Opløst // Boganmeldelse // Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Opløst

Forfatter: Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Udgivet: 16. juni 2021. Kommer også på lydbog samme dag, indtalt af Dan Schlosser.

Antal sider: 330

Læst som: Bog, modtaget af forlaget Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte, en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på den lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning. Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense, modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommisær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning i gang, da Charlotte kun har været savnet få timer. Næste morgen er hun imidlertidig stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at der kan være tale om en forbrydelse. De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste der forsvinder. En intens kamp mod tiden udspiller sig for Liam og Dea, som må se sig fanget i et spil, hvor mennesker dør en pinefuld død, uden politiet kan gøre andet end at se magtesløst til. 

**********************

 Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Se lige hvad der kom sammen med bogen – en vandflaske (Som vi ikke måtte drikke…) Men som indeholdt en seddel, når man kiggede rigtig godt efter. Jeg har sagt det før, vi bloggere elsker når der gøres lidt ekstra ud af det, og får os lidt op i omdrejninger, allerede inden vi har åbnet bogen. Og jeg siger også lige igen – det påvirker på ingen måde min karakter af bogen 😉

Mærk dig mine ord 😉 Det er ikke sidste gang du støder på dette nye krimimakkerpar! Sara Blædel har altid skrevet alene, og har forsvoret at hun skulle andet. Det vidste Mads heldigvis ikke, da han skrev om sin idé til Sara. Mærkeligt nok, så faldt hun pladask for hans idé, og så begyndte OPLØST! Med Sara på Sjælland, og Mads i Tommerup på Fyn, har de haft mange snakke foran computeren, med telefonen ved siden af, og det har fungeret rigtig godt synes de begge.

Jeg var inviteret af forlaget til at møde disse to herlige mennesker en torsdag eftermiddag. Desværre havde jeg allerede lavet planer, så jeg måtte springe over. Heldigvis ved jeg at de begge kommer til krimimessen, så jeg får lejlighed til en lille signatur i min bog til den tid. Og jeg har også mødt dem begge før. Men det er bare altid hyggeligt med de her bloggermøder. Ikke nok med at man møder forfatterne, så ser man også de dejlige folk fra forlaget, og de andre skønne bloggere, som man kommer til at holde uendelig meget af ❤️ Og det er bare så længe siden der har været bloggermøder der ikke var på computeren 😉 Men man får en anden viden til sådan et arrangement. Man kommer bagom bogen, med på deres første ideér, deres tanker på deres vej i bogen, og føler deres kærlighed til bogen og dens karakterer. Og man har mulighed for at stille dem spørgsmål, hvis man har tænkt over noget mens man har læst bogen.

“Da pressemødet sluttede, var ingen i kongeriget Danmark i tvivl om, at Odense Politi ledte efter en sort Golf. Dybbøl havde insisteret på, at samtlige print fra overvågningsbåndene blev vist i tv. Hver en detalje var blevet fremhævet, ridsen nederst på venstre dør og den lille bule i kofangeren lige over anhængertrækket. Efter pressemødet fulgte Dea efter Liam ind i det store møderum, hvor sagen efterhånden fyldte alle vægge og borde. “Det er sgu da altid noget, at hun ikke brugte ordet “koransagen” over for pressen.” Ministeren? så dum er hun trods alt ikke,” sagde Liam. Politiet og ministeriet lever i vidt forskellige verdener, men vi er dog enige om at holde kæft, når en sag lugter lidt af terror.” “Her lugter ikke af terror,” sagde Dea og så rundt på sagen, der fyldte væggene. “Men hvad fanden lugter her så af?” Liam nikkede sammenbidt. Der lugtede faktisk lidt af bacon og kaffe nede fra deres kantine.” 

Folk forsvinder i den lille by Tommerup. Én efter én. Der er ingen forklaring, der er ingen sammenhæng, man kan ikke se et mønster. I det lille lokalsamfund, begynder folk at holde sig indendøre, af frygt for at det er dem der skal forsvinde næste gang. Det der gør denne sag anderledes og aldeles modbydelig er, at det er “helt almindelige personer” der forsvinder fra deres “helt almindelige dagligdag”. Da den første person forsvinder, tager politiet det ikke så tungt, for folk forsvinder frivilligt på daglig basis. Men denne ægtemand er ikke i tvivl, hun ville aldrig forlade sine børn. Men så forsvinder den næste… og politiet kæmper en intens kamp mod tiden, da først de får de første ledetråde.

“Det går sgu da næsten ikke an at være så skarp?” udbrød Dea og lød næsten imponeret. “Indsigten i vores arbejde – og hvordan vedkommende gemmer sig for os – ligger i hvert fald på niveau med en garvet rocker,” sagde betjenten med et lille grin.” 

For mig, med min hjerne der ikke kan kapere for meget på samme tid, var der lidt for mange mennesker med. Men jeg har hørt andre sige, at det ikke var et problem for dem. Jeg tror også at det, at mange af dem der er med er ældre, og har navne der er “lidt gammeldags”, gjorde det svært at skelne hvem der er far, hvem der er søn, og hvem der hører til hvem. Men det er jo bare mig! MEN det store persongalleri samt områder er virkelig godt beskrevet. Og alt hvad der sker i bogen er i malende beskrivelser, og det er her uhyggen kryber ind under huden.

“Hvad sker der, hvis troen på Gud er stærkere end troen på mennesker.”

Det er ingen hemmelighed at jeg har læst alle Sara Blædels bøger, og vil fortsætte med det. Jeg har mødt Mads et par gange på krimimessen, og snust lidt til hans bøger, som jeg endnu har til gode – de står dog i bogreolen – aka flyttekasser lige p.t 😉 . Deres samarbejde er virkelig fedt! Det må være svært at skrive sammen når man er vant til at skrive alene, og når det er med en man ikke kender så godt. Men det får man på intet tidspunkt at føle i bogen. Den smelter sammen og er en helhed fra først til sidst. Den er grusom, vanvittig, og så nærværende og “dagligdags”, at man nogle gange lige kigger sig over skulderen, hvis man går i skumringen 🙈 (Hurra for sommer lige nu 😉 ) På trods af det manglende hjernesamarbejde 😉 var jeg fanget fra start til slut, og var fuldstændig vild med den.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til Opløst. Glæder mig allerede til den næste.  Politikens Forlag, Opløst, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, anmeldelse af Opløst, Dea Torp, Liam Stark, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Undergravet // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Undergravet

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Mofibo Original / People’s 

Serie: 2. del i serien med Signe Brask

Genre: Krimi

Udgivet: 31. maj 2021, i bogformat. 20. maj på Mofibo

Antal sider: 324

Læst som: Lyttet og læst på Mofibo

Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent. Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere. Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid. 

**********************************’

Det er anden del om Signe Brask, og jeg har (endnu) ikke læst den første bog. Det forhindrede mig ikke i at blive opslugt af denne så snart jeg gik i gang. Og jeg har planer om at jeg vil læse del 1 også, for at have mere med i “bagagen” til den dag bog nr. 3 kommer 😉 For det er der heldigvis planer om. Det fik vi at vide i dag til et online bloggermøde med Lone Theils og forlaget. Heldigvis, for sikke da en slutning vi fik her…

“Signe lyste på cyklen, mens hun grublede. “Det her ligner noget, en flugtbilist kan være skyld i. Han påkører hende i mørket. Måske duede hendes cykellygter ikke. Bilisten skifter kanal på radioen. Og pludselig er hun der midt på kørebanen. Bam! Hun er død på stedet. Bilisten husker nu, at det nok var en dårlig idé at drikke de sidste tre elefantbajere. Han forvandler sig til flugtbilist og gemmer cyklen. Her er så øde, at man snildt kan nå væk, inden nogen opdager, hvad der er sket.” Hun tog et par latexhandsker op af jakkelommen, hvor hun altid havde en pose liggende til uforudsete situationer, og testede det røde baglys, der stadig sad fast på bagskærmen. Det virkede. Så meget for den teori.”

Jeg har ikke læst en eneste af Lone Theil’s bøger, som jeg ikke med det samme blev opslugt af, og det samme var selvfølgelig gældende for denne. Hun forstår at få læseren fanget fra side 1, og der er altid lige et eller andet i kapitlet der gør, at man lige skal have bare ét mere.. og så…. kører det bare derudaf.

Der er lidt Brask i Lone der selv er fra Vestjylland, og derfor syntes hun det var spændende at skrive om det område. Og det særlige med Vestjylland formår hun at få med i bogen. At de godt kan være lidt sammenbidte udadtil, men ret lune når man lærer dem at kende. Også dét at der er den stærke vind – træerne “vælter”, men bagved har de den største krone. Der er altid blæst i Vestjylland, og vælter man, kan man ligeså godt rejse sig op igen 😉 Vestjyder siger meget, med meget få ord. Lone Theils mener, at man nok altid har lidt af sig selv med i de personer man skriver om.

Og det gælder om at kende sine personer i bogen godt. Både det vigtige og det mindre vigtige. F.eks. Hvordan hun er vokset op. Hvad hendes livret er. Hvilke holdninger har hun. Så er det lettere at forstå hvad der sker, når historien engang imellem skriver sig selv. Og det er ikke altid forfatteren er helt enig i, hvad der sker i bogen.

Spændende og levende personkarakteristikker. Gode beskrivelser af omgivelser og bygninger, så man ligeså godt selv kunne have været der. Bogen er oprindeligt skrevet til lydbog som en Mofibo Original, men for Lone er der ikke forskel på hvordan hun skriver dialogerne. Dialoger er vigtige – der må ikke være for meget, og ikke for lidt. Og nu har jeg jo både lyttet og læst, og jeg finder ikke noget der ikke er perfekt. Det er Laura Drasbæk der har indtalt, og hende har jeg lyttet til en del gange efterhånden, og jeg tror faktisk hun er min yndlings oplæser.

Signe Brask kommer tilbage til Vestjylland, selvom hun egentlig havde forsvoret ikke at komme tilbage. Hun hører mere om sin fortid, og Wartow hører vi også mere til heri. Wartow er den der chef der ikke kan udstå Lone. De kendte hinanden på Politiskolen, men noget gik galt dengang, og det ligger stadig som en mur omkring dem. Og at han nu er blevet chef, er faktisk ikke noget der huer Signe.

Præstens kone forsvinder, og den store jagt går ind på at finde hende igen. Undervejs kommer der hemmeligheder frem, både nutidige og noget fra fortiden.

“De gule firkanter af lys skinnede over mod kirken og fortalte Signe, at selv om hun måske lidt havde håbet at finde huset tomt, så var Harry Frandsen eller nogen i hans familie hjemme. Der var ingen vej udenom, ingen nemme løsninger. Hun tog en dyb indånding, steg ud af bilen og gik op mod det røde murstenshus, og op ad de tre granittrappetrin og trykkede på ringeklokken. Den hvæsede ad hende som for at håne hendes rystende hænder. Så gik døren op med et snuptag, og Harry Frandsen stod foran hende. En høj, alvorligt udseende mand med bølget, gråt hår og alvorlige hornbriller, der så ud, som om de ikke var blevet skiftet ud siden engang i 1960’erne. Han så spørgende på hende. “Hvad drejer det sig om?” “Er du Harry Frandsen?” spurgte hun dumt, selv om hun godt kendte svaret. “Ja, det er mig. Hvad drejer det sig om?” Hun sank det spyt, hun ikke havde i munden. “Goddag, morfar.”

Da Lone skulle studere det Vestjyske lidt mere, var hun heldig at komme med en betjent på patrulje, og rundt og se med hans øjne, og også selve politistationen. Manden hedder Dennis, som politimanden i bogen også hedder. Men Lone lover 😉 at det kun er navnet de to har til fælles.

“Hun fik et lille spor af noget sødligt og hengemt, inden det forsvandt igen. Hun vendte sig mod Dennis. “Har du en strip med?” Han rystede på hovedet, og hun havde svært ved at styre sin irritation. “Hvad er der med dig og de strips? Hvorfor har du ikke bare nogle liggende i bilen?” “Jeg har ikke haft brug for dem i alle de år, jeg har været her,” forsvarede han sig. Hun pegede på den mørkerøde plet med lyskeglen. “Okay. Se på den plet her. Kan du se med det blotte øje, om det er blod?” Han rystede på hovedet. “Næh.” “Hvordan har du så tænkt dig at vi sulle kunne afgøre, om det er blod? Om der er foregået en forbrydelse?” “Altså, jeg plejer jo ikke at tage de beslutninger. Jeg ringer til personfarlig, hvis der er noget, der ligger over min lønramme.” gled han af.” 

For sikke da en redelighed at være vidne til. Signe Brask kan næsten ikke holde ud, at det hele foregår i så langsomt et tempo. Ingenting kan han, andet end at drikke kaffe, og forsinke hele processen.

Om vold mod kvinder. Kærlighed på godt og ondt, om hemmeligheder og uforløste drømme. Og en hel del om kirke og menighed. Og om rapmusik i kirken og pastagudstjenester 😉 Og om at Signe oplever den store kærlighed, men har en del med i bagagen, og ikke helt ved hvordan hun skal begå sig.

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til del 2 i serien om Signe Brask. Det er en pageturner, jeg lagde den simepelthen ikke væk før jeg var færdig. Og hurra for Mofibo i den forbindelse, så jeg kunne læse hjemme i stolen, og lytte mens jeg kørte bil og gik tur.Undergravet, Lone Theils, Forlaget People’s, People’s Press, Signe Brask, Mofibo, Mofibo Originals, Mofibo Original, Vestjylland, Krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Døden i kurbadet // Boganmeldelse // Anna Grue

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Døden i kurbadet

Forfatter: Anna Grue

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: 2. selvstændige bind om Fru Mortensen

Genre: Hyggekrimi

Udgivet: 28. maj 2021

Antal sider: 408

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.

Døden i kurbadet, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, Kurbad, hyggekrimi, krimi, Lindhardt og Ringhof, anmeldelse af døden i kurbadet, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

En kvinde bliver brutalt myrdet på et luksuriøst kurbad, og det er efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der finder liget. Hun er på genoptræning efter en knæoperation, og udstyret med et mindre lager af smertestillende medicin går hun i gang med sin egen efterforskning, hvilket ikke ligefrem behager det lokale politi. Kort efter sker endnu et dødsfald, og Anne-Maj får sig møvet dybere ind i sagens opklaring. Men er det klogt at lægge sig ud med en morder, når man knap kan gå?

***********************

Åhh Fru. Mortensen. Hun har virkelig været savnet. Ja, faktisk siden jeg lukkede Mysteriet i Genbrugsen. Hun er egenrådig, nysgerrig, ved bedst, med gå-på-mod og humor. Humor fik vi også fra forlaget denne gang  en skøn pakke med både vin, chokolade, ansiktsmaske og agurker til brug ved vores egen lille skønhedsevent.Når vi ikke kunne komme til kurbad, måtte kurbad komme til os ❤

“Anne-Maj er ved at sprænges over ikke at kunne ringe til Anders Hall og fortælle om dagens opdagelser og konklusioner, men det nytter jo ikke. Man ringer ikke til folk dagen efter deres bryllup. Det kan selv hun forstå.”

Anne-Maj har fået et nyt knæled, og kan derfor ikke rigtigt være hjemme hos sig selv, da hun bor i flere etager, og samtidig jo har gravhunden Mortensen den Tredje. Datteren Iben og barnebarnet Didi, har derfor overtaet det lyseblå hus imens Anne-Maj forsøger at komme sig på Høve Kurbad. Her møder vi en broget skare af folk, der enten er på kur, har vundet et ophold, trænger mennesker i hverdagen, eller bare er her for at hygge sig.

“Nej, lad os nu lige tænke os om…” siger Anne-Maj. Det irriterer hende, at Tytter sådan forsøger at bemægtige sig rollen som den, der leder og fordeler arbejdet i deres lille gruppe. Hvem er det måske, der har opdagererfaring og ved, hvordan man diskret forhører folk, uden at de opdager det?”

Der sker jo så det, at én af gæsterne bliver fundet druknet i et mudderbad – selvfølgelig af Anne Maj – og så starter jo den store opklaring. Nogle af gæsterne ved godt, at det var Anne-Maj der var med til at opklare mysteriet i genbrugsen, og synes hun skal engagere sig i dette også. Ja, faktisk synes de det er en god idé at slå sig sammen, og finde ud af hvad der er sket. Som sagt – så gjort. Læn dig blot tilbage og nyd når Fru Mortensen folder sig ud 😉  Ja, det går selvfølgelig ikke så stærkt, når hun nu er hæmmet af 2 krykker. Samtidig hersker der ingen tvivl om, at hun savner sit køkken… Hun elsker jo at lave mad, og maden på Høve Kurbad er ikke noget hun vil anbefale nogen som helst.

“Anne-Maj er blevet trodsig. Hun vil finde ud af noget, politiet ikke ved i forvejen. Det er jo hendes forfængelighed, der er på spil. Hun vil opdage en eller anden detalje, som kan pege efterforsknignen i den rigtige retning og genetablere Anders Halls respekt for hende. Men hvad? Hun har virkelig brug for at tænke sig om. Klokken er to … Der er halvanden times pause før ugens sidste tur i fysioterapien – den kan hun passende bruge til at tænke sig om. Efter at have kastet et blik ind i havestuen beslutter hun sig for at skynde sig et andet sted hen. Hendes tankevirksomhed skal ikke forstyrres af Tytter og Ida, som har taget plads i karnappen.”

Og selvom Anne-Maj lader sig opsluge af opklaringsarbejdet sammen med de øvrige gæster, forsøger hun også at blive en del af politiets arbejde. Men det forekommer hende ikke så nemt, og hun ender faktisk med at blive en smule fornærmet. Denne gang får hun endda inddraget Didi lidt i det hele, til stor beklagelse fra Iben – som på den anden side også er lidt nysgerrig. Og oven i det hele, skal hun jo også lave daglige øvelser for sit knæ, OG møde fysioterapeuten nede i fitnesslokalet.. Hun har faktisk ikke tid til det.. Men hun fortsætter sit eget opklaringsarbejde med fuldt gå-på-mod.

“Anne-Maj selv vil booke en ny massagetid og benytte lejligheden, mens hun bliver æltet, til at smalltalke med Hanne Groth for måske at få mere at vide. Desuden vil hun – men det indvier hun ikke de andre i – aflægge kokken den visit, hun så længe har haft planer om. Måltid for måltid er Anne-Majs liste med forbedringsforslag blevet længere, og hun ser frem til at gennemgå den med kokken. Hun er vis på, han vil være taknemmelig for et kvalificeret input.”

Fedt persongalleri, og virkelig gode og beskrivende omgivelser – jeg får helt lyst til at besøge sådan et kurbad, og blive forkælet – ja, hvis maden var lidt bedre, selvfølgelig 😉 og jeg tror også jeg springer mudderbadet over 😉

“Anne-Maj henter bladet og slår op på den opgave, hun i formiddag var begyndt på. Den ser helt forkert ud. Et øjeblik er hun konfus, men så går sandheden op for hende: Hendes fine, velordnede krydsordsopgave, hvor alt stod snorlige, og alle udfyldte felter bar de korrekte bogstaver, er blevet vandaliseret på det groveste. Nogen har simpelthen løst resten af den. Store, sjuskede bogstaver, som visse steder ligefrem går uden for firkanten. Uigennemtænkte gætterier, som bare er streget ud og rettet til andre bogstaver… Trods den groteske fremgangsmåde er vedkommende endda nået frem til det korrekte resultat, konstaterer hun surt. Det er hærværk, tænker Anne-Maj, simpelt hærværk. Hvordan kan nogen finde på at løse andre menneskers krydsogtværser?”

Anna Grue er en god fortæller, og med Anne-Maj Mortensen har hun fundet en karakter der er super sjov. Hun har sin egen mening, og er faktisk ret ligeglad hvad andre mener, og hun er ikke bange for at gå egne veje. Jeg har skraldgrinet et par gange undervejs, og det er jo altid et godt fingerpeg. Ordet Hyggekrimi passer perfekt. Der er ikke en masse drabeligt og blodigt, men der er stadig et lille mysterie man skal løse. Og her kan man sagtens gætte med undervejs.

Og så er det jo også incl. coronarestriktioner. Det er faktisk meget sjovt at læse om, hvordan det hele var i starten – nogle ting jeg egentligt havde glemt… Sikke hurtigt man glemmer. Der kommer jo højst sandsynligt virkelig mange bøger hvor Corona eller Covid-19, tests og vacciner indgår, men dette er den første jeg læser omkring det. Og jeg synes Anna Grue er kommet så fint omkring det. Både at der er tilhængere og det absolut modsatte.

“Anne-Maj har meget svært ved at forestille sig at få stress. Hendes overbevisning er i bund og grund, at man bare skal tage sig sammen og være omhyggelig med at planlægge sin hverdag. Orden og systematik giver ro i sindet. Men den slags siger man jo ikke højt.” 

Vi hører også en del til både Iben og Didi, hvilket er skønt. Didi er simpelthen så finurlig, og hende vil jeg gerne høre meget mere til. Hun bliver en god detektiv 😉 Og jeg glæder mig allerede til næste gang Fru Mortensen bliver inddraget i noget, som hun kan hjælpe politiet med at opklare.

Der er 5 ud af 5 hjerter❤❤❤❤❤ til Døden i kurbadet. Da jeg åbnede bogen, havde jeg ikke lyst til at lukke den igen, før jeg var færdig.Døden i kurbadet, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, Kurbad, hyggekrimi, krimi, Lindhardt og Ringhof, anmeldelse af døden i kurbadet, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Beatrice // Boganmeldelse // Lina Bengtsdotter

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Beatrice

Forfatter: Lina Bengtsdotter

Forlag: People’s

Serie: 3. del med Charlie Lager

Genre: Krimi

Udgivet: 20. maj 2021

Antal sider: 320

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Kriminalinspektør Charlie Lager vågner efter en nat i byen, som hun kun har svage erindringer om. Hun ved ikke, hvem der har været med hende hjemme. Men alt dette må hun lægge til side, da hun bliver kaldt til Karlstad, hvor en blot ni måneder gammel pige er forsvundet. Forældrene er i chok, og medierne pisker en hektisk stemning op. Et lovende spor viser sig at være en blindgyde, og Charlie begynder at få en fornemmelse af, at hverken forældrene eller folk i deres omgangskreds reelt har lyst til at fortælle sandheden om den forsvundne baby, Beatrice. For hver time der går, svinder chancen for at finde den lille pige i live, og Charlie må presse sig selv til det yderste. 

*********************************

Det er Lina Bengtsdotters 3. bog i serien med Charlie Lager, og man får mest ud af at læse alle 3, men den er fritstående, så du kan altså starte her. Annabelle er læst, dog ikke anmeldt, men Du kan læse anmeldelse af bog nr. 2. Francesca her. Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Vi kommer selvfølgelig ikke udenom Betty, Charlie’s mor, eller Gullspång som er byen Charlie er vokset op i.

“”Hvornår har du fået den?” spurgte Greger og nikkede ad tatoveringen på hendes venstre håndled, da hun tog en slurk af glasset. “For halvandet år siden,” sagde Charlie. “Hvad betyder den?” sagde han. “Jeg har aldrig forstået, hvad det bruges til, altså semikolon.” “Det er en halv pause,” sagde Charlie. “En halv pause, men ikke et helt stop.” “Hvorfor så denne halve pause?” spurgte Greger. “Det er The Semicolon Project,” sagde hun. “Er det noget, man burde kende?” “Ikke nødvendigvis. Det er vist mest unge, der kender det. Det skal stå for en sætning, man kunne have afsluttet, men hvor man i stedet gør en halv pause, før man fortsætter. Sætningen er livet, og forfatteren er én selv. Det lyder meget simpelt,” fortsatte hun, for hun kunne godt selv høre, at det haltede lidt. Det var ikke så ligetil bare at beslutte sig. Den frie vilje var stærkt begrænset, især hvis den var under indflydelse af en depression. Hvis det lykkedes en, så var det måske mest af alt… held.”

Den tatovering har jeg også. Så det berører mig dybt at Lina fortæller om det i bogen her. ; <3

Charlie går i byen, drikker lidt for meget, og tager ret ofte en mand med hjem. Det er som om hun går lidt i sin mors fodspor, men hun mener selv hun har helt styr på det. Bortset, selvfølgelig, lige fra de panikanfald hun indimellem får… Nogle af de mænd hun tager med hjem, kan hun slet ikke huske, men så er det jo “godt” at andre i huset kan 😉 Men denne gang, ved hun simpelthen ikke hvem hun har haft med hjemme. En med læderjakke, men intet andet dukker op, og hun begynder faktisk at blive lidt nervøs. Men det kan ikke hjælpe, for nu bliver hun sat på sagen om en forsvunden baby. Babyer skal ikke forsvinde, bare fordi de ligger udenfor i deres barnevogn og sover, så der bliver sat hårdt ind. Forældrene har ingen idé til hvem der kan have taget Beatrice. Men lidt efter lidt, finder Charlie ud af, at de begge skjuler noget. Det samme gør en masse andre tæt på parret, og sagen bliver fremtryllet lidt efter lidt på fineste vis. Er du lidt garvet, kan du gætte lidt med undervejs 😉

“Hun havde ikke nævnt noget om at hun havde truet med at ødelægge Gustavs liv, men den slags fortalte man selvfølgelig heller ikke andre, slet ikke en politibetjent. Og selvom hun havde virket fattet, kunne der måske godt ligge andet under overfladen. At blive valgt fra kunne vække de mest ubehagelige sider i folk. “Er der flere kvinder?” spurgte Charlie. “Jeg vil ikke sidde her og tale om den den slags nu,” sagde Gustav. “Må jeg minde dig om, at det er en politiefterforskning,” sagde Charlie, “at man ikke selv kan bestemme, hvad man vil og ikke vil tale om.” “Må jeg minde dig om, at min datter stadig er forsvundet,” sagde Gustav. “I spilder tid på at følge op på spor, der ikke fører nogen vegne.” “Jeg kan godt forstå, at du er frustreret,” sagde Charlie, “men du er ikke politimand. Vi stiller de spørgsmål, vi har brug for at stille.”

Man følger 2 spor i bogen. Nogle unge piger på et hjem, og så Charlie Lager og eftersøgningen af den lille pige. I starten var jeg forvirret over historien med de unge piger, men det giver sig selv efter lidt tid. Hvorfor de er på hjemmet og ikke hos deres forældre, vi er også med mens de finder gamle breve, som de læser op for hinanden, uden forstanderen ved de er fundet. Om de venskaber de knytter på trods af forskelle. Om deres store tab i livet, og uretfærdighed.

“Fortæl din historie,” sagde Lo, da vi var tilbage på værelset. Hun lå i sin køje med fødderne oppe mod væggen. “Jeg har ingen,” sagde jeg. Jeg lukkede øjnene og håbede, Lo forstod, at jeg ikke ville snakke. Det gjorde hun ikke. “Misbrug?” sagde Lo. “Vold i hjemmet? Selvskadende adfærd? Lidt af det hele?” “Ingen af delene.” “Hvad laver du så her?” “Det er min far.” “Incest?” sagde Lo, som om det var det første, der faldt hende ind, da jeg sagde far. “Nej. Han er død.” “Det var trist,” sagde Lo. “Og din mor?” “Væk.” “Også død?” “Næh, bare væk.” “Jeg forstår ikke,” sagde Lo, “hvordan forældre bare kan forlade deres børn.” “Han kan jo ikke gøre for, at han døde.” “Jeg mener din mor.” “Hvad med dig selv?” sagde jeg for at slippe for at tale om mig selv. “Hvordan er du endt her?” “Det var en misforståelse,” sagde Lo. “En dag kom de bare og hentede mig. Socialen altså. De tog mig fra min mor helt uden grund, og siden har jeg boet hos forskellige familier og på steder som det her.”

Der er, som altid gode personkarakteristikker, og gode beskrivelser af steder og miljøer, så man føler man er der selv. Det hele står soleklart for mig, da Lina er super god til beskrivelser. Hun er også god til at opbygge en uhygge, man ikke aner kommer snigende. Men det gør den 😉

Derudover er der tråde tilbage til de to første bøger, og det er her jeg mener at det er en fordel at have læst de to første i serien.

Der bliver taget flere vigtige emner op i bogen, som berører rigtig mange mennesker, og jeg tror mange vil kunne nikke genkendende til de problematikker vi hører om. Det er uhyggeligt og psykologisk, og det eskalerer bare…

“Drømmene. De kommer hyppigere nu. Jeg træder vande, holder barnet i min favn med arme, der er ved at blive følelsesløse af kulde. Hun glider ud af mit greb, synker og forsvinder ned i dynet. Og midt i al panikken er det, som om jeg kan slappe af. Hun er væk. Der er ikke mere at kæmpe for. Jeg slipper taget og følger med. Det er slut.”

Jeg har mødt Lina et par gange til Krimimessen i Horsens, og hun er en fantastisk person og fortæller. Hun er fra 1977 og vokset op i den lille svenske by Gullspång, som hun skriver om i sine bøger, men bor i dag i Stockholm. Hun er uddannet lærer i svensk og psykologi.

Den får 4 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤

Jeg synes den startede lidt langsomt op, og jeg havde lidt svært ved at blive rigtig fanget af historien. Men Lina skriver godt, i et letlæseligt sprog og med finurligheder, der indimellem fører en høj latter med sig igennem stuen. Og pludselig var jeg hooked, og så lagde jeg den ikke fra mig før jeg var færdig.

Historien smelter ligeså langsomt sammen, og det hele giver mening, og bliver sammenfattet helt perfekt i de sidste kapitler.Lina Bengtsdotter, People’s, Peoples Press, Beatrice, anmeldelse Lina Bengtsdotter, Anmeldelse af Beatrice, Annabelle, Francesca, Gullspång, Charlie Lager, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får, og jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

 

Det var altid dig // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Det var altid dig

Originaltitel: Regretting you

Forfatter: Colleen Hoover

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Genre: YA, kærlighed, venskab

Antal sider: 480

Udgivet: 4. maj 2021

Læst som: E-bog på MofiboRegretting you, Det var altid dig, Colleen Hoover, boganmeldelse Colleen Hoover, Hoover anmeldelse, Lindhardt og Ringhof, kærlighed, , krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, er som nat og dag. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv har gjort. For hun måtte udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og dødkedelig. Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste som kan skabe fred, er Chris – Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, må de kæmpe for at genopbygge deres liv, selvom hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer dem hårdt.
Morgan finder trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser – kommer de nogensinde til at nå hinanden igen?

****************************

Clara er 16 år. 16 år og forelsket. Men i en person som hendes far har forbudt hende at se. Hendes bedste veninde Lexie, kommer så meget i deres hjem, at hun nærmest hører med til familien. Clara betror sig til sin moster Jenny. Ting hun ikke kan sige til sin mor, fortæller hun Jenny og får råd af hende.

Morgan blev gravid med Clara da hun var 16 år, og selvom hun selvfølgelig ikke ville være hende foruden, er hun den dag i dag, ked af, at hun gik glip af sin ungdom. Hun fik ikke færdiggjort college, og der har bare ikke været et godt tidspunkt at få startet igen. Jenny – Morgans lillesøster – er selv lige blevet mor, og en person fra deres ungdom er kommet ind i deres liv igen. Morgan nyder sin lille nevø, nu når det er 16 år siden hun selv var nybagt mor. Hun kan nyde ham på en anden måde, og håber hun kan være for ham, som Jenny har været for Clara.

Claras far Chris, er ham der tjener penge til familien, og han kan godt lide at Morgan går hjemme og har styr på alt det andet.

Men en dag sker der en ulykke, og tingene bliver vendt helt på hovedet.

“Hvorfor gav du Miller Adams et lift?” spørger han. “Ja,” siger Lexie. “Hvorfor gav du Miller Adams et lift? Sørg for at få alle detaljer med.” Clara ignorerer Lexie og svarer kun sin far. “Det var knap nok halvanden kilometer. Hvorfor virker du så generet over det?” “Det skal du ikke gøre igen,” siger Chris. “Jeg stemmer for, at du skal gøre det igen,” siger Lexie. Clara ser vantro på Chris. “Det er varmt udenfor – jeg ville ikke bare lade ham gå.” Chris hæver øjenbrynene. Det gør han ikke særlig tit, så det er så meget desto mere skræmmende, når han endelig gør det. “Du skal holde dig fra ham, Clara. Og du burde ikke give lifts til fyre. Det er ikke sikkert.” “Din far har ret,” siger Lexie. “Du skal kun give lækre fyre lifts, når jeg er sammen med dig.” Clara dumper ned på sin stol og himler med øjnene. “Slap dog af, far. Han er ikke en fremmed og jeg er ikke kærester med ham. Han har haft den samme kæreste i et år.” “Ja, men hans kæreste går på college, så det er ikke fordi hun kommer til at være i vejen for jer,” siger Lexie. “Lexie?” siger Chris spørgende, men det lyder mere som en advarsel. Lexie nikker og trækker fingrene over munden, som om hun lyner læberne sammen. Jeg er lidt chokeret over, at Clara sidder her og lader, som om hun ikke lige har ringet til Jenny og flippede lidt ud over, at ham her Miller flirtede med hende. Hun opfører sig, som om hun er ligegld, over for både Chris og Lexie. Men det ved jeg, at hun ikke er, takket være Jenny. Jeg ser på Clara, fascineret af hendes evne til at lade som ingenting, men fascinationen er ledsaget af en smule foruroligelse. Jeg er lige så imponeret over hendes evne til at lyve, som jeg er af Jennys evne til at lyve. Det er skræmmende. Jeg kunne ikke lyve, om så mit liv afhang af det. Jeg bliver forfjamsket og rød i kinderne. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at undgå konfrontationer. “Jeg er ligeglad med, om han er single eller gift eller milliardær. Jeg vil sætte pris på det, hvis du ikke giver ham flere lifts.” Lexie laver en bevægelse, som om hun lyner den imaginære lynlås på læberne op. “Du er hendes far – du burde ikke sige det på den måde. Hvis du forbyder en teenagepige at se en fyr, får det os kun til at ville have ham endnu mere.” Chris peger med sin gaffel på Lexie og kigger rundt om bordet. “Hvem er det, der bliver ved med at invitere hende her med til middag?”

Giver os romantikere et lille svagt håb, fornemmelse eller en tanke på, om noget der var engang, måske kunne blive en mulighed, selvom der måske er gået 20 år…

“Lexie trækker på skuldrene. “Jeg er ikke kræsen. Jeg foretrækker lyshårede mænd med blå øjne. En, med en tør form for humor. En, som er en lille smule uhøflig. Som hader at være sammen med folk. Men ikke har noget imod en kæreste, der er afhængig af shopping og godt kan lide at have ret i alt. Sportstrænet. Over én femogfirs. Og katolik.” Jeg griner. “Du er ikke engang katolik.” “Nej, men katolikker har mange regler og skal skrifte meget, så han synder måske mindre end for eksempel en baptist..””
Jeg elsker Lexie – Claras veninde.

Du kan læse alle mine anmeldelser af Colleen Hoovers bøger lige her

Jeg tror ikke der har været én bog af Hoovers som jeg ikke har brudt mig om, der har måske været en enkelt, der ikke helt fik mig op at ringe 😉 men det er også det. Hun er den slags forfatter, som jeg ALTID ville læse, så hurtigt som jeg fik muligheden. Sådan har jeg det med flere forfattere, og Colleen Hoover er bestemt med i top 3.

Når det så er sagt, så synes jeg ret hurtigt man fornemmer, hvad der egentlig skal ske i løbet af historien, den er faktisk en smule forudsigelig. Men det synes jeg tit romantiske bøger kan have en tendens til. Og man kender jo ikke hele historien, før man har læst alligevel, og hvem ved… måske overrasker den.

Fedt at man både får Claras og Morgans historie, skiftevis i hvert kapitel. Det gør at man (med min alder) kan føle og følge Morgan, men man kan samtidigt sagtens huske hvordan det er at have Claras alder. Og det at de begge gennemgår en stor sorg, har venner og kærlighed i sigte, gør at man lige må læse næste kapitel.

“Måden, han ser på mig på, gør det virkelig svært at trække vejret ordentligt ind. Som om han kan se, at jeg reagerer fysisk bare af at være i nærheden af ham, glider hans blik ned mod mit bryst, der hæver og sænker sig, omend han ser hurtigt væk igen.
Han trækker slikkepinden ud af munden, tager fat om rattet og ser lige frem. “Jeg har ombestemt mig. Du bliver nødt til at gå ud igen.” Jeg er helt paf over hans ord. Og også meget forvirret. “Ombestemt dig fra hvad.?”
Han ser på mig igen, og af en eller anden grund ser han forpint ud. Han tager en langsom indånding. “Det ved jeg ikke. Jeg føler mig utrolig forvirret over dig.” Han føler sig forvirret over mig? Det får mig til at smile. Mit smil får ham til at rynke panden. Jeg aner ikke, hvad der foregår lige nu. Jeg ved ikke, om jeg hader det eller elsker det, men jeg ved, at uanset hvad det er, der får mig til at føle mig, som jeg gør, når jeg er  sammen med ham, så er det en følelse, vi kun kan kæmpe imod til en vis grænse. Han ser tilbage på mig, som om han næsten ikke har mere at kæmpe med. “Du bliver simpelthen nødt til at få styr på dit lort, Miller.” Han nikker. “Tro mig. Det ved jeg. Det er derfor, du bliver nødt til at gå ud igen.” 

Når den man stoler allermest på i hele verden, pludselig viser sig at være alt andet end det.
Når man ikke opdager, at den man elsker mest, måske slet ikke er den man regner med.

“Hvorfor sagde jeg alt det? Hvorfor havde jeg brug for at tage æren, nu hvor Jenny er væk? Jeg ved godt hvorfor. Jeg er ked af det og såret over det, Jenny gjorde mod mig, og det gør endnu mere ondt at vide, at Clara stadig betragter hende som en helgen. Jeg ville have Clara til at vide, at Jenny ikke havde nogen anelse om, hvordan hun skulle give et voksent og modent råd, og at alt, Clara lærte fra Jenny, lærte Jenny fra mig. Af en eller anden grund ville jeg have æren for det. En ære, jeg ikke har brug for. Jeg har så meget vrede mod Jenny og Chris, og jeg vil have Clara til at være lige så vred.” 

Og at man ikke skal tro man kender nogle, uden at give det et forsøg. Måske er de slet ikke som andre siger. Om utroskab. Venskab. Den første kærlighed. Familie. Svigt. Og sorg.

Som Hoover skriver til slut i bogen – Den rammer både mødre og døtre lige i hjertekulen. Bum!
Jeg var egentlig på nippet til, kun at give den 4 hjerter. Men den slutning og drejning det hele tager til sidst, så kan jeg ikke nøjes med 4. Den fortjener helt sikkert 5 hjerter. Der er kredset om de små finurligheder, der er ægte kærlighed. Og mine tårer til allersidst. Det ramte mig direkte i hjertekulen. Tak Colleen for endnu en skøn, kærlig, herlig og vidunderlig bog, med det sædvanlige strejf af tør humor ❤️

For. En. Slutning. Jeg havde på ingen måde set den komme, og jeg håber, helt ærligt, at vi får en bog 2 i dette univers. Det ville være den bedste gave lige nu.

❤❤❤❤❤ 5 hjerter ud af 5 til Det var altid dig.Regretting you, Det var altid dig, Colleen Hoover, boganmeldelse Colleen Hoover, Hoover anmeldelse, Lindhardt og Ringhof, kærlighed, , krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse, men jeg har læst den på Mofibo. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.