RICA // Helene Christensen // Boganmeldelse

Boganmeldelse

Reklame

Titel: RICA

Forfatter: Helene Christensen

Forlag: Mikro

Serie: Stemmernes magt 1

Genre: Spændingsroman / romance

Udgivet: 2023

Antal sider: 383

Læst som: Paperback

Fra bagsideteksten:
Den århushianske lægestuderende Luka er få måneder fra at bestå eksamen med topkarakterer, som hendes mor altid har ønsket det.
Pludselig er hun vidne til det ene hjertestop efter det andet og hvirvles ind i opklaringen af denne mhystiske, nye sygdom, RICA – Røntgenudløste hjertestop, som skaber panik på fly og sygehuse i store dele af især den vestlige verden.
Mens Luka forsøger at undertrykke sin ubelejlige tiltrækning til kriminalbetjent Holm, og han forsøger at opklare årsagen til RICA, falder Lukas hverdag fra hinanden, da hendes udadtil så perfekte kæreste, Adrien, viser sig fra en helt ny side. 

*****************************

Hvis du, ligsom jeg, normalt sluger de her tv-serier som Greys Hvide verden, The Resident, Dr. House, New Amsterdam, Sygeplejeskolen osv. Så er jeg ret sikker på du vil matche godt med RICA. Jeg får helt klart flashbacks til nogle af de her serier når jeg læser bogen, måske mest i starten. Forfatteren har her opfundet en ny sygdom, som florerer i både Danmark, og i udlandet.

Luka er lægestuderende, og gør alt for at leve op til sin mors høje standarder – Else Holm er selv læge, og pacer hende fremad. Hun er meget glad for Lukas kæreste, Adrien, som også er lægestuderende, og i gang med sin ph.d. Adrien og Else arbejder sammen om nogle forsøg, og har ikke tid til at være sammen med resten af familien når de ellers samles. Adrien er fra Rusland, hvor hans far i tidernes morgen har startet et, nu stort, Russisk imperium med beautyprodukter, og efter faderens død, er han nødt til at komme der relativt ofte.

“”Hvad er det, jeg altid siger?”
Jeg vrider mig på bænken. Mine kinder brænder ubehageligt varmt, og det presser i øjenkrogene. 
Den ene gang jeg faktisk gjorde noget, fordi det føltes rigtigt, og ikke fordi nogen sagde, at jeg skulle. Jeg tvinger mit blik til at møde de evigt bedømmende, skarpe, grønne øjne, der er så meget lig mine og alligevel så langt frra. Jeg vil så gerne have at de ser mig.
“Du skal kun gøre, hvad du bagefter med stolthed kan skrive på dit CV,” messer David og Jazz i kor.
“Præcis,” stråler Else til dem og overhører tydeligvis deres alt andet end begejstrede toneleje.”

Luka er på vej hjem i et fly, da en passager pludselig får hjertestop, og hun og andre iler til for at hjælpe ham. De gør et stort stykke arbejde, men de kan ikke lande i meget lang tid, så de har store problemer.

Her møder hun Holm første gang. Hun finder senere ud af at han er Politibetjent hos Rigspolitiet og leder af det team der  undersøgelser alt omkring RICA. De mødes igen i forbindelse med flere dødsfald på sygehuset. Folk der ellers er raske får pludseligt hjertestop bare af at blive scannet, og ingen aner hvorfor.

Vi er lidt med hos Holm i nogle kapitler, der gør at vi ser tingene fra hans side. Han har også en indre kamp som han ikke helt er klar til at dele med andre.

“Kaffemaskinen er for en gangs skyld hurtig. Den brummer og hoster, før dampende kaffe sprutter ned i min plastikkop. Den for mig livsnødvendige væske er mere sort end brun, men dufter himmelsk bittert. Jeg burde virkelig ikke. Men jeg snupper en pakke sukkerknalder og propper den ene i munden og den anden i kaffen sammen med en slat mælk fra køleskabet. Uh, det er letmælk i dag. Jeg smiler for mig selv. Sukkerknalden smelter på min tunge, mens jeg indånder dampen fra kaffen med lukkede øjne. Hvordan skal jeg klare at se så mange flere patienter i timen, når jeg bliver færdig som læge til januar? Hvordan skal jeg undgå at lave fejl, når jeg faktisk har ansvaret og ikke bare “leger” læge under andres ansvar som nu? Især hvis jeg ikke har tid til at spørge om alt? Eller slå alt op og dobbelttjekke, at jeg ikke har glemt noget?”

Vi møder også Lukas søskende, og her skulle jeg holde tungen lige i munden. Den ene er nemlig Jazz, som betegner sig selv som Den/Dem/De – (Og det – må jeg lige tilføje – er helt op til folk selv, hvordan de vil gøre det – jeg dømmer ingen!), Jeg er ikke vant til at læse andre pronominer på denne måde, og jeg skal indimellem læse det flere gange, for at forstå det. Det er svært at forklare på skrift, men det bliver lettere henad vejen. Og jeg tænker også det bliver lettere med tiden, når vi møder det oftere.

“”Vi har brug for at vide, hvad du lavede, fra du forlod Lukas lejlighed, til du ankom her til stationen?”
“Hvorfor det?” piber de.
“Det fortæller jeg, når du giver mig et alibi.”
“Det har jeg, men det er et jeg helst ikke vil have offentliggjort.”
Jeg løfter et øjenbryn og leder i deres øjne. Stolthed og generthed. Måske en smule frygt?
“Det er et sikkert alibi?”
“Meget. Jeg har billeder og video.”
“Og du fortæller det, når jeg slukker optageren?”
De flytter sig uroligt på stolen og lægger trodsigt armene over kors,
“Det forlader ikke det her rum, okay?” Deres før så stålsatte udstråling er væk, og de virker pludselig meget yngre. Øjnene er mere flakkende end intense.
“Så længe det er lovligt, så fortæller jeg det ikke videre. Tro mig, jeg har mange års erfaring i at holde på hemmeligheder.” De skulle bare vide. Jeg lægger mit ansigt i passende beroligende folder. 
Deres skuldre synker ned.
Jeg slukker for lydoptager-appen
De viser mig billeder og video fra aftenen før i en separat kodebeskyttet mappe på telefonen.
Bagefter er min respekt for Jazz steget betydeligt, og jeg hører mig selv fortælle om beskeden på Karlsens telefon.” 

Hele vejen igennem bogen bruger forfatteren dele af forskellige sange og refererer til kendte kunstnere – jeg kan bl.a. nævne – Linkin’ Park, Selena Gomez, Burhan G, Medina, og min klare favorit Ankerstjerne 😉 Det passer godt ind i de ting der sker, at hun får associationer til disse sange, og det er en sjov niche, som jeg kun har set hos et par stykker af de forfattere jeg har læst.

“Mens jeg bager, skruer jeg mine trådløse høretelefoner op for alle de ulykkelige kærlighedssange, jeg ikke har haft brug for at høre, siden jeg mødte Adrien. De fleste teksters brud er så afsluttede. Så endelige. Ankerstjerne finder hadet frem, og prøver at lade vreden vinde. Men jeg kan ikke. Jeg hader ikke Adrien. Jeg er mest bare tom og uafklaret. 

Luka kommer ud for en hel masse forskelligt bogen igennem, som jeg ikke vil dele detaljer om 😉 skulle du få lyst til at læse bogen.

Bogen er en blanding af spænding og romance, som helt klart er min favoritgenre at læse. Lidt forviklinger, lidt spænding og nervøsitet, lidt gådefuld og med gætterier, og så krydret med en dejlig masse romance – og lidt hede scener.

Jeg synes Helene Christensen skriver godt og flydende, og der bliver bundet en fin sløjfe på til slut. MEN – den ligger heldigvis også op til en 2’er som jeg håber hun vil skrive. Hun har øje for detaljer og er god til at beskrive både steder, personer og omgivelser.

Jeg er fanget ind i hele historien, hepper på Luka, og har meget svært ved at lægge bogen fra mig da jeg først er startet, hvilket resulterer i, at jeg læser den på 2 dage. Det sidste jeg tænker da jeg når sidste side er… Holy crap.. hvornår kommer Stemmernes magt 2???

Jeg vil gerne give RICA 4 kæmpe store hjerter ud af 5 ❤❤❤❤
Handlingen hænger rigtig fint sammen, og da hun jo er debutant synes jeg hun har klaret det virkelig godt. Desværre er der en del stavefejl bogen igennem, som er svært at se igennem fingre med, når de bliver ved at komme. Det synes jeg ikke skal lægge forfatteren til last, det må en redaktør stå for. Der er et par ting som jeg undrer mig over undervejs, men ikke noget der gør at handlingen ændrer sig. Og så er der rigtig mange personer med i bogen, som for mig, kan være svært at holde styr på, indimellem.

Super talentfuld debutant, som jeg håber der kommer mere fra, og måske endda med et stort forlag i ryggen? Skal du kun læse én bog af en debutant i år – så vælg RICA.

Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.