Boganmeldelse // Brændt // Brittainy C. Cherry

Boganmeldelse // Alt eller intet // Nicola Yoon

 


Boganmeldelse


Titel: Alt Eller Intet

Forfatter: Nicola Yoon

Forlag: Carlsen

Genre: Ungdom. Sicklit /Sonar (Kunne du lide  En flænge i himlen af John Green ?) 

Udgivet: 26. Januar 2017

Antal sider: 320 som bog.

Læst som: E-bog fra E-reolen. 


Madeline Whittier har en sjælden sygdom, der gør at hun ikke kan komme udenfor. Hun er næsten 18 år, men hun kender ikke verden. Hun ved ikke hvordan frisk luft føles. Hvordan det er at træde på græsset. Hvordan solen føles mod huden. 

Hvis hun går udenfor kan hun dø. Hun er allergisk overfor alt. 

“Hun ignorerer lyden. Et par minutter senere lyder endnu et klik, denne gang højere. Jeg sænker bogen og lytter. Tredje, fjerde og femte klik kommer lige efter hinanden. Noget rammer mit vindue. Hagl?”

Hendes mor er læge, og har altid passet Madeline selv, med hjælp fra en fast sygeplejerske der kommer hver dag. Alle der kommer, skal igennem en sluse før de lukkes ind i huset. Der kommer nærmest ingen. Mor, sygeplejerske, og en enkelt gang imellem en af hendes lærere, der skal se hvordan hun laver nogle skoleprojekter. For hun bliver naturligvis også undervist over nettet. 

En dag flytter der nogle nye naboer ind, og Maddie er selvfølgelig nysgerrig på, hvem der bor der. Det er en far, mor og 2 børn. En dreng og en pige. 

De 2 – drengen og pigen – kommer over med en velkomstkage fra deres mor. Men de bliver naturligvis ikke lukket ind. For hvordan skulle det kunne lade sig gøre ? Både de, og kagen kan jo være forurenet med alverdens ting. 

Maddie begynder at føre regnskab over naboernes dage, hvornår de står op, hvornår de kører, hvornår de kommer hjem, osv. For ærlig talt, så har hun ikke så meget at give sig til.

“Olly’s vindue står vidt åbent, persiennerne er oppe, og lyset i hans værelse er slukket. Bundtkagen, der er umulig at destruere, står i hans vindueskarm med store, runde øjne, der stirrer direkte på mig. Kagen ryster og vipper forover, som om den vurderer, hvor langt der er ned. Den retter sig op og ryster lidt mere. Jeg forsøger at få øje på Olly i det mørklagte værelse, da kagen springer fra vindueskarmen og styrter til jorden. Jeg gisper. Begik kagen selvmord ?”

Maddie læser rigtig mange bøger i sit helt hvide og sterile værelse. Hun skriver dagbøger, og holder nøje øje med alt der sker. 

“Jeg har læst mange flere bøger end dig. Uanset hvor mange du har læst. Jeg har læst flere. Tro mig. Jeg har haft god tid. På mit hvide værelse, mod mine hvide vægge på mine skinnende hvide hylder, er bogryggene den eneste farve. Alle bøgerne er nye og i hård indbinding. Ingen brugte paperbacks fulde af bakterier til mig. “

Efter noget tid begynder hun at korrespondere med nabofyren Olly, og det bruger de virkelig meget tid på. Men han kan jo ikke besøge hende. Eller kan han ? 

De ender med at få lov til at mødes, uden Maddie’s mor ved det. Sygeplejersken Carla hjælper dem til at mødes i Maddie’s udestue, men de må for guds skyld ikke røre hinanden. Og det kan selvfølgelig ikke undgåes at de forelsker sig hovedkuls i hinanden. Én gang bliver til flere, og pludselig finder mor ud af det. Ikke nok med det… En dag da Olly’s far, igen, er voldelig, går det udover Olly, og Maddie tænker slet ikke. Hun løber bare… Ud af huset, over til Olly. Det er først da hun står derovre, at hun bemærker hvad hun har gjort. 

Hendes mor bliver rædsselsslagen, og får hende hurtigt hevet med indenfor igen. Maddie er ked af det, og lover selvfølgelig at det aldrig skal ske igen. 

Men hvorfor egentlig ? Er det bedre at leve livet fuldt ud, eller leve et liv hvor der ikke er kærlighed til stede ? Bare at være ?

Maddie har en plan, og hun skal bruge Olly’s hjælp. De tager til Hawaii, hvor Maddie altid har ønsket sig at komme hen. Og selvfølgelig bliver Maddie syg…

Fuldstændig fantastisk bog, der var læst på et døgn. Man kommer helt ned i følelsernes vold, og kan mærke hvordan Maddie har det. Tænk sig, at man aldrig har mærket frisk luft, hørt fuglene synge, eller vandet der risler i bækken. Tænk sig, at man aldrig kan få lov at blive forelsket i den person man møder. Eller – det kan man jo godt, men.. At være indespærret 24/7 med sin mor og sygeplejerske. Utrolig spændende bog, der ikke ender hvor man tror den gør. 

Den røg direkte ind på en 1. plads på New York Time’s bestsellerliste, og jeg forstår godt hvorfor. I disse dage lander den til og med i de danske biografer. Jeg skal ind og se den. Skal du med ? 

Du kan finde den her hos Saxo, hvis du har lyst.

Wow – det er ikke den sidste bog af Nicola Yoon jeg læser ihvertfald. Der er 5 hjerter fra mig til Alt eller intet.

Bogen har jeg lånt fra e-reolen. Jeg deler med Jer, fordi jeg synes den er rigtig god. Jeg har ingen aftaler med nogen, og jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge, jeg gør det fordi jeg kan lide det. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganmeldelse // Brændt // Brittainy C. Cherry