Boganmeldelse // De Frosne Flammer // Jens Henrik Jensen
Boganmeldelse
Titel: De frosne flammer
Forfatter: Jens Henrik Jensen
Genre: Krimi / roman
Serie: 3. bog om Niels Oxen
(2012 – De hængte hunde + 2014 – De mørke mænd)
Forlag: Politikens Forlag
Udkommet: 26.8. 2016
Antal sider: 542 – Hardback
Læst som: Bog modtaget fra Politikens Forlag.
Hvis man ikke har læst de 2 første bøger, får man faktisk et rigtig godt indblik her i bogen. Og det er så godt flettet sammen med resten, at man ikke føler man får et referat. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke synes man skal læse de 2 første, – for det synes jeg bestemt man skal.
Jens Oxen er død. Han er ikke eksisterende. Og så alligevel ikke. I sidste bog blev han skudt ned, og alle troede han var død og borte. Han er i månedsvis blevet passet og plejet på en lille ø, i den svenske skærgård , af en tidligere sygeplejerske. Hvis lederen af det hemmelige netværk Danehof opdager at han har overlevet, vil de gøre alt for at slå ham ihjel – igen. Men hvis politiet opdager han er levende, vil han blive sigtet for mordet af den ældre mand han boede og arbejdede hos. Et mord han ikke har begået, men alle beviser peger mod Niels.
Nu skal han videre. Han tager kampen op, ellers kan han aldrig komme videre med sit liv. Han opsøger Margrethe Franck, men har umådelig svært ved at kende hende. Hun er fyret fra PET, har solgt sin bil, og arbejder i Netto, og som opvasker på et hotel. Hun ligner kun en skygge af sig selv.
Derefter kommer de i kontakt med den tidligere chef for PET – Margrethes tidligere chef Axel Mossmann, og hans nevø.
Sammen tager de nu kampen op – med store konsekvenser for dem alle. Men det er svært at kæmpe mod noget der er usynligt. Der findes ingen beviser, ingen der kender noget til det. Vi følger deres kamp, deres lidelser. Margrethes rejse, Oxen’s kamp for ikke at blive opdaget. Mossmann’s ideér.
Jeg synes bogen er god. Men. Det er indimellem svært at vide hvem vi følger, når et nyt kapitel starter. Ofte har jeg siddet i 1 til 1½ side, og ikke helt vidst hvem jeg læste om ! Og den er ofte lidt langtrukken. Noget af den viden vi får, har vi ikke brug for. Der er mange oplysninger undervejs, og der kan jeg ofte tabe pusten lidt, og der skal ikke meget til, for at jeg taber interessen og pusten. Jeg ville læse den færdig, for at få hele historien om Danehof, men den tog mig længere tid at læse, end jeg normalt er om at læse en bog.
Og det er ikke fordi han ikke skriver godt. For jeg synes virkelig Jens Henrik Jensen skriver godt. Og til tider medrivende. Men jeg tror, for mig, der går lidt for meget “historie” i den. Og helt ærligt… så interesserer historie mig slet ikke. Så det er nok på den konto han taber mig. Jeg kender til gengæld flere, der vil elske at læse hans bøger, og dem vil jeg helt sikkert anbefale den til.
Jeg synes hele historien om Danehof er en spændende “ting”, og jeg kan sagtens forestille mig, at der kan være noget om snakken. Der skal nok være noget i vores lille land, som vi – helt almindelige – ikke ved noget om.
Jeg giver kun bogen 4 ud af 5 hjerter. Og det er simpelthen fordi den ikke rigtigt fanger mig. Plottet i sig selv, er helt sikkert 5 hjerter værd. Jeg er der bare ikke lige.
Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du læser. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på bloggen.
Ingen kommentarer endnu