Oraklet // Boganmeldelse // Finn Halfdan

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Oraklet

Forfatter: Finn Halfdan

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi

Udgivet: 22. marts 2019

Antal sider: 383

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.Daniel Bro er vant til at der bliver ringet til ham med tip om kriminelle. Eller pårørende/venner til kriminelle, som han har sat i fængsel,  kan finde på at true ham, og afsløre at de kender til hans baggrund.

“Klosterkælderen kunne byde på over 200 forskellige slags øl. Realistisk set kunne jeg ikke drikke mig igennem hele udvalget. I hvert fald ikke i løbet af én aften. Men det skulle ikke forhindre mig i at gøre forsøget. Jeg begyndte med fadøllene. Dem var der 15 forskellige af. Villum og Krøyer dukkede op et sted mellem den sjette og syvende for at hjælpe til.”

Han ved, at der altid er nogle tosser der ringer ind, og siger en masse ævl, så i første omgang tager han det ikke seriøst, da han får et opkald. Men denne specifikke samtale gør ham urolig, for personen kender mere til ham end han bryder sig om, samtidigt med at han siger han kender gerningsmanden til flere forskellige forbrydelser. Og så ved han også hvor Daniel befinder sig.

Denne samtale er anderledes, for Daniel kan selv vælge hvilken forbrydelse han vil have oplysninger på. Han skal bare lige sende oplysninger den anden vej også.

“Jeg låste døren, tændte for computeren og gik uden tøven i gang med at gøre det, der kunne få mig fyret på stedet uden mulighed for at vende tilbage. Det, der kunne koste mig en fængselsstraf. Men også tænde et lys i det mørke, der havde indhyllet mig i 19 år.”

Som teenager blev Daniel’s søster myrdet, og lige præcis derfor blev Daniel politibetjent. Han ville finde morderen, og han har forsøgt at opklare mordet siden. Nu er dagen kommet hvor han må fortælle sine forældre at sagen er blevet henlagt.

“I var så tæt på at få ham sidste år. Jeg kan stadig ikke forstå, det mislykkedes.” Han lo. “Men bare rolig, jeg har hans adresse.” “Hvad er den?” Selv jeg kunne høre snerten af iver i min stemme. “Den får du, når vi har opnået hinandens tillid. Husk nu, hvis du fortæller nogen om min eksistens, hører du aldrig fra mig igen. Og du får aldrig at vide, hvem der myrdede din søster. Jeg holder øje med dig. Vi snakkes ved i morgen tidlig.”

Da Daniel får navnet på en morder i en sag, der er uopklaret, skrider han straks til handling. Men det er lidt svært for ham at forklare hvorfor de må skynde sig ud til ham… for hvordan ved han at de skal tjekke op på lige netop den person?

“”Den virkelige verden er, at du siger, du kan noget, der burde være umuligt. Udpege gerningsmænd bag uopklarede mord bare sådan uden videre. På stribe endda. Men faktum er, at du kun har leveret én.” Jeg holdt pegefingeren op. “Én. Jeg kender dig ikke. Du optræder anonymt. Du kræver, jeg giver dig rapporter om mennesker, som har fortalt om deres inderste tanker og udleveret sig selv. Vi taler utroskab, seksuelle præferencer, samvittighedskvaler, handlinger og tanker, som de aldrig ville have sagt en lyd om, hvis de ikke troede på, at jeg og mine kolleger behandlede oplysningerne fortroligt. Du vil have, at jeg svigter dem i håb om at opnå noget, der vil opveje det brud på tillid. Det er jo ikke sådan, at jeg kan spørge dem, hvad de synes. Desuden aner jeg ikke, hvad du vil bruge oplysningerne til, eller hvad der sker med dem, efter at du har modtaget dem. Jeg har ingen mulighed for at kontrollere, at de ikke kommer videre. Så på vegne af dem og mig selv, ja, så har jeg en betingelse.” “Pas på du ikke klemmer for hårdt om det guldæg, du holder i hånden. Det er mig , der har varerne på hylden, ikke dig. Glem ikke det, Daniel. Men så sig mig da, hvad din betingelse er?” “Jeg vil have navnet på endnu en gerningsmand. Denne gang vælger jeg sagen.” “Det er ikke sådan, det foregår,” sagde Delfi. “Det er mig, der bestemmer, hvad der er til salg.” “Jeg troede, du var et orakel. Ved sådan et ikke alt?” “Nej. Jeg kan ikke garantere, at jeg kan udpege gerningsmanden, hvis det ikke er mig, der vælger sagen.””

Og det bliver bare ved og ved med at give, uden at Daniel på noget tidspunkt kan afsløre sin kilde. Og folk begynder at undre sig. Og nu er spørgsmålet så, hvem han kan stole på.

“”Du skuffer mig, Daniel. Jeg har allerede strakt mig langt for dig. Det håber jeg ikke, jeg kommer til at fortryde. Det kan blive alvorligt for dig.” Jeg rejste mig og gik lidt længere væk fra kvinden ved nabobordet. “Det er anden gang, du truer mig. Hvad fanden blider du dig ind?” “Du er utaknemlig. Jeg har allerede leveret én morder til dig, og hvis du indgår et samarbejde med mig, er der flere på vej. Du burde takke mig. I stedet.” “Du skal ikke true mig, Delfi,” afbrød jeg. “Du er ikke den eneste der kan spille det her spil.” “Har du styr på Alba?” Jeg var på vej til at vende mig om, men stoppede midt i bevægelsen. “Hvad?” “Du hørte mig. Jeg tror ikke, du er klar over, hvor meget du har brug for mig.”

“Mest af alt lignede han en bister ged, der var klar til at bræge ved den mindste bevægelse i lokalet.”

Jeg er helt vild med Halfdan’s humoristiske sans. Selvom det er alvorligt, formår han lige at få en enkelt eller to ord ind imellem alle de alvorlige, så jeg har faktisk siddet og klukket lidt, hele vejen igennem bogen. Det humoristiske er med til at gøre bogen letlæseligt, samtidigt med at den fortæller en vildt spændende historie, med et anderledes tvist. Et plot jeg ikke har læst om før, og den er spændende fra start til slut. Jeg er ikke færdig med at læse bøger fra Finn Halfdan ihvertfald.

Jeg mødte Finn Halfdan til Krimimessen i april, hvor min veninde interviewede ham. Jeg var med som “assistent” – (det kan være sådan en der holder øje med tiden, og ellers bare følger med ☺️ og tager billeder.) Jeg havde på daværende tidspunkt ikke nået at læse bogen, men som tiden gik og Finn fortalte, blev jeg mere og mere hooked på at læse, og den har så absolut ikke skuffet. Det er det de kan, de kære forfattere – fortælle om bogen, dens tilbliven og andre morsomme anekdoter, der ihvertfald ofte gør mig, mere interesseret i at læse. (altså hvis bogen er interessant, og i tråd med de temaer jeg læser.) Og endnu sjovere var det, da en fan, pludselig opdagede ham, og lige måtte tale lidt med ham.Jeg bliver jo altid meget overrasket, når en ny forfatter (ny for mig..) kender til mig – eller til Krummes Krummelurer… – og det gjorde Finn – han kan bare aldrig lige huske hvordan man siger det – hvor mange krummer der er i 🤔 Krummelummelurer, er derfor mit nye alias 😂(Og ja… nu du spørger…  jeg har ofte banket hovedet ned i bordet, over at jeg valgte lige præcis det navn… for alvorligt talt! det er da lidt plat 🤣 Men på den anden side det er mig 🙋🏻‍♀️ og jeg er også lidt plat 🤷🏻‍♀️ )

Oraklet er Finn Halfdans 3. kriminalroman. I 2016 vandt han Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Et nødvendigt offer.

Finn har rejst jorden rundt 3 gange, og har bl.a. arbejdet på TV3 efterlyst, Kriminalmagasinet og  Krimizonen. Han kender mange drabsefterforskere, og ved i dag rigtig meget om miljøet, forbrydere og gerningsmænd, bl.a pga. Kurt Kragh og Ove Dahl, som han arbejdede sammen med på nogle af TV-programmerne.

💚💚💚💚💚

5 Krummelummehjerter 😘  af 5 til Oraklet (Og Finn! Jeg kunne virkelig godt tænke mig en 2’er 🙃 Jeg er vidst ikke helt færdig med Daniel Bro…) Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.