Boganmeldelse

Reklame

Titel: RICA

Forfatter: Helene Christensen

Forlag: Mikro

Serie: Stemmernes magt 1

Genre: Spændingsroman / romance

Udgivet: 2023

Antal sider: 383

Læst som: Paperback

Fra bagsideteksten:
Den århushianske lægestuderende Luka er få måneder fra at bestå eksamen med topkarakterer, som hendes mor altid har ønsket det.
Pludselig er hun vidne til det ene hjertestop efter det andet og hvirvles ind i opklaringen af denne mhystiske, nye sygdom, RICA – Røntgenudløste hjertestop, som skaber panik på fly og sygehuse i store dele af især den vestlige verden.
Mens Luka forsøger at undertrykke sin ubelejlige tiltrækning til kriminalbetjent Holm, og han forsøger at opklare årsagen til RICA, falder Lukas hverdag fra hinanden, da hendes udadtil så perfekte kæreste, Adrien, viser sig fra en helt ny side. 

*****************************

Hvis du, ligsom jeg, normalt sluger de her tv-serier som Greys Hvide verden, The Resident, Dr. House, New Amsterdam, Sygeplejeskolen osv. Så er jeg ret sikker på du vil matche godt med RICA. Jeg får helt klart flashbacks til nogle af de her serier når jeg læser bogen, måske mest i starten. Forfatteren har her opfundet en ny sygdom, som florerer i både Danmark, og i udlandet.

Luka er lægestuderende, og gør alt for at leve op til sin mors høje standarder – Else Holm er selv læge, og pacer hende fremad. Hun er meget glad for Lukas kæreste, Adrien, som også er lægestuderende, og i gang med sin ph.d. Adrien og Else arbejder sammen om nogle forsøg, og har ikke tid til at være sammen med resten af familien når de ellers samles. Adrien er fra Rusland, hvor hans far i tidernes morgen har startet et, nu stort, Russisk imperium med beautyprodukter, og efter faderens død, er han nødt til at komme der relativt ofte.

“”Hvad er det, jeg altid siger?”
Jeg vrider mig på bænken. Mine kinder brænder ubehageligt varmt, og det presser i øjenkrogene. 
Den ene gang jeg faktisk gjorde noget, fordi det føltes rigtigt, og ikke fordi nogen sagde, at jeg skulle. Jeg tvinger mit blik til at møde de evigt bedømmende, skarpe, grønne øjne, der er så meget lig mine og alligevel så langt frra. Jeg vil så gerne have at de ser mig.
“Du skal kun gøre, hvad du bagefter med stolthed kan skrive på dit CV,” messer David og Jazz i kor.
“Præcis,” stråler Else til dem og overhører tydeligvis deres alt andet end begejstrede toneleje.”

Luka er på vej hjem i et fly, da en passager pludselig får hjertestop, og hun og andre iler til for at hjælpe ham. De gør et stort stykke arbejde, men de kan ikke lande i meget lang tid, så de har store problemer.

Her møder hun Holm første gang. Hun finder senere ud af at han er Politibetjent hos Rigspolitiet og leder af det team der  undersøgelser alt omkring RICA. De mødes igen i forbindelse med flere dødsfald på sygehuset. Folk der ellers er raske får pludseligt hjertestop bare af at blive scannet, og ingen aner hvorfor.

Vi er lidt med hos Holm i nogle kapitler, der gør at vi ser tingene fra hans side. Han har også en indre kamp som han ikke helt er klar til at dele med andre.

“Kaffemaskinen er for en gangs skyld hurtig. Den brummer og hoster, før dampende kaffe sprutter ned i min plastikkop. Den for mig livsnødvendige væske er mere sort end brun, men dufter himmelsk bittert. Jeg burde virkelig ikke. Men jeg snupper en pakke sukkerknalder og propper den ene i munden og den anden i kaffen sammen med en slat mælk fra køleskabet. Uh, det er letmælk i dag. Jeg smiler for mig selv. Sukkerknalden smelter på min tunge, mens jeg indånder dampen fra kaffen med lukkede øjne. Hvordan skal jeg klare at se så mange flere patienter i timen, når jeg bliver færdig som læge til januar? Hvordan skal jeg undgå at lave fejl, når jeg faktisk har ansvaret og ikke bare “leger” læge under andres ansvar som nu? Især hvis jeg ikke har tid til at spørge om alt? Eller slå alt op og dobbelttjekke, at jeg ikke har glemt noget?”

Vi møder også Lukas søskende, og her skulle jeg holde tungen lige i munden. Den ene er nemlig Jazz, som betegner sig selv som Den/Dem/De – (Og det – må jeg lige tilføje – er helt op til folk selv, hvordan de vil gøre det – jeg dømmer ingen!), Jeg er ikke vant til at læse andre pronominer på denne måde, og jeg skal indimellem læse det flere gange, for at forstå det. Det er svært at forklare på skrift, men det bliver lettere henad vejen. Og jeg tænker også det bliver lettere med tiden, når vi møder det oftere.

“”Vi har brug for at vide, hvad du lavede, fra du forlod Lukas lejlighed, til du ankom her til stationen?”
“Hvorfor det?” piber de.
“Det fortæller jeg, når du giver mig et alibi.”
“Det har jeg, men det er et jeg helst ikke vil have offentliggjort.”
Jeg løfter et øjenbryn og leder i deres øjne. Stolthed og generthed. Måske en smule frygt?
“Det er et sikkert alibi?”
“Meget. Jeg har billeder og video.”
“Og du fortæller det, når jeg slukker optageren?”
De flytter sig uroligt på stolen og lægger trodsigt armene over kors,
“Det forlader ikke det her rum, okay?” Deres før så stålsatte udstråling er væk, og de virker pludselig meget yngre. Øjnene er mere flakkende end intense.
“Så længe det er lovligt, så fortæller jeg det ikke videre. Tro mig, jeg har mange års erfaring i at holde på hemmeligheder.” De skulle bare vide. Jeg lægger mit ansigt i passende beroligende folder. 
Deres skuldre synker ned.
Jeg slukker for lydoptager-appen
De viser mig billeder og video fra aftenen før i en separat kodebeskyttet mappe på telefonen.
Bagefter er min respekt for Jazz steget betydeligt, og jeg hører mig selv fortælle om beskeden på Karlsens telefon.” 

Hele vejen igennem bogen bruger forfatteren dele af forskellige sange og refererer til kendte kunstnere – jeg kan bl.a. nævne – Linkin’ Park, Selena Gomez, Burhan G, Medina, og min klare favorit Ankerstjerne 😉 Det passer godt ind i de ting der sker, at hun får associationer til disse sange, og det er en sjov niche, som jeg kun har set hos et par stykker af de forfattere jeg har læst.

“Mens jeg bager, skruer jeg mine trådløse høretelefoner op for alle de ulykkelige kærlighedssange, jeg ikke har haft brug for at høre, siden jeg mødte Adrien. De fleste teksters brud er så afsluttede. Så endelige. Ankerstjerne finder hadet frem, og prøver at lade vreden vinde. Men jeg kan ikke. Jeg hader ikke Adrien. Jeg er mest bare tom og uafklaret. 

Luka kommer ud for en hel masse forskelligt bogen igennem, som jeg ikke vil dele detaljer om 😉 skulle du få lyst til at læse bogen.

Bogen er en blanding af spænding og romance, som helt klart er min favoritgenre at læse. Lidt forviklinger, lidt spænding og nervøsitet, lidt gådefuld og med gætterier, og så krydret med en dejlig masse romance – og lidt hede scener.

Jeg synes Helene Christensen skriver godt og flydende, og der bliver bundet en fin sløjfe på til slut. MEN – den ligger heldigvis også op til en 2’er som jeg håber hun vil skrive. Hun har øje for detaljer og er god til at beskrive både steder, personer og omgivelser.

Jeg er fanget ind i hele historien, hepper på Luka, og har meget svært ved at lægge bogen fra mig da jeg først er startet, hvilket resulterer i, at jeg læser den på 2 dage. Det sidste jeg tænker da jeg når sidste side er… Holy crap.. hvornår kommer Stemmernes magt 2???

Jeg vil gerne give RICA 4 kæmpe store hjerter ud af 5 ❤❤❤❤
Handlingen hænger rigtig fint sammen, og da hun jo er debutant synes jeg hun har klaret det virkelig godt. Desværre er der en del stavefejl bogen igennem, som er svært at se igennem fingre med, når de bliver ved at komme. Det synes jeg ikke skal lægge forfatteren til last, det må en redaktør stå for. Der er et par ting som jeg undrer mig over undervejs, men ikke noget der gør at handlingen ændrer sig. Og så er der rigtig mange personer med i bogen, som for mig, kan være svært at holde styr på, indimellem.

Super talentfuld debutant, som jeg håber der kommer mere fra, og måske endda med et stort forlag i ryggen? Skal du kun læse én bog af en debutant i år – så vælg RICA.

Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Pilgrim

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Niels Oxen

Genre: Krimi

Antal sider: 467

Udgivet: 7. september 2023

Læst som: Hard back, modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:
Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.
Tynget af skyldfølelse over sin rolle i sagen er Oxen draget ud på vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og suspenderes.
Da forhenværende PET-chef, Axel Mossman, beder om deres assistance, ligner det en tiltrængt pause fra alle spekulationer. De tre skal bistå skattemyndighederne med et hemmeligt køb af data fra en banklækage i Panama.
Sideløbende forsøger Franck og Oxen at hjælpe den unge betjent Sally Finnsen med at nå helt til bunds i den gamle sag og finde den mystiske skikkelse, der dræbte hendes bror.
Mens Mossman opfører sig yderst mistænkeligt, bringer Panama-sagen chokerende viden frem i lyset og fletter sig tilsyneladende ind i dees jagt på den skyldige.
Den bliver med livet som indsats. For mægtige, usynlige kræfter er ingen pris for høj, når det gælder om at beskytte en morder. 

********************************

6. bind i Niels Oxen. Hvis du ikke har læst de første, vil jeg stærkt anbefale at starte med nr. 1. Du kan læse mine anmeldelser af bøgerne ved at trykke her. Selvom vi får en smule viden undervejs omkring Oxens tidligere færd, vil du mangle en hel del vigtig viden.

Vi starter simpelthen med at Magnus og Oxen er på Pilgrimsfærd ned igennem Jylland og ind i Tyskland. Efter Niels er kommet sig ovenpå alt hvad der skete dengang i kælderen, har han haft brug for at gå og gå, få luft, og lethed til hjernen og kroppen. Oxen fortsætter efter han har sat Magnus på et tog hjem til sin mor igen. Det er dejligt at være mere sammen med sin søn, men han har også brug for alenetid. Magnus skriver flere gange det næste lange stykke tid, men oftest har hans far ikke tid, og slet ikke da de bliver draget ind i en kamp mod tiden og døden.

“Han var kriger i sin egen tid. I sin egen kamp. Fra første skridt ud fra Rigshospitalet og til sidste skridt hen foran Valdemars mur havde han forsøgt at vriste sig fri af sin rustning. Måske var det sådan, at hvis man minutiøst fulgte hans færd, så ville man finde stumper af hans rustning langs ruten? En handske på Møn, en armbeskytter i Nordsjælland, en benskinne på Fyn, en på Lolland, hans hjelm på Bornhold, stumper af hans ringbrynje på Kungsleden og på Blekingeleden i Sverige og hans brytstpanser længere oppe ad Hærvejen. 
Han havde mødt sin mur. Og vist sin respekt.
Det var på tide at vende hjem.

Under deres jagt på at finde frem til de svar de mangler, er modstanderne altid lige en hårsbredde foran, og selvom de selv render virkelig stærkt, er det som om de andre ved hvilket træk de tager næste gang.

Sidst vi hørte fra Oxen var han ude hvor han ikke kunne bunde, og det var mere held end alt muligt andet, der gjorde at han med nød og næppe overlevede.

Finnsen, den unge crossfitttrænende politikvinde med kasketten, vi mødte i Gladiator, er igen med. Hendes bror døde i kælderen, hvor også Oxen befandt sig, og hun vil gerne finde sin brors morder. Det er lettere sagt end gjort – og især fordi de bar masker dengang. Så de leder efter en mand med en maske… Gode råd er dyre, for hvem var han?

“Hun kantede sig forsigtigt gennem vrimlen af crossfittere, der alle så ud til at gå yderst koncentreret til værks i deres univers af hvide slagterikakler på alle vægge og søjler og med et system af solide jernskinner løbende hen under loftet. Hun så sig omkring og fik straks øje på en veltrænet kvindeskikkelse med det røde hår sat op i en knold i nakken. Hun stod og baksede med et traktordæk så absurd stort, at det måtte være hentet ovre i Jylland. Nu var dækket oppe på højkant og i balance.
– Hej Sally.
Sally Finnsen vendte sig og så overrasket ud.
– Margrethe, prustede hun, men det lød mere som et spørgsmål end en hilsen.
– Undskyld jeg forstyrrer midt under træningen, sagde hun. – Men jeg har forsøgt at ringe flere gange.”

Mossman har skjulte motiver finder de ud af lidt efter lidt, og det ender faktisk ud i, at de synes han er et rigtig dumt svin… Men han kan ikke fortælle hvorfor han agerer som han gør.

“Fortalte jeg dig, at skiderikken rent faktisk brød ind i min lejlighed og sad og sov i en lænestol, da jeg kom hjem? Og ude på dørhåndtaget havde han hængt sin sixpence?
Margrethe Franck klukkede og rystede på hovedet. 
– Dét har du ikke fortalt. Men det kommer ikke bag på mig. Jeg har prøvet det samme. Også det med sixpencen, svarede hun og smilede. 
– Jeg skældte ham ud. Men det affejede han naturligvis bare. Hold kæft, nogle gange står det lysende klart, hvor meget jeg savner ham i hovedkvarteret. Både fysisk – men også mere diffust. Da han var hersker i Søborg, var der en slags … ånd… overalt. Fornemmelsen af, at alle arbejdede i en højere sags tjeneste. På gangene, på kontorerne, under møderne. Altid den der udefinerbare Mossmans’ke spirit. Måske en sær blanding af intellekt, verdensmand og britisk snobberi og klasse, når den er bedst. Nu er der snarere … ingenting…”

Gode personskildringer og også omgivelser er gengivet, så man tror man er med i historien.

Margrethe Franck får sig selv suspenderet fra sit arbejde, men heldigvis har Mossman brug for hende i en stor sag omkring skattestyrelsen.

“Det var efterhånden så længe, længe siden, han havde taget hende ind i tjenesten. Benamputeret og handicappet politiassistent som hun var, skulle hun begynde forfra. Men han havde set hendes potentiale. Set, at den unge, rebelske kvinde var et talent. Hun var vokset og vokset. Hun havde generobret sin selvtillid. Den var ovenikøbet blevet så stor, at hun havde udfordret ham i en grad, så han måtte lægge hende på is en periode Men han ville altid være stolt over hende. Pavestolt. Kunne man overhovedet forestille sig noget finere at bruge sin jordiske tid på end at opdage og nurse et talent?
Dette til trods måtte man respektere finessen og tyngdekraften. Han var og ville altid være den gamle, Mesteren, hos hvem man engang kom i – netop – mesterlære. Derfor ville Margrethe Franck ikke opdage, hvad der skulle ske – selv om det skete lige foran næsen på hende. Jo… Han nød det stadig, det lille spil, der gik ud på at dreje alle en knap..”

Der er snak om både Rusland og Ukraine, om droner, hævntogt og en masse vrede. Der er temmelig meget historie med i Jens Henriks bøger om Oxen, og de der kender mig 😉 ved, at der ikke er meget der kunne interessere mig mindre… Men når det bliver pakket ind som i de her bøger, er det bare på en helt anden måde.

Jeg var fanget fra side 1, men mistede desværre gnisten lidt da vi var et stykke henne i bogen, så der måtte jeg lige holde lidt pause. Men så skal jeg det undelyneme da godt nok også sige Jer, at jeg blev hooked igen, og den sidste halvdel af bogen, læste jeg på én aften! Jeg blev pludselig bekymret da vi nærmede os slutningen, men selvfølgelig bliver der bundet sløjfe på det hele til sidst.

Der er 5 hjerter ud af 5 til Pilgrim. Der er mange personer med i bogen, hvilket (som altid) forvirrer mig lidt. Men bogen er virkelig godt skrevet og sat sammen, som Jens Henrik Jensen kan. Og han slutter selvfølgelig også denne gang sit efterskrift af med at fortælle, hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Med et glimt i øjet, naturligvis.
Tak for lidt historiefortælling, for en rejse ind i både det dystre, og det gode. For at have alle dem med, som vi er begyndt at holde af, og tak for en virkelig velskrevet og eksplosiv krimi.

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Ligene i lysthuset

Forfatter: Anna Grue

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Fru Mortensen – bind 4.

Genre: Hyggekrimi

Antal sider: 519

Udgivet: 9. juni 2023

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:

Anne-Maj Mortensen holder foredrag om tilværelsen som selvbestaltet privatdetektiv. og bagefter kontaktes hun af en tilhører. Kvindens søn sidder i varetægtsfængsel, sigtet for et brutalt mord, men er det vireklig ham, der er gerningsmanden? Anne-Maj kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn trettenårige Didi. Tingene kompliceres, da der sker flere mord og en vrissen kvinde forsvinder, mens gravhunden hr Mortensen får dameselskab og kommer i vanskeligheder.

*******************************

Det er 4. bind i fru. Mortensen, hr. Mortensen den 3. og Didi, det herlige barnebarn. Det er selvstændige bind, men jeg lover dig – du gider godt starte fra begyndelsen, og få det hele med. Du kan læse mine anmeldelser af de første 3 bøger her. 

^^ Billede af Walther og jeg, da vi lavede pølsehorn til studentens fest. (altså Frede og jeg 😉 Walther vimsede mest bare rundt og savlede 🙂 ) Selvfølgelig iført Anna Grues’s smukke forklæde

“Tag plads,” siger Carl. “Vil du have et eller andet? Flat white? Macchiato? Cappuccino?”
“Helt almindelig sort kaffe,” svarer Anne-Maj, før manden kan nå at opremse en uendelig liste af kunstfærdige varianter. Mens han tilbereder den varme drik påbegynder hun klatreturen op på en cafétaburet, der går hende til lidt over navlen. Heldigvis er den forsynet med et par tværpinde, der kan bruges som stige. Hvorfor, tænker hun, mens hun under prusten og stønnen møver bagdelen op på det hårde sæde, kan folk ikke bare sidde på helt normale stole med ryglæn? Hvorfor skal man enten ligge og sprælle i gulvhøjde eller balancere på et stillads? Måske er det, tænker hun surt, i virkeligheden en subtil form for mobning af alle, som vejer lidt rigeligt, er kortbenede eller bare ude over deres første ungdom. For slet ikke at tale om gravide og handicappede. Steder som Exo9 er indrettet til de unge, de slanke, de raske og de langbenede. 
“En americano, værsgo.” Carl placerer en original italiensk porcelænskop foran hende og sætter sig ubesværet op på den høje taburet.”

Anne-Maj Mortensen er en dygtig detektiv. Hun finder huller i politiets efterforskning, og lykkes med at tale med folk, som politiet ikke engang har overvejet at kontakte. Selvom de ser sig en lille smule sur på hende, tager de alligevel mod de ting hun finder ud af.

“Jeg kunne godt tænke mig at vide… Hvem ellers har du talt med? Det er vel ikke bare Irene og Kjeld?”
“Troels’ ekskæreste, Mette,” siger Anne-Maj. “Hende gjorde I jer ikke den ulejlighed at kontakte.”
“Hun var jo flyttet, da alt det her skete, ikke? Desuden…”
“Desuden var hun ikke så ligetil at finde, når I ikke kendte hendes efternavn. Og så havde I vel travlt. Som sædvanlig.”
Det svarer Liselotte ikke på.
Anne-Maj fortsætter. “Jeg fik også fat i en anden kvinde, som var fast gæst i Lysthuset. Plus ejeren af campingpladsen…”
“Okay.” Liselotte forsøger at lyde, som om hun i forvejen kendte til de to personers eksistens, men det lykkes ikke helt.
“Ud over det har jeg haft en snak med Troels’ gamle arbejdsgiver på Exo9. Og med en af hans forhenværende kolleger, som også besøgte ham og Gustav en gang imellem.” 
“Mmm…” Det lyder som om hun tager notater.
“Han hedder Azad Khoury,” fortsætter Anne-Maj.
“Hvordan staver du det?”

Hjemme hos Anne-Majs’ datter, svigersøn og barnebarn, har de travlt. Jonas er ved at renovere huset, men Iben synes det går alt for langsomt. Hun er gravid og nedlagt med bækkenløsning, så hun er desværre ikke til så meget hjælp. Anne-Maj kommer hver aften og laver aftensmad til familien, og det ender med at hun tager Didi med hjem, så hun kan bo lidt hos mormor. Det er måske også lidt fordi Didi har fået en hund, som Iben og Jonas ikke helt kan tage sig af – og som de ville ønske at Didi kunne have ventet med – så kan hunden gå sammen med Mortensen d. tredje, og lære lidt af ham, og så skal den heller ikke være så meget alene hjemme. Fru Mortensen får dog mere travlt end hun lige regnede med. Med to hunde med i bilen, når hun skal ud og undersøge sagerne, en familie at lave mad til, og en teenager i huset. Som, bevares, rigtig gerne hjælper sin mormor med at være detektiv, der er en rigtig lille opdager gemt i hende.

“Anne-Maj er mere end almindeligt irriteret, da hun kører hjem fra det frustrerende møde på politistationen. Her viser hun pænt og ordentligt samfundssind ved tålmodigt at fodre efterforskerne med både fysiske beviser og sine egne utroligt intelligente teorier – og så følger de bare deres egen næse uden at inddrage hende.”

Der er (igen)  5 krummehjerter ud af 5 til Anne-Maj Mortensen og især Didi denne gang ❤️❤️❤️❤️❤️

Magen til snu trettenårig skal man lede længe efter. Jeg har ved hver bog om de herlige mennesker været opslugt, og ikke kunne lægge bogen fra mig igen, før jeg er færdig. Og det er naturligvis også tilfældet denne gang. Der sker altid lige et lille krumspring som fru. Mortensen lige kan finde noget på. Herlig familie, der denne gang også venter familieforøgelse. Fru Mortensen og Didi er kommet for at blive 😉 Tak.

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Boganmeldelse

Reklame

Titel: City

Forfatter: Jesper Stein

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Axel Steen – bind 7

Genre: Krimi

Antal sider: 375

Læst som: Softcover modtaget af forlaget. 

Fra bagsideteksten:
Axel Steen er tibage i Københavns politi som ekspert i efterforskningsmetoder efter et ophold på Cambridge University. Da den unge kriminalpsykolog Maj Lund henvender sig med et ønske om at tale med nogle af landets mest forråede forvaringsdømte om skam og samvittighed, er han skeptisk, men det ændrer sig, da han ser hende i aktion. Hvad er det, hun kan?  Og hvorfor er hun særligt optaget af serievoldtægtsforbryderen Stilladsmanden, som Axel Steen fældede for otte år siden.

Samtidig, på Amager Strand, har PET arrangeret et møde med en mand, der har trukket et blodigt spor gennem Axel Steens tilværelse. Alt går galt, og et opgør er uundgåeligt.
Mens begivenhederne tager fart, vandrer Axels tanker mod en solbeskinnet sommer i 80’ernes Risskov, tæt på hans barndomshjem. Viktoria blev Axels vindue til en nærhed han ikke har kendt før men hun har et skrøbeligt sind, og deres møde får skæbnesvangre konsekvenser for dem begge. 

************************************

Det er bog nr 7 om Axel Steen (der mangler et par stykker på billedet ovenfor..). Jeg vil anbefale at man læser fra starten, ellers har man ikke baggrundsviden nok. Synes jeg. Jeg har læst de første 6, helt fra de udkom, og har altid ventet i spænding på nyt om den kære politimand.
Du kan læse nogle af mine anmeldelser af tidligere Axel Steen bøger lige her.

Der er to år siden, Axel Steen så Paven styrte ned i et frådende klippehav efter et blodigt opgør på øen Karpathos. Steen er endelig tilbage hos politiet efter lang tid, og arbejder nu som ekspert i nye efterforskningsmetoder på Station City.
Han er meget efterspurgt efter han har taget en mastergrad i kriminologi, men Axel er i tvivl, da en psykolog fra politiet vil arbejde tæt sammen med ham om nogle af landets aller farligste fanger i topsikrede fængsler. De skal tale om skyld og samvittighed, og hun mener hun kan få det ud af dem, som politiet ikke har kunnet.

Samtidig er der en intens jagt på en person som Axel ikke er fan af, og som er kommet til Danmark. Men hvordan lykkes han altid med at være et skridt foran politiet? Og selvom Axel ikke længere arbejder med det samme, bliver han selvfølgelig viklet ind i sagen om at finde frem til personen.

“Axel Steen var, hvor han skulle være. Angsten i kroppen var glemt, tvivlen var borte, og han stod på tærsklen til det rum, hvor han opererede bedst, hvor han fik fred fra sig selv og kunne handle, hvor de almindelige spilleregler var sat ud af kraft. Han var klar.”

Mens psykologen Mai taler med de indsatte om bl.a. barndommen, tænker Axel selv på sin egen barndom, som vi også hører om i nogle kapitler. Bl.a. om hans møde med Viktoria, og hvordan han klarede sig op igennem skoletiden.

“Bagved Kødbyen kunne han skimte skinnerne fra hovedbanen, landskab af spor og signaler, der mindede ham om hans gamle job som drabsefterforsker, og bag banelegemet de grimme, nye huse ved Kalvebod Brygge, som mindede ham om, at København aldrig hvilede, at byen voksede og voksede, og at den, hver gang han vendte tilbage til en bydel, var forandret. Byen var en uendelig fortælling, der stak af i alle retninger uden nogen form for kontrol måske var der en plan med det hele, men den var usynlig for ham, der skete så meget nyt, både smukt og grimt hele tiden, og også det mindede ham om, hvordan hans liv havde været. Nu var der ro. For første gang så længe han kunne huske. Han havde fået en akademisk titel og sad nu på andet år i et skrivebordsjob, der var blevet strikket sammen af den afgående politidirektør. Han holdt møder, han underviste, holdt efteruddannelseskurser, deltog i forskningsseminarer og besøgte kolleger i USA, Ungarn, Tyskland og Canada for at holde sig ajour med de nyeste efterforskningsmetoder.

Der er 4 ud af 5 hjerter ♥️♥️♥️♥️ til City. Som altid, elsker jeg Steins måde at skrive på, hans betragtninger, områder der bliver godt beskrevet, flashbacks og gamle “venner” og alt derimellem. Jeg var dog ikke helt fanget af historien denne gang, hvilket irriterede mig helt vildt, da jeg normalt sluger bøgerne så snart det er muligt. Måske er det fordi jeg synes der var mange personer med denne gang – både i PET og hos politiet, og jeg kludrede lidt rundt i dem? En psykoligisk krimi med helt nye sider af Axel Steen, og dét var alligevel fedt. Og så slutter den selvfølgelig af med en cliffhanger – og det kan vi virkelig godt lide 🙂 Bogen er modtaget mhp anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, eller bedt om at skrive denne anmeldelse.