Englevagt //Boganmeldelse // Sofie Sarenbrant

Boganmeldelse

Reklame

 

Titel: Englevagt

Forfatter: Sofie Sarenbrant

Forlag: People’s Press

Serie: Emma Sköld nr. 9

Genre: Krimi

Udgivet: 15. september 2021

Antal sider: 397

Læst som: Lyttet på Mofibo.

Fra bagsideteksten:

Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld har svært ved at glæde sig til den kommende påske. Der er gået syv måneder, siden en nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende. Samtidig med at det lykkes politiet at finde den inkassoinddriver, der som den sidste så kollegaen i live, får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand er fundet død på et forladt psykiatrisk hospital, og da Emma finder ud af, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen. 

*****************************

9. selvstændige bind om kriminalinspektør Emma Sköld. Alle bøgerne har et nyt plot, og de kan derfor læses selvstændigt, men som altid, vil jeg anbefale at læse hele serien.

Den landede efter et godt stykke tid i min postkasse, jeg ved ikke om posten simpelthen ikke altid kan finde min postkasse/dør? Men det gik ihvertfald også galt med den 8. bog i serien, som var sendt fra forlaget, men aldrig kom. Det er ikke så sjældendt at det sker faktisk. Men ihvertfald så kom Englevagt ♥ Jeg må dog indrømme, at jeg har lyttet den på Mofibo, da den også udkom som lydbog samme dag som bogen udkom.

“Hver muskel i kroppen strammer, og han ligger helt stille og lytter efter lyde. Græsset er fugtigt, og han skutter sig. Den tætte skov omslutter ham. Det slår ham, at naturen lyder meget højt, når man lytter koncentreret. Fuglene synger, og bladene rasler, vinden suser, og han kan endda høre nålene ryste på grenene. Nej, hørelsen er der minsandten ikke noget galt med. I hvert fald ikke med høreapparatet, der sidder fast som en gribeklo i øret. Så rammer den næste tanke ham: at det er lyst udenfor. Det var jo aften, da han gik sin runde.”

Vi følger Nylén og Emma i nutid, samtidig med at vi også er med i september 20. Vi ved ikke om tiden er den samme, eller vi er længere fremme, hvilket gør bogen spændende.

Nogle scener er fra et nedlagt psykiatrisk hospital, som er en del af selve handlingen. Der er en del uhygge forbundet hermed, præcis som der skal være i en god krimi.

“Begge børn spørger skuffet om, hvorfor Nora ikke er hjemme, og Nyhlén siger, at hun var nødt til at vande blomster i sin lejlighed. Ikke en unskyldning, som Ines godtager. “Hun lovede at sminke os som påskehekse.” “Det klarer jeg,” siger Nyhlén og har mest lyst til at sige, at han også er ked af det, men holder det for sig selv. “Nu skal vi se,” siger han og går ud på badeværelset. Gudskelov er der er læbestift til at male røde kinder med, men det er alt. En sort kuglepen er det eneste, han kan bruge til fregner. Han gør sit bedste og binder sjalerne og forklæderne. Ingen hviner af glæde, da de ser sig selv i entréspejlet.”

I sidste bog, forsvandt Emma’s kollega, og det er ikke lykkedes dem at opklare hvad der er sket. Det tumler hun rigtig meget med, og en del af handlingen er heromkring.

“Hvis Emma ikke vidste bedre, ville hun have troet, at Lindberg og Nyhlén havde røget hash. De opfører sig som to fnisende og uadskillelige teenagere. Nyhlén har et mærkeligt glimt i øjet, og Emma er overbevist om, at de har noget positivt at sige angående efterforskningen. Men Lindberg giver bare Emma de beskedne oplysninger, som holdet har skrabet sammen om Olle.”

Men også søskende, familie og nære relationer har en stor plads i historien. Og vi kender også rigtig meget til Emma’s søster Josefin, og hendes familie. Emma og Nyhlén har været gift (med hinanden 😉 ), og de har børn sammen, men de har begge to mødt en ny, og her er også meget omkring det, og hvordan det hele påvirker børnene. Og det er en af de ting jeg rigtig godt kan lide, at der ikke kun er krimi, men også en sidehistorie (eller flere).

“Jo mere Josefin hjælper Emma, desto mindre taknemmelighed får hun tilbage. Det har aldrig været en gensidig udveksling af tjenester som i et sundt forhold. Emma lader heller ikke til at overveje at aflevere de ting tilbage, hun har lånt. Som for eksempel bilen.”

Som med mange andre krimiserier, er Emma Sköld ude for en hel del, og det er rigtig tit det kommer tæt på hendes familie. Og det er måske udfordringen, når man er nået til bog nr. 9, at man begynder at tvivle lidt på, om hun da snart kan komme ud for mere. Jeg elsker krimiserier, men tænker faktisk at hun oplever mere i forbindelse med sit job, end hvad godt er.

Det er en pageturner, og jeg var underholdt hele vejen. Jeg kan godt lide Sarenbrants skrivemåde, og hendes personkarakteristikker. Der er mange personer med her i bogen, men her kan jeg faktisk godt følge med, hvilket jeg ellers kan have svært ved. Måske er det fordi alle er så godt beskrevet, at jeg har et klart billede af hver og én. Det er også en fordel, hvis du kommer ind her, som ny læser.

Bogen er smuk denne gang (Det er de nu hver gang fra Sarenbrant), og når man piller omslaget af bogen, er den identisk indeni, hvilket jeg elsker.

Der er 4 ud af 5 hjerter ♥♥♥♥ til Englevagt.Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt ærlige mening du får.