Ni liv // Boganmeldelse // Emelie Schepp

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Ni liv

Forfatter: Emelie Schepp

Forlag: Hr. Ferdinand (Politiken)

Serie: Jana Berzelius, 6. del.

Genre: Krimi

Udgivet: 5. februar 2020

Antal sider: 348

Læst som: Papirbog. Modtaget af forlaget.

Emelie Schepp, Emelie Schepp Ni liv, Emelie Schepp Jana Berzelius, Jana Berzelius, Hr. Ferdinand, Politikens Forlag, Nio Liv, krimi, En Jana Berzelius Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, Fra bagsideteksten:

En tidlig aprilmorgen lægges en optagelse af en ung mand op på YouTube. Han er forslået, og har eksplosiver fæstnet til kroppen. Politiet forstår hurtigt at det uhyggelige syn er dødelig alvor, men når ikke at identificere mandens opholdssted, før det er for sent, og bomben detoneres. Han er fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet inden for kort tid. Men er det samme gerningsmand der står bag alle drabene? Mia Bolander får hjælp til opklaringen af den nye efterforsker Patrik Wiking. Men de har et stort problem: ingen vil tale med dem. Ingen har hørt noget, ingen har set noget. Da Jana Berzelius kobles på efterforskningen forstår hun, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som fremtrædende anklager har det altid været hendes opgave at finde sandheden, men pludselig kommer der hjælp til at skjule den fra uventet hold.

*****************************

6. bog om Jana Berzelius. Nye læsere kan hoppe på her, da Emelie Schepp er eminent til lige at opsummere det vigtigste, uden at det for os der kender bøgerne, bliver trivielt eller kedeligt. MEN man mangler essensen, og en stor del af Jana’s historie, så mit råd er, som altid, at læse fra starten 😉

“Korte erindringsklip udspillede sig i hendes hoved. Af den trange, ildelugtende container, rejsen over Atlanten og de tre mænd der udvalgte hende og de andre børn. Efter at deres forældre var blevet skudt og dræbt, blev de ført til en ø langt uden for Norrköpings kyst. De blev uddannet som snigmordere med den opgave at beskytte et narkotikasyndikat. Og de fik nye navne. Navne, som blev ridset ind i deres hud, og som for altid skulle påminde dem om, hvem de var, og hvad de var i stand til.” 

Men noget der har undret mig lidt… Hvis Jana er så forhippet på at ingen må se hendes KER i nakken – hvorfor får hun så ikke en tatovering der dækker? Ja, det var bare lige en tanke jeg havde.

Har Jana dummet sig denne gang? Var der nogen der så hende?

“Henrik åbnede døren til Mias kontor og så hende sidde med fødderne mellem bunkerne af papirer og halvtomme kaffekopper på skrivebordet. Hun fingerede ved mobilen uden at tage sig af ham. “Har du snakket med Armands kæreste?” spurgte han. “Nej,” sagde hun og lagde telefonen i skødet. “Ella Malmberg tager den ikke.” Henrik kunne høre irritationen i hendes stemme og mærkede, at hun ikke havde lyst til, at han skulle være her. Han vidste, at han havde været grov over for Samira, men kunne hun stadig være vred over det?”

Henrik har taget orlov, for at være tæt på Emma efter han var tæt på at miste hende. Jana reddede hende, og han er dybt taknemmelig. Men han har svært ved at lade arbejdet ligge, og smugkigger lidt. Emma opdager det, og hun tager ikke let på det. Henrik mistænker Jana for at have begået drab, men han er ikke sikker, og han skal helt sikkert ikke have sagt noget højt, før han kan bevise det. Han ser godt, at hun kigger mistænksomt på ham, men de danser om den varme grød, og er begge bange for at sige noget forkert.

Vi møder både dem fra bandekriminalitet, dem der ikke har lyst til at være med i banden mere, dem der slet ikke vil ind i miljøet, men ikke har en chance for at undgå det. Og om dem der står dem kær.

“”Hold kæft og hør efter!” Ibrahim tav. Han havde ikke lyst til at sælge narko, men det havde ingen betydning, hvad han ville, det vidste han jo godt.” 

Om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Om familie, venskab, kærlighed og om at tage de forkerte valg i livet.

“Mia så, hvor sammenbidt han var. Hun burde være glad for at Henrik var tilbage på jobbet, men hun kunne dårligt genkende ham. Hun havde håbet på at få sin rolige, trygge kollega tilbage, ikke den her rabiate udgave.”

Der er mange forskellige folk med i bogen, men jeg kunne godt følge med. Anderledes, sjove, spændende personkarakteristikker, lyssky mennesker, unge mennesker, og de helt vildt irriterrende slags 😉 Dem der holder på virkelig vigtige hemmeligheder, dem der lyver og dem der prøver på at opklare det hele. Med et lille twist af ny kærlighed mellem 2.

Der er 4 hjerter ud af 5 til Ni liv 💚💚💚💚. Jeg kan godt lide Emelie Schepps skrivestil, og måden hun opbygger historien på. Jeg synes det er “hårdt” at læse om bandekriminalitet, og det fanger mig ikke helt rigtigt, så derfor kommer Jana ikke helt op på 5 hjerter.Emelie Schepp, Emelie Schepp Ni liv, Emelie Schepp Jana Berzelius, Jana Berzelius, Hr. Ferdinand, Politikens Forlag, Nio Liv, krimi, En Jana Berzelius Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

De usynlige // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: De usynlige

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: Nora Sand

Genre: Krimi (og en lille smule kærlighed)

Udgivet: 5. februar 2020

Antal sider: 294

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget

Lone Theils, Nora Sand, De usynlige, Lindhardt og Ringhof, En Nora Sand krimi, krimi, Nora og Andreas, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten: 

Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt. 

***********************************

5. bog om Nora Sand, den nysgerrige journalist, der formår at finde ledetråde overalt, og hvor ingen andre tilsyneladende overvejer at lede 😉 Fræk som en slagterhund får hun oplysninger ud af folk, og bevæger sig ind på områder, som ingen andre ville turde tænke på. Hun lykkes som regel, og hun stikker ikke halen mellem benene eller siger nej til en udfordring. Det er bedre at få høvl bagefter, end at få et nej i første omgang. Nye læsere KAN starte her, for man får henad vejen en smule kendskab til Nora. Men man vil mangle en del om hvad hun tidligere har været udsat for, hendes forhold til Andreas, til hendes makker, og andre ting, som jeg ikke ville have været foruden.

Nora er på ferie i Danmark hos sin veninde. De er i sommerhuset og nyder de lange lyse dage, det dejlige badevand og hygge under træernes kroner. Hun forsøger at slappe af og virkelig holde ferie – selvom vi alle godt ved, at det ikke lige er Nora’s letteste opgave. Naboen er den kendte jurist Victoria Melville-Henley, og hun er kort forbi for at spørge om de har netforbindelse så hun kan sende noget afsted senere. Hun er interessant for Nora, og hun forsøger – igen – at få et interview sat i stand, og hun ender med at sige måske, så Nora glæder sig til hun er retur.

Sagen er bare den, at da hun næste gang ser hende, er hun på vej på hospitalet. Nora er overbevist om, at det er pga. den sag hun arbejdede med, og nu tager tingene fart, for Nora vil hurtigst muligt tilbage til London og undersøge, skrive og spekulere. Det er nemlig ikke den første person der har arbejdet med disse sager, der er kommet ud for noget.

“Der er tre hovedspor i undersøgelserne, og de er alle tre viklet grundigt ind i hinanden. For det første er der børnene, der blev misbrugt af den katolske kirke. Så er der sagerne om de børn, der var i myndighedernes varetægt. Tvangsfjernede børn og børn på børnehjem. Også de mange steder systematisk misbrugt af personalet. Og så er der endelig sagerne om decideret prostitution af børnene. Altså andre mennesker, der skaffede sig adgang til disse sårbare børn via mellemmænd.”

Lone Theils bøger om Nora Sand, tager altid afsæt i virkelige begivenheder, og det er også tilfældet i De usynlige. Nemlig fra en sag fra 2014, hvor den britiske indenrigsminister nedsatte en kommision, hvis opgave det var at komme til bunds i en række tilfælde af seksuelt misbrug af børn i halvfjerdserne og firserne. Gerningsmændene tilhørte angiveligt politikere, militærfolk og andre med magt.

Historien om de to brødre Mark og Oscar er så vanvittigt, nederdrægtigt og forfærdeligt, at det er svært at sætte ord på det. Og Lone Theils formår at skrive det så det løber en koldt ned af ryggen, og man sidder med hjertet oppe i halsen, med tanken på hvad der skete.

Nora møder Mark i London. Da de endelig mødes og taler, finder hun ud af at Mark er født i Danmark. Han og hans storebror Oscar boede på børnehjem, men ender med at blive adopteret af et dansk par fra København, da Mark er omkring 9 år. Den historie Mark fortæller til Nora vil knække selv de stærkeste sjæle. Og så begynder Nora sit detektivarbejde, for at se om historien holder vand.

“Efter at have sovet alt for lidt om natten faldt Nora i søvn, nærmest inden flyet havde lettet. Men det var en overfladisk og urolig  søvn, forstyrret af frygten for, at nogen ville finde ud af, at hun havde filmen på sig og konfiskere den i paskontrollen. Hun vidste godt selv, at hun var på nippet til at overtage den paranoia, der havde plaget Mark i mange år. Mistænksomheden mod de mennesker, man burde kunne stole på. Fornemmelsen af, at der var et lag i samfundet, der flød over alle andre og ikke stod til ansvar for nogen.”

Med en “bihistorie” om gode gamle Andreas, som er Nora’s soulmate. Politimanden hun ikke kan stoppe med at elske, selvom han bor sammen med en anden kvinde, som han har et barn med. Bliver det nogensinde de to? Og hvad sker der med Birgitte? Og Viola?

Nora’s trang til lækker mad med kvalitetsprodukter, og hendes kærlighed til boksning, får mig hen på tanker om, om der er lidt Lone Theils i Nora Sand?

Og et lille gensyn med en … ven? Noras værste mareridt!

“Hun følte sig som en dykker, der er ved at løbe tør for ilt og pludselig får øje på en cirklende hammerhaj ud af den ene øjenkrog. “Ja. Hans cellekammerat gennem de to år er din gamle ven, Bill Hix.””

Jeg skulle lige igang – men så læste jeg også resten på en aften. Kunne slet ikke stoppe igen, og måtte bare videre. Lone skriver levende og nærvært. Hun er omkring mange ting fra start til slut, og jeg er specielt glad for at vi har historien om Andreas med også. Så den kører i princippet i 2 parallelle spor – Nora og Andreas, og Nora og hendes arbejde.

OMG – var helt seriøst de ord der væltede ud af min mund da jeg læste de sidste sider. Sikke en drejning det hele tog, og jeg havde ikke set det komme. Det var lidt som et godstog der bare strøg forbi, mens man gik ved siden af de der gamle nedlagte togskinner med høretelefoner i!

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til De usynlige. Jeg er faktisk helt mundlam. Sikke en historie. Trist og sørgelig, men med alle ender der når sammen.Lone Theils, Nora Sand, De usynlige, Lindhardt og Ringhof, En Nora Sand krimi, krimi, Nora og Andreas, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Boganmeldelse // VIP-serie // Kristen Callihan

Boganmeldelse

Reklame

Titel: I rampelyset, Backstage, Sceneskift

Forfatter: Kristen Callihan

Forlag: Flamingo Books

Serie: VIP-serie

Genre: Kærlighed, venskab, musik, New adult

Udgivet: December 2020 og Januar 2021

Antal sider: 383, 400, 508

Læst som: Papirbøger modtaget af forlaget. Samt lydbog og e-bog på Mofibo

VIP-serien, I rampelyset, Sceneskift, Backstage, Kristen Callihan, Flamingo, Flamingo books, Kill John, Jax, Stella, Sophie Darling, Gabriel Scott, Scottie, Darling, Jax Blackwood, Killian James, Libby, musik, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

I rampelyset

Da Libby finder sin nye nabo, den verdenskendte rockstjerne Killian James, plørefuld på sin græsplæne, vender det op og ned på hendes ellers så velordnede tilværelse. Killian er gået under jorden efter hans band næsten gik fra hinanden, men mødet med den viljestærke Libby inspirerer ham til at spille musik igen. De forelsker sig, og da Killian opdager, at Libby har talent for at synge og skrive musik, foreslår han, at hun optræder sammen med ham på bandets næste turné. Libby har sine egne grunde til ikke at dele sin musik, men hun beslutter sig til sidst for at sige ja. På én betingelse: De skal holde deres forhold hemmeligt, så bandet ser hende for hendes talent, og ikke bare som Killians kæreste. I takt med at Libby bliver berømt, vokser hendes karriere uden Killian, men langdistanceforholdet tærer på dem. Og da sladderpressen får nys om dem, kommer deres kærlighed for alvor på prøve…

****************************

Backstage

Da SoMe-eksperten Sophie Darling bliver opgraderet til første klasse på sit fly, kan intet dæmpe hendes begejstring – heller ikke da hendes sidemand viser sig at være Gabriel Scott, den arrogante manager for rockbandet Kill John. Sophie havde ikke forventet, at hun ville kunne lide Gabriel, eller at det ville begynde at slå gnister imellem dem… Og slet ikke, at den jobsamtale, hun er rejst til London for, ikke bare vil føre dem sammen, men også bogstavelig talt i armene på hinanden. Hvis Sophie vælger at tage imod Gabriels tilbud, kommer hun ud på dybt vand, men hun har aldrig oplevet så stærk en tiltrækning, som hun føler for manden med den kølige facade og det perfekte jakkesæt. Måske er Sophie den eneste, der kan smelte isen om hans hjerte?

*****************************

Sceneskift

Første gang Stella møder Jax, står han med supermarkedets allersidste bøtte mint chocolate chip-is. Stellas favorit. En snestorm er på vej, så hun har intet andet valg, end at forfalde til beskidte tricks. Med et kys får hun distraheret isen fra ham – først senere går det op for hende, at han er den berømte rockstjerne Jax Blackwood. Jax har ikke tænkt sig at lade den charmerende Stella glemme, at hun teknisk set skylder ham en bøtte is. Han er nysgerrig efter at lære hende at kende, og da det viser sig, at han er hendes nye nabo, kan de jo slet ikke undgå at støde ind i hinanden… Stella synes, at Jax er flabet, arrogant men også alt for tiltrækkende. Samtidig kan hun fornemme, at der er noget bag den selvsikre facade, en smerte og et mørke, han helst holder skjult. Stella har også sine hemmeligheder, men kan de stole på hinanden?

******************************

“Normalt når en kvinde siger, at hun hader en, med et koldt, udtryksløst blik i øjnene, gør hun alt, hvad hun kan for at undgå yderligere kontakt. Sådan er det ikke med Elly May, kvinden med vandslangen fra helvede. Okay, jeg har lige brækket mig ud over hende, så det kan godt være, hun har grund til at hade mig. Rigtig god grund. Jeg har ikke sagt undskyld til nogen i årevis. En lille stemme i mit baghoved fortæller mig, at jeg bør gøre det nu. Men whiskyen, der stadig sjasker rundt i hovedet på mig, drukner stemmen. Fuck, alt er sjasket til lige nu – jorden under mig, min hjerne, mit blod. Det ringer for mine ører.” I rampelyset

Vi hører skiftevis fra de to hovedpersoner i hver bog, og det er både sjovt, levende og ret så morsomt at være inde i alle deres hoveder undervejs. Og det at det skifter, giver dig hele tiden lyst til bare lige at læse et kapitel mere, og så et mere…

“Spruttende forsøger jeg at tørre mig i ansigtet, men mine arme fungerer ikke ordentligt. Alt er tungt og gummiagtigt. “Hold op med at vifte med armene, din kæmpeidiot,” snerrer en pige. Elly May. Jeg er ligeglad med, at hendes stemme lyder som vaniljecreme på flødeis, hun er djævlen. En vanddjævel. Måske brænder det ikke i helvede. Måske er det den evige druknedød. “Du drukner ikke,” siger hun og oversprøjter mig igen. Jeg sprutter og spytter en mundfuld vand ud, der smager af bræk og whisky. Jeg kan ikke se noget som helst andet end syndfloden. “Hvad er det med dig og vand?” lykkes det mig at få frem, før jeg bliver ramt af endnu en omgang.”I rampelyset

3 bøger, du i princippet kan læse enkeltvis og stadig synes de er vildt gode, og du mister heller ikke, som sådan, noget ved det. Men fordi alle 3 bøger handler om bandet Kill John, fyrene (og pigerne) bag, og deres spæde forsøg med at give det hjerte ud, som de ellers passer så godt på – Ment på den måde at – sex, drugs and rock and roll, er deres vej frem i livet. Normalt altså 😉 – For fyr møder pige, kemi opstår. (Ja, sådan er det faktisk i dem alle 3.) Men selvom de handler om Kill John, er det stadigvæk 3 bøger, med 3 (eller faktisk 6 jo)  forskellige hovedpersoner i. 3 vidt forskellige bøger udi kærlighedens veje og vildveje. 3 vidt forskellige møder, men alle 3 i musikkens navn.  Men i alle bøgerne hører vi om de andre medlemmer i bandet, og det er en god viden at have med ind i næste bog. Og lad os da bare være ærlige her, bare dig og mig imellem 🙊 shall we? Hvem har måske ikke haft et ganske lille bitte crush på en sanger/musiker/skuespiller før? I kid you not! Man føler man er med i bogen og fortællingen, for det kunne i princippet være sket for .. måske ikke for naboen, men det kunne have sket for en du kender. Måske. Eller dig? 😍

“Rye kommer over og stiller sig ved siden af mig, og så dukker Whip op på den anden side. Vi siger ingenting, står bare og stirrer ud over byen, mens Scotties stemme irriteret hæver og sænker sig. “Jeg kan ikke have sex længere,” mumler jeg. Whip stikker hænderne i lommerne på sine jeans. “Tja, i hvert fald ikke før din behandling er overstået.” “Hvad tager det? En uges tid eller sådan noget?” tilføjer Rye. Jeg gnider mig i nakken. “Det er ikke det, der er pointen. Jeg vil ikke risikere det her igen.” Rye skæver til mig. “Så du er simpelthen færdig? Med sex?” “Jeg ved det ikke. Whip har fat i noget; jeg gider ikke tilfældig sex. Men jeg er heller ikke ude efter noget seriøst. Det sidste, jeg har brug for, er en kæreste. Jeg er et fucking kaos, og jeg har under ingen omstændigheder tænkt mig at give nogen så meget magt over mig.” Sceneskift.

Jeg har efterhånden læst nogle stykker af Kristen Callihan’s bøger, (Her er dem jeg har anmeldt ) og disse 3 er ingen undtagelse – hun skriver fantastisk. Morsomt, så du nogle gange griner højt ud i luften – og lige må tjekke om der gik nogen forbi dig på gåturen med lyd i ørene 😂 Men også om bristede drømme. Knuste håb, stor kærlighed. Ulykkelig kærlighed. Og venskab ikke mindst. Men der er også sex involveret 😉 Er du blufærdig? kan du skippe de sider, uden at miste noget af historien.

“Manden leger tydeligvis med ilden,” siger Rye tonløst. “Sandt.” “Hvad helvede er manderegel nummer et?” afbryder jeg. Killian tager en tår af sin øl, før han svarer. “Du må aldrig trænge ind på din kammerats territorium.” “Territorium,” gentager jeg. “Du får os til at lyde som hunde.” “Soph,” siger Whip højtideligt, “når det handler om mænd og sex, er vi alle sammen hunde.” “Det passer,” tilføjer Rye. “Jeg er ikke Gabriels territorium, som han kan pisse på.” Ikke at det virker, som om nogen tror på mig. Killian får et muntert glimt i de mørke øjne. “Du er den eneste, der får lov at kalde ham Gbariel.” “Shit,” siger Jax og skærer ansigt. “I har ret. Den havde jeg overset.” “Så er du blind.” Whip giver Jax et ordentligt klap på den flade mave. “Dude, han så hende først. Det er det samme som at sige…” “Hvis du siger “helle for”, afbryder Libby, “Så brækker jeg mig.” Backstage

I og med jeg har læst alle 3 bøger lige i rap, er der en del personer at holde styr på. Men jeg synes det går ganske udemærket, og jeg kan godt skille dem fra hinanden. Ofte når der er mange personer med i en bog, mister jeg nemt overblikket, men her går det fint. Det er selvfølgelig også 3 bøger – og 2 hovedpersoner i hver, hvor de andre blot er bipersoner, men alligevel. Det er godt at vide hvem der er hvem i Kill John og deres flok.

“Smerten i mit bryst bliver iskold og klar. Alle de kilometer, jeg har løbet, er spild af indsats. Jeg kan ikke holde hende ude af mit hoved eller mit hjerte. Hun kommer væltende ind igen, så voldsomt, at jeg krymper mig. Hvor er hun? Har hun lige så ondt, som jeg har? Hold op med at tænke på hende. Killian skæver til mig. “For lidt over 30 timer siden ringede hende, der passede mine dyr, for at sige, at jeg skulle lette røven og komme hjem og være der for min bedste ven. Nu sidder du og ser ud, præcis som jeg gjorde, da jeg bad Libby om at rejse. Sig noget, mand.”  “Stella,” kvækker jeg. “Jeg blev forelsket, gik i panik, gjorde det forbi.” “Klaphat.” Han slår mig i baghovedet med flad hånd for at understrege det. Jeg gnider åndsfraværende det sted, hvor han slog mig, men det er mit hjerte, der gør ondt, ikke mit hoved. “Det er bedre for hende at være sammen emd en, der ikke er helt ødelagt. Hun har brug for en, hun kan regne med.” sceneskift.

Jeg læste (og lyttede) som skrevet alle 3 bøger i rap, og det blev jeg simpelthen nødt til! Kender I ikke det, når I først er igang med en serie, så vil man bare fortsætte. I går helst. Så netop som jeg var færdig med bog nr. 2, opdagede jeg at 3’eren var kommet på Mofibo som e-bog præcis den dag – så tror jeg nok lige jeg fik fundet min e-reader frem da. (Den er btw stadig awesome! Holder strøm virkelig længe, også hvis den holder pause mens du læser fysiske bøger. Den kan nemt være i en jakkelomme, hvis du har den med alle steder. Du kan holde den i en enkelt hånd, og selv bestemme hvilken hånd du vil skifte sider med. Du risikerer ikke en tung bog i hovedet, hvis du læser i sengen 😉 Man kan godt have den i én hånd, mens man rører i en gryde. Og så kan den jo læses i høj solskin (Altså ikke at vi har det lige p.t…), uden at give genskin. Den er perfekt – det var bare det.)

Jeg har ikke skrevet så meget om selve indholdet i bøgerne denne gang, da jeg synes at bagsideteksten er ret fyldestgørende. Samt de citater jeg har sat ind, synes jeg også giver et indblik.

“Det kan godt være, at Stella Grey er en gennemsnitlig pige med vildt hår og en røv, der har set lidt for mange småkager, men hun er ikke noget pjok. Jeg ignorerer det faktum, at jeg er begyndt at tænke på mig selv i tredje person, og den fornuftige del af mig, der skriger: “Nej! Lad være!”, og samler den berømte handske op. Jeg hæver mig op på tæer og gør klar til at sætte dødsstødet ind. Og så kysser jeg ham.” Sceneskift

VIP-serien er lige så fantastisk som de andre bøger jeg har læst af Callihan. Så levende fortalt, at man føler man er med i bandet, fordi man kender gutterne så godt. Og jeg kunne ikke lade være med at heppe med på kærligheden hele vejen. Jeg var vild med dem. Så 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til alle bøgerne herfra.VIP-serien, I rampelyset, Sceneskift, Backstage, Kristen Callihan, Flamingo, Flamingo books, Kill John, Jax, Stella, Sophie Darling, Gabriel Scott, Scottie, Darling, Jax Blackwood, Killian James, Libby, musik, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar,

Bøgerne er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.

Låst // Boganmeldelse // Anne Mette Kirk

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Låst

Forfatter: Anne Mette Kirk

Forlag: People’s Press

Genre: Spændingsroman

Serie: 2. bog om politiassistenten Marc Abildgaard. Den første hedder Knust

Udgivet: 22. Januar 21

Antal sider: 348

Læst som: Hard back – modtaget af forfatteren/forlaget

 Låst, Anne Mette Kirk, People’s Press, Knust, Marc Abildgaard, spændingsroman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Da nat bliver til morgen i København, findes 24-årige Clara efterladt i en blodpøl på toilettet på en natklub. Hun har voldsomme hovedskader og svæver i livsfare. Hvordan er en festlig sommeraften i byen endt så brutalt?

Politiassistent Marc Abildgaard indser hurtigt, at forbrydelsen mod Clara er begået med så målrettet et had, at hun næppe er et tilfældigt offer. Mens Clara kæmper for sit liv på Rigshospitalet, kæmper personerne i hendes omgangskreds for at redde sig selv. Hver især gemmer de på en pinefuld historie. Selv offeret Clara vogter over en mørk hemmelighed.

Låst er en fængslende historie om venskaber, der sættes på prøve, løgne vi fortæller os selv så længe, at de til sidst bliver sandheder, og om en beruset ung kvinde, som næsten mister alt. 

*********************************

“Anne Mette Kirk har arbejdet som reporter på TV2 News, vært på Station 2 Efterlyst og som presse- og kommunikationsrådgiver i Kongehuset. Hun debuterede i 2019 med den anmelderroste roman KNUST, der strøg direkte ind på bestsellerlisterne. LÅST er andet bind i serien om den unge politimand Marc Abildgaard.” 

Da det er andet bind i en serie, ville jeg normalt have læst bind 1 først. Men da jeg modtog bogen, kunne jeg ikke nå at læse KNUST, så jeg forhørte mig lidt, og fik at vide, at jeg godt kunne starte med denne. Det er om den samme politimand – Marc Abildgaard, men personerne det handler om er ikke de samme – og så alligevel, der findes en enkelt genganger. Men jeg havde ikke problemer med at følge med. Dog kan det sagtens tænkes, at jeg læser den alligevel, da jeg godt kan lide at vide alt, når der er flere bøger på vej.

“Det andet der bekymrede ham endnu mere, var, at efterforskeren slet ikke havde nævnt hans gamle dom. Formentligt fordi politiet netop nu arbejdede på en sigtelse mod ham og gemte den slags guldkorn til senere. Som en særlig trumf, der kunne smides øverst i bunken, når det var mest belejligt og afgørende. Måske under et grundlovsforhør” 

Clara og hendes veninde Ronja er igang med at flytte ind i en spritny lejlighed, de har været heldige at få fat i, igennem en ven til Clara´s bror. Overdådig efter deres tur til Costa Rica. De har været veninder i mange år, og kender hinanden ud og ind. Deres venskab er sådan et alle gerne vil have og længes efter. Dog er de meget forskellige, og især Clara har sit at kæmpe med, men har den største støtte, både i sin bror Theo og i Ronja.

“”Her er et fucking badekar! Et rigtigt fucking badekar med plads til to,” råbte Ronja.”(Jeg mindes at have sagt PRÆCIS (næsten) det samme, da jeg overnattede til Bogforum forrige år 🤣 ) 

Clara har sidste dag i sit sommerjob på Institut for Psykologi hos den anerkendte professor Lazare. Hun har brugt sommeren på at taste forsøgsdata ind fra spørgeskemaer, og selvom hun ikke er kommet så meget tættere på at vide en masse om psykologi, har det været godt at være der, og det er godt på hendes CV. Efter weekenden skal hun, sammen med Ronja, starte på psykologistudiet.

“Clara trådte ud af sine sandaler, mens hun endnu stod på entreens kokosmåtte. Sikrede sig, at selv ikke en millimeter af de slidte lædersandaler, der havde tilbragt måneder på de støvede gader i Costa Ricas små byer, rørte gulvbrædderne. Hendes sandalers usselhed stod lysende klar i kontrasten til herskabslejlighedens plankegulve. “Behold dem endelig på, og bare rolig, jeg har ikke nogen af de hæslige blå plastikfutter med,” smågrinte Jannick. “Ikke i denne her hede.” Clara smilede anstrengt og trådte tilbage i sandalerne, det ragede ikke ham, at hun aldrig havde sko på indenfor. Men det var en regel, én blandt mange.” 

En hurtigt arrangeret fest med Theo og hans venner i pigernes nye lejlighed, og så er det bare afsted mod byen.

Marc Abildgaard forlod politiet i Lyngby for et år siden, og er nu hos Nordsjællands Politikreds. Han var blevet stillet en stilling som efterforsker i sigte, men indtil nu, kørte han stadig kun patrulje, og han var kommet i tvivl om det var den rigtige beslutning han tog. Vi følger Marc, mens han lidt fra sidelinien kommer til at deltage i efterforskningen, og beviser sit værd igen og igen, og hvordan han vokser med opgaven. Og jeg beundrer ham hans iver og gå-på-mod samtidigt med at han arbejder næsten i døgndrift.

“En ung mand sprang med høj fart ud foran patruljevognen med spredte arme, som var han Jesus på korset. Hans kammerater så storgrinende til, Marc huggede øjeblikkeligt bremserne i, men uden at blive det mindste chokeret. Der var nætter, hvor pizzaslices landede på patrujljevognens forrude, mens andre vagter sluttede med tragiske knivstik og grove overfald. På denne del af Gothersgade kunne alt ske. Den unge fyr highfivede sine venner og blottede en togskinnebøjle på tænderne i overmunden, mens Marc sukkede. Hvor deprimerende! Patruljevognen var degraderet til rekvisit i en mandomstest for teenagedrenge.  

Bogen handler mest om Clara, der er udsat for et voldeligt overfald – men da hun ligger i koma på Rigshospitalet, bliver det historierne til familie og venner vi hører rigtig meget til. De har hver deres historie at fortælle, og undervejs findes der rigtig mange gerningsmænd. De kan faktisk alle sammen have gjort det, og der er et plottwist til sidst, som jeg ikke havde set komme. Vi hører om deres forhold til Clara, og næsten hvert kapitel slutter med en cliffhanger. De har alle deres at slås med, og de forsøger at holde sammen på sig selv, og deres historie.

Der er en del personer med i bogen, der hver har sin historie at fortælle. Det kan normalt godt forvirre mig, fordi der er mange at holde styr på. Men måske fordi kapitlerne er korte?, eller også fordi Anne Mette Kirk er så god til at få personerne levende igennem sine beskrivelser, gør det at jeg på intet tidspunkt mister overblikket. Og så er der alle de her søde fyre, som man ikke helt kan lade være at få et lille crush på 😉

Bogen lander lige ned midt i Me-too bølgen, og samtykkelov, og er derfor højaktuel. Den handler også om mobning. Om venskab og kærlighed, og om hemmeligheder. Det er ikke en blodig krimi, men har derimod noget på hjerte, og det at vi kommer til at kende alle personernes historie, gør at vi føler vi kender dem.

Torsdag deltog jeg i Zoom møde med People’s Press, Anne Mette Kirk og en håndfuld krimibloggere. Et virkelig godt og hyggeligt møde. Her hører vi både om Anne Mette’s baggrund og hvad hun tidligere har beskæftiget sig med. Vi får historien om hvorfor og hvordan LÅST fik sin titel (Og også hvordan KNUST fik sin). Hvad hendes tanker bag bogen og temaerne er og har været. Normalt ville sådan et møde have foregået fysisk – og sikkert i København, men her må jeg altså takke corona lidt – for det gør det muligt at deltage i flere møder på denne måde, og dermed møde flere forfattere. Dét at man hører forfatteren selv fortælle omkring bogen gør noget, som man kun får på denne måde. Det kommer ikke til udtryk i mine hjerter som bogen får, dem har jeg allerede tildelt inden (såsnart jeg har læst bogen, ved jeg hvor mange hjerter den får), så det gør ikke mit indtryk af bogen anderledes.

Jeg giver Låst 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ Jeg var fanget fra start til slut, og jeg er virkelig begejstret. Selvom der er mange personer med i bogen, mister jeg ikke, som jeg normalt hurtigt gør, overblikket over dem. Kapitlerne er korte og lette, så man hurtigt lige snupper et mere. Det er en pageturner af format, og jeg glæder mig allerede til nr. 3, som Anne Mette Kirk, heldigvis så småt er i gang med. Well Done! Låst, Anne Mette Kirk, People’s Press, Knust, Marc Abildgaard, spændingsroman, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer, og det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Hjerteblink // Boganmeldelse // Marie Louise Cornelius

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Hjerteblink

Forfatter: Marie Louise Cornelius

Forlag: People´s Press

Genre: Kærlighed

Serie: Nr. 2 hedder Hjertebånd

Udgivet: Efterår 2020

Antal sider: 353

Læst som: Bog – modtaget af forlaget i gave

Hjerteblink, Marie Louise Cornelius, Peoples Press, debutant, debutroman, Hjertebånd, roman, kærlighed, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Fem forskellige personer befinder sig hver især ved et vendepunkt. 72-årige Agathe planlægger sin 38-års bryllupsdag, men i år er tingene ikke, som de plejer. Bartenderen Mark er træt af sin livsstil, men kan ikke overskue at gøre noget ved det. Hans tvillingesøster, Maja, er en succesfuld advokat, der til gengæld føler sig usikker i sin nye rolle som bonusmor for den indadvendte teenager, Nathalie. Og på Café Norden i København sidder den romantiske Mona og planlægger sit bryllup – der mangler bare et par enkelte detaljer. De fem skæbner krydser hinanden, og det vender op og ned på deres forståelse af familie og kærlighed. 

**************************************

Hændelser fra fortiden, sætter gang i en dominoeffekt og vender op og ned på alt de kender. Vi hører om de 5 personer igennem noget tid, inden de lige pludselig har mere til fælles, end nogen af dem regner med.

“Maja, kærligheden er som et hus: Nogle gange er der fest i haven og blomster i vinduet, andre gange rotter på loftet, og vand i kælderen.” 

Romantisk og hjertevarm. Tåkrummende pinagtigheder (Tænk Bridget Jones), kærlighed, sorg, mål, drømme og bristede af samme slags. Og uforudsigeligheder. Og så får man tit et lille smil på læben.

“Jeg ved godt, at det ikke er sådan, de skal stå, og jeg ved godt, at de ikke er i samme genre, men krimi har altid fået så meget plads og så lige ud til rulletrappen, og med den verden, vi lever i, synes jeg ikke, at vi kan være fortalere for vold og død og mord. Det er jo som at lave en brugsanvisning for onde hensigter.”

Maja er advokat og netop flyttet ind hos sin kæreste, og hans teenagedatter. Hun synes det er svært at være bonusmor, men hun prøver alt hun kan for at få et godt forhold til hende.

“Hvad fanden er det, I laver?” Nathalie slap Tristan med et sæt og vendte sig mod stemmen. Nanna stod mellem tre andre piger et par meter derfra. Hendes mund stod let åben. Øjnene var blanke. De var rettet direkte mod Tristan og Nathalie. Håret, der var sat op i en stram hestehale, svingede fra side til side i takt med, at hendes blik gik fra Nathalie til Tristan og tilbage igen. Hendes korte, mørkeblå pailletkjole glimtede i lyset fra baren og skabte små lyspletter.” 

Nathalie bor hos sin far, og sin stedmor. Det er nyt, da hun ellers har boet hos sin mor i udlandet, så hun skal lige falde til, men har en del bagage hun kæmper lidt med. Har en bedste veninde – endelig en veninde, men hendes far bifalder ikke hendes smag i veninde… Det er Nathalie dog ret ligeglad med, og vil gøre alt for ikke at miste hende igen. Måske går hun endda lidt for langt.

“Hun gik med faste skridt ud ad porten og ud på Bredgade. To mænd var i gang med at hænge en kæmpestor granguirlande op hen over Bredgades smalle vej. “Lidt længere herover! Nej, nej, spade! Til venstre! TIL VENSTRE!” Agathe sukkede. Hun kunne slet ikke overskue tanken om, at det nu også snart var jul. Hvor mange højtider og mindedage skulle man dog udsættes for?”

Mark lever lidt fra dag til dag, og tager ikke livet helt så seriøst som han nok burde. Men også han gemmer på hemmeligheder, som end ikke hans søster kender til.

“Gitterdøren lukkede, og elevatoren begyndte at køre, men da den nåede op mellem første og anden sal, gik den pludselig i stå. “Ah, men for helvede,” udbrød Maja og begyndte febrilsk at trykke på stopknappen. “Ja, det der hjælper altså ikke,” sagde Mark. Han trykkede på knappen ved siden af, hvor der også var en højtaler. Maja skubbede ham til side. “Hallo, hallo? Elevatoren er gået i stå. Er der nogen?” Der kom ikke noget svar. Maja havde aldrig følt sig godt tilpas i små rum. Hun mærkede sveden bryde frem på panden. “Rolig nu, den går sikkert i gang af sig selv om lidt,” sagde Mark. “Det kan være, den går i gang igen, hvis vi hopper. Det har jeg set i en film.” Han begyndte at hoppe. “Mark. Stop så!” Maja hev ham i armen. “Slap af, den falder altså ikke ned.” Han hoppede igen. Elevatoren gik i gang. Maja lænede sig op ad væggen. Hele hendes krop var anspændt. “Se, hvad sagde jeg?!” Mark svingede halstørklædet nonchalant over skulderen. Maja havde en ubændig lyst til at give sin bror en på snotten.” 

Mona er den romantiske pige. Arbejder på biblioteket som bogopsætter, og bruger al sin fritid på bryllup. Kataloger med kager, brudekjoler, alt hvad der er at findes – det har Mona. Hun planlægger sin store dag, og går meget højt op i det.

Agathe virker, ved første øjekast, som en bitter ældre dame, men man skal ikke altid stole på førstehåndsindtrykket. Det viser sig nemlig at hun har et hjerte af guld, hun ved det bare ikke altid selv. Men forskellige ting gør at vi kommer helt ind og er med i hendes tanker. Og hun er meget omsorgsfuld, derinde under al bitterheden. Og hvem ved, måske er der en der kan trænge helt ind i hjertekulen.

Jeg giver Hjerteblink 4 ud af 5 hjerter ❤❤❤❤. Jeg synes bogen var rigtig god, og den fængede også det meste af vejen, der mangler bare lige det sidste skub, før den fik den 5. Jeg kan dog godt lide hendes skrivestil, og synes der er en lethed hele vejen, og glæder mig til bog nr. 2 – Hjertebånd, hvor vi følger de samme personer igen. Må sige at jeg synes det er en ret god debut til Marie Louise Cornelius. Hjerteblink, Marie Louise Cornelius, Peoples Press, debutant, debutroman, Hjertebånd, roman, kærlighed, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse, og jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.