Det var altid dig // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Beatrice // Boganmeldelse // Lina Bengtsdotter

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Beatrice

Forfatter: Lina Bengtsdotter

Forlag: People’s

Serie: 3. del med Charlie Lager

Genre: Krimi

Udgivet: 20. maj 2021

Antal sider: 320

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Kriminalinspektør Charlie Lager vågner efter en nat i byen, som hun kun har svage erindringer om. Hun ved ikke, hvem der har været med hende hjemme. Men alt dette må hun lægge til side, da hun bliver kaldt til Karlstad, hvor en blot ni måneder gammel pige er forsvundet. Forældrene er i chok, og medierne pisker en hektisk stemning op. Et lovende spor viser sig at være en blindgyde, og Charlie begynder at få en fornemmelse af, at hverken forældrene eller folk i deres omgangskreds reelt har lyst til at fortælle sandheden om den forsvundne baby, Beatrice. For hver time der går, svinder chancen for at finde den lille pige i live, og Charlie må presse sig selv til det yderste. 

*********************************

Det er Lina Bengtsdotters 3. bog i serien med Charlie Lager, og man får mest ud af at læse alle 3, men den er fritstående, så du kan altså starte her. Annabelle er læst, dog ikke anmeldt, men Du kan læse anmeldelse af bog nr. 2. Francesca her. Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Vi kommer selvfølgelig ikke udenom Betty, Charlie’s mor, eller Gullspång som er byen Charlie er vokset op i.

“”Hvornår har du fået den?” spurgte Greger og nikkede ad tatoveringen på hendes venstre håndled, da hun tog en slurk af glasset. “For halvandet år siden,” sagde Charlie. “Hvad betyder den?” sagde han. “Jeg har aldrig forstået, hvad det bruges til, altså semikolon.” “Det er en halv pause,” sagde Charlie. “En halv pause, men ikke et helt stop.” “Hvorfor så denne halve pause?” spurgte Greger. “Det er The Semicolon Project,” sagde hun. “Er det noget, man burde kende?” “Ikke nødvendigvis. Det er vist mest unge, der kender det. Det skal stå for en sætning, man kunne have afsluttet, men hvor man i stedet gør en halv pause, før man fortsætter. Sætningen er livet, og forfatteren er én selv. Det lyder meget simpelt,” fortsatte hun, for hun kunne godt selv høre, at det haltede lidt. Det var ikke så ligetil bare at beslutte sig. Den frie vilje var stærkt begrænset, især hvis den var under indflydelse af en depression. Hvis det lykkedes en, så var det måske mest af alt… held.”

Den tatovering har jeg også. Så det berører mig dybt at Lina fortæller om det i bogen her. ; <3

Charlie går i byen, drikker lidt for meget, og tager ret ofte en mand med hjem. Det er som om hun går lidt i sin mors fodspor, men hun mener selv hun har helt styr på det. Bortset, selvfølgelig, lige fra de panikanfald hun indimellem får… Nogle af de mænd hun tager med hjem, kan hun slet ikke huske, men så er det jo “godt” at andre i huset kan 😉 Men denne gang, ved hun simpelthen ikke hvem hun har haft med hjemme. En med læderjakke, men intet andet dukker op, og hun begynder faktisk at blive lidt nervøs. Men det kan ikke hjælpe, for nu bliver hun sat på sagen om en forsvunden baby. Babyer skal ikke forsvinde, bare fordi de ligger udenfor i deres barnevogn og sover, så der bliver sat hårdt ind. Forældrene har ingen idé til hvem der kan have taget Beatrice. Men lidt efter lidt, finder Charlie ud af, at de begge skjuler noget. Det samme gør en masse andre tæt på parret, og sagen bliver fremtryllet lidt efter lidt på fineste vis. Er du lidt garvet, kan du gætte lidt med undervejs 😉

“Hun havde ikke nævnt noget om at hun havde truet med at ødelægge Gustavs liv, men den slags fortalte man selvfølgelig heller ikke andre, slet ikke en politibetjent. Og selvom hun havde virket fattet, kunne der måske godt ligge andet under overfladen. At blive valgt fra kunne vække de mest ubehagelige sider i folk. “Er der flere kvinder?” spurgte Charlie. “Jeg vil ikke sidde her og tale om den den slags nu,” sagde Gustav. “Må jeg minde dig om, at det er en politiefterforskning,” sagde Charlie, “at man ikke selv kan bestemme, hvad man vil og ikke vil tale om.” “Må jeg minde dig om, at min datter stadig er forsvundet,” sagde Gustav. “I spilder tid på at følge op på spor, der ikke fører nogen vegne.” “Jeg kan godt forstå, at du er frustreret,” sagde Charlie, “men du er ikke politimand. Vi stiller de spørgsmål, vi har brug for at stille.”

Man følger 2 spor i bogen. Nogle unge piger på et hjem, og så Charlie Lager og eftersøgningen af den lille pige. I starten var jeg forvirret over historien med de unge piger, men det giver sig selv efter lidt tid. Hvorfor de er på hjemmet og ikke hos deres forældre, vi er også med mens de finder gamle breve, som de læser op for hinanden, uden forstanderen ved de er fundet. Om de venskaber de knytter på trods af forskelle. Om deres store tab i livet, og uretfærdighed.

“Fortæl din historie,” sagde Lo, da vi var tilbage på værelset. Hun lå i sin køje med fødderne oppe mod væggen. “Jeg har ingen,” sagde jeg. Jeg lukkede øjnene og håbede, Lo forstod, at jeg ikke ville snakke. Det gjorde hun ikke. “Misbrug?” sagde Lo. “Vold i hjemmet? Selvskadende adfærd? Lidt af det hele?” “Ingen af delene.” “Hvad laver du så her?” “Det er min far.” “Incest?” sagde Lo, som om det var det første, der faldt hende ind, da jeg sagde far. “Nej. Han er død.” “Det var trist,” sagde Lo. “Og din mor?” “Væk.” “Også død?” “Næh, bare væk.” “Jeg forstår ikke,” sagde Lo, “hvordan forældre bare kan forlade deres børn.” “Han kan jo ikke gøre for, at han døde.” “Jeg mener din mor.” “Hvad med dig selv?” sagde jeg for at slippe for at tale om mig selv. “Hvordan er du endt her?” “Det var en misforståelse,” sagde Lo. “En dag kom de bare og hentede mig. Socialen altså. De tog mig fra min mor helt uden grund, og siden har jeg boet hos forskellige familier og på steder som det her.”

Der er, som altid gode personkarakteristikker, og gode beskrivelser af steder og miljøer, så man føler man er der selv. Det hele står soleklart for mig, da Lina er super god til beskrivelser. Hun er også god til at opbygge en uhygge, man ikke aner kommer snigende. Men det gør den 😉

Derudover er der tråde tilbage til de to første bøger, og det er her jeg mener at det er en fordel at have læst de to første i serien.

Der bliver taget flere vigtige emner op i bogen, som berører rigtig mange mennesker, og jeg tror mange vil kunne nikke genkendende til de problematikker vi hører om. Det er uhyggeligt og psykologisk, og det eskalerer bare…

“Drømmene. De kommer hyppigere nu. Jeg træder vande, holder barnet i min favn med arme, der er ved at blive følelsesløse af kulde. Hun glider ud af mit greb, synker og forsvinder ned i dynet. Og midt i al panikken er det, som om jeg kan slappe af. Hun er væk. Der er ikke mere at kæmpe for. Jeg slipper taget og følger med. Det er slut.”

Jeg har mødt Lina et par gange til Krimimessen i Horsens, og hun er en fantastisk person og fortæller. Hun er fra 1977 og vokset op i den lille svenske by Gullspång, som hun skriver om i sine bøger, men bor i dag i Stockholm. Hun er uddannet lærer i svensk og psykologi.

Den får 4 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤

Jeg synes den startede lidt langsomt op, og jeg havde lidt svært ved at blive rigtig fanget af historien. Men Lina skriver godt, i et letlæseligt sprog og med finurligheder, der indimellem fører en høj latter med sig igennem stuen. Og pludselig var jeg hooked, og så lagde jeg den ikke fra mig før jeg var færdig.

Historien smelter ligeså langsomt sammen, og det hele giver mening, og bliver sammenfattet helt perfekt i de sidste kapitler.Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var altid dig // Boganmeldelse // Colleen Hoover