Goodiebox // September 2019

Forpligtelser // Boganmeldelse // Simona Ahrnstedt

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Forpligtelser

Forfatter: Simona Ahrnstedt

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed / 1349 / Svensk middelalder

Serie: Der er 3, men ikke som sådan en serie: Ægtepagten, Forpligtelser, De Skandaløse.

Udgivet: 20. Juni 2019

Antal sider: 385

Læst som: Bog. Modtaget af forlaget.

Flamingo Books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Simona Ahrnstedt, Forpligtelser af Simona Ahrnstedt, Forpligtelser, Kærlighed, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Krumme læser, Anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Östergötland, 1349. I en tid hvor en kvindes ære er afhængig af hendes uskyld, går stormandsdatteren Iliana til en skovsø for at bade, inden sin trolovelse med bondesønnen Axel samme aften. Ikke langt derfra venter Markus Jærv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab for natten. 

Da en af hans soldater kommer slæbende på en nøgen og vred Illiana, bliver det straks klart for Markus, at det er den forkerte kvinde, og at hun er datter af en af egnens stormænd. Det eneste den selstændige, intelligente unge kvinde og den barske kriger herfra kan blive enige om, er, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. En enighed, der hverken deles af Illianas familie eller kongen – og få dage efter har de indgået ægteskab og er på vej ud på en farefuld og udfordrende rejse til Markus’ stenborg nordpå. 

*******************************************************************************************

Flamingo Books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Simona Ahrnstedt, Forpligtelser af Simona Ahrnstedt, Forpligtelser, Kærlighed, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Krumme læser, Anmeldereksemplar, Illiana er sin egen. Hun vil selv bestemme. Hun er helt ok tilfreds med at hun skal giftes med Axel. Han er en god mand, og hun har kendt ham længe. Hun er stadig sin egen! Og der er ikke nogen der skal bestemme over hende, eller om hun bader nøgen i skovsøen. Så stor er hendes ærgerelse da hun bliver hentet og slæbt afsted til Markus.

Herefter følger vi deres videre færd, og den kommende tid. Og vi lærer at Illiana altid vil være sin egen. Altid gør som det passer hende. Jeg er vild med hende 😉

Og at sige at Markus er utilfreds, da han opdager Illiana, er en underdrivelse. Det er faktisk det værste nogen, nogensinde har budt ham.

“Han snusede mistænksomt. “Hvad er det?” “Mjødurt. Tro mig, det er helt ufarligt.” Han stillede det fra sig uden at drikke, og hun vendte øjnene mod loftet. “Kongen sagde, at jeg skulle tage mig af dig. Det betyder, at du skal gøre, som jeg siger. Ellers risikerer jeg tydeligvis at blive halshugget.” “Hold op med at være dum. Han ville aldrig lade dig halshugge. Han ville begrave dig levende.” “Drik nu din mjødurt, så jeg kan kigge på dine sår.” Markus tog kruset. “Er det sådan her, det er at være gift” sagde han. “En kvinde, der småskænder, til ens ører falder af.” Han lød irriteret, men lystrede alligevel og tømte det lille bæger. “Det aner jeg ikke,” sagde Illiana kort. “Jeg har aldrig været gift. Tag skjorten af, så jeg kan kigge på det.” Han vendte mundvigene opad i et grin. “Vil du have, at jeg skal smide tøjet foran dig? Du besvimer ikke, vel? “Hold op med at være dum,” sagde hun og flyttede rundt på sine ting, selvom det egentlig ikke behøvedes. Hun vidste nøjagtigt, hvor det hele stod. “Jeg har set masser af nøgne mænd,” sagde hun, så verdensvant hun kunne, uden at se på ham. Det var ikke helt sandt. Hun havde skimtet sine brødres behårede bryst nogle få gane, og somme tider havde hun set en dreng med bar overkrop ude på marken, men siden hun blev voksen, havde hun mest taget sig af gårdens kvinder. Men de var alle sammen Guds skabninger, hvor stor forskel kunne der være? Hurtigt og effektivt trak Markus kjortlen af, og hun fik omgående svaret på det spørgsmål. Der var afgjort forskel på mand og kvinde. I hvertfald hvis manden var Markus Jærv. Hvordan i alverden skulle det gå hende? Han havde muskler overalt.”

Vi lærer også, at man ikke skal tage alt for gode varer. Og at man ikke altid skal stole på de rygter man hører. De kunne ske at tage fejl. Folk er ikke altid som de ser ud til, eller som andre tror. Selv blodets bånd, kan slå skår i liv, så det mærkes helt ind i knoglerne.

Simona skriver, som altid, fortræffeligt. Man bliver suget ind i hendes univers, og man har svært ved at lægge bogen fra sig igen. Der er hele tiden lige noget mere man skal have med.

Spændende personkarakteristikker. Vi møder mange forskellige personer, og vi lærer både Markus og Illiana indgående at kende, da vi skifter imellem deres synspunkter. Det gør bogen legende let, og hun fanger hele essencen af kærlighed i en bog.

Og virkelig spændende miljø vi er i. Det er fedt at det er anderledes, og det ikke (som tit sker) bare er i et ungt miljø, college, sport eller lignende.

Igen minder den mig om mine teenageår, hvor jeg slugte kærlighedsbøger RÅT! Og gerne flere om ugen.

“”Hvad er det der?” spurgte Illiana og stirrede på taskerne. De lignede het almindelige rejsetasker. “Til Dem,” sagde den ene og så nejede de igen og forsvandt med et fnis. Helvig havde rejst sig op, og sammen begyndte de at åbne taskerne. “Hvad ER det her?” sagde Illiana undrende. Hun løftede et tyndt stykke stof i vejret og holdt det op foran sig. Det glitrede og var nærmest vægtløst. “Jeg tror jeg så det i Skänninge,” sagde hun lidt efter åndeløst og beundrede det nærmest levende stof. Det var lyslilla  og broderet med tynde sølvtråde, og da hun foldede det ud, var det en kjole. “Du godeste,” sagde hun. Selv Helvig så imponeret ud. “Jeg så den på markedet,” forklarede Illiana, mens hun vendte og drejede kjolen for at sikre sig, at det ikke vr noget, hun bildte sig ind. “Netop denne her. Jeg husker det tydeligt, fordi jeg tænkte, at den så ud til at være min størrelse.””

Jeg er vild med Simona’s skrivestil, og det går heller ikke skævt i denne. Læs den, hvis du kan lide historiske kærlighedsbøger, er vild med Simona, eller bare trænger en rigtig god og kærlig historie.

(Den har været lidt længe undervejs… da den jo udkom d. 20. juni 2019.)

Der er 5 ud af 5 hjerter til Forpligtelser. Jeg var underholdt hele vejen igennem. Og det på trods af, at den er “fra” 1349 – noget jeg normalt undgår 😉Flamingo Books, Flamingobooks.dk, Flamingo, Simona Ahrnstedt, Forpligtelser af Simona Ahrnstedt, Forpligtelser, Kærlighed, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Krumme læser, Anmeldereksemplar, Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive denne anmeldelse, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodiebox // September 2019