Vild med dig // Boganmeldelse // Mhairi McFarlane

Møghund // Boganmeldelse // Finn Halfdan

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Møghund

Forfatter: Finn Halfdan

Forlag: Forlaget People’s

Serie: 2. del om Journalisten Elliot Boye

Genre: Krimi

Udgivet: 30. september 2022

Antal sider: 380

Læst som: Bog. Modtaget af forlaget.

Finn Halfdan, Forlaget People’s, Kriminyt, People’s Press, Møghund, krimi, Elliot Boye, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Agnete Holsten og hendes veninder er eksperter i at få kærligheden til at blomstre. Gennem deres arbejde i banker og pensionsselskaber udvælger de ensomme, velstående mænd. De hooker dem op med smukke kvinder fra deres netværk i Østeruropa og lader magien udfolde sig. Når parrene er lykkeligt gift, sørger de for, at mændene dør i velorkestrerede ulykker. Arven deler de med enkerne, og deres hemmelige, succesfulde syndikat kalder de “Guldregn”. 
Men en 17-årig pige tror ikke på, at hendes fars død var en ulykke. Politiet affærdiger hende. Det samme gør journalisten Elliot Boye, indtil han finder ud af, hvem hendes var var. 

*****************************

Det er 2. gang vi møder Elliot Boye, den første bog i serien hedder De uskyldige døde, og den har jeg desværre ikke læst … Men selvom jeg nu har læst nr. 2, kunne jeg godt finde på at læse den nu. Til gengæld har jeg læst Oraklet, som udkom i 2019, og den var jeg også ualmindeligt glad for.

“Der, hvor jeg kommer fra, er en møghund en hund, der ikke opfører sig ordentligt.” Han smilede. “Det stammer fra sportens verden. Man bruger det især i cykelsport om en rytter, der kværner videre efter flere hundrede kilometer, selvom det står ned i stænger, vinden pisker regnen ind i ansigtet, og sindet hænger i laser. Det er en møghund. En, der nægter at give op.” 

Titlen giver super god mening, når man læser bogen.

17-årige Sigrid opsøger Elliot, fordi hun har fundet et brev fra sin afdøde far, hvori han skriver hun skal finde ham, for han kan helt sikkert hjælpe. Hendes far Kalle, er død, og Sigrid tror ikke på at det er en ulykke. Det må være mord, og hun er sikker på at det er hendes fars nye kone der står bag. Men hun har brug for hjælp, og her er det kun Elliot der kan hjælpe. Sigrid er meget selvstændig, selv for en 17-årig, og hun får tingene til at ske. I starten vil Elliot ikke hjælpe, for politiet har henlagt sagen, og han skal ikke lige blandes ind i noget. Han har selv en del at slås med, kærligheden ikke mindst… Hans 2 bedste kollegaer, bliver dog også lidt interesseret i sagen undervejs, og de 3 knyr på, så de kan komme til bunds.
Jeg vil faktisk ikke skrive mere om selve handlingen, blot anbefale alle med et lille krimigen til at give sig i kast med Elliot Boye. Som skrevet er dette del 2, men man kan godt hoppe ind her, og være med alligevel.

“Hvor ædelt. I er en pryd for menneskeheden.” Hun trak på skuldrene. “Du spurgte om min forretning. Jeg svarede. Døden er en integreret del af modellen.” Hun kiggede ned på hans ben. “Jeg ønsker ikke at dræbe nogen, men det generer mig heller ikke. Ligesom det ikke påvirker mig at se din lidelse. Samvittighed spiller alt for stor en rolle for mennesker. Vi er dyr. Tror du, kragen føler noget, når den snupper en nyfødt musvitunge? Jeg har set den i aktion. Den sidder ikke bagefter og tuder over, hvad den har gjort.” 

Du kender måske Finn Halfdan fra TV. Han er tidligere kriminalreporter på DR og TV3, og arbejder i dag på TV Avisen.

I tirsdags var jeg så heldig at være inviteret til bloggermøde med Finn Halfdan, forlaget og en håndfuld andre bloggere. Det er altid fedt at høre forfatteren selv fortælle omkring bogen. Hvad har været tankerne bag, hvad er næste skridt – kommer der én mere i serien? Vi får Finns egne ord, og hører hvor han har skrevet det meste af bogen henne. Faktisk så har Finn tidligere udtalt, at han ikke skriver serier –  men heldigvis har han ændret på det.
Det var et par timer i rigtig godt selskab, og mens vi andre drak kaffe, og spiste kage, måtte Finn undvære, for han skulle nemlig snakke imens. Vi sluttede af med bobler, som undertegnede selvfølgelig lykkedes med at vælte. Ud over bog, gave, bord og Finn… Jamen hej fra mig altså 😂

“Når han skulle besøge en kilde, parkerede han altid rugbrødet lige foran boligen. Ofte gav bilen anledning til en blød og positiv indgang på en samtale. Kvinder fandt den kær eller ligefrem romantisk. Mænd grinede enten hovedrystende ad den og spurgte, hvad det var for en gammel kasse, eller gik beundrende rundt om den, mens de forhørte sig om dens alder, motor og historik. Kun ganske få ignorerede den.”

Det smukke “rugbrød” på forsiden har en stor plads i bogen. Den er med hele vejen, for fuld skrue og med masser af musik. Og derfor er det også en meget rammende forside. Til bloggermødet i tirsdags, modtog vi et smukt krus, med netop et rugbrød på forsiden, og ved hanken, er bagsiden af bussen.

“Indtil nu havde hun kunnet bevæge sig under radaren. Men ikke længere. Politiet ville holde øje med hende resten af hendes liv. Ransage hendes hjem med jævne mellemrum, tage hende med på stationen, måske endda møde op på hendes arbejdsplads for at slæbe hende med under stort postyr. Alt sammen ren chikane.” 

Finn skriver fantastisk og fængende. Jeg, som læser, er fanget hele vejen, og ser det hele som i en film. Han har gode personkarakteristikker, beskrivende omgivelser og rammende bemærkninger.

Der er 5 Krummelummehjerter ❤️❤️❤️❤️❤️ til Møghund. Jeg er godt underholdt undervejs. I den sidste del, glemmer jeg helt at trække vejret. Plottet er gennemtænkt, og den får lige et twist til sidst, som jeg ikke havde set komme. Den er en af de bedste bøger jeg har læst i år. Og jeg er virkelig glad for, at Finn fortalte at han er i gang med bog nr. 3 om den gode Hr. Boye.

Finn Halfdan, Forlaget People’s, Kriminyt, People’s Press, Møghund, krimi, Elliot Boye, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vild med dig // Boganmeldelse // Mhairi McFarlane