Gøgeungen // Boganmeldelse // Camilla Läckberg

Mordene på Helholm // Boganmeldelse // Inger Wolf

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Mordene på Helholm

Forfatter: Inger Wolf

Forlag: People’s Press

Mofibo original

Genre: Krimi

Serie: En Agnes Vrangler-krimi, del 1.

Udgivet: 26. januar 2023

Antal sider: 364

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget

Inger Wolf, Mordene på Helholm, Mofibo, Mofobo original, Agnes Vrangler krimi, Agnes Vrangler, Helholm, Peoples, Peoples Press, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplarFra bagsideteksten:
Det er 14 år siden, Agnes Vrangler sidst har sat sine ben på øen Helhom, hvor hun er vokset op. Og selvom Helholm ligger som en naturskøn turistperle i Kattegat, er Agnes’ minder fra det lille isolerede øsamfund forbundet med skyld, skam og fortielser. Hun har skabt sit eget liv i byen langt væk fra det klaustrofobiske Helholm og arbejder som jounalist på en radiostation. Og til kærestens store fortvivlelse bruger hun al sin fritid på sin true crime-blog om uopklarede sager.
Da det er jul og hendes far ligger for døden, trodser Agnes fortiden og tager hjem til Helholm. Men kort tid efter hendes ankomst finder to drenge et menneskehoved i øens moseområde. Den bestialske forbrydelse sætter øboerne på den anden ende, mens en intens eftersøgning går i gang efter resten af liget. Pludselig har Agnes en unik chance for at lave en personlig true crime-fortælling. Men sagen kræver, at hun genbesøger fortiden,og måske er Agnes ikke helt klar over, hvad det er, hun graver op i.

*******************************

Det er ikke første gang jeg stifter bekendtskab med Inger Wolf. Hendes pyromanserie, som også er en Mofibo Original, slugte jeg råt som lydbog. Mordene på Helholm er også en Mofibo Original, men udkommer på samme tid som papirbog, så alle kan læse på præcis den måde de bedst kan lide.

Agnes har i 3 år haft sin blog, hvor hun skriver om True Crime. Samtidigt arbejder hun på en radiostation, og drømmer om at starte en podcast. Hun bor sammen med Morten i sin lejlighed og elsker at sidde oppe om natten og skrive. Måske er hun ikke altid så god til at være helt ærlig overfor hverken sig selv eller ham. Da hun får en opringning fra sin bror, ender hun med at tage tilbage til sin fødeø som hun forlod hovedkuls for 14 år siden, for at se til dem og holde jul.

“Hvorfor lavede hun altid lort i den? Måske var det, fordi deres forskellige forventninger til fremtiden kolliderede? Morten drømte om et rækkehus på Teslavænget og en flok unger, mens hun fantaserede om at rejse jorden rundt og skrive om drabssager undervejs. Og alligevel var det, som om hun ikke kunne undvære ham.”

Rasmus er politibetjent og netop blevet forflyttet til Helholm. En lille ø, hvor der kun er en enkelt betjent, som skal på pension efter nytår. Han kan godt have svært ved at indordne sig under forholdene på øen, og har god brug for Stig til at få tingene lidt på plads.

“Hej. Hvad så?” spurgte hun. Han var højere, end hun huskede ham. Næsten et hoved. Og han så nærmest overjordisk frisk ud. Hvor belastende. Hvis han ikke havde været så meget narkohund, kunne han måske have været tiltrækkende, men det var faktisk lidt turnoff ikke engang at kunne tænde en joint, uden at han kom farende med bødehæftet.”

I bogen møder vi en del mennesker, som vi lærer at kende. Det er både Agnes’ familie, og dem der bor på øen. Og det er ikke alle der er lige glade for at se Agnes igen. Selvom der er en del folk med, så mister jeg ikke overblikket over dem, fordi de er så godt beskrevet. Inde i bogens flapper, er der et kort over den opdigtede ø. Det var så fint at man lige kunne smutte tilbage og se hvor tingene ligger, og følge med i det.

Og så elsker jeg lidt, at alle dem der bor på Helholm altid siger DAV. For mig er det en smule “bondsk” – altså på den gode måde, og helt vildt hyggeligt.

Inger Wolf forstår at skrive en god krimi. Flere gange undervejs tænker man at nu ved man hvem morderen er. Det gør hun “med vilje”, og hun lægger spor alle steder, hvilket for mig, er en god strategi, hvis man vil holde mig fanget. Og til slut har hun fået bundet fin sløjfe på de løse ender.

Man kommer til at holde af nogle af de Helholmske mennesker, og andre synes man måske er lidt irriterrende 😉

Et par dage inden udgivelse, var jeg inviteret til bloggermøde med Inger Wolf, People’s og Mofibo, for at høre mere om bogen. Hvordan Inger arbejder, hvor hun får inspiration fra. Om hendes barndom og ungdom. Det er altid super spændende at høre forfatterens egne tanker om bogen og hovedpersonerne. Og Sille fra Mofibo, som også er Ingers redaktør, var god til at stille spørgsmål, og forklare undervejs. Både om skrive- og redigeringsprocessen, men også om hvilke tanker der har været mens bogen er blevet skrevet.

Der er 5 krummehjerter ud af 5 til den lille perle Helholm. Inger Wolf skriver fantastisk, levende og beskrivende, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Jeg vil glæde mig til at læse mere om Agnes ♥

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om, at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gøgeungen // Boganmeldelse // Camilla Läckberg