Rampen // Boganmeldelse // Jesper Stein

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Rampen

Forfatter: Jesper Stein

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Roman

Udgivet: 12. november 2020

Antal sider: 336

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget. 

Fra bagsideteksten:

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer familiens liv radikalt og sætter sit præg på dem alle i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortiden og finde fred med forældrene og sig selv.

************************************

De fleste kender nok bedst Stein som forfatter til serien om Axel Steen. Den hårde, godt brugte, alkoholiske politimand, der skal helt ned i sumpen, gang på gang, før han altid formår at hive sig selv op igen. Jeg er svært glad for Axel Steen, og det er en karakter jeg nyder at læse hver gang der kommer en ny bog. Axel Steen bliver aldrig skånet, og jeg har altid haft et billede af Stein i hovedet når jeg har læst bøgerne. Nu ved vi, at Jesper Stein trækker på personlige erfaringer, og så gør det pludselig lidt mere ondt, at tænke på. Rampen er fiktion, som i videst muligt omfang bygger på virkeligheden. Det er Jespers historie baseret på, hvad han husker, hvad han forestiller sig, og et omfattende researcharbejde.

Hovedparten af bogen foregår i Risskov i årene 1981-83, men vi hører også om forældrenes opvækst, og frem til deres død.

Det er mest Jespers unge år vi hører om ham fra, ellers er det meget koncentreret omkring forældrene. Og selvfølgelig hvordan han takler det hele. Vi får et lille kig ind til Jespers “nutid.”

“I år på scenen på Kampnagel skal jeg læse et stykke op fra Aisha fra en drukscene på taget af 8-tallet, hvor Axel Steen efter lang tids ædruelighed falder i. “Han åbnede en flaske russisk vodka. Gad ikke engang lugte til den. Satte den for munden og smagte, huden på ryggen rejste sig fra vævet, og det isnede fra lænden til issen. Så fyldte han hele munden og drak. Han stønnede af glæde og sagde “ahhhh” tre gange. Kroppen kuldegøs… Det var sjette gang på næsten to år, han drak. Det var jo ikke noget, men det var selvfølgelig forkert. Til forskel fra gamle dage havde han det under kontrol. Helt og aldeles. Det fortalte han sig selv, men han vidste, det var løgn. Hver slurk han sank, var en mundfuld katastrofe. Han drak igen og mærkede varmen skylle gennem kroppen, de frydefulde stik af smerte i ryggen, små nåle borede sig ind i huden på ham, og han vred sig af glæde, og følte sprutten brænde i sin tomme mavesæk.”  Jeg kan høre i hver stavelse, at det er skrevet af en alkoholiker. Ingen anden ville kunne lægge sådan en kærlighed i beskrivelsen af vodkaens fysiske virkning, roen og selvbedraget, det psykiske velvære, der følger efter.” 

Jespers forældre bliver skilt, da hans far, Finn, vælger at gå fra kone og 2 børn, for at leve sammen med en elev. En elev han længe har haft et forhold til, et forhold som Jesper kom hjem og fandt ud af. Vi hører om en lykkelig familie indtil da, for Jesper og hans bror Peter, har nogle gode år, indtil forældrene bliver skilt. Herefter er 17-årige Jesper nærmest eneansvarlig for sin mor, der bedøver sig med piller og sprut. Vi hører om ulykkelig kærlighed, had, ny forelskelse. Men mest om det kæmpe had hun har til Finn. Jesper lægger ører til, han lytter, snakker og prøver. Men det er som om hun kun vil høre det hun vil høre. Og det er svært for Jesper at blive ved med at komme med nyt. De har et meget nært forhold, måske også lidt for nært.

“Jeg sætter mig tæt på min mors seng, tager hendes hånd under dynen og holder den, den er urolig, den klemmer om min. Er det reflekser? Eller der der en rest af hendes bevidsthed der fornemmer, at jeg er her? Jeg tænker på hendes svigt, hendes egocentri, hendes dominans og på, at jeg alligevel har følt mig set og elsket, jeg tænker på, hvor vigtigt det er, at man vokser op med en oplevelse af, at man betyder alt for sin mor eller far. Jeg er en skramlet blikspand med svært forenelige væsker, usikkerhed og angst, selvtillid; ømhed og omsorg, selvdestruktion; kærlighed og troen på, at det hele ender godt, det hele flyder sammen i en blanding, som er mig. En blanding, hun har rørt op.”

Han forsøger at leve sit ungdomsliv, men har svært ved at navigere i det, og der sker en masse omkring ham. Her er det også både med venner, kærester, og nogenlunde alm. ungdom. Men også Jesper har noget at kæmpe med, allerede som ung, og han får afprøvet nogle grænser.

Jesper besøger sin far en gang om ugen, hvor de spiser sammen, og det er fra Finn, Jesper har sin kærlighed til litteraturen. De taler om bøger de elsker, og det at de kan deles om dette, tror jeg gør, at de har så godt og nært et forhold. Vi hører også om Finn og hans unge kone. Deres forhold er meget op og ned, og også her hører Jesper en del, men det er lidt på en anden måde. For Finn lukker dem ikke helt ind i det helligste, og fortæller ikke alt. Også Finn kæmper med et stort alkoholforbrug, men jeg synes langt henad vejen at Finn er et positivt menneske.

“Sæt dig nu her, min dreng. Vil du ikke have et glas?” “Jeg vil ikke have dit forpulede glas. Klokken er halv tolv om formiddagen. Hvor meget har du drukket?” “Jeg har drukket kaffe, simpelthen. Det er den skinbarlige sandhed.” Han vrider sig som en ål på krog. Vifter med hånden hen mod glasset, som om det er den hellige gral, der pludselig har åbenbaret sig for ham, synker en bøvs.” Ja, og så har jeg lige åbnet kartonen der fordi du skulle komme, og vi skulle spise frokost. Et glas, ikke andet.”

På intet tidspunkt i bogen, skriver Jesper Stein for at få medlidenhed. Det er en historie hvor alt kommer frem, og man er med i både det gode og det dårlige, helt fra start til slut. Jeg ved, Jesper har brugt år på at se billeder, besøge og tale med folk fra fortiden og på at researche. Og jeg er sikker på, at det har været ekstremt hårdt mens det har stået på, men det må også være svært at se det hele få vinger nu med udgivelsen.

Heller ikke Jespers eget liv, har været let. Og han fortæller hudløst ærligt, om bl.a. hans mange drukture og skilsmisse. Og at hans opvækst har slået kæmpe skår i alle involverede, er der ingen tvivl om.

Virkelig gribende bog. Jeg har holdt mange pauser undervejs, men jeg var fanget fra side 1. Side 1 var også her, man allerede fik en knude i maven, og vidste at dét her, det blev hård læsning. Det havde jeg hørt det ville være – og det var fuldstændig korrekt. Men det er med Jespers genkendelige skrivemåde, en skrivemåde der bare altid fanger mig. Det er selvfølgelig “sjovere” at læse om Axel Steen, fordi vi ved han er fiktiv, men at han kan skrive, er der ingen tvivl om.

Der er 5 krummehjerter til Rampen ❤❤❤❤❤. Det her er en af de anmeldelser jeg har haft svært ved at skrive, og helt sådan har jeg aldrig haft det før. Men jeg var fuldstændig opslugt af bogen, så det er ikke fordi jeg ikke har følt noget. Jeg tror bare der kører alt for meget rundt oppe i mit hoved, og måske har den ikke helt bundfældet sig endnu. Den er tankevækkende, gribende, hudløst ærlig og jeg må indrømme, at tårerne væltede ud på en af de sidste sider. Præcis samme sted som Jesper selv beskriver at han græder. Da han endelig giver los. Stærk bog Hr. Stein. ❤Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen.