Jeg vil savne dig i morgen // Boganmeldelse // Heine Bakkeid

Francesca // Boganmeldelse // Lina Bengtsdotter

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Francesca

Forfatter: Lina Bengtsdotter

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi

Serie: Dette er nr. 2. Nr. 1 hedder Annabelle

Udgivet: 28. september 2018

Antal sider: 377

Læst som: Anmeldereksemplar – hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. Francesca, Lina Bengtsdotter, People's Press, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Boganmeldelse, Anmeldelse Francesca, Annabelle,

Kriminalinspektør Charlie Lager er efterforsker ved det svenske politis Nationale Operative Afdeling, og er selv vokset op i Gullspång. Denne gang tager hun afsted, i første omgang, for at støtte sin gamle veninde Susanne. Hun har “fået”nogle uger fri. En tid hvor hun bør slappe af og komme til kræfter, efter en stressende periode.

“Charlie forlod Challes kontor med en lettere kvælende fornemmelse i halsen. Hun kunne meget bedre lide Challe, når han indtog den krævende chefrolle, end når han hældede til den faderlige side. Og hvis han vidste så meget om, hvad der var godt for hende, kunne han vel også se, at det i den givne situation ville være ødelæggende at holde fri ret længe. Hvad skulle hun bruge dagene på? At læse? Og hvad ellers? Der var risiko for, at hun ville gå ud og tage en øl og så én til, og når hun kom tilbage på arbejde, ville hun mere end nogensinde trænge til restitution.”

Da hun forrige år var der, var det for at hjælpe med at opklare sagen om Annabelle. En 17-årig ung pige der forsvandt sporløst.

“”Se lige ham dér,” sagde Susanne og nikkede over mod et vinduesbord kun med mænd. “Ham længst inde.” “Er det én, jeg burde genkende?” “Han hedder Christoffer,” sagde Susanne. “Han kom her tit om sommeren, da vi var yngre, og en gang imellem kommer han tilbage ved festlige lejligheder. Vi var latterligt forelskede engang – eller, hvis jeg skal være helt ærlig, var det nok mest mig, der var forelsket. Det virkede, som om han glemte mig, så snart det blev efterår, og han tog tilbage til storbyen. Jeg var hans sommersjov.” “Det lyder ikke særlig sjovt.” “Men det var det,” sagde Susanne. “Ihvertfald om sommeren.”” (Og hvem har ikke prøvet det…?)

Men nu hun er også faldet over en sag om en ung pige der forsvandt for flere år siden, og sagen er uopklaret. En pige, der var mere end almindelig intelligent. Men oprørsk, og havde sin egen mening. Hun har forsøgt at tage livet af sig selv, mens hun opholdt sig på den kostskole hvor hun går sammen med sin søster. Der bliver ledt længe efter hende, men til sidst bliver sagen lukket, af hendes velhavende forældre. De er sikker på hun bare er stukket af.

“Under hovedpuden lå en af hendes silkeglatte natkjoler. Jeg klædte mig af, trak den over hovedet og så på mig selv i helfigursspejlet for fodenden af sengen. Med min blege hud og forbindingerne på armene lignede jeg et spøgelse. Så gik jeg hen og satte mig i drejestolen ved det antikke skrivebord og så på opslagstavlen med en milliard billeder af Cécile i forskellige aldre med armene om næsten lige så pæne venner: Cécile i gul bikini nede ved badebroen, Cécile med et stort smil ved siden af den Connemara-pony, hun havde en sommer. Og overalt disse venner. Jeg fattede ikke, hvordan Cécile orkede at være omgivet af dem hele tiden, folk, som man skulle tale med, som ikke bare kunne sidde stille, mens man tænkte, tegnede eller læste. En pludselig sorg vældede ind over mig, da jeg blev mindet om, at jeg aldrig mere ville få en ven som Paul. Jeg var overbevist om, at der ikke fandtes noget andet menneske, som passede lige så godt til mig, en, der var både klog og sjov, og som ovenikøbet også kunne lide mig. Jeg tænkte på sedlen, han havde skrevet. Paul lagde tit sedler til mig. Jeg fandt dem under min hovedpude eller i matematikbogen. Alt lige fra små, ironiske interne jokes til citater fra de filosoffer, han læste. Hvis han, mod forventning, havde taget sit eget liv, ville han have skrevet et brev, det var jeg fuldkommen overbevist om.” 

Samtidigt med at Charlie befinder sig i Gullspång, og støder på gamle kendinge, nye kollegaer, et gensyn med en tidligere fyr 😉 og alt derimellem, begynder hun at drømme om sin egen barndom. Om Betty – hendes mor. Om hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret mor, der enten holdt fest for hele byen, eller lå for nedrullede gardiner. Hun opdager nye ting om både Betty og sig selv, og forhører sig også blandt de lokale. Hun kommer i tanke om ting, som hun slet ikke forstår hvordan hun kunne slette fra sin hukommelse.

Vi følger Francesca som den forsvundne pige hedder. Og huller i tiden, som er hendes dagbog, skiftevis med “i dag”. En god og spændende måde at få mere at vide om Francesca på, samtidigt med at Charlie forsøger at finde ud af hvad der skete.

Lina skriver rigtig godt, med et letlæseligt sprog, herlige kommentarer indimellem, hvor man må le. Men også hårdt at læse om hvordan det kan være at vokse op når man er rig. Eller barn af en alkoholiker. At være ung og forelsket. At være ung og forvirret. Teenager. Glæde og sorg. Og venskab. Så hun fanger mange forskellige følelser i mig. Jeg er helt klar til at læse, når Lina kommer med en efterfølger 😉 (For det gør du, ikke? 😀 )

Jeg har læst den første bog, dog er den ikke anmeldt her på siden. Den giver jeg helt klart 5 hjerter. Francesca er næsten ligeså god – og her kunne jeg jo have valgt at give mindre hjerter. Men hun holdt mig fanget igennem hele bogen, og derfor får også Francesca 5 hjerter. Francesca, Lina Bengtsdotter, People's Press, Anmeldereksemplar, Anmeldelse, Krummeskrummelurer, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Boganmeldelse, Anmeldelse Francesca, Annabelle,

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil savne dig i morgen // Boganmeldelse // Heine Bakkeid