Sommerfugl i frost //Boganmeldelse // Sylvia Day

Refugium //Boganmeldelse // Anita Albers

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Refugium

Forfatter: Anita Albers

Forlag: Brændpunkt

Genre: Roman

Udgivet: 7. februar 2020

Antal sider: 294

Læst som: Papirbog modtaget af forlaget, efter aftale med forfatteren.  anmeldelse, boganmeldelse, anmeldelse af , krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Refugium, Anmeldelse af Refugium, Anita Albers, Roman

Fra bagsideteksten:

“”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. “Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. “Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. “Tolv,” svarede jeg. “Og hvor gammel er du?” “Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. “Nå, der er da et stykke tid til.” “Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. 

*********************************************

Jeg synes det er en smuk og fortællende bog. Den fortæller det hele – på godt og ondt. Hvordan det er at blive skilt. Hvordan det er at stå midt i livet, og ikke helt ved hvad næste skridt skal være. Hvordan det er at føle noget igen, efter det muligvis har ligget i dvale i mange år. At man sagtens kan blive bange, nervøs, fnisende, glad og utrolig forelsket igen. Men også om de tanker man gør sig, når man er den der er flyttet. Den der har taget beslutningen. Den der gør de andre kede af det. Og jeg var flere gange fyldt til randen med tårer – for tit så var det nærmest mig hun skrev om.

“Den velkendte lugt af mange års laden og gøren slog mig i ansigtet det øjeblik, jeg trådte indenfor. Den blandede sig med duften af kaffe og noget andet, noget nyt, eller var det et fravær? Var det mig, der ikke længere indgik i husets lugt? Max trådte til side og lod mig komme forbi. I entréen så alting ud, som før jeg flyttede. De samme malerier på væggen, det samme rektangulære, persiske tæppe på gulvet.” 

Juliane tager til hendes afdøde mosters gård. For at finde ro, hvile og kunne tænke. Et refugium – hvor der er plads til alle hendes tanker. Hvad skal hun nu? Skal gården sælges? Kommer hendes døtre og besøger hende? og hvad skal hun stille op med eksmanden? Er der nogle følelser tilbage, eller er det helt slut? Var det lettere bare at vende tilbage til det kendte? Og så møder hun barndommens ven. Janus. Han har også sit at kæmpe med, men Juliane føler at han finder ro når han er hos hende for at hjælpe. Men ro fra hvad? Og hvorfor forsvinder han pludseligt igen.

“Det var jo lige så meget min egen skyld. Jeg kunne jo bare have bedt ham om at hjælpe. Så er jeg sikker på, han havde gjort det.” Ville han det? Ja, helt sikkert. I hvert fald til at begynde med. “Jo jo, men nu taler jeg jo ikke om skyld. Det har ikke noget med skyld at gøre. Det handler om at kunne holde sit liv ud.” Paula lyder en smule vred. Jeg kan ikke tælle de gange, hun har opfordret mig til at forlade Max. Han udnytter dig, kunne hun sige. Er det, hvad du vil bruge resten af dit liv på” Tanken om resten af livet skræmmer mig stadig. Jeg gyser og stikker hænderne dybere ned i lommerne. “Nogle gange tænker jeg på, om det var det rigtige at gøre. Pigerne hader mig.” 

Jeg synes Anita Albers skriver helt fantastisk. Jeg var fanget helt fra start. Måske er det fordi jeg selv netop har gennemgået en skilsmisse, og kan føle helt ind i hjertet, hvad hun har følt, tænkt og oplevet. Jeg ved godt, at ikke 2 forløb er ens. Men det er som om jeg connecter lidt med hende – selvom det lyder lidt sjovt. Og det var også derfor jeg sagde ja, da hun spurgte om jeg ville læse hendes bog. Jeg tænkte at jeg muligvis kunne blive klogere, eller få nogle informationer jeg kunne bruge til noget. Jeg kender ikke mange der er blevet skilt, og jeg er den første i min familie, så jeg har ikke haft så mange sparringspartnere til det her. Venner har jeg haft! Masser af dem, og de støtter mig stadig ♥ Men det er lidt anderledes at læse om noget man selv har oplevet. Dermed ikke sagt, at du ikke kan få noget ud af bogen, hvis du ikke er blevet skilt. For det kan du. Det er betragtninger på livet. Det er selvkærlighed, fortvivlelse, savn, kærlighed og venskab når det er smukkest. Skøn og befriende synes jeg den er.

“Vi kravlede op på bredden og lagde os ved siden af hinanden på ryggen. Vi åndede tungt og lo, som vi altid gjorde, når vi havde svømmet ud til øen.”

Det er som om, jeg selv bliver 13-14 år, og kan huske hvordan det var, da jeg mødte ham, som jeg siden har kaldt min “sommerferiekæreste”. Den glæde i maven, sommerfuglene. Dem kan jeg næsten føle igen. Og det er lidt sjovt, det der med sommerfugle i maven. At man kan få dem selvom man er så gammel 😉 Jeg havde ikke helt troet det, da jeg for et år siden lod mig skille fra min mand igennem 20 år. Men det kan man. Man bliver aldrig for gammel til kærlighed, sommerfugle i maven og forelskelse. Og når man er forelsket er man 17 år igen 😉

Der er 5 hjerter ud af 5 til Refugium. ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ anmeldelse, boganmeldelse, anmeldelse af , krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar, Refugium, Anmeldelse af Refugium, Anita Albers, Roman

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for denne anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfugl i frost //Boganmeldelse // Sylvia Day