Boganmeldelse // VIP-serie // Kristen Callihan

Boganmeldelse

Reklame

Titel: I rampelyset, Backstage, Sceneskift

Forfatter: Kristen Callihan

Forlag: Flamingo Books

Serie: VIP-serie

Genre: Kærlighed, venskab, musik, New adult

Udgivet: December 2020 og Januar 2021

Antal sider: 383, 400, 508

Læst som: Papirbøger modtaget af forlaget. Samt lydbog og e-bog på Mofibo

Fra bagsideteksten:

I rampelyset

Da Libby finder sin nye nabo, den verdenskendte rockstjerne Killian James, plørefuld på sin græsplæne, vender det op og ned på hendes ellers så velordnede tilværelse. Killian er gået under jorden efter hans band næsten gik fra hinanden, men mødet med den viljestærke Libby inspirerer ham til at spille musik igen. De forelsker sig, og da Killian opdager, at Libby har talent for at synge og skrive musik, foreslår han, at hun optræder sammen med ham på bandets næste turné. Libby har sine egne grunde til ikke at dele sin musik, men hun beslutter sig til sidst for at sige ja. På én betingelse: De skal holde deres forhold hemmeligt, så bandet ser hende for hendes talent, og ikke bare som Killians kæreste. I takt med at Libby bliver berømt, vokser hendes karriere uden Killian, men langdistanceforholdet tærer på dem. Og da sladderpressen får nys om dem, kommer deres kærlighed for alvor på prøve…

****************************

Backstage

Da SoMe-eksperten Sophie Darling bliver opgraderet til første klasse på sit fly, kan intet dæmpe hendes begejstring – heller ikke da hendes sidemand viser sig at være Gabriel Scott, den arrogante manager for rockbandet Kill John. Sophie havde ikke forventet, at hun ville kunne lide Gabriel, eller at det ville begynde at slå gnister imellem dem… Og slet ikke, at den jobsamtale, hun er rejst til London for, ikke bare vil føre dem sammen, men også bogstavelig talt i armene på hinanden. Hvis Sophie vælger at tage imod Gabriels tilbud, kommer hun ud på dybt vand, men hun har aldrig oplevet så stærk en tiltrækning, som hun føler for manden med den kølige facade og det perfekte jakkesæt. Måske er Sophie den eneste, der kan smelte isen om hans hjerte?

*****************************

Sceneskift

Første gang Stella møder Jax, står han med supermarkedets allersidste bøtte mint chocolate chip-is. Stellas favorit. En snestorm er på vej, så hun har intet andet valg, end at forfalde til beskidte tricks. Med et kys får hun distraheret isen fra ham – først senere går det op for hende, at han er den berømte rockstjerne Jax Blackwood. Jax har ikke tænkt sig at lade den charmerende Stella glemme, at hun teknisk set skylder ham en bøtte is. Han er nysgerrig efter at lære hende at kende, og da det viser sig, at han er hendes nye nabo, kan de jo slet ikke undgå at støde ind i hinanden… Stella synes, at Jax er flabet, arrogant men også alt for tiltrækkende. Samtidig kan hun fornemme, at der er noget bag den selvsikre facade, en smerte og et mørke, han helst holder skjult. Stella har også sine hemmeligheder, men kan de stole på hinanden?

******************************

“Normalt når en kvinde siger, at hun hader en, med et koldt, udtryksløst blik i øjnene, gør hun alt, hvad hun kan for at undgå yderligere kontakt. Sådan er det ikke med Elly May, kvinden med vandslangen fra helvede. Okay, jeg har lige brækket mig ud over hende, så det kan godt være, hun har grund til at hade mig. Rigtig god grund. Jeg har ikke sagt undskyld til nogen i årevis. En lille stemme i mit baghoved fortæller mig, at jeg bør gøre det nu. Men whiskyen, der stadig sjasker rundt i hovedet på mig, drukner stemmen. Fuck, alt er sjasket til lige nu – jorden under mig, min hjerne, mit blod. Det ringer for mine ører.” I rampelyset

Vi hører skiftevis fra de to hovedpersoner i hver bog, og det er både sjovt, levende og ret så morsomt at være inde i alle deres hoveder undervejs. Og det at det skifter, giver dig hele tiden lyst til bare lige at læse et kapitel mere, og så et mere…

“Spruttende forsøger jeg at tørre mig i ansigtet, men mine arme fungerer ikke ordentligt. Alt er tungt og gummiagtigt. “Hold op med at vifte med armene, din kæmpeidiot,” snerrer en pige. Elly May. Jeg er ligeglad med, at hendes stemme lyder som vaniljecreme på flødeis, hun er djævlen. En vanddjævel. Måske brænder det ikke i helvede. Måske er det den evige druknedød. “Du drukner ikke,” siger hun og oversprøjter mig igen. Jeg sprutter og spytter en mundfuld vand ud, der smager af bræk og whisky. Jeg kan ikke se noget som helst andet end syndfloden. “Hvad er det med dig og vand?” lykkes det mig at få frem, før jeg bliver ramt af endnu en omgang.”I rampelyset

3 bøger, du i princippet kan læse enkeltvis og stadig synes de er vildt gode, og du mister heller ikke, som sådan, noget ved det. Men fordi alle 3 bøger handler om bandet Kill John, fyrene (og pigerne) bag, og deres spæde forsøg med at give det hjerte ud, som de ellers passer så godt på – Ment på den måde at – sex, drugs and rock and roll, er deres vej frem i livet. Normalt altså 😉 – For fyr møder pige, kemi opstår. (Ja, sådan er det faktisk i dem alle 3.) Men selvom de handler om Kill John, er det stadigvæk 3 bøger, med 3 (eller faktisk 6 jo)  forskellige hovedpersoner i. 3 vidt forskellige bøger udi kærlighedens veje og vildveje. 3 vidt forskellige møder, men alle 3 i musikkens navn.  Men i alle bøgerne hører vi om de andre medlemmer i bandet, og det er en god viden at have med ind i næste bog. Og lad os da bare være ærlige her, bare dig og mig imellem 🙊 shall we? Hvem har måske ikke haft et ganske lille bitte crush på en sanger/musiker/skuespiller før? I kid you not! Man føler man er med i bogen og fortællingen, for det kunne i princippet være sket for .. måske ikke for naboen, men det kunne have sket for en du kender. Måske. Eller dig? 😍

“Rye kommer over og stiller sig ved siden af mig, og så dukker Whip op på den anden side. Vi siger ingenting, står bare og stirrer ud over byen, mens Scotties stemme irriteret hæver og sænker sig. “Jeg kan ikke have sex længere,” mumler jeg. Whip stikker hænderne i lommerne på sine jeans. “Tja, i hvert fald ikke før din behandling er overstået.” “Hvad tager det? En uges tid eller sådan noget?” tilføjer Rye. Jeg gnider mig i nakken. “Det er ikke det, der er pointen. Jeg vil ikke risikere det her igen.” Rye skæver til mig. “Så du er simpelthen færdig? Med sex?” “Jeg ved det ikke. Whip har fat i noget; jeg gider ikke tilfældig sex. Men jeg er heller ikke ude efter noget seriøst. Det sidste, jeg har brug for, er en kæreste. Jeg er et fucking kaos, og jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at give nogen så meget magt over mig.” Sceneskift.

Jeg har efterhånden læst nogle stykker af Kristen Callihan’s bøger, (Her er dem jeg har anmeldt ) og disse 3 er ingen undtagelse – hun skriver fantastisk. Morsomt, så du nogle gange griner højt ud i luften – og lige må tjekke om der gik nogen forbi dig på gåturen med lyd i ørene 😂 Men også om bristede drømme. Knuste håb, stor kærlighed. Ulykkelig kærlighed. Og venskab ikke mindst. Men der er også sex involveret 😉 Er du blufærdig? kan du skippe de sider, uden at miste noget af historien.

“Manden leger tydeligvis med ilden,” siger Rye tonløst. “Sandt.” “Hvad helvede er manderegel nummer et?” afbryder jeg. Killian tager en tår af sin øl, før han svarer. “Du må aldrig trænge ind på din kammerats territorium.” “Territorium,” gentager jeg. “Du får os til at lyde som hunde.” “Soph,” siger Whip højtideligt, “når det handler om mænd og sex, er vi alle sammen hunde.” “Det passer,” tilføjer Rye. “Jeg er ikke Gabriels territorium, som han kan pisse på.” Ikke at det virker, som om nogen tror på mig. Killian får et muntert glimt i de mørke øjne. “Du er den eneste, der får lov at kalde ham Gbariel.” “Shit,” siger Jax og skærer ansigt. “I har ret. Den havde jeg overset.” “Så er du blind.” Whip giver Jax et ordentligt klap på den flade mave. “Dude, han så hende først. Det er det samme som at sige…” “Hvis du siger “helle for”, afbryder Libby, “Så brækker jeg mig.” Backstage

I og med jeg har læst alle 3 bøger lige i rap, er der en del personer at holde styr på. Men jeg synes det går ganske udemærket, og jeg kan godt skille dem fra hinanden. Ofte når der er mange personer med i en bog, mister jeg nemt overblikket, men her går det fint. Det er selvfølgelig også 3 bøger – og 2 hovedpersoner i hver, hvor de andre blot er bipersoner, men alligevel. Det er godt at vide hvem der er hvem i Kill John og deres flok.

“Smerten i mit bryst bliver iskold og klar. Alle de kilometer, jeg har løbet, er spild af indsats. Jeg kan ikke holde hende ude af mit hoved eller mit hjerte. Hun kommer væltende ind igen, så voldsomt, at jeg krymper mig. Hvor er hun? Har hun lige så ondt, som jeg har? Hold op med at tænke på hende. Killian skæver til mig. “For lidt over 30 timer siden ringede hende, der passede mine dyr, for at sige, at jeg skulle lette røven og komme hjem og være der for min bedste ven. Nu sidder du og ser ud, præcis som jeg gjorde, da jeg bad Libby om at rejse. Sig noget, mand.”  “Stella,” kvækker jeg. “Jeg blev forelsket, gik i panik, gjorde det forbi.” “Klaphat.” Han slår mig i baghovedet med flad hånd for at understrege det. Jeg gnider åndsfraværende det sted, hvor han slog mig, men det er mit hjerte, der gør ondt, ikke mit hoved. “Det er bedre for hende at være sammen emd en, der ikke er helt ødelagt. Hun har brug for en, hun kan regne med.” sceneskift.

Jeg læste (og lyttede) som skrevet alle 3 bøger i rap, og det blev jeg simpelthen nødt til! Kender I ikke det, når I først er igang med en serie, så vil man bare fortsætte. I går helst. Så netop som jeg var færdig med bog nr. 2, opdagede jeg at 3’eren var kommet på Mofibo som e-bog præcis den dag – så tror jeg nok lige jeg fik fundet min e-reader frem da. (Den er btw stadig awesome! Holder strøm virkelig længe, også hvis den holder pause mens du læser fysiske bøger. Den kan nemt være i en jakkelomme, hvis du har den med alle steder. Du kan holde den i en enkelt hånd, og selv bestemme hvilken hånd du vil skifte sider med. Du risikerer ikke en tung bog i hovedet, hvis du læser i sengen 😉 Man kan godt have den i én hånd, mens man rører i en gryde. Og så kan den jo læses i høj solskin (Altså ikke at vi har det lige p.t…), uden at give genskin. Den er perfekt – det var bare det.)

Jeg har ikke skrevet så meget om selve indholdet i bøgerne denne gang, da jeg synes at bagsideteksten er ret fyldestgørende. Samt de citater jeg har sat ind, synes jeg også giver et indblik.

“Det kan godt være, at Stella Grey er en gennemsnitlig pige med vildt hår og en røv, der har set lidt for mange småkager, men hun er ikke noget pjok. Jeg ignorerer det faktum, at jeg er begyndt at tænke på mig selv i tredje person, og den fornuftige del af mig, der skriger: “Nej! Lad være!”, og samler den berømte handske op. Jeg hæver mig op på tæer og gør klar til at sætte dødsstødet ind. Og så kysser jeg ham.” Sceneskift

VIP-serien er lige så fantastisk som de andre bøger jeg har læst af Callihan. Så levende fortalt, at man føler man er med i bandet, fordi man kender gutterne så godt. Og jeg kunne ikke lade være med at heppe med på kærligheden hele vejen. Jeg var vild med dem. Så 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til alle bøgerne herfra.

Bøgerne er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.