Minder om ham // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Station Z // Boganmeldelse // Jakob Melander

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Station Z

Forfatter: Jakob Melander

Forlag: Pople’s

Serie: 2. del om Christian Porsing og Sigga Freitag

Genre: Krimi

Antal sider: 403

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.

Jakob Melander, Station Z, Christian Porsing, Sigga Freitag, People’s Press, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:
Politiassisstent Christian porsing befinder sig i Berlin sammen med profiler Sigga Freitag, som har en særlig evne til at læse de mentale spor på et gerningssted. Her bliver han opsøgt af en svensk journalist, der beder om hjælp til at finde pigen Ineke, der blev bortført som 9-årig i 2012. Nu er et brev, angiveligt skrevet for ganske nylig og af pigen selv, dukket op på en legeplads i en forstad til Göteborg.
Da Christian og Sigga ankommer, indleder svensk politi en række razziaer i byens betændte underverden, og snart er byen på kogepunktet. Christian og Sigga må kæmpe med et genstridigt politi, en sensationslysten presse samt finde ud af, hvem og hvad de er for hinanden, hvis de skal finde Ineke i tide.
Kan Christian få styr på sine følelser, inden selvtægt og offentlig lynchning bliver dagens orden? Og hvad er det for en skygge, der synes at følge Sigga, hvor hun går og står? 

*****************************

2. del om politiassistenten Christian og profileren Sigga. Jeg synes ikke man kan starte med nr. 2, der vil være for mange tinge man mangler. Anmeldelsen af første bog Jeg er Sarons rose, kan læses her.

Sigga har taget Christian med til museet ved den tyske koncentrationslejr Sachsenhausen, for at han på den måde måske kan få det samme at “føle” som Sigga. Han vil gerne “lære” sig det at dykke helt ned og mærke tingene. Og faktisk kommer han nærmere og nærmere, og lykkes med at nå helt ind i en symbiose. Egentlig er han kun taget ned til Sigga for at hjælpe hende med oversættelsen af hendes bog, og han bor hos hende, i det hus hun deler med bl.a. sin far.

“Bag den vestlige mur lå Station Z, – Z, det sidste bogstav i det tyske alfabet og således den sidste station i fangernes liv, et limbo før døden – det sted, hvor SS havde eksperimenteret med de mest effektive aflivningsmetoder. Nakkeskud gennem en lille luge i bagvæggen – det havde taget for lang tid. Skydegraven, en rampelignende forsænkning i landskabet, foret med afbarkede stammer som en skyttegrav, hvor de ulykkelige blev gennet ned og henrettet med maskinpistoler, var hurtig og effektiv, men gav omvendt for megen uro. Ofrene opdagede med det samme, hvad der ventede dem. Begge metoder blev derfor opgivet, da man i 1941 fandt på gaskammeret.”

En svensk journalist der også er i Berlin støder “tilfældigt” ind i Christian, hun vil gerne have hans hjælp, og især Siggas, til at finde sin niece der forsvandt for 9 år siden. Der er nemlig blevet fundet et brev, som tyder på at hun stadig findes derude. Pigen forsvandt sammen med sin bror en dag de var på vej i skole, men kort efter findes broderen død, men der har ikke været spor efter pigen. Ikke før nu.
Men Sigga nægter. Hun har allerede sagt at hun ikke skal involveres igen, det tager år af hendes liv, hver eneste gang hun deltager i sådan nogle ting.

“Sekunderne sneglede sig afsted. Sigga rørte på sig. Jeg prøvede at rykke længere ind i hjørnet, give hende plads, da mit blik strejfede hendes ansigt. Det var ikke til at se, om hun bevægede læberne. Alligevel opfangede jeg en næppe hørbar hvisken, der kun kunne komme fra hende. “Hvert sekund som Auschwitz.” Linnea rettede nu hele sin opmærksomhed mod Sigga. “Hvad siger hun? Hvad er det med Auschwitz?” Jeg svarede hende ikke, selv om jeg havde hørt Sigga citere den samme passage før. Hverken Prahl eller Källström reagerede. Jeg bøjede mig ned mod hende. “Hvad er det, Sigga?” “Hvad siger hun?” Linneas ansigt var nu helt tæt på mit. “Senere.” Jeg rystede på hovedet. “Sigga?” Stemmen var højere denne gang, den lød stadig som vind over sandpapir: “Stakkels pige.” Sigga sad uroligt i sædet, vred og vendte sig, som om det gjorde fysisk ondt på hende. Jeg prøvede selv at mærke efter, men ud over det øde mørke, der omgav os, Källströms tunge åndedrag og Linneas åbenlyse frustration, fornemmede jeg ikke noget. Linnea slog hænderne for ansigtet. “Hvad siger hun? Søde Christian, vil du ikke nok forklare mig, hvad der sker?” Siggas underkrop hævede sig, hendes krop stod som en bue op fra sædet, før hun faldt tilbage, satte sig op med vidtåbne øjne og talte med høj og klar stemme: “Det er slut. Hun er her ikke mere.”

Christians far er død og hans advokat vil frygteligt gerne have kontakt med ham, da der findes en masse papirer som Christian skal se på. Faktisk så får han sendt en kasse både til Tyskland og Sverige, og Christian lader bare som om den ikke findes 😉 Sætter den ind i skabet, så han ikke skal tænke på den.

Den svenske journalist og Christian har et godt øje til hinanden, men det er lidt svært, for hvad føler Sigga for Christian? Der er en smule trekantsdrama indover denne gang, og det er skægt at følge med i 😉

Der er 4 ud af 5 hjerter ❤️❤️❤️❤️ til Station Z. Jeg er vild med Christian og Sigga, og både deres historie samt denne opgave er spændende, men måske en smule for lang. Og så er der lidt for meget historie for min smag 🙈 Den sidste 3.del hørte jeg som lydbog, da jeg mistede fokus hele tiden mens jeg læste. Det betyder ikke, at andre ikke vil være helt vilde med den, og jeg glæder mig dælme også til næste del om det umage makkerpar.Jakob Melander, Station Z, Christian Porsing, Sigga Freitag, People’s Press, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minder om ham // Boganmeldelse // Colleen Hoover