Efterhånden mulighed for sol // Boganmeldelse // Michael Enggaard

Hvorfor nu // Boganmeldelse // Carey Heywood

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hvorfor nu?

Forfatter: Carey Heywood

Forlag: Palatium Books

Originaltitel: Why now?

Serie: Kærlighedsgåder, 1. del.

Genre: Kærlighed

Udgivet: April 2021

Antal sider: 292

Læst som: Bog – modtaget af forlaget.

Hvorfor nu, Carey Heywood, Hvorfor nu?, Why now, Kærlighedsgåder del 1, Kærlighedsgåder, Carey Heywood anmeldelse, Anmeldelse af Hvorfor nu, Review, anmeldelse, Palatium, Palatium.dk, Palatium books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende. Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. De er begge singler og går ofte i byen sammen. En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. Og det har Kacey uforsigtigt indviliget i. Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjæpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu? 

*************************************

Da Kacey vågner op efter en våd bytur med Reilly, bliver dagen endnu værre, da hun finder ud af, at hun i nattens løb har lovet at gifte sig med en af sine rigtig gode venner. En fyr som er god som dagen er lang, men som hun ellers ikke har nogen følelser for. Men et løfte er et løfte, ikke?

“Men Jake… Sammen med Jake har jeg ingen anelse om, hvordan mit liv vil blive. Hvis han bliver i byen, som han sagde, at han måske ville, så aner jeg ikke, hvad han vil leve af. Ville han blive afhængig af mig? Ville han flytte ind i Reillys og min lejlighed? Jeg ved det ikke. Det jeg ved er, at da han kyssede mig, fyldte det mig ikke med længsel på samme måde som Heaths kys. Nej, Jakes kys tændte mig som en tændstik og satte alle gløderne i mig i brand. Det var ikke et kys; det var et inferno. Skal jeg risikere alt med en mand, der godt nok kan få mit hjerte til at banke hurtigere, men også kan smadre det i en million stykker? Eller skal jeg tage den sikre rute med en mand, som jeg er sikker på aldrig ville såre mig?”

Kacey har været forelsket i sin veninde Reillys bror Jake, altid. Det er ingen hemmelighed, og hele byen ved det, og gør nar af hende. Hun har efterhånden vænnet sig til det, og hun håber lidt, at hendes forlovelse med Heath vil ændre det. Èn ting er at hun har forlovet sig med Heath – men det er jo mest fake. Det er simpelthen for at hans mor kan nå at se ham blive gift og være lykkelig. Men det er stadig fake… Men han er en god mand, og hun ved han aldrig vil såre hende. Hun kan godt.

Men så… kommer Jake pludselig hjem fra boreplatformen, som han har arbejdet på i et par år. Han arbejder derude for at kunne tjene så mange penge, at han kan få sat sit barndomshjem i stand, og klar til salg. Jake og Reilly mistede deres forældre, og endte op med en kæmpe gæld, så Jake har betalt for Reillys uddannelse, og betaler af på huslånet. Han glæder sig til han har tjent nok, og kan komme videre i sit eget liv. Han får dog en kæmpe overraskelse da han er retur.

For pludselig er lille Kacey blevet voksen og forlovet. Og ikke bare forlovet – men med en af hans bedste venner. Og hvornår blev hun pludselig til en voksen og meget smuk kvinde?

“Der er slet ikke noget underligt i at sidde her… alene… sammen med den fyr, jeg var forelsket i mere end halvdelen af mit liv. Nope, jeg kan sagtens klare det her. Det er slet ikke noget særligt. Teenager-mig ville have fået hjertekvababbelse over at spise noget, Jake havde rørt ved. Eftersom mit hjerte kun lige sprang et enkelt slag over, da han tilbød mig en pomfrit, er jeg tydeligvis nået langt siden da. Faktisk gør hans nærhed intet ved mig overhovedet. Han kunne være hvem som helst, der sad ved siden af mig. han kunne sågar have været en fuldkommen fremmed. Bortset fra… hvorfor skal han absolut dufte så godt?”

Vi skifter pow mellem Kacey og Jake, hvilket gør spændingen super. Så vi får Jakes frustration samtidigt med Kaceys. Man skal hele tiden lige læse næste kapitel, så man ved hvad der sker. Heath og Jake er rigtig gode venner, og dét, at Kacey nu er forlovet med ham, gør ting ved Jake. Det her med at egentlig ville han måske ikke have Kacey – men der er ihvertfald ikke andre der skal! Så nu må han lige komme lidt ind i kampen! (Lyder det bekendt? Jeg har været der for ganske nyligt 😉 og det er virkelig frustrerende… 🙄🤪)

“Der er mange tiltrækkende mænd i vores by, men Jake og Heath er i en liga for sig. Kan det virkelig være sådan, at de begge to kan lide mig? Heath har gjort det klart, at han kan. Viser Jake kun interesse, fordi jeg teknisk set endelig er optaget nu? Jeg minder mig selv om, at jeg ikke var særlig optaget, da jeg viklede min tunge sammen med hans for lidt siden. Hvorfor kyssede han mig?”

Der er både kærlighed og venskab, og alle de gnidninger der kan være i begge. Der er kærlighedssorg, frustrationer og tårer – masser af tårer faktisk. Men den er hjertevarm, hyggelig og spændende.

Noget af historien foregår i Danmark, da en af Jakes venner fra boreplatformen bor her. Og der bliver jeg en lille smule… underlig? Heywood skriver bl.a. om skoleuniformer – det er meget få steder i DK der bliver brugt skoleuniformer – og det virker ikke til at han skulle have gået på en kostskole. Deres efternavn virker mere Norsk eller Svensk. Det kan der selvfølgelig være en mening med? Men Sonderveik? Det havde virket bedre, hvis de havde heddet Jensen eller Sørensen 😆  Forældrene hedder Ingrid og Alexander, og det er 2 udemærkede  og helt fine navne, synes bare ikke de passer til alderen her 😅 Men sønnen hedder Erik, så jeg ved ikke. OG jeg ved at det her er at gå i AAAALT for små sko, men det er simpelthen det eneste jeg har imod denne bog 😉 Og ville blot nævne det, fordi det for mig ikke helt passer ind. Havde de boet i Norge, havde jeg forstået det bedre 😉

5 ud af 5 hjerter ❤❤❤❤❤ til Hvorfor nu? Den spænding der er hele vejen igennem bogen, gør et eller andet ved mig. For det her – det tror jeg mange af os har prøvet. Hvilken vej skal man gå? Skal man følge sit hjerte, eller sin hjerne. Hvad vil man opnå? En kort lykkerus, der får dig helt op i skyerne, eller tage en mere sikker vej, gøre det fornuftige, og det som helt sikkert ikke opnår fyrværkeri? Jeg elsker Carey Heywood’s skrivestil. Hun gør alle karaktererne levende, og man føler det kunne være en selv (i 20’erne, måske 😉 ) og det gør at man lever sig helt ind i rollerne, og faktisk føler man er i hovedet på Kacey. Man forstår hende, og er med i både glæder og sorger.Hvorfor nu, Carey Heywood, Hvorfor nu?, Why now, Kærlighedsgåder del 1, Kærlighedsgåder, Carey Heywood anmeldelse, Anmeldelse af Hvorfor nu, Review, anmeldelse, Palatium, Palatium.dk, Palatium books, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg – jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder intressant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterhånden mulighed for sol // Boganmeldelse // Michael Enggaard