Vådeskud // Boganmeldelse // Katrine Engberg

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Vådeskud

Forfatter: Katrine Engberg

Forlag: People’s Press

Serie: Kørner & Werner – nr. 4

Genre: Krimi

Udgivet: 6. september 2019

Antal sider: 339

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget. VÅDESKUD: Fejltagelse som gør utilsigtet skade. Skud som rammer et forkert mål, eller som affyres ved en fejltagelse.

Fra bagsideteksten:

Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenageren Oscar forsvinder. Han er mellemste barn i den kulørte og velhavende Dreyer-Hoff-familie, som er både kendt og berygtet for deres online auktionshus. Eneste spor efter drengen, er et kryptisk brev, som ingen kan tyde. 

To dage senere finder kranføreren Michael liget af et ungt menneske på Amagerforbrændingen. Er det Oscar? Og hvordan er han i så fald endt der?

Politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner hudfletter familien Dreyer-Hoff for at nå ind til sandheden om dem og om Oscar. Anette er tilbage efter barsel, sprudlende og i bedre form end nogensinde, mens Jeppe balancerer på en knivsæg for at finde fodfæste som kæreste og papfar til Saras to døtre. Det gør det ikke nemmere, at sagen handler om et barn. Om forældreskab. Og død.

Og den pensionerede litteraturprofessor Esther får utilsigtet en rolle i sagen. Hun er kommet i gang med at skrive igen på trods af, at vennen Gregers måske nærmer sig det sidste punktum før hende. 

##########################################################################

4. bind i serien om Kørner og Werner. Jeg vil ikke anbefale at starte Katrines krimiunivers her. Læs fra starten – det får du altså mest ud af, du lærer Kørner og Werner at kende i nr. 1, og så udvikles deres “forhold” derfra <3

Læs anmeldelse af de 3 første bøger her: Krokodillevogteren, Blodmåne, Glasvinge.

“En fodgænger materiliserede sig i krydset foran bilen, og Anette jokkede bremsen i bund. Dyttede aggressivt. “Der var grønt for hende.” “Derfor kan hun jo godt se sig for.””

Følger Anette der, som sædvanligt, også tit går sine egne veje. Hellere arbejder lidt extra end at være hjemme ved sin datter og Svend.Hun ved hun er godt gift, men tager lidt for ofte tingene for givet. Svend er der jo altid. Og det er jo klart at datteren foretrækker ham, der altid er der. Men sådan er det at være betjent. Og så er det med følelser jo ikke helt hendes bord.

“Jeg er ikke så meget for alt det der med at gætte, Jeppesen, det ved du. Mavefornemmelser viser sig som oftest bare at handle om at man er sulten”

og Jeppe. Der kæmper med mange ting. Både hensyntagen til Sara’s døtre, Sara og deres forhold. Jeppes forhold til Anette og alle de ting han skal tænke på til dagligt.

” Alle forhold har deres tid. Af og til slipper tiden op før kærligheden. Så gør det for alvor ondt.» 

Er vild med deres “banter”, og fede måde at tale sammen på. Totalt afslappet forhold og de kender hinanden godt.

“Hun så så akut skrøbelig ud, at han helt uden at overveje det, gik hen og slog armene om hende. Anette lagde panden mod hans skulder og lod sig for første gang i deres tiårige makkerskab trøste. Efter adskillige minutters omfavnelse trak hun sig væk og tørrede sine kinder. “Typisk dig at udnytte situationen til at gramse på mig!” Jeppe grinede og satte sig til rette i uldsofaen ved siden af hende.”

“Livet er ikke altid en dans på Rhodos.” ( Den grinede jeg lidt af.. 😉 ) 

Esther de Laurenti er igen på banen med ledetråde og masser af tanker og ideér. Jeg kan godt lide hendes venskab med Jeppe.

Udlejeren Gregers er mere vranten end normalt, men Esther tager sig selvfølgelig godt af ham.

Mange nye historiske ting som jeg normalt går lang vej udenom. Men det er fortalt på en måde så det ikke bliver kedeligt. Det passer bare ind i historien.

Spændende personkarakteristikker vi møder. Unge sårbare mennesker. Deres forældre der prøver, fejler og prøver igen. Kærlighed. Og smerte. Der er ting i bogen som kryber helt ind i mit moderhjerte, drejer kniven om og derefter borer sig hele vejen igennem. Katrine fanger essensen af det, at de fleste vil gøre ALT for sine børn.

Jeg ved godt!! at jeg har sagt det før! Og også for nyligt, om andre bøger. Men herregud! Katrine  ❤ Det er som at komme hjem at “høre” Annette og Jeppesen diskutere, kværulere og grine sammen. Jeg har nok savnet dem mere end jeg lige troede.

Katrine skriver som altid godt. Der er intet at sætte fingeren på, hvis du spørger míg. Der er styr på facts. Der er ikke noget jeg synes jeg har læst før. Hendes fortællinger om museet, og turen rundt i København – det er som at være der selv.

Som jeg, også, har sagt før, læser jeg bøger af de forfattere jeg har mødt, med deres stemme. For nyligt opdagede jeg så, at Katrine SELV! indlæser sine lydbøger, og lige inden jeg læste Vådeskud, gik jeg igang med Glasvinge. Og det er bare den fedeste følelse at have forfatterens lyd i ørerne, og jeg må derfor også høre Vådeskud på et tidspunkt.

Der er naturligvis 5 Krummehjerter ud af 5 til Katrines Vådeskud. 💚💚💚💚💚

Endnu engang beviser hun, at hun er en kæmpestor stjerne på det danske krimikort – som efterhånden er verdenskendt med sin Københavnerserie <3 

Onsdag d. 21. august, var jeg inviteret sammen med en masse krimiblogger-kollegaer til København, for at møde Katrine. Se Katrines København, med hendes øjne. Besøge Det Kgl. Teater, og gå gennem hemmelige døre, og se lysekronen fra toppen. Høre anekdoter og historier fra bag scenen og besøge systuen. Wauw – det var en fantastisk oplevelse. Tak til People’s Press for invitationen. Jeg nød dagen i fulde drag. Selvfølgelig sammen med min helt egen bogmakker Maria. 

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen.