Der går altid et tog til New York // Carey Heywood // Boganmeldelse

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Der går altid et tog til New York

Originantitel: Fix Me Not.

Forfatter: Carey Heywood

Forlag: Palatium Books

Genre: Kærlighed / NA

Serie: 2. bind i Woodlake-serien. (Et rigtigt håndværkertilbud er nr. 1.)

Antal sider: 278

Udgivet: Forår 2020

Læst som: Bog. Modtaget af forlaget. Fra bagsideteksten.

Paige Sullivan er netop hjemvendt fra New york med kufferten fuld af skuffelser. Hun har mistet sit firma, sin kæreste og alle sine penge. Paige bor på sin mors sofa i Woodlake, New Hampshire, mens hun prøver at finde ud af hvad næste skridt skal være. Hun drømmer om at kunne genoptage karrieren som eventplanner – måske i Texas, hvor der ikke er nogen, der kender hende. Hvad Paige ikke drømmer om, er at gøre rent for andre, stå i en sølle kaffebar om dagen og et endnu mere sølle værtshus om aftenen for at skrabe penge sammen til sin drøm. Asher Thompson har bygget sit eget hus udenfor Woodlake, og det passer ham forrygende at bo helt alene uden at blive forstyrret af andre. Han er lidt af en eneboer og bruger al sin tid på sit arbejde som selvstændig snedker og er egentlig godt tilfreds. Hans familie besøger ham fra tid til anden dels for at bade i den sø, der ligger på grunden, dels for – uden held – at få ham til at være mere social. Da Paige bliver nødt til at overtage rengøringstjansen hos Asher, bliver hans fredelige liv og omgivelser fuldstændig forandret. For selvom de irriteres vanvittigt over hiannden, sker der noget når modsætninger mødes.

********************************

Paige har hørt om Asher i en uendelighed. Hun er sikker på, at hendes mor hellere ville have Asher til søn, så meget taler hun om ham. Og favoriserer. Køber fødselsdagsgave. Taler om. Asher dit og Asher dat… Paige ville ønske hun dog ville holde op, han hænger hende langt ud af halsen. Men da Paige mor har et grimt fald hos Asher, og derfor ikke længere kan købe ind og gøre rent for ham… Ja, så bliver det Paige’s job at gøre det. Hurra… eller noget. Men udover at hjælpe Asher, arbejder hun også på en cafe om morgenen, og en bar om aftenen. Hendes karriere i New York ligger i ruiner, og lige nu skal hun bare tjene nogle penge, så hun kan starte helt forfra.

“Nu står jeg barfodet med afskallet neglelak på tåneglene foran et menneske, som min mor ville foretrække at være mor til, mens jeg står midt i et lille angstanfald. Fedt. Den næste indånding er forhåbentlig lydløs, idet jeg tager mod til mig og retter mig op. “Hej Mr. Thompson.” Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan få mig selv til at sige hans fornavn. Mit bud er, at jeg er træt af at høre om Asher.”

Skønne personkarakteristikker, og jeg ser dem alle for mig lysende klart. Ligeledes med søen, og udsigten omkring, har man bare lyst til at dvæle lidt mere i. Besøge? JA tak, helt klart. Man kommer lynhurtigt til at knuselske både Paige og Asher. Og jeg tror især det er fordi man får historien fra begge sider. Asher elsker hans stille liv helt uden for byen. Stilhed og ro, og hvis han bare kan få lov til at gå i sit værksted og arbejde, så er alt perfekt til ham. Vi får også lige et øjeblik med Ashers søskende, og det er jo altid dejligt at høre om dem “Vi kender” fra historien før denne.

“Da jeg sætter mig ind i min mors bil, fortryder jeg, at jeg ikke gik ned til søen, inden jeg satte mig ind. Det ville have været akavet at gå derned, mens Asher var til stede. Det ville være noget andet, hvis han var optaget af at arbejde. Det her sted er hans. At nyde udsigten føles lidt som at stjæle hans øl, hvis han da overhovedet drikker øl.”

Det der starter som et hadforhold til Asher, som bare er Paige’s mor’s “favorit person”, udvikler sig selvfølgelig gradvist 😉 Det er ham hun elsker at hade. Ham hun hører om konstant, og er ved at kaste op over.  Men jo mere Asher viser sit sande væsen, og Paige er i hans hus mere og mere, sker der selvfølgelig en udvikling. Så læn dig blot tilbage og nyd det.

“Netop da bliver døren ud til gangen, der fører ud til værkstedet, åbnet, og han kommer ind i bar overkrop. Jeg suger synet til mig. Hvorfor har han ikke en trøje på? Han kan da ikke bygge ting uden at have en trøje på? Det lyder underligt, at man har sikkerhedsbriller på, når man ikke har en trøje på? Så bliver han jo bare dækket af savsmuld og lak, mens det flyver om ham med små stykker træ, der giver ham splinter i brystkassen.”

Carey Heywood skriver jo som en drøm. Jeg nævnte det også da jeg anmeldte Et rigtigt håndværkertilbud, og det har altså ikke ændret sig. Flydende, frit, sødt, kærligt og med de her øjeblikke af ren kærlighed (og had.. off course 😉 )

“Tager du pis på mig?” Lyden af Paiges stemme fører mig tilbage til virkeligheden. Jeg ser ud af vinduet og slukker hurtigt for pandelampen, da hun skygger for øjnene. Da den er slukket, kan jeg et øjeblik ikke se noget i mørket på parkeringspladsen. Jeg tager læsebrillerne af og gnider øjnene. Jeg har lært, at Paige altid ved, hvad hun skal sige. “Hvorfor er du her stadig?” Jeg blinker med øjnene og kan efterhånden se hendes ansigt og hendes panderynken. “Jeg har tænkt mig at følge dig hjem.” Hendes øjne lyner, mørket er ikke i stand til at skjule vreden i dem. “Og hvad så, hvis jeg ikke skal hjem?” Jeg tager fat i dørhåndtaget, men hun slår hånden mod ydersiden af bildøren. “Du bliver bare derinde, Bigfoot. Jeg kører nu, og du skal ikke følge efter mig.” Jeg følger hende med blikket, da hun går hen til sin bil og smækker døren, efter hun har sat sig ind. Det flyver med grus, da hun hurtigt bakker ud, og dækkene hviner ude på asfalten. Et øjeblik efter bakker jeg selv ud og har ikke tænkt mig at skjule, at jeg følger efter hende. 

Der er 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥ til Der går altid et tog til New York. En af de bøger hvor siderne vender sig selv, og man er fuldstændig opslugt fra start til slut. Jeg glæder mig til næste bog 😀 

 Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.