, hvor kom alle de skatere fra?”

En dag møder hun en fyr på en café, og hun er næsten sikker på at det må være Alex. Han er nemlig også vild med film. De går på date – og møder selvfølgelig Porter.

“Mr. Cavadini går tilbage mod personalegangen og overlader os til Porter, som tager sig god tid til at slentre gruppen rundt for at besigtige os. Han har rullet en stak udprint sammen til et rør, som han banker sig selv på benet med, mens han går. Og jeg bemærkede det ikke i går, men han har gang i et kort, lysebrunt skæg – den slags, som skal forestille at være Bad Boy og sexet og oprørsk, men er for velplejet til at være casual. Og så har han alle de her vilde, løse krøller af solstribet brunt hår, som måske går an for Surferfyren, men virker alt for lange og uregerlige for Sikkerhedsvagten.”

Porter er bare over det hele.. Og måske.. kun måske, begynder Bailey at få lidt følelser for Porter. Men det kan hun jo ikke – for hvad med Alex? Og det er som om hendes korrespondance med Alex løber lidt ud i sandet. De skriver ihvertfald ikke så tit sammen som de gjorde før. Men heldgivis er det dem begge. De har nok at se til begge to, men skriver naturligvis når de kan. Med masser af undskyldninger.

(Det her er liiidt sjovt 😉 “Museet sætter mig sammen med en eller anden ældre dame, Michelle, som er i tyverne og har problemer med at tælle sine kontanter hurtigt nok”. 🙂 

Det er en vanvittig god bog. Hvis du var vild med  Anna og det franske kys, og andre i den dur, vil du også elske denne her. Der er kærlighed og flirt i  luften. Sød og hyggelig, og man kan ikke lade være med at læse bare lige en enkelt side mere… Og så er der så mange jokes, og finurligheder, og det er så skønt. 😀

Hvert kapitel starter med et citat fra en film. Og som man kommer hen i bogen, kan man næsten se et lile mønster. Det der står i citatet, er noget af det der sker i det næste kapitel.

Citat fra You’ve got mail – Meg Ryan: Jeg ønskede, det var dig. Jeg ønskede virkelig, at det var dig

Jeg er vild med hendes måde at skrive på, og håber sørme der kommer meget mere fra hendes hånd. Jeg er klar i hvertfald. Og ja – det er en YA roman – men indeni, er jeg blot 22 😉 Eller noget. 😀

Der er naturligvis 5 hjerter ud af 5 til Alias Alex fra Krumme.

Alias Alex, Boganmeldelse Alias Alex Jenn Bennett, YA roman, Lovebooks, Lindhardt & Ringhof


Bogen er modtaget til anmeldelse af LoveBooks. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det gør jeg fordi jeg har lyst, og synes det passer ind i bloggens tema. Jeg tjener ingen penge på at blogge, og det er altid min helt uforbeholdne mening du får.