Forpligtelser // Boganmeldelse // Simona Ahrnstedt

Skammekrogen // Boganmeldelse // Sofie Sarenbrant

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Skammekrogen

Forfatter: Sofie Sarenbrant

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi

Serie: Emma Sköld – nr. 7. 

Udgivet: 25. september 2019

Antal sider: 394

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.

Du er ikke alene, Be kind always, Sofie Sarenbrant, Skammekrogen Sofie Sarenbrant, Skamvrån, People's Press, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse af Skammekrogen, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldereksemplar, Emma SköldFra bagsideteksten:

En ung pige lægger sig på sporvognsskinnerne i Stockhomsforstaden Bromma og lukker øjnene. I en anden del af Sverige ligger en mand levende begravet i skoven og venter på en afslutning. Ingen af ders familiemedlemmer eller venner ved noget om den katastrofe, der truer. Kan deres liv reddes? 

De to mennesker kender ikke hinanden, men har noget livsvigtigt til fælles. Det er op til kriminalinspektør Emma Sköld at finde sammenhængen, før det er for sent. Men sagen tager en uventet drejning og bliver langt mere personlig og skræmmende, end Emma kunne have forestillet sig. 

*************************************************************************

7. bind om kriminalinspektør Emma Sköld. Hvis ikke du har læst de forgående, vil jeg stærkt anbefale det, men jeg har også hørt fra andre, at man kan springe ind her. Jeg synes bare man mangler nogle informationer hvis man gør det.

Emma og Nyhlén er gået fra hinanden. De er blevet forældre, og Emma er startet på job, mens Nyhlén tager resten af barselsorloven. Emma synes det er hårdt at være væk fra pigerne, men nyder på den anden side også at arbejde igen. Og især at arbejde sammen med sin nye makker Krille.  En fyr som Nyhlén til gengæld ikke rigtigt kan snuppe.

“Tårerne begynder at løbe. Nelly bekymrer sig virkelig. Julia rækker ud efter toiletrullen på natbordet og pudser næse. Rullegardinerne er trukket ned, og værelset er lige så mørkt som Julias tanker. Hun ønsker intet inderligere, end at have en rigtig ven. Nogen på hendes egen alder, der bekymrer sig om hende. Men det har Liv sat en stopper for. Liv har haft et år til at bagtale Julia så meget, at alle holder sig væk, som om hun var ebolasmittet. Ingen synes, at det er besværet værd at give hende en chance og at risikere at havne på Livs shitliste.”

Mens Nyhlén får en opringning som han ikke lige havde regnet med, ser han også ting, som han håber ikke passer. Alt imens en ung pige kæmper en hård og uretfærdig kamp.

Emma’s tanker om Ines, der reagerer på sin nyfødte lillesøster, får hende unægtelig til at tænke på sin egen søster Josefin. Gad vide om hun også reagerede på samme måde ?

“Mens hun går hen på politigården, ringer Emma til Josefin, men hendes søster tager ikke telefonen. Kan Emma have sagt eller gjort noget, siden Josefin var så kryptisk og kort for hovedet dagen før? Måske er hun sur på Emma, fordi hun lader deres forældre tage sig af Ines, når hun arbejder. Josefin synes, at Emma udnytter dem, men det er ikke så nemt at få tilværelsen til at hænge samen som enlig. Emma er på vej hen til Krille, der venter i garagen, og hendes tanker om søskendeskænderier forsvinder. Det er på tide at køre nordpå for at tale med kollegerne i Dalarna og gå rundt på findestedet. Krille står lænet op ad køleren og revner i et smil da han får øje på hende. “Hej, siger han og omfavner hende. Omfavnelsen varer lidt for længe. Emma slipper taget og mærker til sin store irritation, at knæene ryster.” 

Super spændende bog fra side 1. Siderne vender sig selv, og det er en bog du ikke kan lægge fra dig igen. Sådan har jeg haft det med alle bøgerne i denne serie. Jeg er vild med Sofie Sarenbrants skrivestil, og hun rammer lige ind i hjertekulen, med alt det dagligdags, det almindelige, det kærlige, det spændende, og giver et frisk pust til den daglige trummerum. For mange af tingene er noget der kunne ske i en helt almindelig familie.

Vi skifter synspunkt. Hvor vi bl.a. følger en historie tilbage i tid, som vi ikke ved hvem fortæller. Vi følger også Emma, Julia, Josefin, Nyhlén, og et par andre. Og fordi de er så mange, tror jeg, at det gør, at du lige må have et afsnit mere 😉

Vi møder nogle personer heri, som vi måske alle kender, eller har kendt. Mange har prøvet at blive mobbet, eller kender nogle der er blevet det. Måske har du selv været en mobber? Så vil du her lære lidt om, hvad der sker med dem der bliver mobbet. Det er nok det der gør den så “nede på jorden”. At det kunne ske for os alle, og det gør den bare så nærværende. Men den handler også om selvmord. Et emne der ligger mig meget på sinde. Hvem ved hvad der lige præcis skal til, for at skubbe en person, den sidste mm. ud over kanten? Var det noget nogen sagde, eller gjorde? Jeg vil sige, at hvis du selv kæmper en kamp mht. til præcis dette emne, er jeg ikke sikker på at det er en bog for dig. Det er ikke på alle tidspunkter/stadier i mit liv, hvor jeg ville have haft godt af at læse den ihvertfald. Men hun skriver smukt omkring det, og fanger nerven – tråden lige midt i.

Når det er sagt, er jeg, som altid, vild med Sofie Sarenbrant.

Og der er naturligvis 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ herfra til Skammekrogen. Den blev ikke lagt ned, før jeg var færdig.

Jeg læser altid “Forfatterens Tak” når jeg har færdiggjort en bog. Nogle gange giver det stof til eftertanke. Nogle gange er det sjovt, nogle gange er det bare en tak, til dem der har hjulpet med bogen. Denne gang ramte det mig extra hårdt, da hun her fortæller om en personlig beretning. Og især “Det kan ikke ses udenpå, hvordan man har det indeni. Og når nogen i ens nærhed vælger at afslutte sit liv, efterlader det os andre med alle de ubesvarede spørgsmål.” Den lader jeg lige stå lidt. For hvor er det sandt! Ingen kan se når man kæmper psykisk. Be kind. Always ❤️Sofie Sarenbrant, Skammekrogen Sofie Sarenbrant, Skamvrån, People's Press, Anmeldelse, Boganmeldelse, Boganmeldelse af Skammekrogen, Krummeskrummelurer.dk, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Anmeldereksemplar, Emma SköldBogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens interesser. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forpligtelser // Boganmeldelse // Simona Ahrnstedt