For barnets bedste // Boganmeldelse // Holm & Bolther

Isola // Boganmeldelse // Katrine Engberg

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Isola

Forfatter: Katrine Engberg

Forlag: Alpha

Serie: 5. bind i Kørner & Werner

Genre: Krimi

Udgivet: 29. september 2020

Antal sider: 355

Læst som: Hard back – modtaget af forfatteren. 

 Isola, Katrine Engberg, Alpha, Alpha Forlag, Kørner og Werner, Jeppe Kørner, Anette Werner, Esther di Laurentis, krimi, roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Jeppe har taget orlov fra politiet og er flyttet til Bornholm vinteren over for at arbejde som skovhugger. Anette står alene tilbage i København og bliver sat til at lede en sag med et parteret lig i en kuffert. Og Esther… hun skriver på en biografi om en kvindelig antropolog, Margrethe Dybris, og har aldrig før følt sig så ensom. En gammel brevveksling, et nyt venskab, en by, og en halv krop og en hel ø bringer Jeppe, Esther og Anette på sporet af en anden tid og tættere på hinanden. Intet menneske er en ø.

***************************************

5. selvstændige bind om Kørner og Werner. Men lov mig lige, at du læser fra starten hvis du går igang med dette skønne makkerpar, som jeg har savnet siden Vådeskud sluttede.

“Hvad siger Organiseret kriminalitet til drabet?” “Det matcher ikke noget,” svarede Falck. “De bander, der dominerer i København for tiden, skyder hinanden på klos hold eller gennem bilruder. De saver ikke hinanden i stykker og lægger ligdelene i gamle rejsekufferter.” 

Verden ser anderledes ud – Jeppe er nemlig på Bornholm, hvor han fælder træer. Han har taget orlov fra politiet (og fra Sara…), og bruger alle sine kræfter på at bygge sig selv op igen, ved at vælte træer og save dem til. Men man kan godt tage Jeppe ud af politiet – men ikke politiet ud af Jeppe, så der går ikke længe, før han snuser en smule til politilivet igen 😜 Bare en smule..

“Nu var Sara og pigerne færdige med aftensmaden. Han kunne høre dem drille hinanden og småskændes i køkkenet. Sara, der tyssede på dem, gryden med ris, der var brændt på. Liv. Og her gik han med en sølvpapirsrulle i en plastikpose og ingen at tale med. Skænderierne, husk dem, mindede han sig selv om, husk fjendtligheden og alle konflikterne. Det gik bare ikke. Der kommer en ny. Kommer der en ny? Tænk, hvis man kunne få at vide, hvor mange gange i livet man får lov at elske. Så kunne man bremse op ved den sidste kærlighed og holde fast gennem alt det svære.” 

Anette sender sin lille familie til svigerfamilien, da hun ved, hun i den kommende tid kommer til at arbejde i døgndrift. Der bliver nemlig fundet et halvt lig i en kuffert.

“Jeppe trak vejret dybt. Selvom han stadig led af tankemylder, havde han været i nogenlunde ro her på øen de seneste par måneder, ladet tiden gå langsommere i den smukke natur. Men det var ved at ændre sig. En mislyd havde sneget sig ind i ligningen og givet skønheden en falsk klang.” 

Vi kender jo Jeppe og Anette ret godt efterhånden, ja også Esther da. Så det er bare som at vende hjem, at læse om dem igen. Men der er også nye personer med i Isola, og nogle kommer man til at holde af, fordi de holder af “vores mennesker”, og andre synes man mindre godt om. Jeppes genbo Orla, er en af de personer man kommer til at holde virkelig meget af. Han bor alene, kan ikke rigtigt se længere, går ikke så godt, men har nogle husdyr som han er rigtig glad for. Dog får han lidt problemer med kommunen da de skal aflevere hans mad, og de ikke bryder sig om hans kæledyr, heldigvis træder Jeppesen til og klarer skærene.

“Solipsisme er tesen om, at ens eget jeg er det eneste, man kan være sikker på virkelig eksisterer. Alt andet kan være produkter af ens fantasi, rumvæsener eller zombier. Du ved kun med sikkerhed, at du selv findes.” “Okay…” Jeppe skulle til at læse videre, da Orla fortsatte. “Men at tro, man er solen i sit eget univers og kan klare sig uden andre, er den ultimative egocentri.” Orla nikkede for sig selv. “Ingen kan klare sig uden andre, Jeppe. Ikke i længden.” 

Anette kommer til at arbejde tæt sammen med Ditte på Bornholm, en ung politikvinde der lige skal lære Anette lidt bedre at kende, før hun tør op. Men efterhånden som bogen skrider frem, bliver de helt gode venner.

“Da hun havde siddet et øjeblik, mærkede hun Idas arme om sin ryg og lod sig trække ind i en omfavnelse. Nærheden gjorde det muligt at trække vejret igen og lettede sorgen. Det vidste hun slet ikke, at hun havde brug for.”

Gregers bliver begravet, og Esther er sønderknust. Nu har hun kun Dóxa tilbage. Og Jeppe. Men hun ender med at tage med Jeppe tilbage til Solskinsøen, da hun skal skrive en bog om Margrethe Dybris. Her passer Esther mest sig selv… hvilket hun jo ikke er så kendt for 😉 Hun har godt af den friske luft ved havet, og godt af at komme lidt ud af København.

“Mens Esther debatterede med sig selv, krøb mørket ind over Bølshavn, langsomt og undskyldende, som om november godt var klar over, at det var urimeligt med så korte dage. Omridset af de gule græstuer, klipperne og de fritstående løvtræer udviskedes, og Esther kom i tanke om, at her intet kunstigt lys var. Klokken var kun kvart over tre om eftermiddagen, men om lidt ville stien under hendes fødder forvandle sig til ankelbrækkende benspænd. Nok bedst at begive sig hjemad.” 

Margrethe Dybris er gået bort, men Esther skal bo i hendes hus, sammen med Margrethes datter Ida, som vil hjælpe hende igang. Sønnen som normalt bor i huset, er – igen – forsvundet, og ingen ved hvor han er. Esther starter med at læse alle Margrethe’s breve, som blev til en del igennem årene, de skal danne grobund for bogen. Og igennem de breve, udspiller sig et helt liv, som langsomt bliver mere og mere nutidigt, og flere og flere hemmeligheder kommer frem i lyset.

“Kære Argy: Det er muligt, at de bornholmske somre er paradisiske, men vintrene går til gengæld ad helvede til. Jeg har vænnet mig til det nu, men føler mig stadig som en figur på et Hieronymus Boschmaleri indimellem. Et misfoster blandt misfostre. Vi bliver sære, når mørket falder på. Sære og sure øboer, som lader vores hemmeligheder kravle op fra kældrene og indtage dagligstuerne. Jeg hørte om en fra Svaneke, de kalder Trusse-Lasse, som hugger undertøj fra folks tørresnore og gemmer det i sin kommode. De siger, han er pædofil. Han er kæreste med Fulde-Bente, men i virkeligheden er det hendes datter, han vil have.” 

Det er jo ingen hemmelighed at jeg har slugt alle Katrine Engberg’s bøger råt, så snart de er udkommet. Hun skriver fantastisk, og har et poetisk præg i sine tekster, som gør dem lette at læse og fordøje. Selv når det er fuldstændig makabert, hænger øjnene bare ved siderne, som næsten vender sig selv. Jeg har flere gange taget mig selv i at holde vejret mens jeg læste.

Når Katrine Engberg skriver, bliver noget af historien til, undervejs. Men nogle gange skriver det sig selv – så kan hun sidde og bande over Jeppe, fordi han ikke gør som hun vil! Det har jeg hørt fra flere forfattere efterhånden, og jeg synes det er så morsomt. Vi ved også, at der er en del Katrine i Jeppe 😉

Katrine var en af de forfattere der var til mini krimimesse på Horsens bibliotek d. 26. september. Her løftede hun for første gang sløret til Isola. Men hun fortalte også om sin skriveprocess, dagligdag og fremtiden for Kørner & Werner.Intet menneske er en ø, Isola, Katrine Engberg, Alpha, Alpha Forlag, Kørner og Werner, Jeppe Kørner, Anette Werner, Esther di Laurentis, krimi, roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Som bloggerpakke denne gang, var der både en bog, en t-shirt og et krus med. På kruset står der på den ene side: Intet menneske er en ø 💚Jeg er SÅ glad for den kop. Og t-shirten er i det lækreste materiale.  (Og jeg kan passe den 😀 ) Nogle af Jer ved, at min bogpakke ikke var ankommet her, og jeg var grædefærdig… En af dem der glæder sig mest – og så kommer den ikke 😭 Jeg var sikker på at posten havde bestemt at den ville han selv beholde (hvilket jeg til fulde forstår… altså). Men Katrine var så sød, at hun tog en med til mig i lørdags ❤ Så jeg startede bogen ved 20-tiden lørdag aften, og blev færdig søndag eftermiddag (altså jeg sov også om natten 😘). Men sådan har det været ved hver eneste Kørner og Werner bog. Jeg er fan, og sådan er det bare. (Og det har ikke noget at gøre med hverken t-shirt eller krus!) Heldigvis, er pakken retur på forlaget, så der er ingen post der har nuppet den.

Der er flere “lag” i mange bøger, og Katrine kan oftest læse dem alle. I Isola, er der også flere lag. Der er sorg, kærlighed, ensomhed og tryghed. Især ensomheden træder meget frem synes jeg, og det er et vigtigt emne. Man kan være ensom på mange måder. Vi kommer feks. helt “ind i” Esther, og mærker hvor ensom hun er. Jeg kan ihvertfald sagtens føle det. Men også Jeppe kæmper med ensomheden. For mange mennesker er ensomhed det mest skræmmende de kender, man er bange for at stå alene. Man kan også sagtens føle ensomhed selvom man er i en flok. Er gift. Er til en koncert. Ensomhed kender ingen grænser.

Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad Katrine Engberg giver sig i kast med næste gang. Desværre fortalte hun os i lørdags, at Isola er – foreløbigt – sidste bog i serien 😭 Cyklus er slut. Nu vil hun gerne noget andet. Og jeg ved det ikke kun er mig, der er ked af, at der ikke kommer mere med Anette og Jeppe.

Der er 5 krummehjerter til Isola ❤❤❤❤❤. Jeg læste den på under et døgn. Jeg var opslugt fra start til slut, og endte med at sidde med tårerne væltende ud af øjnene. Jeg var fanget i Katrines spind, og jeg glemte tit at trække vejret. Et mesterværk, intet mindre. Jeg gættede ikke den sidste brik, før den stod der sort på hvidt! Og jeg kan ligeså godt advare Jer her – der bliver brug for kleenex… Just sayin… Vi kommer rundt om mange ting, men alting hænger sammen, og der bliver bundet smukt sløjfe til sidst. Det eneste jeg manglede, var lidt mere fra Sara 😉

Men husk: Du er ikke alene. Er du ensom – så ræk ud ❤ Intet menneske er en ø 💚Intet menneske er en ø, Isola, Katrine Engberg, Alpha, Alpha Forlag, Kørner og Werner, Jeppe Kørner, Anette Werner, Esther di Laurentis, krimi, roman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. annmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen, og skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For barnets bedste // Boganmeldelse // Holm & Bolther