Natrium Chlorid // Boganmeldelse // Jussi Adler-Olsen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Natrium Chlorid

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: 9. del af Afdeling Q

Genre: Krimi

Udgivet: 4. november 2021

Antal sider: 461

Læst som: Bog, modtaget af forlaget. Jussi, Jussi Adler-Olsen, Natrium Chlorid, anmeldelse af Jussi Adler-Olsen, anmeldelse af Natrium Chlorid, Politikens Forlag, Carl Mørck, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord. 

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q. 

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske. Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte. 

*********************************

Så var han tilbage. Den gode Jussi Adler-Olsen. Som jeg har nævnt et par gange, så var jeg ikke den allerstørste fan af Offer 2117, som var 8. del i Afdeling Q. Ikke fordi bogen på nogen måde var dårlig – jeg er bare virkelig ikke til for meget krig… Og det var lidt for hårdt at høre om Assads historie, selvom jeg havde glædet mig rigtig meget. Men nu. NU venner, er jeg tilbage i folden hos Jussi. Dét her – det er bare godt! Og du gider godt læse den.

Niende bind i serien, og dermed er der kun en enkelt tilbage. Jussi Adler-Olsen har nemlig helt fra start sagt, at der kom 10 bind, og han ved præcis hvordan den 10. ender. Vi har været tæt på de vigtigste hovedpersoner, og har fået både Rose, Gordon, Assad og Carl’s historier.

Jeg har jo været lidt længe undervejs denne gang – både mht. læsning men ikke mindst en anmeldelse – og det er kun min fejl, for bogen gled bare derudaf, og siderne vendte nærmest sig selv. Men med en hundehvalp, der skal ud at tisse min. hver 2. time om dagen, så når jeg simpelthen ingen verdens ting lige for tiden. Og når han sover, så sover jeg også. Men sådan bliver det jo heldigvis ikke ved med at være, så jeg regner bestemt med, at jeg er tilbage i læse og anmeldelsesland, når der er gået lidt tid.Walther, Labradorhvalp, Brun labradorhvalp, brun labrador, hvalp, Jussi, Jussi Adler-Olsen, Natrium Chlorid, anmeldelse af Jussi Adler-Olsen, anmeldelse af Natrium Chlorid, Politikens Forlag, Carl Mørck, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Med Assads finurlige og hyggelige kamelvitser. Rose der bare indimellem er lidt til den negative side (Det er vist at sige det pænt – men I kender hende jo også 😉 ) , hendes spydigheder og velkendte sarkasme. Gordon, der er et stille gemyt, men her viser lidt andre sider af sig selv. Og Carl. Carl Mørck, ham har jeg godt nok savnet. Med sine cigaretter, som han jo på ingen måde må ryge inde på gården – ud af vinduet pulser han, lige indtil (og ja – lad os bare være ærlige – også efter at) han bliver opdaget af Rose.

Og Afdeling Q er kommet i nye rammer – de er simpelthen avanceret op i rækkerne, og befinder sig ikke længere nede i kælderen. Det betyder desværre også, at andre kan dufte Assads kradsbørstige kaffe, og hans retter der simrer på kogepladen. Det betyder også, at de ikke bare kan sidde og råbe ad og til hinanden som de plejer. Der er lidt flere ører der lytter nu. Men indimellem sker det alligevel, når en af dem har fundet noget vigtigt.

“”Jamen det er da også virkelig en helt fantastisk opgave at få tildelt, mange tusind tak for det, Carl Mørck fra Vendsyssel. Og nu, hvor jeg tænker over det, så ligger der faktisk også en ordentlig bunke salt ude i Ganløse på min fætters gårdsplads. Skal han så arresteres?” Carl løftede øjenbrynene. Var mokken i det humør, så var det bare med at sætte hælen hårdt i. “Tak for spydigheden, Salome. Tænk lige på, hvad Marcus har gjort for dig, Rose? Han har fået dig tilbage på jobbet, tilbage i nogenlunde samme form og statur, som du havde for fem år siden, tilbage til en bedre stilling, og hvad det så end har ført med sig. Så synes du ikke, Marcus har fortjent, at du gør alt, hvad der står i din magt, for at få den sag ud af hans liv.”  Hun sukkede. “Du var godt nok sjovere, dengang du kun var et gammelt røvhul, og ikke et helligt, gammelt og surt røvhul. Men ja, hvis du vil pine mig med at læse gamle sager igennem, mens Assad løser dem, der ligger på vores borde, så skal jeg nok.” Hun drejede om på hælen, før han kunne give igen. Pisseirriterende. Han vendte sig mod Gordon, der så ud, som om han nu skulle til at overtage skideballen. “Og DU, Gordon,” sagde han med et eftertryk, der gibbede i fyren. “Du skal hjælpe mig.” Hans skuldre faldt ned.”

Der er en del karakterer med i bogen denne gang. Vi møder en flok, der går under andre navne, og som jeg egentlig ikke vil skrive en masse om, det må I selv læse 😉 Men de er vigtige brikker i det store billede, og med hele vejen igennem bogen. Og selvom persongalleriet er stort, er det ikke svært at følge med i, da hvert eneste kapitel, fortæller hvem det nu handler om.

“Assad raspede sig i skægget, der var poppet en halv centimeter ud, siden de så hinanden for tyve minutter siden.” Det er sætninger som disse, der gør at man sidder og gnækker lidt for sig selv, imens man læser 😉 Og de er helt karakteristiske i Afdeling Q bøgerne.

Vi hører selvfølgelig også lidt til Mona, og hendes og Carl’s lille datter Lucia. Men da noget af efterforskningen foregår lidt tys-tys, er det ikke så meget, som jeg havde håbet på. Men Mona har heldigvis fuld forståelse for Carls arbejde, og bakker ham op. Også da en ældre sag dukker op på loftet, og bringer en gammel kollega og en glemt kuffert i spil.

“Og hvis det ikke fører til noget, og det er måske stadig det, du tror, Carl, så har vi da i det mindste hygget os med lidt verdenshistorie,” sagde Rose. Var der en skole her i livet udelukkende beregnet til at raffinere spydigheder og sarkasme, så havde Rose da gennemgået samtlige klassetrin mindst én gang.”

Hardy er i Schweiz med Morten, Mika og et budget der er lidt for stramt. Han er der for at se om de kan hjælpe ham lidt videre – f.eks. ved at gå. Og han gør helt sikkert fremskridt, men måske hjælper det ikke nok, hvis midlerne ikke er der. Carl ringer til ham indimellem, for at få hjælp til den kattepine han selv står i, men også om de gamle sager, som han har været med til at efterforske. Men også denne gang, synes jeg vi hører for lidt til ham. Jeg kan dælme godt lide Hardy, og jeg mangler lidt hans humor, men sarkasmen dén har han stadig.

“Det var to kyniske og magtfulde mennesker, der aldrig ville sky nogen midler for at få deres forehavender ført ud i livet, så hvem skulle komme før hvem, kunne man tænke? Det var et svært valg. Den ene havde efterhånden ligget i venteposition i nogle år, hvor den anden først i de sidste par måneder var dukket op på lystavlen. Tager man så ikke bare den, der gør mest skade? Eller tager man den, hvis liv er enklest at afslutte, der, hvor risikoen for opdagelse er mindst? Det var hver eneste gang sådan et dilemma, man måtte tage sindssygt alvorligt”

Historien foregår midt i corona. Og det er egentlig lidt sjovt at læse, hvordan det hele var i starten. For nok har man jo ikke glemt hvor hårdt, frustrerende og irriterende det hele var, men det er alligevel lidt en reminder på, at vi er nået et godt stykke vej. Men også i Afdeling Q, og på Gården generelt, bliver folk sendt hjem. Og det er en kende besværligt at arbejde hjemmefra, når man også skal ud og interviewe folk. (Men sådan ÉR det jo også i virkeligheden.)

“Assad så stadig slidt ud, men smilerynkerne begyndte at finde på plads. “Se lige der, Carl, vi har fundet sømmet i høet.” 

Alt er ikke helt på plads i Assads familie. De får stadig skrivelser, og skemaer de skal skrive under på, og Marwa og de voksne døtre går lige meget i panik hver gang. Heldigvis har Markus lovet, at han nok skal hjælpe familien. Assad er en meget betroet medarbejder, og hans familiehistorie er kendt af enhver, der har fulgt med i pressen. Og Marwa kommer med en meget vigtig brik til det store puslespil.

Og så er der det med titlen – Natrium Chlorid. Salt – men ikke salt som det bør bruges. Vi har alle brug for salt, men i for store mængder bliver det farligt at indtage. Og her starter det hele med et selvmord, der måske alligevel ikke helt er selvmord – og hvad sker der for den bunke salt der findes samtidigt? Gamle sager der for længst er opklaret, og som har været hændelige uheld eller ulykker, skal måske kigges lidt efter i sømmene. Og så er der noget med datoer… Og lyn fra en klar himmel.

Der er 5 krummehjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til Natrium Chlorid. Kan man sige man glæder sig og ikke glæder sig til sidste bind? Glæder mig til at læse, selvfølgelig – men hader lidt, at det er sidste bind, for det er altid lidt som at komme hjem, når man har fulgt en stribe gode makkere igennem så lang tid. Men TAK for denne Jussi – Skøn skøn læsning.  Jussi, Jussi Adler-Olsen, Natrium Chlorid, anmeldelse af Jussi Adler-Olsen, anmeldelse af Natrium Chlorid, Politikens Forlag, Carl Mørck, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om, at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen indtjening i forbindelse med bloggen. 

Imperiet // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Imperiet

Forfatter: Michael Katz Krefeld

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Ravn og Møffe. 7. selvstændige bind

Genre: Krimi

Udgivet: 9. oktober 2021

Antal sider: 309

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget.

Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Ravn kontaktes af advokat Miriam Østergaard, der vil hyre ham til en helt speciel sag: Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner. Snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en blodig magtkamp om kontrollen over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner – en kamp, der truer med at styrte Saxenholm-familien i grus og Ravn og Miriam i graven. 

*****************************

7. selvstændige bind om Thomas Ravnsholt, der bor på sin båd i Christianshavn havn, sammen med sin bulldog Møffe. Møffe er ved at være en ældre herre, og har det bedst med at sove det meste af tiden. Spise gør han heller ikke. Så Ravn, skal virkelig tage sig sammen for at tage til dyrlæge med sin bedste ven, og se hvad der sker.

Ravn arbejder på Havodderen, sammen med sin gamle ven. Og det passer ham egentlig ganske fint, og så kan han også lige få en tår over tørsten. Egentlig skulle han bare være der til Johnson var kommet sig, men de arbejder godt side om side.

Ved siden af hans båd, bor hans gode venner Eduardo og Belinda, sammen med deres nyfødte søn.

Miriam – som vi også mødte i bind 6, er tilbage, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kunne godt lide hende, og havde håbet på at vi så mere til hende. Og det tror jeg helt sikkert også Ravn er 😉 Hun hyrer Ravn ind, til en sag, hvor han skal hjælpe i en lidt prekær sag, der helst ikke skal ud i offentligheden. Familien Saxenholm’s ene datter er blevet kidnappet, og det hele skal foregå i ro og fordragelighed. Sagen er nemlig den, at hun har været kidnappet før, og her var det hende selv der havde stået for den “happening”, så familien er overbeviste om, at det er det samme som sidst. Og søskende har det jo med at bekrige hinanden.

“Jeg skal holde Dem og Deres gode venner på Christianshavn beskæftiget med civile søgsmål. Vi kender Deres omgangskreds indgående. Jeg skal sørge for, at De mister Deres båd, Deres skrammelkasse af en bil, selv Deres havneplads får jeg inddraget. Jeg skal sørge for, at samme skæbne overgår Deres røde journalist-ven og hans kone. Jeg skal se til, at bevillingen bliver taget fra det værtshus, som De frekventerer, og at ejeren ender på gaden. Hvad angår Deres veninde med antikvariatet, så helmer jeg ikke, før hun er blevet smidt ud sammen med Tolstoj, Cartland og Camus. Og når De til sidst selv sidder på torvet sammen med de andre fulderikker, vil jeg komme forbi og hilse på med politiet. Alene for at sikre mig, at Deres kræftramte køter bliver kørt til aflivning. Det er sådan jeg arbejder. Hverken jeg eller nogen af mine medarbejdere har behov for at slå nogen ihjel. Vi bruger loven til at gøre arbejdet for os. Også den beskidte del. Deri ligger vores privilegie.” “Bravo,” sagde Ravn bistert og klappede i hænderne. “Jeg var lige ved at trygle dig om at skåne os, indtil du sagde det om min hund. Hvad får dig i øvrigt til at tro, at det her kan stoppe mig? Tror du, at min motivation er blevet mindre, fordi du går efter mig og mine venner?” Han trådte et skridt nærmere. “Jeg er pletten på din silkeskjorte, der aldrig går væk. Jeg er stenen i dine dyre designerstøvler, som bliver ved med at gnave. Igennem strømpen, igennem din fodsål, igennem kødet, og når jeg engang når til din knogle, så gnaver jeg mig videre ind til marven. Sidste gang vi mødtes, kaldte du mig en spøgelsesjæger, men du tager fejl, jeg jagter kun de skyldige.” 

Og der er det med Ravn – han giver ikke op. Selvom han trænges op i en krog eller to, kæmper han videre. Jeg kan li’ det. Vi møder også hans gamle makker fra politiet, Mikkel, som synes han blander sig i lidt vel rigelige sager. Men til gengæld synes jeg politiet glimrer ved deres fravær. Det er det eneste jeg lige kommer til at tænke undervejs. Hvor er egentlig politiet? Ravn og Miriam, samt familien Saxenholm, er meget alene om det her, og da politiet bliver indblandet, synes jeg stadig ikke rigtigt de gør deres arbejde godt nok 😉

“Hannibal vrængede af sin bror, mens han hældte mere gin op i sit glas. “Må man nu heller ikke brug neger-ordet længere? Christianes kæreste er sgu da sort som kul. Det er et faktum, hvilket der ikke er noget galt i. Men!” Han stillede flasken på bordet og så rundt på dem alle sammen. “Hvis det røvhul har myrdet min søster og hendes ufødte barn, så skal han fandme ikke slippe godt fra det!” Han rettede på jakken og tog en tår af sin drink. “Derfor stemmer jeg for, at vi hyrer privat-filuren.” Han pegede på Ravn med glasset. “Tror du ikke godt, at du kan finde ham? Er det ikke sådan noget, du gør?” “Jeg tænker, at det vil være muligt, jo.” 

Katz Krefeld skriver som altid godt. Han har gode beskrivelser med, og hans persongalleri er herligt (for de flestes vedkommende 😉 ) Jeg har savnet både Eduardo, Møffe, Ravn og Johnson, så man føler lidt man kommer hjem til familie igen. Dejligt. Og jeg var underholdt fra side 1, og lagde ikke bogen fra mig før jeg var færdig. Så ved man at Katz Krefeld har ramt hovedet på sømmet igen. Well done! Og jeg er glad for, vi slet ikke er færdig med Ravn endnu.

Der er 4 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥ til Imperiet. Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Og nu har der jo lige være krimimesse i Horsens i sidste weekend, og samme dag udkom Imperiet. Derfor var vi nogle bloggere der var inviteret til reception af forlaget i anledning af bogudgivelsen. Møffekage, bobler, kaffe, guldballoner og en dejlig goodiebag fik vi her. Michael var også at finde på messen hele lørdag, men der var så lange signeringskøer, at jeg ikke nåede det. Jeg troede jo bare jeg kunne få min bog signeret om søndagen, men altså – der er jo noget med at Michael er med i Vild med Dans… Så han kom slet ikke søndag, han skulle nemlig træne. Well – det går nok 😉 Min Imperiet var signeret, det var en lidt ældre model, som jeg var citeret udenpå – og vi ved jo alle sammen, at de bøger skal man købe og eje, og det er bare sjovt hvis de også er signeret.Michael Katz Krefeld, Imperiet, Lindhardt & Ringhof, Ravn krimi, Ravn, Møffe, Ravn og Møffe, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Englevagt //Boganmeldelse // Sofie Sarenbrant

Boganmeldelse

Reklame

 

Titel: Englevagt

Forfatter: Sofie Sarenbrant

Forlag: People’s Press

Serie: Emma Sköld nr. 9

Genre: Krimi

Udgivet: 15. september 2021

Antal sider: 397

Læst som: Lyttet på Mofibo.

 Englevagt, Sofie Sarenbrant Sofie Sköld, People’s, People’s Press, Forlaget People’s, Svensk krimi, Nyhlén, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld har svært ved at glæde sig til den kommende påske. Der er gået syv måneder, siden en nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende. Samtidig med at det lykkes politiet at finde den inkassoinddriver, der som den sidste så kollegaen i live, får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand er fundet død på et forladt psykiatrisk hospital, og da Emma finder ud af, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen. 

*****************************

9. selvstændige bind om kriminalinspektør Emma Sköld. Alle bøgerne har et nyt plot, og de kan derfor læses selvstændigt, men som altid, vil jeg anbefale at læse hele serien.

Den landede efter et godt stykke tid i min postkasse, jeg ved ikke om posten simpelthen ikke altid kan finde min postkasse/dør? Men det gik ihvertfald også galt med den 8. bog i serien, som var sendt fra forlaget, men aldrig kom. Det er ikke så sjældendt at det sker faktisk. Men ihvertfald så kom Englevagt ♥ Jeg må dog indrømme, at jeg har lyttet den på Mofibo, da den også udkom som lydbog samme dag som bogen udkom.

“Hver muskel i kroppen strammer, og han ligger helt stille og lytter efter lyde. Græsset er fugtigt, og han skutter sig. Den tætte skov omslutter ham. Det slår ham, at naturen lyder meget højt, når man lytter koncentreret. Fuglene synger, og bladene rasler, vinden suser, og han kan endda høre nålene ryste på grenene. Nej, hørelsen er der minsandten ikke noget galt med. I hvert fald ikke med høreapparatet, der sidder fast som en gribeklo i øret. Så rammer den næste tanke ham: at det er lyst udenfor. Det var jo aften, da han gik sin runde.”

Vi følger Nylén og Emma i nutid, samtidig med at vi også er med i september 20. Vi ved ikke om tiden er den samme, eller vi er længere fremme, hvilket gør bogen spændende.

Nogle scener er fra et nedlagt psykiatrisk hospital, som er en del af selve handlingen. Der er en del uhygge forbundet hermed, præcis som der skal være i en god krimi.

“Begge børn spørger skuffet om, hvorfor Nora ikke er hjemme, og Nyhlén siger, at hun var nødt til at vande blomster i sin lejlighed. Ikke en unskyldning, som Ines godtager. “Hun lovede at sminke os som påskehekse.” “Det klarer jeg,” siger Nyhlén og har mest lyst til at sige, at han også er ked af det, men holder det for sig selv. “Nu skal vi se,” siger han og går ud på badeværelset. Gudskelov er der er læbestift til at male røde kinder med, men det er alt. En sort kuglepen er det eneste, han kan bruge til fregner. Han gør sit bedste og binder sjalerne og forklæderne. Ingen hviner af glæde, da de ser sig selv i entréspejlet.”

I sidste bog, forsvandt Emma’s kollega, og det er ikke lykkedes dem at opklare hvad der er sket. Det tumler hun rigtig meget med, og en del af handlingen er heromkring.

“Hvis Emma ikke vidste bedre, ville hun have troet, at Lindberg og Nyhlén havde røget hash. De opfører sig som to fnisende og uadskillelige teenagere. Nyhlén har et mærkeligt glimt i øjet, og Emma er overbevist om, at de har noget positivt at sige angående efterforskningen. Men Lindberg giver bare Emma de beskedne oplysninger, som holdet har skrabet sammen om Olle.”

Men også søskende, familie og nære relationer har en stor plads i historien. Og vi kender også rigtig meget til Emma’s søster Josefin, og hendes familie. Emma og Nyhlén har været gift (med hinanden 😉 ), og de har børn sammen, men de har begge to mødt en ny, og her er også meget omkring det, og hvordan det hele påvirker børnene. Og det er en af de ting jeg rigtig godt kan lide, at der ikke kun er krimi, men også en sidehistorie (eller flere).

“Jo mere Josefin hjælper Emma, desto mindre taknemmelighed får hun tilbage. Det har aldrig været en gensidig udveksling af tjenester som i et sundt forhold. Emma lader heller ikke til at overveje at aflevere de ting tilbage, hun har lånt. Som for eksempel bilen.”

Som med mange andre krimiserier, er Emma Sköld ude for en hel del, og det er rigtig tit det kommer tæt på hendes familie. Og det er måske udfordringen, når man er nået til bog nr. 9, at man begynder at tvivle lidt på, om hun da snart kan komme ud for mere. Jeg elsker krimiserier, men tænker faktisk at hun oplever mere i forbindelse med sit job, end hvad godt er.

Det er en pageturner, og jeg var underholdt hele vejen. Jeg kan godt lide Sarenbrants skrivemåde, og hendes personkarakteristikker. Der er mange personer med her i bogen, men her kan jeg faktisk godt følge med, hvilket jeg ellers kan have svært ved. Måske er det fordi alle er så godt beskrevet, at jeg har et klart billede af hver og én. Det er også en fordel, hvis du kommer ind her, som ny læser.

Bogen er smuk denne gang (Det er de nu hver gang fra Sarenbrant), og når man piller omslaget af bogen, er den identisk indeni, hvilket jeg elsker.

Der er 4 ud af 5 hjerter ♥♥♥♥ til Englevagt. Englevagt, Sofie Sarenbrant Sofie Sköld, People’s, People’s Press, Forlaget People’s, Svensk krimi, Nyhlén, krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt ærlige mening du får.

BOX // Boganmeldelse // Läckberg & Fexeus

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Box

Forfatter: Camilla Läckberg & Henrik Fexeus

Forlag: People’s Press

Genre: Krimi – psykologisk

Serie:  Triologi – dette er den 1.

Udgivet: 9. september 2021

Antal sider: 647

Læst som: Hard back, modaget af forlaget

Camilla Läckberg, Henrik Fexeus, Box, People’s Press, Läckberg og Fexeus, krimi, Vincent Walter, Mina Dabiri, Triologi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da en kvinde findes død i en kasse gennemboret af sværd, står politiet tilbage med en række spørgsmål: Er der tale om et tryllenummer, der er gået galt, eller er det et ekstremt brutalt mord? Mina Dabiri er efterforsker ved Stockholms Politi og beder Vincent Walder, kendis-mentalist og ekspert i kropssprog og magi, om hjælp. De forbinder mordet til en tidligere sag og indser, at de jager en hensynsløs seriemorder, der må stoppes, inden der kommer flere ofre. Men Minas og Vincents kantede personligheder komplicerer sagen, og derudover bærer de begge på mørke hemmeligheder. Deres fortid er tilsyneladende forbundet med det, der sker, og samtidig øges presset for at komme et skridt foran morderen. 

***********************’

I Box er der to hovedpersoner, da vi følger både Mina og Vincent lige meget, og bogen handler meget om deres relation til hinanden. Og hånden på hjertet, kommer man til at holde rigtig meget af dem begge to, på trods af,  eller måske fordi? at de har nogle ting at slås med. Anderledes og nyt at høre om en mentalist der samarbejder med politiet. Men før de kan løse mysteriet, må de først lære hinanden at kende.

“Vincent – du kan ikke bare lægge dig på gulvet backstage efter en forestilling. Rengøringspersonalet var ved at få et slagtilfælde. Begge steder.” Vincent tog en småkage mere. Så rækkerne blev lige. Umberto stak hånden ned i en papirspose for at lægge flere småkager op. Vincent bremsede ham med et blik. Der ville gå totalt kuk i rækkerne. “Umberto, hvor længe har vi arbejdet sammen?” sagde han. “Ti år? Jeg betaler prisen for de shows. Det er ikke så simpelt, som det ser ud. Min hjerne er nødt til at slappe af bagefter. Og den bedste måde er at ligge ned. Det ved du også godt.” “Men i en time? Teknikerne i Karlstad brokkede sig over, at du havde farvesorteret deres kabler.” 

Der er humor med igennem bogen, feks. står Milda og synger mens hun obducerer, hvilket jeg finder ret morsomt. Men det er jo naturligvis også “bare et arbejde” hun udfører hver dag. Oh man griner også lidt indimellem når deres OCD bliver en anelse meget.

“Mina nikkede og så sig om i lokalet. Hun gøs af velbehag over, hvor sterilt, hvor rent der var. Med undtagelse af kassen var der intet rod, intet skidt, ingen bakterier. Lugten af desinfektionsmiddel hang kras og liflig i hendes næsebor. Hun kunne sagtens bo der i lokalet. Den allestedsnærværende angst i brystet lagde sig, og i stedet bredte en afslappende varme sig ud i hele kroppen. Var det sådan, det føltes for almindelige mennesker, når de sorgløst vandrede rundt i den møgbeskidte verden udenfor?” 

Vi hører om Kvibille tilbage i 80’erne, hvor vi følger nogle personer, som vi i starten ikke helt ved hvem er. Samtidigt med at vi følger Mina og Vincent i realtid.

“Han rejste sig og aede hende kejtet på kinden. Hun lod ham gøre det. Vincent gik ud i entréen, stak i skoene og bukkede sig ned for at binde snørebåndene igen. Han havde haft ret. Selvfølgelig blev de ikke lige så perfekte som før. Men det måtte gå an. Han gik ud og nåede næsten hele vejen ned ad stien gennem sneen, der dækkede græsplænen uden for huset, før han standsede og bandt snørebåndene op for at gøre det om. En vis orden måtte der være.”

Inden bogen udkom, var vi til online bloggermøde med forfatterne og forlaget, hvor vi hørte om hvordan bogen er blevet til, hvordan de har skrevet og delt opgaverne mellem sig, og hvordan det pludselig var at skulle skrive sammen med en anden, når man er vant til at skrive alene. Camilla og Henrik har kendt hinanden i rigtig mange år, og det var let for dem at navigere i at være to. De har både siddet i Camillas stue og skrevet, og skrevet hver for sig.

Man kan ikke læse sig til, hvem der har skrevet hvad, det hele flyder sammen og de er et ret godt krimimakkerpar. Man har helt styr på, hvordan alle ser ud, og også omgivelser.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til BOX. Det er den vildeste bog jeg har læst meget meget længe, man bliver bare suget ind i historien, og kan ikke få nok. Velskrevet, hamrende god, spændende og nervepirrende og et brag af en pageturner. Jeg glæder mig til at læse mere om Mina og Vincent.Camilla Läckberg, Henrik Fexeus, Box, People’s Press, Läckberg og Fexeus, krimi, Vincent Walter, Mina Dabiri, Triologi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.

Gladiator // Boganmeldelse // Jens Henrik Jensen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Gladiator

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: OXEN. Selvstændigt bind, nr. 5 i serien om jægersoldaten Niels Oxen.

Genre: Krimi

Udgivet: 1. september 2021

Antal sider: 500

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Da en snigskytte dræber en gruppe krigsveteraner i en afsides shelterlejr, må PET bede den tidligere jægersoldat Niels Oxen om hjælp. Oxen siger ja til at assistere sin gamle makker Margrethe Franck, men efterforskningen viser sig at være yderst vanskelig: Snitskytten har formentlig meget mere på samvittigheden, og en ung kvindelig betjent krydser konstant deres spor på mystisk vis. Tilmed har PET – uvist af hvilken grund – mørkelagt dele af sagen. For PET er den højtdekorerede Oxen den rette at sende ud i ingenmandsland i jagten på de skyldige. For Oxen selv, bliver det en skæbnesvanger opgave, da han står ansigt til ansigt med døden. 

5. bind i serien om den højt dekorerede jægersoldat Niels Oxen. Man vil helt klart få mest ud af at læse fra starten – altså triologien De hængte hunde, De mørke mænd, og de frosne flammer, samt det 4. bind Lupus. Hvis du trykker HER, kan du læse mine anmeldelser af bøgerne. Her står også en hel del mere om Niels Oxen, end jeg har skrevet her. Man må næsten have baggrundshistorien, for at kunne følge rigtigt med. Men altså – at have en serie på 5 bind til gode, er altså heller ikke helt skidt 😉  OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Mossmann er blevet sendt til Skagen på malekursus af fruen. Han er ikke imponeret, og glæder sig til han kan komme hjem igen. Han bliver heldigvis hvervet, og glæder sig over at han, på trods af at han er gået på pension, stadig kan bruges. Han får selvfølgelig hentet Oxen ind, og sammen med Margrethe Franck går de, uden at vide det, en voldsom og vanskelig tid i møde. En flok krigsveteraner er blevet skudt flere steder i landet, og måske hænger det sammen med nogle andre sager, og dem skal de finde hoved og hale i. Lad jagten begynde… Og denne gang kommer Oxen helt derud hvor det er for sent at bede om hjælp, og hjælp har han brug for nu –  mere end han plejer. Han er hevet helt ind i PET, hvor han skal hjælpe med opklaringen, og det er spændende, og han er nysgerrig 😉 Der er underfundig jysk humor undervejs, der gør at man, selvom den er mørk og voldsom, indimellem lige letter på smilet.

Vi møder en gammel kending i Gladiator, da Jens Henrik Jensen tager et smut forbi Nina Portland også, som er med i de første bøger han skrev. (Jeg har ikke læst de første bøger, men har hørt de er vanvittigt gode!) Det er altid lidt sjovt når tingene kulminerer på den måde, så har du læst Økseskibet, Kulmanden og Spøgelsesfangen, får du lidt at smile af her.

“Mit navn er Niels Oxen, for helvede! Min søn hedder Magnus.”

Vi møder både kendte og nye ansigter her, og jeg er især meget facineret af den unge Finnsen, der først er med i det skjulte, men sidenhen bliver en vigtig brik i puslespillet. Franck er jo bare den hun er, og Mossmann er sit gode gamle jeg. Der skiftes mellem at fortælle fra Oxens side, en “ukendt”, Mossmann, Franck og Finnsen. Det gør historien spændende på flere planer, da man hører tanker fra dem alle, og man undres over, og sætter især mange spørgsmålstegn til, hvem den “ukendte” er. Man har en rigtig fin fornemmelse af hvordan alle ser ud, da der er rigtig gode personskildringer. Men også områder, huse og rum, er fint beskrevet, og jeg ser en film inde i mit hoved mens jeg læser.

“De sad dér, på få meters afstand, tilskuerne. Repræsentanterne fra dyreriget gloede på dem, tavse og fulde af forventninger om at se blodet flyde. På forreste række sad hyænen mellem gnuen og flodhesten. Helt til højre sad mandrillen, lidt for sig selv. På anden række sad vortesvinet, zebraen og leoparden….”

Bogen er anderledes, på mange områder, da man ikke altid ved om det er virkelighed, eller drømme der flakser rundt. Og her sidder man lidt med vidtåbne øjne, og næsten ryster på hovedet. Vi bevæger os ned i Underverdenen, og her sker der ting, som man bider negle af…

“Nej. Han kunne ikke fortælle hende, hvordan hans instinkter havde drevet ham helt herop. Hvordan hans rygmarvsreaktion var at søge dækning langs en mur. Der var en hårfin grænse mellem flashbacks, paranoia og virkelighed. Og han anede ikke, i hvilken af de tre zoner han lige havde befundet sig.”

Holy smoking Jesus… 😨 Den bog er fuldstændig uden sammenligning. Der bygges et scenarie op henad vejen, og man kan knapt trække vejret imens. Man føler hele tiden, at lige pludselig, kan det hele bare falde og smadre sammen. De sidste kapitler læses uden at kunne tage øjnene væk fra bogen. De bliver kortere og kortere, kapitlerne, og man vender siderne før man næsten er til ende.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Gladiator. De første 3 bøger jeg læste, fik “kun” 4 hjerter, hvorimod den seneste – Lupus – og ISÆR Gladiator, bare sprænger skalaen for mig. Well done! Jeg håber på mindst én mere ♥ jeg ved dog der går en rum tid, for med den research bøgerne kræver, er de ikke færdige på 0.5. Men vi venter gerne. OXEN, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Politikens forlag, krimi, Oxen krimi, Oxen nr. 5, Gladiator, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og finder interessant og i tråd med bloggens temaer.