Grav // Boganmeldelse // Thomas Bagger

Reklame
Boganmeldelse
Titel: Grav
Forfatter: Thomas Bagger
Forlag: Montagne
Genre: Krimi
Serie: 3. del om Camilla Staal og Ask Hjortheede
Udgivet: April 2019
Antal sider: 453
Læst som: Papirbog. Modtaget af forfatteren.3. bog af Thomas Bagger om Task Force-teamet fra Århus. Man vil klart få mest ud af den, hvis man har læst de 2 første bøger i serien – Den Permanente og Superstar.
Ask Hjortheede og Camilla Staal står med et anden menneskes liv i hænderne, da de pludselig får til opgave at finde en kollega der er levende begravet. De får at vide, at hun har kun ilt til 12 timer, men før de kan finde hende, skal de igennem en del opgaver. De er i kapløb med tiden, og der er flere involverede end man først lige aner. Og pludselig har sagen tråde til et gammelt politidrab fra 90’erne, hvor vi følger et par politifolk i den sag.
Her skal man så holde tungen lige i munden, for at være sikker på at være i den rigtige “sag”, og ikke forbinde Ask og Camilla med Kat Dürr, Paw Rafn og Morten Lystlund.
Men Ask og Camilla er i tvivl om, hvem der er ven og hvem der er fjende. Hvem kan de stole på, og hvem er det de kæmper imod.
“Død og løgne – en politimorder overlevede iblandt Jer i 1992. Men fortiden husker. Kære ven, dine synder er ikke glemt.”
Kapitlerne er delt ind, så man følger den gamle sag på timebasis… (Hvis man kan sige sådan). 78 timer før drabet på… f.eks. Og hopper så imellem den, og den nuværende sag.
“Et arkivskab fuld af interne disciplinærsager og civilklager vidnede om politikvindens heftige temperament og pletvise flirten med magtmisbrug. Hun havde været typen, der enten kastede hovedet tilbage i latter eller blev hård som stampet jord. En tændstikpersonlighed. Tændt eller slukket. Kats direkte adfærd havde medført voldsomme sammenstød på Gården, der i 90’erne var en mandsdomineret arbejdsmiljø. Politikvinden skræmte kort sagt mændene.
Vi følger hektisk i Ask og Camilla’s hæle, samtidigt med at vi hører historien fra en der kalder sig Fangen. En mand der er ude på hævn, og huserer i Århus’ gader.
“Det første Ask bemærkede, var at han befandt sig i et tomt, aflangt rum med nøgne vægge. Dernæst at nogen havde sømmet mørklægningsgardiner ind i vindueskarmene – ikke en stråle dagslys slap ind. Så så han genstanden, som lå placeret midt på gulvet under den skinnende loftslampe, og som, han øjeblikkeligt forstod, var grunden til, at de var blevet ført herud. Lugten af blod stak i næseborene. Og så var der den anden lugt. Svagelig, men alligevel kras og røget. Som af brændt græs.”
Der er 2 spændende historier i samme bog, fordi vi følger Kat og co. i 90’erne og Camilla og Ask nu. På mange måder minder de 2 piger mig om hinanden, og jeg tror de kunne have haft en fest hvis de havde været betjente sammen 😉 Og jeg tror også det er derfor jeg indimellem havde svært ved at skelne hvilken historie vi var i.
Jeg giver Grav 4 ud af 5 hjerter. Det er en vanvittig god bog med masser af spænding. Jeg synes intensiteten i historien får virkelig meget fut i, i den sidste 3. del af bogen. Thomas Bagger skriver helt fantastisk. Det er næsten som om det er poesi. Han leger med ordene så de glider af sig selv. Og det er en fornøjelse at læse hans bøger. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Århusianeren (der vidst er den højeste krimiforfatter 😉 ) , så gør dig selv den tjeneste, at læse.Jeg har mødt Thomas Bagger 2 gange. Første gang var til krimimessen 2018, hvor vi var så heldige at spise middag ved samme bord som ham, til krimimessens bogfest. Herefter læste jeg hans 2 første bøger. I år til krimimessen mødte vi ham både lørdag og søndag, så her fik jeg først autograf i min første Bagger bog – og på dag 2, fik jeg GRAV med hjem incl. autograf. Og et par sjove fotos blev det også til 😉
Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg og har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.
Ingen kommentarer endnu