Goodiebox // August 2018

Transformer // Linda P // Boganmeldelse


Reklame


Titel: Transformer

Forfatter: Linda P.

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 6. september 2018

Antal sider: 224

Læst som: Bog modtaget af forlaget. 


Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Bogen om Linda P. Det er en bog jeg gerne har villet læse i temmelig mange år.

Jeg har altid været vild med Linda P. Der er få standup komikere jeg bryder mig om (og rigtig mange som jeg bestemt ikke bryder mig om…) Linda P. er en af dem jeg har fulgt helt fra starten. Mens jeg så det sidste show på tv, tudede jeg det meste af tiden. Det var så hårdt at høre om hvordan hun havde levet sit liv, og kunne føle det helt ind i knoglerne.

Bogen har hun skrevet i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard, der er uddannet journalist.

Linda fortæller åbenhjertigt og helt frit om hvordan hun voksede om med en far, som sagde til hende at han aldrig skulle ha haft en datter. Derfor prøver Linda at opføre sig som den søn han nok hellere ville have haft. Om hvordan hun var der indimellem i weekenderne mens han var fuld og bare sad i sin egen verden.

“”Petersen, måske er det også en rimeligt stor mundfuld at lave solo-show, tv og så lige feste igennem og ha’ en skattegæld på et par millioner at bekymre sig om oven i hatten. Måske skulle du bare leve et helt almindeligt borgerligt liv?” “Jeg kan godt høre, hvad du siger, morfar, men jeg nægter at blive et borgerdyr. Ku’ du lige se det for dig? Linda P. som kantinedame i en sportshal. Nul.””

Linda blev udlært maler, og faldt for en af svendene. Hun var igennem mange år, udsat for at alle omkring hende sagde til hende at hun var til piger. Det var Linda ikke, men jo mere de sagde det til hende, begyndte hun til sidst at tro på det. Og da hun “først prøvede det af”, måtte hun da indrømme at det sgu nok var meget godt.

Vi følger hendes valg i livet. Om at leve livet fra dag til dag. Skaffe stoffer, sprut og damer. At leve som hun havde lyst, og at kysse dem hun gad kysse. Om venner og veninder. Dem der bakker op, er der for dig når du har brug for det. Og dem der ikke er. Om svære valg. Om hendes far, hendes mor og hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret far. Lindas liv i overhalingsbanen.

Jeg elsker, at bogen er skrevet som Linda taler. Jeg har igennem hele bogen ikke været i tvivl om, at det er Lindas ord der er skrevet ned. Hun har humoren med hele vejen, selvom det nogle gange var hårdt at læse. Men at hun bruger humor når det er extra hårdt, er jo sådan vi kender Linda P. Hun taler som en havnearbejder som min oldemor ville ha sagt. Og jeg tror egentlig det er derfor jeg altid har været vild med hende, hun siger hvad hun mener – om alt – og hun taler lige ud af posen. Og giver sig selv et gok i nøden med mikrofonen.

“”Hov, la’ nu vær med at ta’ dens mad,” Udbryder jeg, da en andrik tackler en ælling og snupper det brød, det danske velfærdssamfund mener er godt for mig at give til søens fugle. Fucking lorteænder. De er også pisseligeglade med mig. De har det så let. Når jeg ikke har mere mad til dem, så skrider de sikkert bare, tænker jeg. Og ganske rigtigt. 10 min. senere bliver jeg såret og afvist af en and. Flere ænder faktisk. Det er helt ad helvede til.”

Allerede da hun var barn øvede hun sig på at lære ting udenad, sange eller jokes fra De Nattergale eller Ørkenens Sønner. Fordi hun blev mobbet i skolen, sidder hun meget alene hjemme og elsker at være kreativ og optage bånd, hvor hun snakker. Sammen med en ven optræder de i ungdomsklubben med 2 sange af Cæsar, “Den lange Hr. Jensen” og “Nå, nå, nå, hva’ så”. Ingen af børnene fatter hvad det handler om, mens alle de voksne har svært ved at holde masken. Allerede her får hun en fornemmelse af, hvad der får folk til at grine. Måske handler det også lidt om, at hun ikke er vant til at få den opmærksomhed fra sin far, som hun sådan længes efter.

“Det kan virke lidt paradoksalt, at en genert pige som mig skulle have hovedrollen, men sagen er, at mens jeg er lidt usikker i sociale sammenhænge, så er jeg god til at optræde. Når det ikke længere er mig selv, som er på spil, kan jeg godt lide opmærksomheden. Da jeg øver mig på rollen hjemme i vores stue med min mor som publikum, lægger jeg en lort (selvølgelig ikke en rigtig lort) i Klods-Hans’ træsko, og slår mig selv i hovedet med skoen og kigger forventningsfuldt på min mor. Hun skriger af grin. Det er fantastisk. Senere tager jeg den gimmick med, så når jeg på scenen laver en joke, hvor et eller andet er tilpas dumt, så gokker jeg mig selv i nødden med mikrofonen for at understrege, hvor åndsvagt det er.” 

Vi hører om hendes nedtur, og om hvad der sker, da hun bryder sammen på Skanderborg Festivalen i 2013,  da hendes krop siger fra. At hun tager sit liv og sit misbrug op til revision. Hele hendes udvikling og omkostningerne ved at tabe sig selv af syne. Men vi hører også om hvordan hun kommer op igen. Hvem der hjælper, hvad der hjælper og hvordan hun klarer tilværelsen. Om samtaler med hendes afdøde far. Om at forsøge at genfinde troen på sig selv, og slutte fred med sin fortid.

“Men jeg bliver ikke rolig. Jeg er knækket. Det er gået galt. Jeg er blevet indhentet. Mine ben forvandler sig til gelé, og jeg falder bagover. Jeg mærker den bløde træflis og ser de grønne bøgeblade som et flimrende virvar, mens en gigantisk angst skyller ind over mig. I min hjerne lyder et uendeligt skrig: “Du tabte, Linda P!” Jeg ligger på jorden og hyler usammenhængende. “Ingen må se mig. Ikke sådan her. Min skulder er brækket. Det gør ondt. Der er så grønt deroppe. Ingen må se mig,” Skriger jeg.”

D. 18. september tager Linda på tour med sit seneste show – “Linda Ps talkshow – med bl.a. talk og show”.  Og det gad jeg egentlig godt se, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har aldrig set hende live – men set alle hendes shows på tv. Og så håber jeg lidt at hun måske kommer til Bogforum i år. Jeg ville rigtig gerne ha signeret min bog – og måske fortælle hende at jeg synes hun er den sejeste! Måske give hende et kram hvis hun trænger?

“Jeg har lyst til at blive gift. Lige nu i hvert fald. Jeg har levet mit liv impulsivt de seneste fire år. Hvis jeg vil drikke, drikker jeg. Hvis jeg vil knalde, knalder jeg. Og når nu fruen gerne vil giftes, ja, så gifter jeg mig sgu da. Sandheden er nok snarere, at vi er komet til et punkt, hvor vi enten skal få os en hundehvalp, adoptere et barn fra Afrika, blive gift eller gå hver til sit.”

Jeg er enormt glad over at have læst denne historie. (Altså glad er måske ikke den rigtige betegnelse – men beæret over at få lov? Glad på Lindas vegne, over at hun har udgivet det her, måske kan hun hjælpe andre? Jeg håber det har været godt for hende selv, at komme det hele igennem, at slutte fred? At hun kan komme videre?) At vide mere bag kvinden Linda P. Jeg har altid været fascineret af hende, men med tanke på hvad hun har oplevet og været igennem, synes jeg det er helt fantastisk at se hvor hun er nu. Sådan Linda! Thumbs up herfra. Jeg har ikke fulgt så meget med i sladderbladene, så jeg har ikke helt vidst, hvordan hun egentlig har haft det. Jeg har været lige ved at tude flere gange mens jeg har læst. Men jeg har også haft et smil på læben. Fordi jeg lige præcis kan se Linda for mig, og høre hende sige det hele i bogen. Men også fordi den indimellem ramte lidt hårdt. Det at være ked af det, og nedtrykt. At føle sig alene. Dét kender jeg godt.

Først når man finder ind til sit inderste jeg, og ved hvad og hvem man er – kan man være sig selv. Linda skriver det med lidt andre ord, men sådan tror jeg at der er en der engang har sagt. 😉 Ellers har jeg lige skrevet det.. 😉 Velbekomme.

Bogen er smukt illustreret. Billede af den meget smukke og fotogene Linda med flyvsk hår og sommerfulge der basker. Jeg synes egentlig den betegner bogen ganske glimrende. Bagerst i bogen er der lidt private billeder, hvor Linda fortæller hvor de er fra. Det er et hyggeligt pust. Bogen er mat i det, men sommerfuglene giver liv, fordi de er blanke. Transformer skifter farve fra hvid til mørk lilla, imens Linda P står knivskarpt i hvidt. Jeg er vild med den. Møz in da face <3

5 ud af 5 hjerter herfra.Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg finder interessant og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // August 2018