Min bedste fjende // Boganmeldelse // Sally Thorne

Boganmeldelse

Reklame/Anmeldereksemplar

Titel: Min bedste fjende

Originaltitel: The Hating Game

Forfatter: Sally Thorne

Forlag: People’s Press

Genre: Kærlighed

Antal sider: 394

Udgivet: 28. maj 2020

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:

Lucy og Joshua er rivaler. De er kollegaer på forlaget Bexley & Gamin, hvor de arbejder som assistenter for firmaets to direktører, og da en forfremmelse bliver stillet én af dem i udsigt, begynder en ihærdig kamp om chefernes gunst. Men efterhånden som jagten på forfremmelsen skrider frem, og de gradvist lærer hinanden bedre at kende, bliver det sværere og sværere for dem at være konkurrenter… For hader de nu også hinanden så meget, som de selv tror? 

********************************************

Joshua og Lucy sidder i samme kontor – og de kan stirre på hinanden hele dagen. De har hver deres chef, men arbejder med det samme. Deres 2 firmaer har fusioneret, og en del blev opsagt, bl.a. Lucy’s bedste veninde. Fra dag 1 har Lucy forsøgt at blive venner med Joshua, men han er som en lukket bog, og de bruger mest tid på at stirre på hinanden. Joshua har en lille bog, hvor han hver eneste dag sætter en masse mærker. Lucy ved ikke hvad de betyder, men er ret sikker på, at det har noget med hende at gøre.

“Nu er vi igang med en Stirrekonkurrence. Jeg bør nævne, at det endelige mål for alle vores lege, spil og konkurrencer, er at få den anden til at smile eller græde. Noget i den stil. Jeg finder ud af det, når jeg vinder. Jeg begik en fejl, da jeg først mødte Joshua: Jeg smilede til ham. Mit allergladeste og største smil, og mine øjne strålede af dum optimisme og tro på, at den her fusion ikke var det værste, der nogensinde kunne overgå mig. Hans øjne scannede mig fra top til tå. Jeg er kun en tooghalvtreds, så det tog ikke så lang tid. Derefter kiggede han ud ad vinduet. Han smilede ikke tilbage, og på en eller anden måde føler jeg, at han har båret mit smil rundt i sin brystlomme lige siden. Han fører. Efter vores indledende dårlige start tog det os kun et par uger at overgive os til vores gensidige fjendtlighed. Som vand, der drypper ned i et badekar – før eller siden begynder det at løbe over.”

Selvom de hader hinanden, har de en “banter” dagligt, som får mig til at grine, og smile. Indimellem krummer jeg tæer, og får en lille tåre i øjenkrogen. De gør det godt, og de har den samme form for humor og går egentlig ret godt i spænd. Hvis de da bare ikke hadede hinanden så meget. Men gør de nu også det?

“Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at han er grim. Han burde være en lavstammet, fed trold med løbende øjne. En haltende, pukkelrygget vanskabning. Med vorter og bumser. Gule tænder og løgånde. Men det er han ikke. Han er rimelig meget præcis det modsatte. Endnu et bevis på, at der ikke er nogen retfærdighed til i verden.”

Lucy bliver, som en tjeneste, lokket med på en weekend med Joshua’s familie, hvor hun skal forestille at være hans “kæreste”. Joshua er ikke glad for sin familie, i særdeleshed sin far, og Lucy forstår hvorfor. Det bliver en begivenhedsrig weekend på mange planer.

“Jeg kunne godt komme igennem den her weekend, hvis ikke hans hænder var så smukke. Eller hvis ikke hans hud duftede så dejligt. Mine øjne tager på en lille vandretur. Neonbelysningen får alle andre til at se blege og usunde ud, inklusive mig, men han stråler på en eller anden måde af livskraft. Jeg lægger mærke til et svagt drys fregner henover hans næse. Jeg må have haft mine hadbriller på under det meste af vores arbejdsforhold, for jeg har helt ærligt aldrig set så lækker en mand i levende live. Alt ved ham er dejligt. Han drypper praktisk talt af kvalitet og luksus, og alting er så fuldkommen rigtigt. Hver eneste del af ham er perfekt skabt og vedligeholdt. Jeg kan ikke fatte, at jeg har spildt al den tid på ikke at beundre ham. “Du er som en smuk væddeløbshest.” Jeg sukker, en lille smule omtåget. Jeg skulle have forsøgt at få noget søvn i nat. Han blinker. “Tak. Dit blodsukker er virkelig nede at vende. Du er helt hvid i hovedet.””

Fans af Sophie Kinsella vil elske Min bedste fjende. Hun er humoristisk, Har svar på tiltale, blander både søde hemmeligheder og store planer. Bogen er relatérbar, og jeg føler (indimellem) at jeg er (eller kunne være) Lucy. Kan praktisk talt mærke hende og Joshua’s Stirrekonkurrencer. Jeg har lyst til at dykke ned i Joshua’s lille bog, og se de mærker han sætter. Jeg kan føle Lucy’s 152 cm., som var hun 180 høj. Hun er sådan én man har lyst til at være. Og Joshua er sådan én man har lyst til at møde. Sally Thorne skriver fantastisk, og gør dig selv den tjeneste at læse den, du vil ikke fortryde. Nu har jeg jo lige læst og anmeldt Hvis bare du var min af Mhairi McFarlane, og det er i samme kategori, og jeg finder mange paralleller mellem de 2 bøger og forfattere.

Der er naturligvis 5 krummehjerter ud af 5. ❤❤❤❤❤ til Min bedste fjende, og jeg håber at høre mere til Sally Thorne i fremtiden. Jeg kan se hun ihvertfald har skrevet en bog mere, som ikke er udkommet på dansk. Den kunne jeg godt finde på at læse på engelsk. Jeg er sikker på der er lige så meget humor og søde hemmeligheder i den. (Better yet – jeg har netop opdaget den er som lydbog på Mofibo 🎧)

OG så har jeg hørt at Min bedste fjende skal filmatiseres… Jeg er klar 🤩

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.