Julia & Jack // Boganmeldelse // Anna Lönnqvist

Hjerteblink // Boganmeldelse // Marie Louise Cornelius

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hjerteblink

Forfatter: Marie Louise Cornelius

Forlag: People´s Press

Genre: Kærlighed

Serie: Nr. 2 hedder Hjertebånd

Udgivet: Efterår 2020

Antal sider: 353

Læst som: Bog – modtaget af forlaget i gave

Hjerteblink, Marie Louise Cornelius, Peoples Press, debutant, debutroman, Hjertebånd, roman, kærlighed, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Fem forskellige personer befinder sig hver især ved et vendepunkt. 72-årige Agathe planlægger sin 38-års bryllupsdag, men i år er tingene ikke, som de plejer. Bartenderen Mark er træt af sin livsstil, men kan ikke overskue at gøre noget ved det. Hans tvillingesøster, Maja, er en succesfuld advokat, der til gengæld føler sig usikker i sin nye rolle som bonusmor for den indadvendte teenager, Nathalie. Og på Café Norden i København sidder den romantiske Mona og planlægger sit bryllup – der mangler bare et par enkelte detaljer. De fem skæbner krydser hinanden, og det vender op og ned på deres forståelse af familie og kærlighed. 

**************************************

Hændelser fra fortiden, sætter gang i en dominoeffekt og vender op og ned på alt de kender. Vi hører om de 5 personer igennem noget tid, inden de lige pludselig har mere til fælles, end nogen af dem regner med.

“Maja, kærligheden er som et hus: Nogle gange er der fest i haven og blomster i vinduet, andre gange rotter på loftet, og vand i kælderen.” 

Romantisk og hjertevarm. Tåkrummende pinagtigheder (Tænk Bridget Jones), kærlighed, sorg, mål, drømme og bristede af samme slags. Og uforudsigeligheder. Og så får man tit et lille smil på læben.

“Jeg ved godt, at det ikke er sådan, de skal stå, og jeg ved godt, at de ikke er i samme genre, men krimi har altid fået så meget plads og så lige ud til rulletrappen, og med den verden, vi lever i, synes jeg ikke, at vi kan være fortalere for vold og død og mord. Det er jo som at lave en brugsanvisning for onde hensigter.”

Maja er advokat og netop flyttet ind hos sin kæreste, og hans teenagedatter. Hun synes det er svært at være bonusmor, men hun prøver alt hun kan for at få et godt forhold til hende.

“Hvad fanden er det, I laver?” Nathalie slap Tristan med et sæt og vendte sig mod stemmen. Nanna stod mellem tre andre piger et par meter derfra. Hendes mund stod let åben. Øjnene var blanke. De var rettet direkte mod Tristan og Nathalie. Håret, der var sat op i en stram hestehale, svingede fra side til side i takt med, at hendes blik gik fra Nathalie til Tristan og tilbage igen. Hendes korte, mørkeblå pailletkjole glimtede i lyset fra baren og skabte små lyspletter.” 

Nathalie bor hos sin far, og sin stedmor. Det er nyt, da hun ellers har boet hos sin mor i udlandet, så hun skal lige falde til, men har en del bagage hun kæmper lidt med. Har en bedste veninde – endelig en veninde, men hendes far bifalder ikke hendes smag i veninde… Det er Nathalie dog ret ligeglad med, og vil gøre alt for ikke at miste hende igen. Måske går hun endda lidt for langt.

“Hun gik med faste skridt ud ad porten og ud på Bredgade. To mænd var i gang med at hænge en kæmpestor granguirlande op hen over Bredgades smalle vej. “Lidt længere herover! Nej, nej, spade! Til venstre! TIL VENSTRE!” Agathe sukkede. Hun kunne slet ikke overskue tanken om, at det nu også snart var jul. Hvor mange højtider og mindedage skulle man dog udsættes for?”

Mark lever lidt fra dag til dag, og tager ikke livet helt så seriøst som han nok burde. Men også han gemmer på hemmeligheder, som end ikke hans søster kender til.

“Gitterdøren lukkede, og elevatoren begyndte at køre, men da den nåede op mellem første og anden sal, gik den pludselig i stå. “Ah, men for helvede,” udbrød Maja og begyndte febrilsk at trykke på stopknappen. “Ja, det der hjælper altså ikke,” sagde Mark. Han trykkede på knappen ved siden af, hvor der også var en højtaler. Maja skubbede ham til side. “Hallo, hallo? Elevatoren er gået i stå. Er der nogen?” Der kom ikke noget svar. Maja havde aldrig følt sig godt tilpas i små rum. Hun mærkede sveden bryde frem på panden. “Rolig nu, den går sikkert i gang af sig selv om lidt,” sagde Mark. “Det kan være, den går i gang igen, hvis vi hopper. Det har jeg set i en film.” Han begyndte at hoppe. “Mark. Stop så!” Maja hev ham i armen. “Slap af, den falder altså ikke ned.” Han hoppede igen. Elevatoren gik i gang. Maja lænede sig op ad væggen. Hele hendes krop var anspændt. “Se, hvad sagde jeg?!” Mark svingede halstørklædet nonchalant over skulderen. Maja havde en ubændig lyst til at give sin bror en på snotten.” 

Mona er den romantiske pige. Arbejder på biblioteket som bogopsætter, og bruger al sin fritid på bryllup. Kataloger med kager, brudekjoler, alt hvad der er at findes – det har Mona. Hun planlægger sin store dag, og går meget højt op i det.

Agathe virker, ved første øjekast, som en bitter ældre dame, men man skal ikke altid stole på førstehåndsindtrykket. Det viser sig nemlig at hun har et hjerte af guld, hun ved det bare ikke altid selv. Men forskellige ting gør at vi kommer helt ind og er med i hendes tanker. Og hun er meget omsorgsfuld, derinde under al bitterheden. Og hvem ved, måske er der en der kan trænge helt ind i hjertekulen.

Jeg giver Hjerteblink 4 ud af 5 hjerter ❤❤❤❤. Jeg synes bogen var rigtig god, og den fængede også det meste af vejen, der mangler bare lige det sidste skub, før den fik den 5. Jeg kan dog godt lide hendes skrivestil, og synes der er en lethed hele vejen, og glæder mig til bog nr. 2 – Hjertebånd, hvor vi følger de samme personer igen. Må sige at jeg synes det er en ret god debut til Marie Louise Cornelius. Hjerteblink, Marie Louise Cornelius, Peoples Press, debutant, debutroman, Hjertebånd, roman, kærlighed, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse, og jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julia & Jack // Boganmeldelse // Anna Lönnqvist