Depend Cosmetic // 7-Day Spring // The Language Of Flowers
12 smukke farver i 7-day forårs kollektionen. De kom i butikkerne allerede i uge 7. Som altid koster de 49,95 kr. pr. stk. Find dem i Matas, Magasin og Salling. De er alle swatchet uden topcoat 😀
Kollektionen er, som navnet antyder – The Language of Flowers – inspireret af blomster. Der er romatiske glittertoner, der minder om pæoner og jasminblomster, og klare farver hentet fra tulipaner og kameliaer. Lad foråret blomstre <3
7108 – Elegant Jasmine, er svag lyserød med guldglimmer, og små sorte nister i. 2 lag.
7109 – Innocent Daisy, har her fået 3 lag, og det er som om den bliver næsten sølvagtig. Den er dog lys/hvidlig. Den dækker ikke i disse 3 lag, men jeg synes den er rigtig smuk sådan her.
7110 – Beautiful Orchid. <3 Den er pink/lilla med multifarvet glimmer. Super super smuk.
7111 – Healing Peony er pink-ish med guldshimmer. Den er svær at definere farven på, men den er lyserød, der changerer over i den sølvagtige. SKAL opleves 😉 Her er 3 lag.
7112 – Caring Tulip er en smuk og lækker lyserød cremelak – barbielyserød. Her er 3 lag.
7113 – Proud Ginger er en laksefarvet orange 😉 Ikke helt orange, men heller ikke laksefarvet – så en blanding af de 2. Super flot og rigtig forårsagtig. 3 lag.
7114 – Delicate Hibiscus vil jeg betegne som mørk laksefarvet ?!? – Lyserød med orange undertoner. Blød og smuk farve, der bliver en af mine yndlings i denne sæson. Den skal have 2-3 lag for fuld dækning.
7115 – Dramatic Camelia – wooow… Smuk hindbærrød, der her har fået 2 lag. Den er virkelig smuk.
7116 – Wisdom Iris er ferskenfarvet over i det korale. Den skal have 3-4 lag for fuld dækning.
7117 – Honeysuckle Love – laksefarvet til den lyserøde side. Med guldshimmer i. Her er 3 lag. Virkelig lækker, delikat og sart farve.
7118 – Humble Bluebell er lyseblå med grønne undertoner. Den skal også have 3-4 lag for at dække helt. Her er faktisk 4, og det bliver mange lag at give en lak, når der også skal topcoat på (evt. også basecoat), men den er virkelig smuk.
7119 – Majesty Lily smuk pastellilla. I ved jeg er en sucker for lilla, og denne er ingen undtagelse. Super lækker – her er 2 lag.
Produkterne er modtaget som gave. Det er altid min helt uforbeholde mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette blogindlæg. Jeg tjener ingen penge på bloggen.
Skøn kollektion. Glæder mig til at kunne swatche mine kollektioner nu hvor neglene ENDELIG er vokset ud 😀