Pilgrim // Boganmeldelse // Jens Henrik Jensen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Pilgrim

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Niels Oxen

Genre: Krimi

Antal sider: 467

Udgivet: 7. september 2023

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:
Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.
Tynget af skyldfølelse over sin rolle i sagen er Oxen draget ud på vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og suspenderes.
Da forhenværende PET-chef, Axel Mossman, beder om deres assistance, ligner det en tiltrængt pause fra alle spekulationer. De tre skal bistå skattemyndighederne med et hemmeligt køb af data fra en banklækage i Panama.
Sideløbende forsøger Franck og Oxen at hjælpe den unge betjent Sally Finnsen med at nå helt til bunds i den gamle sag og finde den mystiske skikkelse, der dræbte hendes bror.
Mens Mossman opfører sig yderst mistænkeligt, bringer Panama-sagen chokerende viden frem i lyset og fletter sig tilsyneladende ind i dees jagt på den skyldige.
Den bliver med livet som indsats. For mægtige, usynlige kræfter er ingen pris for høj, når det gælder om at beskytte en morder. 

********************************

6. bind i Niels Oxen. Hvis du ikke har læst de første, vil jeg stærkt anbefale at starte med nr. 1. Du kan læse mine anmeldelser af bøgerne ved at trykke her. Selvom vi får en smule viden undervejs omkring Oxens tidligere færd, vil du mangle en hel del vigtig viden.

Vi starter simpelthen med at Magnus og Oxen er på Pilgrimsfærd ned igennem Jylland og ind i Tyskland. Efter Niels er kommet sig ovenpå alt hvad der skete dengang i kælderen, har han haft brug for at gå og gå, få luft, og lethed til hjernen og kroppen. Oxen fortsætter efter han har sat Magnus på et tog hjem til sin mor igen. Det er dejligt at være mere sammen med sin søn, men han har også brug for alenetid. Magnus skriver flere gange det næste lange stykke tid, men oftest har hans far ikke tid, og slet ikke da de bliver draget ind i en kamp mod tiden og døden.

“Han var kriger i sin egen tid. I sin egen kamp. Fra første skridt ud fra Rigshospitalet og til sidste skridt hen foran Valdemars mur havde han forsøgt at vriste sig fri af sin rustning. Måske var det sådan, at hvis man minutiøst fulgte hans færd, så ville man finde stumper af hans rustning langs ruten? En handske på Møn, en armbeskytter i Nordsjælland, en benskinne på Fyn, en på Lolland, hans hjelm på Bornhold, stumper af hans ringbrynje på Kungsleden og på Blekingeleden i Sverige og hans brytstpanser længere oppe ad Hærvejen. 
Han havde mødt sin mur. Og vist sin respekt.
Det var på tide at vende hjem.

Under deres jagt på at finde frem til de svar de mangler, er modstanderne altid lige en hårsbredde foran, og selvom de selv render virkelig stærkt, er det som om de andre ved hvilket træk de tager næste gang.

Sidst vi hørte fra Oxen var han ude hvor han ikke kunne bunde, og det var mere held end alt muligt andet, der gjorde at han med nød og næppe overlevede.

Finnsen, den unge crossfitttrænende politikvinde med kasketten, vi mødte i Gladiator, er igen med. Hendes bror døde i kælderen, hvor også Oxen befandt sig, og hun vil gerne finde sin brors morder. Det er lettere sagt end gjort – og især fordi de bar masker dengang. Så de leder efter en mand med en maske… Gode råd er dyre, for hvem var han?

“Hun kantede sig forsigtigt gennem vrimlen af crossfittere, der alle så ud til at gå yderst koncentreret til værks i deres univers af hvide slagterikakler på alle vægge og søjler og med et system af solide jernskinner løbende hen under loftet. Hun så sig omkring og fik straks øje på en veltrænet kvindeskikkelse med det røde hår sat op i en knold i nakken. Hun stod og baksede med et traktordæk så absurd stort, at det måtte være hentet ovre i Jylland. Nu var dækket oppe på højkant og i balance.
– Hej Sally.
Sally Finnsen vendte sig og så overrasket ud.
– Margrethe, prustede hun, men det lød mere som et spørgsmål end en hilsen.
– Undskyld jeg forstyrrer midt under træningen, sagde hun. – Men jeg har forsøgt at ringe flere gange.”

Mossman har skjulte motiver finder de ud af lidt efter lidt, og det ender faktisk ud i, at de synes han er et rigtig dumt svin… Men han kan ikke fortælle hvorfor han agerer som han gør.

“Fortalte jeg dig, at skiderikken rent faktisk brød ind i min lejlighed og sad og sov i en lænestol, da jeg kom hjem? Og ude på dørhåndtaget havde han hængt sin sixpence?
Margrethe Franck klukkede og rystede på hovedet. 
– Dét har du ikke fortalt. Men det kommer ikke bag på mig. Jeg har prøvet det samme. Også det med sixpencen, svarede hun og smilede. 
– Jeg skældte ham ud. Men det affejede han naturligvis bare. Hold kæft, nogle gange står det lysende klart, hvor meget jeg savner ham i hovedkvarteret. Både fysisk – men også mere diffust. Da han var hersker i Søborg, var der en slags … ånd… overalt. Fornemmelsen af, at alle arbejdede i en højere sags tjeneste. På gangene, på kontorerne, under møderne. Altid den der udefinerbare Mossmans’ke spirit. Måske en sær blanding af intellekt, verdensmand og britisk snobberi og klasse, når den er bedst. Nu er der snarere … ingenting…”

Gode personskildringer og også omgivelser er gengivet, så man tror man er med i historien.

Margrethe Franck får sig selv suspenderet fra sit arbejde, men heldigvis har Mossman brug for hende i en stor sag omkring skattestyrelsen.

“Det var efterhånden så længe, længe siden, han havde taget hende ind i tjenesten. Benamputeret og handicappet politiassistent som hun var, skulle hun begynde forfra. Men han havde set hendes potentiale. Set, at den unge, rebelske kvinde var et talent. Hun var vokset og vokset. Hun havde generobret sin selvtillid. Den var ovenikøbet blevet så stor, at hun havde udfordret ham i en grad, så han måtte lægge hende på is en periode Men han ville altid være stolt over hende. Pavestolt. Kunne man overhovedet forestille sig noget finere at bruge sin jordiske tid på end at opdage og nurse et talent?
Dette til trods måtte man respektere finessen og tyngdekraften. Han var og ville altid være den gamle, Mesteren, hos hvem man engang kom i – netop – mesterlære. Derfor ville Margrethe Franck ikke opdage, hvad der skulle ske – selv om det skete lige foran næsen på hende. Jo… Han nød det stadig, det lille spil, der gik ud på at dreje alle en knap..”

Der er snak om både Rusland og Ukraine, om droner, hævntogt og en masse vrede. Der er temmelig meget historie med i Jens Henriks bøger om Oxen, og de der kender mig 😉 ved, at der ikke er meget der kunne interessere mig mindre… Men når det bliver pakket ind som i de her bøger, er det bare på en helt anden måde.

Jeg var fanget fra side 1, men mistede desværre gnisten lidt da vi var et stykke henne i bogen, så der måtte jeg lige holde lidt pause. Men så skal jeg det undelyneme da godt nok også sige Jer, at jeg blev hooked igen, og den sidste halvdel af bogen, læste jeg på én aften! Jeg blev pludselig bekymret da vi nærmede os slutningen, men selvfølgelig bliver der bundet sløjfe på det hele til sidst.

Der er 5 hjerter ud af 5 til Pilgrim. Der er mange personer med i bogen, hvilket (som altid) forvirrer mig lidt. Men bogen er virkelig godt skrevet og sat sammen, som Jens Henrik Jensen kan. Og han slutter selvfølgelig også denne gang sit efterskrift af med at fortælle, hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Med et glimt i øjet, naturligvis.
Tak for lidt historiefortælling, for en rejse ind i både det dystre, og det gode. For at have alle dem med, som vi er begyndt at holde af, og tak for en virkelig velskrevet og eksplosiv krimi.

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.