Lupus // Boganmeldelse + bloggermøde // Jens Henrik Jensen

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Lupus

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Oxen – 4. bind

Udgivet: 6. Septemebr

Antal sider: 300 sider.

Læst som: Bog, modtaget af Forlaget.

Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture,

Onsdag d. 29. august, var jeg sammen med andre krimibloggere inviteret af Jens Henrik Jensen og Politikens Forlag, til en hyggelig eftermiddag på Skovmøllen. Vi startede med kaffe, og afsluttede med middag og massevis af billeder. Men den obligatoriske selfie fik jeg ikke – så den må jeg have til bogforum sidst i oktober i stedet for 😉 Og maden var fuldstændig fortræffelig. Siger det bare..

Faktisk har Jens Henrik Jensen jo skrevet flere triologier, både omkring Oxen, men også hans tidligere bøger om Nina Portland og Kazanski. Men da De Frosne Flammer var udkommet, var Jens Henrik Jensen ikke færdig med Oxen, og derfor har han skrevet den 4. bog med ham i hovedrollen. Det er en selvstændig fortsættelse, og om der kommer en 5. ved han ikke på nuværende tidspunkt. Og som Jens Henrik siger, så skal man ikke skrive en 4’er fordi folk kan lide Oxen, man skal kun fortsætte hvis man har noget at fortælle ( og det har han i hvertfald i Lupus..). De tidligere bøger har han afsluttet i tide, der var historierne færdige, sådan havde han det ikke med Oxen.

Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger,

(Billede taget af Maria Bruun Fanø.)

Den bedste del ved en ny bogudgivelse, synes han er netop denne del, hvor han møder bloggere og læsere. Kan tale med dem om hvad han går og laver, hvordan han arbejder og høre hvad vi synes om bogen.Skovmøllen har en speciel plads i Jens Henrik Jensens hjerte – her var han ofte som barn, og derudover går han mange ture i området, og især ved vandet tæt ved Skovmøllen. Går han i stå midt i en bog, hjælper det ham, og giver ham ro, og klarhed at blive luftet igennem. Han har løst mange gåder i bøgerne ved at gå ture i omegnen. Han blev spurgt ind til hvor meget Oxen der er i ham selv, og til det svarer han, at det nok er mest at de begge er glad for naturen, og at han også er glad for at være alene en gang imellem. Og så er hans yndlingsdyr også en ulv (sammen med tigeren). Mens han er i skriveprocessen, lever han sig ind i historien hele døgnet, og kan derfor sagtens glemme alt omkring sig selv – f.eks. at køre forbi sin egen indkørsel på vej hjem, fordi han lige er midt i at få nogle ting sat på plads i hovedet.

Han tager godt 2 år om at skrive en ny bog, og betegner sig selv som en af de mere langsomme krimiforfattere, og derfor læser han ikke meget selv, da det kan virke forstyrrende for hans egen skriveprocess. Men her i sommer har han læst Jørn Lier Horst, og er lige nu igang med Kastanjemanden.Er det tjekket eller hvad… At få en ny t-shirt som ikke hele Danmark kan købe – det tror jeg nok det er <3 De fleste forfattere vil jo gerne have at deres navn pryder forsiden af deres nye bog. Her har Jens Henrik Jensen gået i den anden grøft – her er hans navn og bogens titel sort som bogen – men blank i forhold til den sorte del. Til gengæld er OXEN præget med store gule bogstaver – og lidt ru i overfladen – ligesom de ulvepoter der også er der. Gul betyder mange steder fare, og derfor synes han det passede perfekt. Denne er anderledes end de andre bøger i serien – fordi den er selvstændig.Hans bøger om Oxen er solgt til filmatisering. Det går lidt langsomt fremad, og på nuværende tidspunkt ved han ikke helt hvor det lander. Han kunne godt ønske sig at det blev til en tv-serie, istedet for en enkelt spillefilm. Man kan gå mere i dybden i en serie, og det ville jo være perfekt med 4 sæsoner – én til hver bog. Desuden er bøgerne solgt til Tyskland, hvor Jens Henrik nu skal på bogturné.

Oxen er tilbage. Godt nok var serien om Niels Oxen planlagt som triologi, så dette er en selvstændig fortsættelse. Men Jens Henrik Jensen var ikke færdig med Oxen’s historie, så derfor kom nr. 4 til. Om der kommer en 5.? Det er der ingen der ved på nuværende tidspunkt. De fleste forfattere har ofte en idé om hvad de skal når de er færdige med den bog de er igang med. Sådan er det ikke for Jens Henrik. Når han er færdig har han levet sig fuldstændig ind i historien og er træt. Så næste skridt kommer først senere.

Oxen tager sønnen Magnus med på vinterferie, for at lære ham bedre at kende, og gøre noget andet end deres “evindelige zoo-ture”. Han vil gerne lære Magnus bedre at kende, og synes det er en glimrende idé at tage ham med på tur til Jylland.

“Well, ugler… Apropos din interesse for vores genindvandrede rovdyr … Vidste du, at “ugler i mosen” i virkeligheden er en afledning af et gammelt dansk udtryk for noget suspekt, noget alarmerende, nemlig “ulve i mosen”? Læste det forleden i forbindelse med alt det hurlumhej om et muligt nyt kuld. En gang imellem kan man jo ikke tilegne sig viden gennem medierne, den at der konstant er ulve i mosen. Hvordan en ulv med tiden kan blive til en ugle, er mig fortsat en gåde, soldat.” (En rigtig ulvefælde, som en af de andre bloggere havde med).

Mossman vil have ham til at undersøge en gård i Jylland, hvor en person savnes. Det er tæt på der hvor han boede mens han var på dambruget. Manden han leder efter har været forsvundet et par måneder, og ingen ved hvor han er. Da han og Magnus kommer til gården, overrasker de en tyv, som Oxen får jaget bort, til stor beundring for Magnus. På gården finder Oxen en avisartikel. En artikel der handler om Margrethe Franck.

“Åh, man kan vel stadig manøvrere rundt i systemet, klikkede Mossman. Det handler om tjenester, Oxen. Debet og kridit. Der var engang en amerikansk dramatiker, Wilson Mizner. Han sagde noget klogt: “Vær god ved dem, du møder på vejen op. Du møder dem igen på vejen ned.”

Og så er Franck’s fortid pludselig i spil, og en spændende historie udspiller sig. Og hvad er egentlig Mossman? Ven eller fjende? Kan vi lide ham, eller ikke?

Samtidigt med denne historie, er vi tilbage i 1963, og læser om en ung pige, der cykler hjem fra en julefest, hvor hun bliver forfulgt af en bil.

Og vi får historien om Idris. Om selvtægt og magt.

Oxen møder nogle lokale folk der har et lille tilholdssted “Poppelgården”, hvor de drikker en lille øl i ny og næ, og taler om hvad der sker i området. Først vil de slet ikke kigge på Oxen, og de synes bare han er et forstyrrende element. Men da de finder ud af hvem han er – Jægeren der har modtaget Danmarks heltemedalje – er han pludselig velkommen. Her møder vi både Smed, Fede, Gammel Thor, Mini, Møller og Beton.

“Sig mig… er det DIG? Ham der jægersoldaten, der var eftersøgt for mord – men blev renset til sidst? Der er sgu da kun én Niels Oxen, ikke? Det ER dig.”

Vi er på Harrild Hede, hvor der er set ulve, og hvis det er noget Oxen gerne vil , så er det at se en levende ulv på tæt hold. Men at der både findes ulve i dyre og menneskeform havde han ikke set komme.

I de tidligere bøger, synes jeg der har været rigtig mange personer med, som jeg har haft svært ved at holde styr på. Det er gået meget bedre denne her gang. Jeg har ikke haft svært ved at kende personerne igen, og der har ikke været for mange med i bogen. Det er hyggeligt at læse serier, hvor man føler man kender personerne i bogen, og det var et hyggeligt gensyn med de fleste 😉 Den er fantastisk skrevet, godt sprog, og mange små historier der bliver samlet til en perfekt bog, og cirklen bliver sluttet. Men for min del kunne der sagtens komme en 5’er med Oxen 😉 Jeg vil da gerne se hvad Oxen finder på, når han finder ud af Vangede.. 😀

De tidligere bøger har kun fået 4 hjerter herfra. Men denne er anderledes skruet sammen, og jeg kommer ikke til at kede mig undervejs. Der er nyt på alle fronter i hvert kapitel, og dét kan jeg godt lide.

5 ud af 5 hjerter herfra til Lupus. Tillykke Jens Henrik Jensen – det er en fandens god bog!

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen.