Skyggerosen og Asketræet // Boganmeldelse// Anne Thorogod

Guds bøddel // Boganmeldelse //Walther Rebernik

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Guds bøddel

Forfatter: Walther Rebernik

Forlag: Gyldendal

Genre: Krimi

Udgivet: 21. maj 2024

Antal sider: 474

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget

Walther Rebernik, Guds bøddel, Satans datter, Jan Rose, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed. Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen.
En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid.
Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne og dødbringende hemmeligheder.
Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før?

******************

Det er 2. gang vi læser om advokaten Jan Rose, den første kom i ’23, og den er ikke “ægte” anmeldt… Men det betyder ikke at jeg ikke godt kunne lide den. For det kunne jeg.

Der er fuld knald på Satans datter der ligesom Reberniks forrige bøger, føles fuldstændig som så man en film der kører inde i mit hoved. Der sker noget hele tiden, det er korte kapitler, der gør at man sagtens lige kan tage et mere. Der er masser af tempo og spænding og plottet er vildt.

Den foregår over få dage i København, indhyllet i varme, og priden trues af terror. Politiet har nok at gøre med en organisation om menneskehandler, og Jan Rose bliver presset til det yderste, og er både i deres og i politiets søgelys.

Han får pludselig hjælp fra en helt uventet kant, da tiden er knap og det handler om liv eller død.

I Guds bøddel skorter der heller ikke på begivenheder, og vi har at gøre med en snu og temmelig dygtig hacker, gammel kærlighed, venskab, cykler, religion ogBakken og dens hemmeligheder og ikke mindst masser af spænding og intriger.

“Jan havde engang været venner med en fyr, der hed Allan. En sjov type, men også et af de venskaber, der opstår, mere fordi man mødes og opholder sig sammen, end fordi man har et egentligt åndsfællesskab. Allan og hans mor Gitte var naboer til Jans familie hjemme på fjerde på Enghavevej, og Jans mor var en slags veninder med Gitte, hvad der nok også handlede mere om den korte afstand mellem de to lejligheder end om noget andet og dybere. Desuden blev det til et relativt kort bekendtskab. For dem alle. Fordi Gitte der var fraskilt og udstyret med voldsomt store bryster og en krop der næsten ikke havde taget skade af fødslerne af Allan og hans søster eller den søde sprut, som hun emmede af allerede meget tidligt på dagen, på et tidspunkt prøvede at stjæle sin nye venindes mand. Jans far. Og selvom Jans mor som type både var overbærende og barmhjertigt indstillet over for kvinder som Gitte, der havde slået sig på livet, så var den hånd på hendes mands røv under gårdarrangementet den sommer en af de ting, som demonstrerede en side ved Jans mor, som alle, der nærmede sig den charmerende mand, fik at føle. Hun var territorial som en ulv. Så et episk møgfald, der formentlig kunne høres over det meste af Vesterbro, afsluttede både det ene og det andet venskab. 

Bare lige for at fortælle, at bogen også indeholder det sjove, som gør det hele lidt lettere at sluge.

Igen er det bare at sætte igang, og så slutter du ikke med at læse før du er helt færdig, for man skal lige have et kapitel mere. Og da forfatteren hopper mellem de forskellige hovedpersoner, bliver det hele tiden lige til en 4-6 kapitler mere, end man lige troede 😉

Walther Rebernik er eminent til at beskrive steder, personer, følelser og tanker. Hvert kapitel fortæller hvor vi præcist er – feks. “Strandvejen mellem Espergærde og Snekkersten”, “Eller i en Audi Q7 på vej til en ukendt destination”. Det gør, for mig, at jeg ser de billeder fuldstændig klart.

Det er en voldsom rutchebanetur 🎢 vi kommer ud for… so to speak 😮‍💨  og jeg sad yderst på stolen de sidste kapitler, og kunne knapt nok trække vejret.

Der er 6 hjerter ud af 6, til både Satans datter og Guds bøddel (Og de skal ikke deles om dem 😉 ) Der er fart over feltet, og man overraskes konstant.

Walther Rebernik, Guds bøddel, Satans datter, Jan Rose, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive denne anmelselse, og tjener ingen penge på bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyggerosen og Asketræet // Boganmeldelse// Anne Thorogod