SKØNHED & MAKEUP

Pukka – Firming Face Oil.

24. oktober 2013

Kender du Bodycollection ? De har været så flinke at lade mig teste et af Deres produkter. Det er fra mærket PUKKA – en ansigtsolie, som lige nu er på tilbud. Faktisk så sparer du op til 40 % på hele Pukka serien lige nu.

Jeg har ikke brugt olie til ansigtet før, så jeg var ret spændt på at prøve hvad det nu var for noget. Ville man blive helt vildt fedtet at se på ? Klistrer det helt vildt ? Skinner man hele dagen ? Eller er det bare lige så lækkert, som det olie jeg bruger i håret ? Der var mange spørgsmål fra min side af, men jeg elsker jo at prøve nye produkter, så jeg hoppede på opgaven med krum hals.

Og lad mig så sige en ting én gang for alle. Jeg er alm. forbruger som mange af Jer sikkert også er. Jeg er ikke uddannet i nogen form for pleje til kroppen / ansigtet / neglene / eller andet. Så det du finder i denne anmeldelse – som i alle andre af mine anmeldelser. Er mine ord – min mening – min holdning. Jeg tager ikke stilling til, om det der er i produkterne er skadelig for diverse ting. Jow – selvfølgelig tester jeg ikke noget, som jeg ikke vil udsætte min krop for ! Jeg tester ikke noget, jeg ikke selv kan eller vil stå inde for. Men det du ser i mine anmeldelser, er min mening om det produkt. Hvad JEG synes om det. Så er det på plads! 🙂

Olien er i en fin glasflaske med pumpe. Man skal kun bruge en lille bitte smule for at kunne få det i hele ansigtet, 3-4 dråber – så en flaske på 30 ml. holder altså super længe. Det føles fuldstændig som hvis du kender hårolie, når du får det i hånden. Jeg kommer et par tryk ud på mine fingre, kører fingrene sammen en enkelt gang, og så kommer jeg det på huden.

Man bruger det før eller istedet for lotion, og for mit vedkommende er det istedet for. Jeg har før nævnt, at jeg har problemer med creme i ansigtet pga. min sygdom – lavt stofskifte – jeg sveder det simpelthen af, lynhurtigt. Føler mig klistret, og skinnende. Sådan føler jeg ikke med denne olie, den trænger ind i huden med det samme, man ser ikke fedtet ud, og man skinner heller ikke. Huden føles silkeblød og glat efter påføring. Dejlig fornemmelse.

Bodycollection skriver selv om produktet: Pukka – Firming face oil, er en genopbyggende, plejende olie til moden hud, med hybenroseolie og hjulkroneolie til at give huden fylde og glød. Samt Arnika og Neroli til at forynge og beskytte. Jamen ja tak da. Jeg vil da gerne bede om lidt glød, beskyttes og forynge min hud 🙂 Og moden, ja – det er jeg vel efterhånden 😉

Men jeg har et enkelt problem med denne. Desværre. Jeg bryder mig simpelthen ikke om duften/lugten. Den dufter nemlig af – ja – nærmest ingenting, og så alligevel af noget. Måske rapsolie.. Jeg kan ikke lige sætte en finger på det, men den er ikke god for mig. Men jeg er altså også sart mht. dufte/lugte. MEGET sart. Jeg købte engang en kæmpe flaske balsam – som jeg brugte én gang – fordi jeg ikke kunne med duften. Så lad Jer endelig ikke narre af mig – bare fordi jeg er yderst sensitiv mht. dufte, så er jeg sikker på, at de fleste, sikkert synes den dufter rigtig fint 🙂

Dette produkt er  organisk, 99,9 % af ingredienserne er økologiske –  og det er fuldstændig fri for parabener, petrokemikalier, farver og syntetiske dufte. Jamen – så er det jo derfor det ikke ligefrem dufter af parfume… Pukka serien indeholder både nat og dagcreme, serum og faktisk også te !

Nu har jeg brugt olien morgen og aften efter rensning / vask af ansigtet i en uge, og jeg ved ikke om jeg kan vænne mig til duften af denne. Men jeg vil sige, at det går bedre nu, end da jeg brugte den den 1. dag. Og så har jeg fundet ud af, at hvis jeg holder vejret – så går det lige, 😀 og så forsvinder duften hurtigt – men følelsen holder ved. Og den kan jeg godt lide. Altså følelsen af lækker og ekstremt blød hud 🙂

Har du prøvet ansigtsolie ? Lad mig høre hvad du mener om det 🙂

Her kan du følge Bodycollection på Facebook, og deltage når de f.eks. holder en konkurrence.

Har du set min anden anmeldelse fra Bodycollection – hvor jeg udlodder en By K neglelak ?? Du kan læse med og deltage HER.


Og husk så lige, at du lige nu får 40 % på hele Pukka serien – lige HER.

Produktet er tilsendt til anmeldelse, men ordene er mine egne.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar