Mit navn er Viktor // Boganmeldelse // Marianne Monteau

Hævnen // Boganmeldelse // Inger Wolf

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hævnen

Forfatter: Inger Wolf

Forlag: Peoples Press

Serie: Pyromanen 3. 

Genre: Krimi

Udgivet: 22. juni 2020

Antal sider: 364

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget.  Inger Wolf, Pyromanen, Hævnen, Klara Larsson, Sebastian Vinther, Mofibo-original, Peoples Press, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Fra bagsideteksten:

I den lille Nordsvenske by Lycksele begås en sen nat et brutalt dobbeltdrab på et forældrepar. Samtidig forsvinder et af familiens tre børn, den 8-årige Veronica. Datteren viser sig at have en slående lighed med Klara Larsson – en anden 8-årig pige, som forsvandt for 30 år siden. Hun dukkede op igen et år senere, men hendes bortfører med elefanthuen blev aldrig fundet, så nu kontakter politiet Klara for at undersøge, om der er flere lighedspunkter mellem de to sager. Klara har i mange år boet i Danmark, hvor hun er brandefterforsker hos Østjyllands Politi, men hun har slet ikke lyst til at blive konfronteret med sin fortid. Alligevel ender hun med at give efter og sammen med kæresten og kollegaen, Sebastian Vinther, rejse tilbage til barndomsbyen. For måske kan hun ved samme lejlighed få opklaret, hvem der har sendt hende anonyme breve fra Lycksele. Men da endnu en pige bortføres, stiger presset på Klara for at finde gerningsmanden og samtidig løse gåden om sin egen fortid. 

*******************************************

Før jeg gik i gang med bogen her, havde jeg læst og lyttet til de 2 forgående bøger på Mofibo (Sorger og Giften.) Serien er nemlig skabt som en Mofibo-original, et samarbejde mellem Mofibo og People’s Press – som er udkommet på Mofibo først. Men denne gang udkom bogen som papirudgave og på Mofibo på samme tid.

Det er de første bøger jeg læser af Inger Wolf, men det er bestemt ikke de sidste. Bogen udkom samme dag, som jeg faktisk skulle have været til bloggermøde med Inger Wolf på Horsens bibliotek. Det er et nystartet koncept, hvor vi i Jylland forsøger at samle en håndfuld bogbloggere, så vi kan netværke og hjælpe hinanden. For det er nemlig det gode blandt bogbloggere i Danmark – der er ikke rigtig noget konkurrence, smålighed og jalousi. Vi vil hinanden, og vi støtter og bakker hinanden op. Det er jeg helt vild med.

Desværre endte det med at min yngste søns translokation blev rykket til netop denne dag, og det var jo i særdeleshed vigtigere, så derfor deltog jeg ikke. Jeg nåede lige flokken i 25 min. efter de var færdige med at spise. Så hyggeligt endelig lige at få hilst på dem igen. Det er rigtig længe siden sidst, især pga. den her coronatingest…

Klara har lovet sig selv, at hun ikke skal tilbage til Lycksele. Nogensinde. Men alligevel siger hun ja, da hun kan komme op og hjælpe politiet med at finde en forsvunden 8-årig pige. Måske er der nogle lighedspunkter fra hendes egen forsvinding? Og pigen ligner til forveksling hende selv i den alder. Gad vide om det er det bortføreren går efter. Men kan det virkelig være den samme, eller er der en copycat? Så mange år efter? Klara finder det mærkeligt, og derfor bliver det også lidt interessant. Klara og Sebastian tager afsted, og der går da heller ikke længe, inden de (igen) går deres egne veje, og spørger sig for i lokalsamfundet. Klara opdager også ting om sig selv, og er glad for hun er taget afsted. Der er også en lille spirende kærlighed mellem de 2 som har rumsteret lidt i de 2 forgående bøger, så det var også spændende at læse om. Jeg kan godt lide når der både er krimi og kærlighed i samme bog.

“Mens han viftede med politiskiltet, kunne han allerede høre den skideballe, han ville få, når politichefen hørte, at han stadig udspurgte folk i hans distrikt. Der ville sikkert ikke gå længe, inden han havde Mortensen i røret. Men de skulle i forvejen stå skoleret for episoden med Lusen, og Dahlén var sikkert heller ikke begejstret for, at de ikke med det samme havde henledt hans opmærksomhed på Ove Ludvigsson eller for den sags skyld sendt Benjamins tegninger til ham, så hvor meget værre kunne det blive?”  

Indimellem var jeg virkelig irriteret på Sebastian. Magen til nysgerrige rad, skal man da lede længe efter. 😉 Han har indimellem ikke rigtig situationsfornemmelse for hvordan Klara har det. Men på den anden side, blev jeg også rimelig træt af Klara nogle gange. At hun da ikke nogle gange bare lige kunne… Nå ja – det må du selv læse om 😉 Jeg vil ikke spoile for meget. 😉

“”Og huskede du så gerningsmanden?” Hvem han var?” “Nej, han havde elefanthue på hele tiden.” “Men du så noget?” “Ja. Noget.” “Som hvad?” “Jeg huskede… et mørkt rum uden lyde. Og at jeg ikke turde bevæge mig. Og at jeg var bedøvet. Men jeg er bare så sindssygt træt, Sebastian. Jeg har ikke lyst til at tale om det lige nu. Kan det ikke vente til lidt senere? I aften måske? Efter en god middag på hotellet?” Han bed sig i læben. Hun lukkede ham ude igen. Var det virkelig så svært at tale med ham om det?”

Inger skriver godt og fængende. Hun formår at skildre personkarakteristikkerne så man på ingen måde er i tvivl om, hvordan de ser ud, og tit ved man også hvad deres næste træk er, før man læser det. Nu hjælper det måske også, at jeg har læst alle 3 lige i rap, så jeg har dem fuldstændig inde under huden. Jeg synes det har været fantastisk igennem de 3 bøger, at vi har været i både Danmark, Norge og Sverige. <3

Der er mange snirklede veje på vej mod slutningen af bogen. Og jeg bliver overrasket undervejs. Plottet er velgennemtænkt og anderledes.

Jeg giver bogen 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥  Jeg har været fanget hele vejen igennem, og nærmest ikke kunne lade den ligge. Når jeg gik på arbejde havde jeg sæson 1 eller 2 i ørene, og når jeg kom hjem læste jeg. Én af de ting jeg elsker ved Mofibo! At man kan gøre begge dele, og at systemet bare finder derhen hvor man var sidst – uanset om man læser eller lytter. Jeg blev ret hurtigt fanget af konceptet Klara Larsson og Sebastian Vinther. Så alle 3 har fået en samlet vurdering på 5 hjerter. Inger Wolf, Pyromanen, Hævnen, Klara Larsson, Sebastian Vinther, Mofibo-original, Peoples Press, anmeldelse, boganmeldelse, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit navn er Viktor // Boganmeldelse // Marianne Monteau