4. Goodiebox - Juli 2013.

Anmeldelse af CND Vinylux

CND – er vidst et mærke de fleste negle entusiaster har hørt om. Jeg kendte bedst til CND Shellac, som jo er en lak der skal tørre i UV-lys og holder i 3 uger. Man skal være uddannet for at kunne give behandlinger med CND Shellac – dvs. det sker på en salon, og den kan ikke fjernes med alm. neglelakfjerner. – denne neglelak kan man som forbruger selv købe og påføre derhjemme. Og man fjerner den lige så nemt som den neglelak man er vant til at bruge.

De lover:

# Den holder op til 7 dage, hvis man bruger den toplak der følger med.

# Den tørrer hurtigt – 8½ minut.

# Undlad basecoat / underlak – det er i selve lakken

# Findes i 62 farver – de 30 matcher CND Shellac. Se farverne her

# Pris 125 kr.

Den lægges som alm. neglelak, og husker man at forsegle kanterne / tippen, og gøre det samme med den medfølgende topcoat også, så burde det kunne holde i mindst 7 dage.

Jeg modtog 2 lakker og en topcoat fra CND. Den blå hedder Seaside party, og er en super flot dyb blå lak. Den lyserøde hedder Beau, og er en helt sart, næsten gennemsigtig lyserød. Den vil være perfekt til selve neglen, hvis man gerne vil lave en fransk manicure. Den er endnu ikke anmeldt, men vil komme senere.

Her er billeder jeg tog morgenen efter jeg havde lagt lakken.

Den skinner simpelthen så flot, og jeg har i løbet af ugen fået rigtig mange flotte og positive kommentarer med på vejen.

Efter 7 dage, ser mine negle sådan ud.

Der er selvfølgelig nogle ridser i lakken. Det er klart, når man klaprer løs på tastaturet, clipser papirer sammen, og tager clips af igen, kopierer, ordner post, (og meget andet) og bruger hænderne dagen lang. Men det er minimalt, og ingenting i forhold til hvis det havde været en alm. lak. Men læg lige mærke til, at den stadig skinner virkelig flot. Der er lidt chip på tipperne, men jeg tror det måske kunne være undgået, hvis jeg havde været lidt mere påpasselig med at få forseglet dem, både med lakken og topcoaten.

Holder det ?

Ja, det gør. Jeg ville sagtens kunne gå med denne lak i et par dage mere, uden jeg synes det ville være problematisk, eller se træls ud. Man skal altså helt tæt på – stå med min hånd helt oppe i øjnene – hvis man skal kunne se chippene, eller ridserne. Så 7 dage er minimum.

Prisen er super fin, den er ikke dyrere end f.eks. OPI er i Matas. Denne holder bare – i mere end 7 dage. Men det er lettere (OG billigere) end Shellac, fordi du kan gøre det hele hjemme, og du ikke behøver en uv-lampe

Se forskellen fra dag 1 og dag 7.

Kender du til CND Vinylux ?

Lakkerne er tilsendt til anmeldelse, men ordene er mine egne.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4. Goodiebox - Juli 2013.