#minhistorieminmening // Boganmeldelse // Iman Meskini

Reklame

Boganmeldelse

Titel: #Minhistorieminmening

Forfatter: Iman Meskini

Forlag: People’s Press

Genre: Biografi – sort of. 

Antal sider: 106

Udgivet: 17. januar 2019

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget. 

Iman Meskini – nogle kender hende mest som Sana fra SKAM – har skrevet en bog, som jeg har været så heldig at modtage et signeret eksemplar af.

Hun fik en idé – og spurgte hendes knap 700.000 følgere på instagram, om hvad de mener om hijab. De der er muslimer og bruger hijab – de der er muslimer og ikke gør. Og hvad andre mener om folk der bruger hijab.

“”Det var spørgsmålet: “Hvor tror du, at du havde været, hvis du aldrig var begyndt at gå med hijab?” som satte mine overvejelser i gang. Svaret er nok ikke mere spændend end … præcis samme sted, som de fleste andre unge i dag: På skolebænken til hverdag og ude i byen i weekenderne. Min pointe er, at hijabben måske nok bare er et stykke stof, men at det handler om hvilke værdier jeg har lagt i at bære den. Jeg værdsatte hijabben meget, og når man virkelig værdsætter noget, respekterer man det. Den kom med et sæt leveregler, som jeg respekterede, og ved at efterleve disse regler, lærte jeg at respektere mig selv. Jeg lærte at udtrykke mig selv med den, og nogle gange kunne den også være et udtryk for mig. Jeg lærte at sætte min påklædning sammen med hijabber i forskellige farver, som tit afspejlede mit humr. Hvis det var en strålende og varm julidag, kunne jeg godt lide at iføre mig en lyseblå eller lyserød hijab, og var det en grå dag med efterårsvejr, blev det en vinrød eller brun.”

Det er der kommet en hyggelig lille bog ud af. Vi får alle de beskeder som Iman fik på sin instagram til spørgsmålet. Det hyggelige er, at folk er virkelig gode til at svare hinanden, hvis der er spørgsmål til forskellige ting, enten til det at være muslim, til at bære hijab, eller andre ting. Bl.a diskuteres det livligt hvorfor mænd ikke bruger hijab, og hvad de så bruger i stedet for. Man kan se, at mange svarer flere gange, og flere har simpelthen længere tråde kørende, hvor de svarer hinanden.

Mange skriver også bare en lille hilsen til Iman, eller at de elsker hende, hun er smuk eller synes hun var god i SKAM.

Før vi får alle meddelelserne, fortæller Iman lidt om hvorfor hun bruger hijab. Hun begyndte at bære den fast i 5. klasse. Helt frivilligt.

“Jeg holdt op med at tage den af, selv om det var varmt, selv om vi skulle have idræt i skolen, eller jeg skulle til basketballtræning. Den var efterhåden blevet en del af mig og en del af, hvem jeg var. Jeg havde den på hos venner, på klassebilledet, til skoleafslutningen og ikke mindst til skolefesten. Når jeg så mig selv i spejlet, følte jeg at jeg i højere grad så ud som mig selv med hijab på end uden. Simpelthen fordi jeg tilbragte mere tid ude end hjemme, og på den måde vænnede både jeg og andre sig helt naturligt til at se mit ansigt med hijabben på. I mit hoved repræsenterede hijabben noget, og den skulle være et tegn på stolthed over den religion, som jeg var en del af. Det var nok derfor, jeg ret hurtigt begyndte at tænke over, hvor vigtigt det var at repræsentere islam på den bedst mulige måde. For hvis folk så, hvordan jeg opførte mig, og de vidste, at jeg var muslim, ville de så ikke tro, at min opførsel havde noget med religionen at gøre? Det var her, jeg virkelig begyndte at reflektere over, hvad det betød at være muslim. For hvordan skulle en muslim egentlig opføre sig?” 

På baggrund af de valg hun har taget, har hun lært at leve sit liv som hun synes passer. I starten hvis hun var til fest, var det svært, som den eneste, kun at sidde med en redbull. Første gang var ikke den sjoveste, men senere lærte hun at sætte pris på, at hun var stærk nok til at holde sig indenfor de grænser hun havde sat for sig selv. Og takket være det, er hun i dag ikke bange for at tage egne beslutninger, uden at skele til hvad andre siger og mener, og ikke mindst at foretage valg, som går imod flertallet.

For hende er hijabben mere end et stykke stof. Hun går med den for at vise, at samfundet ikke kan definere hendes identitet, samfundet bestemmer ikke hvem og hvad hun er. Det er en påmindelse om troen på noget større, troen på Gud og på Hans ord. Hvis vi alle samen er mennesker, og alle er lige meget værd, hvorfor skal et andet menneskes meninger så veje tungere end andres. Det er ikke i tørklædet troen ligger, det er i hjertet.

Rigtig mange af de kommentarer hun får på sit indlæg, handler om at hun som SANA i SKAM, gjorde noget der ikke er set før. Hun havde en hovedrolle i en serie. Det er hun den første med tørklæde der har haft i Norge. Hun kunne godt selv have brugt at se det da hun voksede op, så rigtig mange piger fortæller hende, hvor glade de er for at de har hende at se op til. For det gør de. Karakteren Sana skabte et håb både hos hende personligt og hos mange flere. Hun betyder, at der findes håb for samfundet og for menneskeheden. Sana blev til et friskt pust, som mange havde et vidst behov for. Hun symboliserer og kæmper for friheden til at være sig selv og vælge hvem og hvad man vil være.

Jeg kan rigtig godt lide bogens udseende, et billede af Iman, i en ramme, så det ligner hendes instagram. Jeg tager jo altid coveret af bøgerne når jeg læser – og indenunder er den smukt hvid med sølvskrift.

Man kunne møde Iman i København da hun var her til udgivelsen af den danske bog. Jeg var inviteret med, og ville sådan ønske jeg kunne være kommet. Men det var lige før min operation, og lige i dagene omkring yngstebarnets fødselsdag, så jeg måtte desværre melde afbud. Men jeg var så heldig, at hun signerede min bog, inden den blev sendt. Tusind tak, det betyder virkelig meget. 🙏Der er 4 Krummehjerter ❤❤❤❤ ud af 5 til Iman. Super spændende at lære hende bedre at kende, når jeg nu bedst kender hende fra SKAM. Interessant historie, og jeg synes det er mega fedt at hun har spurgt sine følgere, og er interesseret i deres mening. Iman er smuk fra inderst til yderst ❤

Bogen er modtaget i gave, men med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg, og jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. Jeg skriver om det jeg finder interessant, og som jeg synes passer ind i bloggens temaer.