Djevelens Yngel // Boganmeldelse // Myriam H. Bjerkli

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Djevelens Yngel

Forfatter: Myriam H. Bjerkli

Forlag: Capitana Forlag (Norge)

Genre: Krimi

Serie: Kodal-triologien. Nr. 1 er Lille Linerle og nr. 2 er Stella Polaris.

Udgivet: 2020

Antal sider: 400

Læst som: Hardback, modtaget af forfatteren.

Ni år gamle Eivind blir kidnappet av en kvinne midt i Sandefjord sentrum, samme dag som 17 år gamle Tobias forsvinner under en sykkeltur i Kodal. Politiførstebetjent Håkon Haakonsen fokuserer først og fremst på Eivinds forsvinning. Hvem vil kidnappe en ni år gammel gut? Da han etter hvert får mistanke om at kidnapperen er guttens halvsøster, Mari, som forsvant for mange år siden, blir det enda mer uforståelig. Hvorfor har hun kommet tilbake og tatt med seg lillebroren sin? Da sykkelen til Tobias blir funnet, skjønner Håkan at heller ikke Tobias har forsvunnet frivillig. Noe har skjedd ham, men det finnes ingen spor. Og så får politiet en drapssak i hendene. Har de tre sakene noen sammenheng?

************************************************

Jeg har modtaget bogen fra forfatteren der er norsk, og har derfor læst bogen på norsk. Anmeldelsen bliver på dansk, men citaterne bliver direkte sat ind – og er derfor også på norsk. Jeg vil rigtig gerne læse norske bøger på originalsproget. Jeg har flere gange læst norske bøger der er oversat til dansk, og det kæmper min hjerne lidt med at styre 😉 Fordi der er en del der er oversat, noget måske lidt forkert, og andre ting der ikke er oversat. Derfor siger jeg som regel ja tak, til de norske forfattere jeg kender, som gerne vil sende mig deres bog. Jeg har læst og anmeldt Myriam Bjerkli’s sidste bog – Stella Polaris også. Den første bog i serien – Lille Linerle – har jeg ikke fået læst endnu, men den ligger på hylden. De er alle 3 fritstående, men det er de samme personer der går igen. Og i Djevelens Yngel, kommer Mari tilbage – hun var med i Lille Linerle.

“Anders stoppet i døråpningen. “Mann? Er vi sikre på at det er en mann? spurte Anders. Håkon strøk en hånd over den blanke skallen. “Nei, vi er vel ikke det. Men det er noe med brutaliteten som gjør at jeg tror det.” Anders nikket så vidt. “Det kan også være en veldig sint kvinne. Daniel var fremdeles svak og lå til sengs, og med den kniven… han nølte litt, “Selv en unge kan drepe noen med en så skarp kniv.”

Vi følger de samme personer som vi møder i Stella Polaris, så jeg tænker at det er en god idé at have læst de første bøger, for at få med hvad de har gjort, og hvordan de har det – og ikke minst hvorfor. Selvom jeg kun har læst Stella Polaris og ikke Lille Linerle, kan jeg godt følge med, men det tror jeg ikke jeg ville kunne, hvis jeg var startet med denne. Der kører 2 forskellige historier, der selvfølgelig sammenfattes til sidst.

“Han bannet og slo knyttneven hardt i sitt eget lår. Hvorfor hadde han flydd på ham? Hva var det han hadde tenkt på da han prøvde å jule opp en skadet gutt? Hvis politiet fant dem her sammen, kom de til å sette ham i fengsel. Marius hulket. Tante Hannah hadde sagt at han kom til å bli akkurat som faren sin. Slem. Enda han prøvde så mye han kunne å være snill, så nyttet det ikke. Tante Hannah hadde rett. Han var slem. En djevelunge.” 

Stella bor med sine 2 drenge i sit nye hus. Daniel ligger fortsat i koma på sygehuset, efter han faldt ned fra altanen hvor de boede før. Hun har sin veninde Hannah, boende i kælderen, det er dejligt for hende, at der er en der kan tage sig af drengene, hvis hun skal ud af døren, eller simpelthen bare har brug for armene fri. Hun hjælper meget, og Stella er hende meget taknemmelig for hendes hjælp.

“Hannah pekte på et av bildene. “Er ikke det han politimannen som vi snakket med? Han skallede?” Stella nikket. “Jo, han heter Håkon. Det var han som fant Daniel da han … falt.” De så på hverandre, den blonde venninnen smilte skjevt og strøk henne lett over kinnet. Ingen av dem sa noe. Det var et uhell, tenkte Stella for sikkert tusende gang. Det var ikke meningen å dytte ham. Det var et uhell. Hannah kikket nok en gang bort på dataskjermen. “Vi får håpe at de finner guttungen,” sa hun. Ja, tænkte Stella. Og at Daniel aldri våkner.”

Eivind bliver bortført. Tobias er ikke til at finde. Nogle kører galt. Nogle rydder op efter det. Mange er forvirrede, og mange forstår ikke helt hvad der sker. Glæde. Sorg. Frygt. Kærlighed. Intet er helt sort/hvidt.

Plottet er velgennemtænkt, og ikke noget jeg har læst før. Man tror man ved hvad der sker, men så skifter plottet lige pludseligt, og intet er som det så ud.

Jeg er vild med Myriam’s skrivestil. Hun skriver mørkt, men letlæseligt. Personkarakteristikkerne er godt beskrevet, og ligeledes er omgivelserne, så man føler man er der selv. Det er let at følge med i handlingen, og der sker ikke for mange ting på én gang. Dejligt og overskueligt. Jeg så gerne Myriam H. Bjerkli sine bøger filmatiseret. Man når at være virkelig sure på nogle af personerne. Man bliver glad i andre, og man hepper og glædes når noget går godt. Jeg tror ligefrem der er et par personer jeg hader… Og det gjorde jeg egentlig allerede i Stella polaris 😉 Men det betyder jo bare, at karakterene i bøgerne betyder noget for én. At hun har ramt et ømt punkt, og lige midt i hjertet. Jeg håber der er et dansk forlag, der får øjnene op for Myriam Bjerkli, da jeg synes alle skal have fornøjelsen af hendes historier. Ellers er norsk helt ok at læse og forstå, så måske skal man bare kaste sig ud i det?

Der er 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥ til Djevelens Yngel. Jeg glæder mig til at se, hvad hun kommer til at skrive næste gang. Denne var jo sidste del i Kodal-triologien. Well done Myriam!

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen.